Therese

Hvad tænker du helt præcist med pudlerne? Jeg er vist ikke helt med

Tak for dit råd, men det kommer jeg ikke til at bruge

Næste hund, jeg skal have, bliver nok valgt med en kombination af fornuft og følelser. Der er racer, hvor det ville være direkte dumt af mig at købe dem og der er racer, som egentligt nok ville passe meget godt til mig, men som jeg fravælger, fordi der er et eller andet ved dem, som jeg ikke ville kunne leve med eller som jeg ikke bryder mig om. Og sådan tænker jeg egentligt, at de fleste hundekøb bør være. Man skal selvfølgelig ikke købe en hund, som man ikke kan lide, men man skal heller ikke købe en hund, hvor matchet er helt skævt. Så skal man hellere lede videre.

Jeg vil lige fortælle om vores tur i morges, hvor vi mødte de to små pudler, som jeg fortalte om før og hvor det egentligt startede ret godt, men så gik lidt skævt. Måske nogen kan få noget ud af det. Vi gik på en lang, smal sti, hvor pudlerne kommer imod os. De to er fri, mens Bobo er i snor. Jeg ser dem før Bobo og får kaldt ham ind, så jeg har hans opmærksomhed, da vi når frem til dem. Han holder kontakten virkelig fint. Han vender sig lige om en enkelt gang og lægger ganske kort op til at lege, men da pudlerne trækker sig, retter han opmærksomheden mod mig igen. Så ingen humpen. Da vi går videre, kommer vi ud på en bredere sti, hvor der står to damer og snakker sammen nede for enden. Da vi kommer tæt på dem, kalder jeg ham ind på plads igen og han bliver lige pludselig meget opmærksom på de to damer og er lidt svær at få kontakt med. Jeg får ham alligevel kaldt ind og vi går videre. Vi skal ud gennem en låge, hvor der så kommer en hund gående (med sin ejer :blink:) på fortovet nogle meter derfra. Her opdager Bobo hunden før mig og er igen ret svær at få kontakt med. Jeg ender med at gå over på den anden side af vejen og herefter går det egentligt okay. Han kigger lidt efter den, men lytter bedre til hvad jeg siger. Om det har noget at gøre med, at han allerede muligvis var lidt stresset over de to damer eller om hans reaktion skyldes, at han så hunden før mig, så jeg ikke nåede at aflede, ved jeg ikke lige. Det kan måske også være en kombination af det :hmm:

Det giver fint mening og det er også sådan, jeg oplever det. Jeg ved bare ikke helt, hvordan jeg skal komme omkring det, for ud af de tre hunde, han ikke humpede er de to blevet solgt og den tredje er blevet kønsmoden, så nu humper han også hende :stupid:Men det er måske noget med at blive i situationen, indtil han falder ned, så det er det han husker, når han går derfra end at fjerne ham, mens han allerede er stresset. Og så selvfølgelig forsøge at forebygge, at han overhovedet bliver stresset og vil humpe. Ift. hunde han ikke humper: de 3 af dem var blandingshunde. De to har været labradorblandinger og den tredje en spanielblanding af en slags. Han mødte de tre første gang hjemme hos os selv. Her legede han helt fint med dem og det virkede ikke som om han overhovedet overvejede at humpe. Den ene labradorblanding og spanielblandingen var tæver og den anden labradorblanding var vist nok kastreret. Så er der Maya, en siberian husky, som vi passede. Altså også på hjemmebane. Her humpede han hende først, da vi gjorde klar til at gå tur, hvorfor jeg tolker det som en stressreaktion. Jeg vil skyde på, at hun var omkring 1 år. Så er der to små, voksne pudelhunde, som han heller ikke humper. De er nogle ret nervøse, små væsner og det spiller måske alligevel lidt ind. Udstilling er faktisk en meget god ide - så går han da i det mindste derfra med en anden oplevelse Kemisk kastration ville også være en god ide, men han er allerede kastreret

Jeg tror, vi taler lidt forbi hinanden Han får sjældent mulighed for at humpe, men han er stadig enormt fokuseret på at gøre det og vil sikkert også gøre det, hvis han fik lov. Og det er så der, jeg strander. Når det ikke har virket at forhindre ham i det og/eller fjerne ham, hvis han alligevel får held til det, så må der skulle noget andet til. Og jeg ved ikke helt hvad. Og ja, han er som hovedregel aldrig fri med andre hunde.

Ja, det ved jeg. Jeg har gjort det sådan lige siden jeg fik ham - altså taget ham ned, når ham humper og går væk. Det er ikke ret tit, han rent faktisk får mulighed for det, men jeg kan se, at han stadig gerne vil og også vil gøre det, hvis jeg ikke standser ham. Og så har det bare ikke rigtig virket, synes jeg. Så hvis nogen har andre bud end at fjerne ham, ville jeg sætte pris på det.

De gange vi har passet andre hunde, har han ikke gjort det. Men det har været unge hunde og der gør han det som sagt aldrig. Derudover var han sammen med en hund herhjemme på et tidspunkt, hvor han overhovedet ikke lagde an til noget, før vi besluttede os for at gå en tur med dem. Ligeså snart jeg tog snoren frem, begyndte han at humpe hende, så jeg hælder mest til, at det er en stressreaktion, som jeg ikke rigtig har redskaberne til at komme videre fra.

Som skrevet virker det ikke til at have en effekt - det er som om han glemmer det til næste gang. Og jeg vil egentligt gerne finde en løsning, hvor han lærer at lade være, så jeg ikke skal rende og afbryde hundemøder efter to sekunder resten af hans liv. Det synes jeg heller ikke er rimeligt for ham.

Det har jeg i øvrigt også prøvet - altså at fjerne ham fra situationen. Det virker desværre heller ikke rigtigt som om det har haft en effekt. Men tak for forslaget

Jeg har det her problem med, at Bobo som udgangspunkt altid humper andre hunde, når han får lov til at hilse på dem. Enkelte hunde går fri, men det skyldes vist mest, at de siger kraftigt fra og han på ingen måde er en hund, som har lyst til konflikter med andre hunde end at han selv vælger at lade være. Det er et problem, fordi jeg oplever ham som en ret social hund, der gerne vil andre hunde, men som af en eller anden grund ikke helt kan finde ud af det. Det er synd, at han skal have en konflikt med andre hunde hver gang han hilser på nogle, fordi han som sagt ikke ønsker konflikten, men åbenbart ikke helt fanger hvordan han skal undgå den. Han virker lidt stresset over hundemøder og kan have en anelse svært ved at høre efter, men jeg oplever det ikke som voldsomt. Der er også sket fremskridt de sidste par år og det sker, at han sagtens kan være sammen med andre hunde uden at forsøge at humpe dem, men det varer som regel ikke mere end et par minutter, så gør han det igen. I sidste uge blev han bidt i øret af en tæve, som har smerter i det ene ben og som derfor reagerer ret voldsomt på at han humper. Hende humper han ikke mere, men det har ikke ændret noget overfor andre hunde. Dem humper han stadig. Jeg har forsøgt at pille ham af hver gang og sige "nej" hver gang han gør det de sidste 4 år, men det virker tydeligvis ikke. Jeg har også forsøgt at aflede ham og give ham noget andet at forholde sig til, så humperiet ligesom bliver erstattet af noget andet, men han er ret svært at få kontakt med, så det er heller ikke rigtig blevet til så meget. Jeg har brug for lidt input til at løse det her problem. Jeg oplever ham som sagt som en social hund og jeg vil egentlig gerne have, at han kan hilse på andre hunde uden de her konflikter, som det oftest giver. Jeg forventer ikke, at han nogensinde bliver en hund, som kan løbe løs og lege frit, men jeg vil gerne, at han som minimum kan lære at hilse ordentligt. Han leger i øvrigt aldrig, medmindre hundene er hvalpe eller unghunde. Jeg har forsøgt at beskrive og fortælle hvad jeg oplever for at gøre det nemmere at give et konstruktivt svar. Hvis I mangler noget info, er I selvfølgelig velkomne til at spørge. Ellers vil jeg bare rigtig gerne høre jeres tanker.

Det skal da hjælpe, så du netop ved, at du skal se dig godt for. Ja, det kunne nok godt være uddybet lidt, men så ved du i det mindste, at der er noget, som du kan undersøge nærmere. Altså, jeg vil altid 100 gange hellere have, at folk gør mig opmærksom på eventuelle problemer inden købet, men vi er nok bare forskellige på det punkt så

Jeg tænker også, at Charlie måske bare ikke har samme behov for aktivering som din tidligere hund. Det er jo to meget forskellige typer hunde (hvis jeg husker rigtigt, var Freya spanielblanding?) og derfor vil I selvfølgelig kunne se forskel Gode gåture, lidt leg indimellem og ellers en masse hygge på sofaen kan være ganske fint for selskabshunde, tror jeg. Hvis du gerne vil lave et eller andet, kan du måske lære ham nogle tricks?

Det er helt sikkert også muligt, at du har ret i din oplevelse, men er det virkelig sådan en dårlig ting? Jeg går ikke ud fra, at folk skriver om deres erfaringer for at være på tværs, men derimod for at hjælpe kommende hundeejere med at få en god hund. Hvis andre oplever, at opdrættet engang imellem kan være noget skrammel, er det så ikke godt nok at få det at vide, så man som minimum kan være opmærksom på det? Det er trods alt mange år, man skal leve sammen med hunden og man skulle da gerne nyde de år, så det ville da være ret trist, hvis man fik en hund med adfærdsproblemer eller en sygdomsplaget hund, fordi ingen informerede en om eventuelle problemer i avlen, inden man købte. Og synd for hunden. Hånden på hjertet: vil du ikke hellere blive klar over problemerne i racen, så du kan se dig for og købe fra et ordentligt sted i stedet for at købe uden at kende til disse ting og måske uforvarende komme til at købe en hund, som ikke trives i din familie?

Okay, tillykke med ham Hvad siger Sascha til ham?

Jeg hører til dem, som ikke mener, at der var noget galt med tonen i omtalte tråd. Eller sådan set synes der er noget galt med tonen i det hele taget, når folk spørger ind til forskellige racer. At forskellige problemstillinger bliver belyst er da i mine øjne kun en god ting, så folk kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Der sidder folk med virkelig meget viden og mange erfaringer med en hel del forskellige racer og den viden kan man da ligeså godt dele ud af, når folk spørger. For hundens skyld, om ikke andet. Med andre ord synes jeg, det er helt fint, at man måske er lidt forbeholden i begyndelsen og fortæller om forskellige potentielle faldgruber. Så kan ejer selv vurdere, om man kan leve med det - eller i hvert fald reflektere over det for at finde ud af, om man er villig til at ændre på nogle af sine kriterier for at øge chancen for at det lykkedes. Jeg synes, det er fint at nævne, at manglende aktivering f.eks. kan føre til adfærdsproblemer hos "arbejdsnarkomaner" eller at selskabshunde potentielt kan have problemer med at være alene hjemme. Så ved man, at man nok skal overveje at gå til træning, hvis man vil have en meget aktiv hund eller at man nok skal have øget fokus på alene-hjemme træningen fra starten af. Det er i min verden meget bedre at vide disse ting på forhånd end at man lige pludselig står med en hund med et eller andet adfærdsproblem. Det kan selvfølgelig sagtens lykkedes alligevel - det er jo set flere gange herinde - men det er da langt bedre, hvis man kan undgå de problemer.

Hov, hvem er det nu? Jeg er tydeligvis gået glip af noget

Det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg har selv været med til at træffe beslutningen om at aflive en ung hund og det er så frygteligt at skulle tage det valg "før tid," men nogle gange er det bare den bedste løsning. Men pisse hårdt er det. Masser af tanker til dig Sov sødt Oliver :hjerte:

Man kan også nemt komme til at sidde med den følelse som helt ny, når debatten lige pludselig tager en drejning

Men er du sikker på, det var så slemt, som du husker det? Hvis det er tråden, der bliver linket til tidligere, så går diskussionen jo mest på den manglende chip og ikke så meget på selve blandingen. Jeg kender godt det der med, at det bliver lidt værre inde i ens hoved end det rent faktisk var, men tror måske du skal prøve at læse tråden igen, for jeg læser slet ikke, at nogle hagler dit valg af blanding ned - der bliver blot stillet spørgsmålstegn ved at hunden ikke er chippet og det virker lidt suspekt

Okay, det kan jeg så ikke udtale mig om

Det er sjovt, som man kan læse ting forskelligt Jeg har lige læst tråden igennem og læser slet ikke, at nogle fraråder Løwchen eller hagler jeres overvejelser ned - jeg læser bare, at folk kommer med forslag til andre racer, som måske passede bedre på størrelsen

Lige præcis. Når man spørger, OM schæfer er den rigtige race, bliver der selvfølgelig gået ud fra, at TS faktisk forventer et ærligt svar. Hvis beslutningen om en schæfer allerede er taget, burde man netop have spurgt ind til hvad der skulle til for at det kan lykkedes.

Jeg synes umiddelbart heller ikke 40-80 minutter lyder af meget. Nu har jeg selvfølgelig en aktiv race og ikke en selskabshund, som du har kigget på, men her kan én gåtur godt bare være 40 minutter - og tit også mere. Og det er jo så 2-3 gange om dagen. Som Dorte også skriver, skal man næsten sætte noget tid af til lufteture både morgen, om eftermiddagen og om aftenen. Især når hunden har været alene en hel arbejdsdag, har den brug for at komme ud og få brændt noget krudt af. Det er selvfølgelig rigtig fint at du er ærlig omkring din egen formåen (det kunne mange sikkert lære af ) men hvis din hverdag lige nu er sådan, at du ikke kan bruge mere end under en time på hunden om dagen, vil jeg råde dig til at genoverveje det. Også selvom det er rigtig surt, når du lige havde glædet dig til at få en hund! Der er bare ikke noget ved at få en hund, hvis man skal gå med konstant dårlig samvittighed, fordi man egentligt nok kan se, at den kunne trænge til noget mere aktivering, men man bare ikke kan finde tiden/overskuddet til det Derudover er 400 kroner om måneden meget lidt, tror jeg. Også selvom det er små hunde, du har kig på. Som andre skriver, skal det jo både dække forsikring/opsparing, foder, evt. træning (hvalpetræning er en god ide) udstyr og sikkert andre ting, som f.eks. hvis man lige synes hunden skal forkæles med en ekstra tyggeting eller sådan noget som loppekur osv. Så det ville jeg også kigge på igen

Kan du huske, hvor du købte det der køledækken?