Lonny

RIP Flicka, du har ingen smerter og venter på regnbuebroen, men til dine forældre vil jeg sende alverdens kram og knus og forsøge at minde dem om at alt hvad de har gjort, har de gjort for at gøre det bedste for dig :ae:

Jeg har ikke, men jeg har hørt om andre der har. Nu kan jeg ikke lige huske en specifik sag, men jeg husker en del tidligere tråde der netop omhandlede hvalpe der reagerede "forkert" ved at gø eller knurre, og her var det ret tydeligt at det egentlig var fordi de afprøvede deres sprog. i netop denne tråd fremgår det bestemt ikke tydeligt at det er afprøvning af sproget, så derfor også min meget forsigtige antydning.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over at han kun er 13 uger gammel og knapt har lært sit hundesprog endnu, kan en del af denne knurren bare skyldes at han ikke helt har lært at kommunikere endnu, og derfor bare afprøver sit sprog i forskellige situationer?

Det foreningenen pindsvin.dk De har et meget passioneret forhold til pindsvin, og da jeg desværre også har haft problemer med en hund og pindsvin, så har jeg haft en del kontakt med dem. Deres råd er at tage en engangssprøjte, hvis man har en, og sprøjte 10 ml ned på maven af pindsvinet, her vil den så ligge og slubre alkoholen i sig, og derefter få sig en saglig rus der er smertelindrende Nu er det jo ikke relevant for Shii, men for jer andre som opdager et skadet pindsvin, så kør ikke til dyrlægen med det, men kontakt derimod pindsvin.dk, det tager imod opkald på alle tider af døgnet, og de har frivillige der har specialiseret sig i at redde pindsvin, og har stor erfaring med sygepleje af pindsvin, og så er det gratis

Et lille råd hvis Dexter kommer til at gøre skade på et pindsvin igen er at hælde noget vodka ned på maven af den sammenrullede sårede pindsvind, pindsvind elsker sprut og det virker smertestillende på dem, på denne måde skal pindsvinet ikke lide unødvendigt til I finder en dyrlæge

Hvor er forparten blevet af

Jeg er helt enig i ovenstående! Jeg selv er selvfølgelig meget fokuseret på hundeloven idet at den påvirker mig direkte, men inddirekte har den også åbnet mine øjne for hvordan mange andre love og regler bliver til, hvordan vores grundlov undergraves i "sikkerhedens" navn, og hvordan vores generelle retssikkerhed forsvinder mere og mere fordi vi "kræver" at politikerne beskytter os i hoved og røv, og den eneste måde de åbenbart kan finde ud af at gøre det på er, at forbyde alt der ikke er fuldstændigt strømlignet og magen til alt andet i vores lille andedam. Og det mest skræmmende er, at folk bare læner sig tilbage og syntes det er en god ting...

Desværre har min veninde ikke bil. Jeg har oplyst hende om at hun under ingen omstændigheder må udsætte hunden for situationer hvor den får brug for at knurre, alt hvad man øver sig på bliver man jo bedre til... Jeg har så glemt at fortælle min veninde at hun heller ikke må irettesætte hunden for at knurre, så det må jeg hellere lige få sagt så den ikke begynder at springe advarslen over for at gå direkte til bid

Det er Luna's bedste legekammerat som også var på besøg den dag Idéen ville være god nok, hvis ikke lige det var fordi at jeg under ingen omstændigheder vil tage Luna med ind til Nørrebro og risikere enten bøde eller hvad de nu kan finde på af underlige ting fordi hun er på en forbudsliste... Hunden er lige kommet ud af sin første løbetid og dette giver selvfølgelig den unghunde-usikkerhed som dette normalt plejer, men samtidig har det også modnet hende så hun nu åbenbart er begyndt at sige fra når hun bliver bange, før i tiden ville hun bare undvige, men aldrig knurre, det er hun så begyndt på nu. En helt normal udvikling som min veninde desværre ikke var foreberedt på. Hunden har været flere gange i mit hjem, og her går det altid fint, men der var bare ikke mulighed for at hun kunne komme ned til os denne gang. Men jeg vil bede min veninde om at kontakte Maj-Britt, for her kan hun helt sikkert for en masse god vejledning :5up:

Denne hund kom her til da den var 3-4 måneder gammel, så der eksisterer ikke en plejefamillie, min veninde fik den direkte fra Grækenland. Ejer var ikke hjemme da jeg kom, men hunden kender mig fra tidligere besøg hjemme hos mig. Men som Ulla nævner, så tror jeg at det at Luna var hjemme hos mig og kunne vise hvad der var farligt og hvad der ikke var, var en stor hjælp for denne hund. så mødet med mig, uden opbakning fra enten ejer eller en anden hund der kunne vise vej, var for svært. Du og jeg har nok også helt andre standarder for hvad vi vil udsætte vores hunde for og hvad vi ikke vil, min veninde er et godt menneske, men hun er en typisk dansk hundeejer (af de bedre) som gør alt i bedste mening, men ikke tænker lige så meget over det hele som flertallet herinde på HF. Med hensyn at komme imens ejer var hjemme, så ville det have betydet at jeg skulle have været kommet en hel dag før, og det ville nok ikke have været optimalt for mig. Jeg sagde kun ja til denne pasning fordi min veninde ikke kunne finde en anden løsning. Normalt ville jeg også have passet denne hund hjemme hos mig selv, og her tror jeg slet ikke disse problemer ville være opstået idet at Luna ville kunne vise vej, og jeg har en have der gør at gåture ikke er noget der absolut skal påtvinges. Men lige denne her gang var pasning hjemme hos mig ikke muligt. Umiddelbart tror jeg bare at jeg og min veninde har snydt os selv lidt fordi at hendes hund er velfungerende hjemme hos mig i selskab med Luna, men åbentlyst ikke når den er alene Hunden på besøg hos os: https://www.dropbox.com/s/ltf8c8xnrxv137q/2013-07-20%2020.04.27.mov

Min veninde er et dejligt menneske med hjertet på det rette sted, det er efter min mening desværre bare ikke nok, og jeg tvivler på at hun helt er klar over hvad hun er gået ind til. I denne hunds tilfælde tror jeg dog ikke det drejer sig om at den er blevet udsat for overgreb, men derimod at dens mor levede "vildt" og den dermed ikke er særlig godt socialiseret med mennesker. Og derfor må jeg blankt erkende at jeg personligt ikke kan forstå at man eksporterer sådan en hund til nørrebro i danmark

Kim og Umulia, jeg er enig med jer begge. Ting tager tid, og en angst hund er ikke sådan lige at overbevise om at man er ok. Jeg har jo selv tidligere været ejer af en angst hund, og jeg kunne godt frygte at han i en lignende situation ville have bidt af bar angst, og derfor ville jeg heller ikke presse denne hund for meget. Men samtidig følte jeg også at jeg burde have gennemtvunget et aller andet, bare for at den i det mindste kunne være kommet ud og tisse Problemet med at blive sat i sådan en situation er jo, at man godt ved at en angst hund ikke sådan lige vender på en tallerken, men samtidig har man altså kun x antal timer hvis de skal ud og besørge Men mine tanker om at jeg håndterede et eller andet forkert ved at give den så meget tid, og dermed miste chancen for at få den ud at besørge, er altså ikke korrekte, og jeg kunne ikke have gjort mere end hvad jeg gjorde, nemlig at give den så meget tid og plads som overhovedet muligt?

ps. Jeg har aldrig før været i denne hunds hjem, idet at de altid besøger os (vi har have), så det kunne jo nok hjælpe hvis jeg besøgte dem så hunden havde set mig i disse omgivelser før

Min veninde har adopteret en græsk gadehund, dejlig hund som er faldet godt til Men den er mennesky, og ser ikke ud til at huske at den tidligere har accepteret en. Hver gang jeg møder den skal den lige bruge et par minutter på at undvige mig før den husker at jeg er ok. Når den er på overnattende besøg hos os, så skal den også lige bruge 5-10 minutter om morgenen på at huske at jeg var ok aftenen før. I går havde min veninde så bedt mig om at passe hendes hund natten over, og det sagde jeg ja til, men denne pasning gik slet ikke efter planen, og jeg vil høre om der er nogen herinde der har nogen råd (udover at sige nej) til hvad jeg kan gøre når min veninde en anden gang beder mig om at passe hendes hund. Jeg ankom til lejligheden bevæbnet med godbidder og de bedste intentioner, men "pasningen" endte desværre med at hunden gemte sig i soveværelset hele tiden og på intet tidspunkt kom ud og blev luftet Da jeg åbnede hoveddøren for at gå ind blev jeg mødt at en hund der krøb sammen 1 meter fra døren (den kunne ikke komme længere væk), her lå den så og brummede af mig. Alt efter hvordan jeg bevægede mig, så blev denne brummen hhv. lysere eller dybere. Jeg satte mig uden for hoveddøren og forsøgte at snakke den til ro, men da der begyndte at komme andre mennesker i trappeopgangen måtte jeg trænge ind på dens område. Jeg skyndte mig at åbne dørerne i lejligheden så den kunne komme lidt på afstand af mig, og den skyndte sig ind i soveværelset og op i sengen. Her lå den så og holdt øje med mig, og den første times tid skiftesvis gøede og brummede den. Hvis jeg bevægede mig rundt i lejligheden, så begyndte den at gø af mig, men ikke den dybe gøen, mere den skingre gøen der tydeligt viste dens utryghed. Jeg var dødtræt, så jeg valgte at give den fred og lagde mig på sofaen i stuen og sov en times tid, jeg troede så at den efter et stykke tid ville godtage mig og komme hen til mig, men det skete ikke. Da jeg vågnede forsøgte jeg at give den nogle godbidder, disse ville den gerne tage imod, dog med udstrakt hals og så stor afstand så muligt. Dog fik jeg på et tidspunkt lov til at nusse den lidt, men så snart at denne seance blev afbrudt fordi jeg bevægede mig væk, så var vi helt tilbage til udgangspunktet og jeg måtte igen ikke nærme mig Hunden kan normalt godt lide at gå tur, så jeg fandt sele og snor frem, og håbede at det at fortage sig en dagligdags ting måske ville berolige hende, men så snart jeg forsøgte at nærme mig med snor og sele veg hun væk og begyndte igen at brumme og gø... På et enkelt tidspunkt blev hun modig nok til at komme ind i stuen til mig, og på et tidspunkt sneg hun sig endog op i sofaen til mig, men så snart jeg bevægede mig var hun væk igen Så denne "pasning" endte med en hund der overhovedet ikke blev passet, hun kom aldrig ud og gå tur idet at jeg ikke kunne få selen på hende (desværre var der ikke noget halsbånd), og 95% af tiden opholdt hun sig i et andet rum end mig. Kunne jeg have håndteret denne "pasning" på en anden måde som vil have ført til at hunden i det mindste kunne være kommet ud og gå tur?

Den situation du beskriver der får mig til at tænke på en overtræt hvalp der ikke aner hvordan den skal falde til ro. Bare for at teste om den måske er overaktiveret, så kan du jo prøve at holde pause med alle aktiviterne et par dage og se om bideriet måske stopper?

Det er godt at høre patienten har det godt og at han heldigvis kan undvære kraven :5up:

Jeg kan jo regne ud at I nok er hos dyrlægen nu, og mine tanker går til jer :ae: Jeg håber at Eddie bliver opereret i dag og at alt går som det skal

Hvor er det godt du kom med en opdatering, for ellers var jeg jo gået glip af den oprindelige historie Og den ville jeg da ikke været gået glip af, for det var god en dejlig og givende historie

Jeg har selv fået fjernet en knude på indersiden af min underarm, og her er der altså ikke meget kød at tage af, men alligevel fik de fjernet det hele, så det kan sagtens lade sig gøre, og Eddie skal nok klare den :ae:

Som jeg forstår spørgsmålet, så er kursistens problem ikke at hunden trækker når der er flere hunde med, men derimod at den trækker hvis der er flere mennesker med? Jeg ved ikke hvorfor, men Luna gør det samme, hvis jeg går med hende alene, så går hun pænt, men hvis Bo er med, så er flokken samlet og så skal der altså ske noget

Hvis det er ligesom hos mennesker, så er hudkræft en af de kræftformer der er størts helbredelsesprocent for, så selvfølgelig skal han nok klare sig igennem :ae:

Enig, og jeg tror også at hvis man har børn, så for man helt naturligt rigtig meget aktivering foræret Grunden til jeg nævnte aktiveringen med Luna er, at hun jo netop ikke er en race der er kendetegnet ved at egne sig som havehund, og dog klarede hun det alligevel rigtig fint.

I en periode på et halvt år var Luna "havehund", det vil sige at hun aldrig kom uden for vores egen matrikkel. Jeg havde usandsynlig dårlig samvittighed over ikke at kunne tilbyde hende mere, lige indtil en veninde bad mig kigge på Luna og vurderer om Luna så ud til at lide nød, og forunderligt nok, så lignede Luna en glad og tilfreds hund Dog vil jeg sige at jeg gjorde en del for at kompensere for de manglende gåture, nemlig ved daglige fodersøg, leg og at jeg gik rundt med hende ude i haven. På intet tidspunkt lavede hun narrestreger eller virkede som om hun var ved at gå til, men jeg tror at det skyldtes at jeg sørgede for at bruge hendes energi på en anden måde. Så en hund kan vel have det glimrende som havehund, men de færeste hunde ville nok have optimalt hvis man ikke samtidig sørgede for at aktivere dem på anden måde end ved gåture

Jeg er heller aldrig blevet spurgt om hvad jeg fodrer med, så jeg oplever heller ikke dyrlægerne som sælgere

Tillykke, hvor er han bare dejlig Og jeg må også lige tilføje, hold da op hvor går tiden stærkt, er han virkelig allerede 2 år