Lonny

Hvilken type ubalance er det der tales om og som kan reguleres af L-trypofan? Jeg er helt enig i, at hvis man på nogen måde kan træne sig ud af problemet, så vil det til enhver tid være den bedste udvej. Men nogen gange, som du også er inde på, så er medicin nødvendig for at det overhovedet er muligt at påbegynde træning med hunden, og det må så være vores opgave ikke at overskride hundens grænser så man forværrer problemet. Men hvis hunde ligesom mennesker kan have en hormonforstyrrelse (og det vil jeg tro de kan), så er det jo ikke i alle tilfælde at medicin bare er symptombehandling, så kan der vel være tilfælde hvor dette er den eneste behandling? Når jeg taler om hormonforstyrrelse, så mener jeg en manglende regulering af signalstofferne i hjernen, hvilket vil sige at hundens angst ikke er fremkommet via en udefrakommende påvirkning, men derimod er skabt ene og alene i hundens hoved, og dermed er irrationel og derfor ikke kan imødegås med træning der jo ikke kan "fortælle" hunden at dens opfattelse af virkeligheden ikke stemmer overens med hvordan den rent faktisk er. Jeg har heller ikke oplevet det, dog har jeg oplevet hunde hvor det ikke var muligt at give dem terapi før deres angst var bragt så meget under kontrol at de kunne modtage udefrakommende input. Men jeg har oplevet det med mennesker, altså hvor det ikke er en udefrakommende påvirkning der har fremkaldt angsten, og hvor det derfor ikke er muligt at bruge terapi for at komme angsten til livs. Eller hvor den udefrakommende påvirkning er et alt for højt stressniveau alt for længe, og dette har så ødelagt hormonbalancen, og selvom stressen nu er fjernet, så er nogle af disse mennesker ikke i stand til at komme sig ved hjælp af terapi, simpelthen fordi at den langvarige stresspåvirkning har ødelagt hjernens evne til at regulerer signalstofferne korrekt. Men det er jo selvfølgelig et utroligt svært emne da vi jo ikke kan spørge vores hunde, selv med mennesker er det jo utroligt svært fordi at de oplever angsten som virkelig også selvom den er skabt af en hormonubalance :hmm:

Nu så jeg lige at tråden med lykkepiller til hunde var kommet frem igen, og det bragte en lille tanke frem hos mig :hmm: I tråden omtales det at lykkepiller selvsagt ikke kan stå alene, man er også nødt til at træne med hunden således at symptomerne ikke vender tilbage så snart den medicinske behandling er slut. Jeg er selv tilhænger af de såkaldte lykkepiller skal følges op af en hensigtsmæssig træning, men kom til at tænke på, at ved mennesker der kan depression/angst nogen gange skyldes fejl i signalstofferne i hjernen, og i de tilfælde skal der rent faktisk ikke psykologhjælp til. Hvis det er en hormonfejl har patienten jo ikke nogen ubehagelige oplevelser at bassere sin irrationelle frygt på, og frygten vil forsvinde så snart hormonbalancen er genoprettet. I nogen tilfælde kan man give medicin i en periode og herefter vil hjernen selv genoprette balancen, og i andre tilfælde er patienten nødt til at indtage medicin resten af sit liv. En hund kan vel egentlig også have hormon ubalancer ligesom os mennesker, og her vil træning vel overhovedet ikke hjælpe idet at ingen mængde træning kan rette op på en ubalance i vores system Så hunde kan vel lige så vel havne i en situation hvor de skal have "lykkepiller" i en kortere periode eller resten af deres liv, og hvor ejeren rent faktisk ikke kan hjælpe hunden på anden måde end ved at sørge for at dens hormonproduktion er velreguleret?

Jeg aner intet om emnet, men mener bestemt heller ikke at Luna's hjerterytme er jævn, men det er i sig selv ikke en garanti for at det er normalt, da Luna jo sjældent opfører sig helt almindeligt :blink:

En lille lækkerbidsken

Hunde er utroligt fleksible og kan lære at forholde sig til rigtig meget, så jeg tror ikke du behøver at bekymre dig :ae: Jeg er derimod lidt bekymret over at du får disse tanker nu hvor du egentlig skulle være på vej til at få det bedre, og tænker lidt, at du måske prøver at fokuserer på noget du kan håndtere (hundene) i stedet for at få bearbejdet den sorg du må have over at være så syg :ae: Har du nogen at tale med om din frygt, eller har alle nu erklæret dig næsten fuldstændig rask og vil ikke taler med dig om "hvad nu hvis"? Sig endelig til hvis det ikke vedkommer mig, så skal jeg nok lade være med at komme mere ind på emnet, men jeg er nu mere bekymret for dig end for dine hund :ae:

Jeg syntes rent faktisk ikke at I kan være bekendt at svare som I gør, måske er det ikke noget I kunne finde på at gøre, men det er ikke noget der skader hunden, og så ser jeg ingen grund til at være så skarpe i sine svar Jeg aner absolut intet om kjoler til hunde, men kan ikke se den store forskel på en kjole eller et dækken, og syntes derfor ikke kritikken er berettiget, slet ikke når kjolen bare skal bæres ved en enkelt lejlighed. Jeg kan desværre ikke hjælpe TS med et svar, men ville da bare lige deltage i al den OT der alligevel pludselig var i tråden :blink:

Bondemanden har valgt at pløje sin mark lige før sneen faldt, så her tør jeg slet ikke gå, vi brækker jo arme og ben... Men nu har vi jo selv en rigtig stor have, så her er der rig mulighed for at tumle i sneen

Jeg kender også en del jægere, er der er heller ingen af dem jeg kender der ville være syge nok til at finde på sådan noget!

Nej, det sjove er jo netop at hoppe rundt i sne der er højere end en selv

Det er en totalt sindsyg handling, og jeg håber, at det vurderes at hundeejerens liv var i umiddelbar fare, idet at straffen så er op til otte års fængsel Og nej, der er overhovedet intet sammenlignings grundlag med historien om hunden der blev skudt efter indtrængen på anden mands grund.

Jeg går udfra at hun er steriliseret? Ellers var min første tanke at det var hendes hormonelle cyklus der gjorde at hun med disse intervaller får det dårligt

Hvis du kan "smutte" med den uden det gør ondt, så hælder jeg altså mere til at det er en tilstoppet hårsæk eller en (ikke betændt) byld fordi en torn eller lignende er indkapslet i vævet. Jeg er bestemt ikke ekspert på området, men hvis noget kan "smuttes" og hunden ikke virker til at det gør ondt, så tror jeg ikke det er noget alvorligt, dette er udtalt udfra det utal af gange hvor Luna har haft en knude/byld fordi hun igen er braset igennem i tornebusk eller lignende :blink:

Det afhænger jo af hvad det er for en byld, og hvor betændt (hvis den er betændt) den er. Men en katteklo kan også sagtens afstedkomme sådan en byld, så det er ikke utænkeligt. Men under alle omstændigheder skal bylden jo nok tømmes for indhold, så det er meget godt at I skal til dyrlægen i morgen. Forresten, så kan Luna til tider også få bylder på den beskrevne størrelse, disse er ikke ømme og skyldes at hårsækken er tilstoppet.

Kan hun være blevet stukket af et eller andet dyr, eller måske have stukket sig på en torn som nu sidder fast og har dannet en lille byld?

Det er jeg godt nok ked af at høre Har I undersøgt om en astmaspray måske kan hjælpe hende ved at udvide luftvejene? Det var på et tidspunkt på tale at opererer Luna's gane, men efter beskrivelse af effekten af sådan en operation, så kunne jeg aldrig selv finde på at gennemgå sådan en operation, og endnu mindre lade min hund gennemgå den. For det første er det en yderst smertefuld operation og tiden efter operationen er svær fordi det næsten er umuligt at indtage mad pga. såret i ganen. Og som du selv er inde på, så er der stor risiko for at operationen enten ikke virker, eller at ganen vokser ud igen med det resultat at operation skal gentages hvert femte år. Så jeg kan godt forstå at dyrlægen fraråder operation, og I selv også føler jer usikre på om det overhovedet er en løsning. Så mit bedste forslag er at forsøge med en astmaspray, og ellers give hende fred Jeg føler med jer, og I er altid velkomne til at ringe :ae:

Har du overvejet at tjekke om han har HD eller noget andet der gør det ubehageligt at springe?

Luna ca. knæhøjde og kan snildt gøre det samme som Penny, af samme grund har vi sat ekstra hegn på toppen af vores havelåge, det er ca. 20 cm højt og læner sig skråt ind i haven. Men umiddelbart tror jeg ikke at det kan forhindre hende i at komme ud hvis hun virkelig gerne vil, det gør det bare lidt mere besværligt så hun kun gider gøre det hvis hun tror hendes moar er ved at stikke af fra hende Men præcist hvor højt hun kan hoppe ved jeg ikke, hun kan snildt hoppe lige op og kysse dig på munden. Eller som da vi havde opdrætter på besøg, stå stille ved siden af spisebordet, for derefter at hoppe lige op på det, helt uden at vælte vinglas eller mad Men generelt set forsøger jeg at undgå at animere hende til at springe højt, da jeg frygter at dette bare vil vise hende hvordan hun til enhver tid kan slippe ud af haven eller andre steder

Det gør den rent faktisk :klap:

Om hun må, hun skal! Slikkeri er en stor del af vores "bonding" og vi elsker det begge to Tit lægger hun sig på min mave med en pote på hver sin side af mit ansigt, og så kan hun snildt bruge 20 minutter på at kysse mig i hele ansigtet :hjerte:

Det havde jeg nok også, eller det var forhåbentlig hvad jeg ville have gjort, da mine andre tanker om hvad jeg kunne finde på indebærer noget der er værre end bare at blive våd Det kan godt være at alle andre herinde mener at i og med at det er ens egen skyld, så skal man også finde sig i alt fra modparten, men her er jeg altså ikke enig, ingen, og jeg mener vitterlig ingen (!) skal sparke til min hvalp der bare forsøger at snuse til dem

Det kan måske også forklarer hvorfor hvalpen på mit billede ser ud som om den ikke har nogen bagben :hmm:

Så du mener, at det er fordi de to hvalpe er ret firkantede at de ser så sure ud

Ok, han ser nu også ret sur ud