Therese

Du mener forhåbentligt af hunden

:klap:

For pokker da Håber hun bliver helt frisk igen

Jeg skal helt klart have prøvet de der kaprotabs! Nu har jeg forsøgt at vænne Bobo af med lortespisningen SÅ længe - tænk hvis det bare har været det der skulle til hele tiden

Jeg gad også godt i så fald Der er også nogle ting, som jeg gerne vil kunne gøre med/for min hund, men som må vente, fordi der er andre ting, der også er vigtige og som også koster penge. Man kan bare ikke altid gøre det hele og så kan jeg egentligt godt forstå, man vælger at gemme pengene til en evt. akut dyrlægeregning i stedet for noget, som ikke er akut. Det er ikke ideelt, men alternativet, hvor man risikerer at stå med en syg hund og ingen penge er trods alt værre, synes jeg.

Jeg troede ikke spaniels var så store, men jeg ved så heller ikke så meget om dem Du ser nok flere end jeg gør

Ja, det ved jeg da godt, men når hun nu ikke er så meget til retrievere generelt, kan der vel ikke ske noget ved at foreslå en anden type

Nej okay, men jeg ved ikke helt hvilke racer der ellers kunne være en mulighed, hvis det helst ikke skal være en retriever. En spaniel måske?

Jeg ville ikke vælge en fra udstillingslinjer til agility - de bliver simpelthen tit for tunge, tror jeg. De findes i forholdsvis slanke udgaver, men mange af dem er jo ret store. Og selv en slank udstillingslab vejer nok over 30 kg. vil jeg tro, så det kan også være, at selv det bliver for tungt :hmm:

Sikke et frygteligt uheld! Føler med jer :ae:

Held og lykke med at finde den helt rigtige hund for jer

Det har Bobo aldrig gjort. Til gengæld nyder han tit og ofte en god lort Han måtte hellere spise ler Men ja, jeg ville nok også bare lade hende gøre det, hvis det ikke giver problemer.

Jeg synes, det kunne være interessant at teste det indenfor flere forskellige racer for at se om der var en forskel. Schæfere er mig bekendt hunde, der generelt kører i et højt gear og det kunne være spændende at se, om der var forskel på stressniveauet hos en schæfer og en anden hund, som kører lidt lavere. Men ja, spændende læsning ellers

Dejlig nyhed

Det er fandeme også for dårligt at man betaler i dyre domme for sådan en hund og så er det ikke engang en del af pakken

Jeg kender en, der har gjort lidt i udstillinger. Ved den ene udstilling kunne han få en rigtig flot, høj bedømmelse og ved den næste kunne han få en meget lavere bedømmelse, fordi dommeren synes, hunden er for sjov. Det er reelt nok, for han ER stor af en brugshund at være, men det bør jo ikke være op til den enkelte dommer at vurdere, om hunden er for stor eller for lille. Jeg tænker lidt, at der skal laves nogle retningslinjer, så det ikke er op til den enkelte dommers smag hvordan hunden bliver vurderet.

Nu har jeg personligt ikke så meget fidus til udstillinger og jeg tror da sagtens, at man vil kunne opnå noget, hvis udstilling blev skrottet, fordi der så ikke var udseende at tage hensyn til. Omvendt tænker jeg også bare, om konsekvensen så ikke blot ville blive hunde, som endte med ikke at ligne den race de var, fordi man avlede langt mere på temperament og eventuelle brugsegenskaber i stedet for. Og det mener jeg egentligt heller ikke er godt. Om det ville blive sådan ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg synes, at både udseende og mentalitet skal prioriteres. Jeg ved også, at nogle opdrættere bruger udstillingsdommerens kritik som rettesnor til at finde en egnet hund til deres egen avlshund; har deres hund for kort snude, er de opmærksomme på at finde en hund med en snude, der har en helt tilpas længde - bare lige for at tage et eksempel Det kunne selvfølgelig også være alle mulige andre ting. Og det synes jeg egentligt er positivt, så hundene fortsat ligner den race de nu engang er. At temperament også skal prioriteres er jeg helt enig i, men det tror jeg bare ikke nødvendigvis man opnår ved at pille udseende ud af ligningen.

Jeg forstår heller ikke helt oplægget. Vil du diskutere om man kan lave sundere hunde ved ikke at fokusere på udseende, men mentalitet i stedet? Eller vil du diskutere om blandinger er sundere/bedre, fordi der ikke er nogen standard for hvordan hunden bør se ud? Spørger bare for lige at være med på hvilket spørgsmål jeg skal forholde mig til

Jeg oplever det ikke som en vridemaskine. Det er en debat om en opdrætter, som man tillader sig at være lidt kritisk overfor - det kan vel ikke rigtig kaldes en vridemaskine. Desuden kan jeg ikke huske, at der er nogen, som har påstået noget uden at have belæg for det udover det med hvalpefabrikken. Der har været kritiske spørgsmål, ja, men det er vel også okay? Hvis jeg var opdrætter og mit opdræt var til debat herinde, ville jeg nok i første omgang blive lidt ked af det, men jeg ville nok også overveje om der ikke kunne være noget om snakken og om det ikke kunne være fornuftigt at lægge dokumentation for mine påstande op på hjemmesiden, så kommende hvalpekøbere selv kan se hvordan tingene hænger sammen.

Lige præcis det jeg mener :5up: Okay, forstod bare ikke lige dit indlæg, tror jeg

Så det handler simpelthen om at øvelse gør mester? :blink:

Det er reserveret vel også? Ligesom utrolig glad for mennesker er en egenskab, som også er arvelig?

Det her lyder interessant, men jeg kunne godt tænke mig, hvis du ville uddybe hvad du tænker, når du skriver mekanisk?

1. At hive i hunden er nok aldrig helt optimalt, men hvorfor man ikke må kalde på den, kan jeg ikke helt gennemskue. Hvad stod der i bogen om det? 2. At slikke sig om munden og gabe er dæmpende signaler og det er en helt naturlig del af hundens sprog - det er ikke noget, som er opstået, fordi han er blevet taget om snuden som lille. At han ikke vil ligge tæt sammen med jer kan måske godt stamme derfra, men det er jo svært at sige. Det kan skyldes så mange ting. Måske føler han, at I er "uhøflige" set med hundeøjne. Nogle hunde kan godt være ret følsomme overfor sådan noget og kan synes det er ret ubehageligt, hvis man lægger sig tæt på dem og kigger dem lige ind i øjnene f.eks. Eller hvis man ikke gengælder/respekterer deres dæmpende signaler. En anden mulighed er, at han bare ikke er så glad for at ligge tæt og nusse. Og det kan du nok ikke gøre så meget ved. Jeg ville starte med at lægge mig ned på gulvet et stykke fra ham, ignorere ham lidt og ikke gøre et stort nummer ud af det. Hvis man har gjort det et par gange, kan det være han får mere lyst til at komme tættere på og med tiden finder ud af at det er ret hyggeligt. Om det ville kunne hjælpe, ved jeg ikke. Jeg har aldrig prøvet at skulle vænne en hund til at det er rart at blive kælet med, men det er umiddelbart mit bedste forslag 3. Man bør generelt ikke kalde under indlæringen, medmindre man er helt sikker på, at hunden vil komme. Ellers lærer den netop, at den ikke behøver høre efter. Ikke fordi de tæller, men fordi de bare finder ud af, at de ikke behøver komme. Det skulle gerne komme til at sidde så meget på rygraden, at hunden slet ikke når at stoppe op og overveje, om der er et eller andet, der er sjovere, men i stedet for kommer tilbage med det samme. Derfor dur det ikke, hvis den får erfaring med, at den lige kan snuse færdig, inden den kommer. Det skal nærmest være en refleks, at man vender om og kommer tilbage, når der bliver kaldt. Jeg vil foreslå jer at finde et fast indkaldsord, som er noget andet end hans navn. Ordet skal kun bruges ved indkald og altså ikke være et ord, som man bruger flere gange i løbet af dagen, når man går og småsnakker med hunden eller skal have dens opmærksomhed af en eller anden grund. Når I har fundet på et ord, kan I gøre som I gør nu og starte med at træne det et sted, hvor der ikke er noget til at forstyrre ham og så selvfølgelig gradvist øge sværhedsgraden efterhånden som han bliver bedre og bedre til det. Hvis man f.eks. starter i stuen, kan man flytte det til haven og så ud på vejen osv. I starten er I derfor nødt til at holde ham i snor, indtil det lige sidder ordentligt fast. Jeg ved godt, det er træls, men en schæfer er jo kvik, så mon ikke han hurtigt lærer det Derudover kan det være en god ide at vælge en belønning, som ikke bruges til andre ting, så det får en helt særlig betydning for ham.