Lonny

Det tror jeg sagtens der kan være noget om, altså at hun måske ikke kan lide det når de er helt friske. Men det er svært sådan at få det gemt et sikkert sted, for hun stresser jo helt vildt hver gang hun tror nogen vil stjæle det, og sådan skal hun ikke gå rundt i flere dage :hmm: Men måske kan det virke at jeg gemmer det for hende i et par dage :hmm:

Hvor smart, jeg må høre naboen om deres hunde ikke er interesseret i at bytte ben med Luna :blink:

bortset fra Luna Jeg vil så gerne glæde hende ved at give hende et rigtig lækkert kødben, men almindelige kødben (tørrede) syntes hun er ekstremt intetsigendel, og friske kødben fra slagteren er åbenbart farlige I går købte jeg en superlækkert kødben hos slagteren, det var stort og der var masser af kød på, altså et kødben som enhver normal hund ville elske... Men Luna gjorde som hun altid gør når hun får et råt kødben: Først nærmer hun sig forsigtigt, derefter dutter hun til det, så forsøger hun at slikke lidt til det, og hele tiden ligner hun en der enten forventer at kødbenet overfalder hende om lidt, eller at det rent faktisk er forgiftet og jeg er ude på at slå hende ihjel... Herefter forsøger hun at begrave det i hendes tæppe, og dette kan hun snildt bruge en halv times tid på, det er åbenbart helt umuligt at gemme det godt nok Herefter vogter hun over stedet hvor hun har gemt kødbenet, ingen katte eller hunde skal komme for tæt på hendes gemmested. Og hvis nogen (udover os) kommer for tæt på, så spæner hun hen og samler kødbenet op, for derefter at gemme det et nyt sted. Og her ender det så som regel med at jeg tager kødbenet og lægger det væk, og jeg viser hende meget tydeligt at jeg tager det, og som regel virker hun lettet over at jeg fjerner denne "byrde" fra hendes skuldre, og så kan hun igen slappe af. Men det mystiske er, at når jeg kommer med kødbenet, så er hun ellevild for at få lov at få det, og det på trods af at hun jo egentlig ikke vil have det :hmm: Og hvis jeg kommer med et kødben som en anden hund har gnavet i først, så spiser hun det uden betænkning. Det være sig et kødben hun har set en anden hund gnave i, eller det kan bare være et kødben jeg har med hjem fra en anden hundeejer hvis hund blev træt af kødbenet. Hvad foregår der i hendes hoved, tror hun virkelig at det er giftigt og at hun har brug for en mundskænk, og derfor kun vil spise kødben som andre har testet ikke er forgiftet

Nu er de situationer du nævner nok også situationer hvor jeg kunne komme til at råbe, men her er intentionen jo ikke at skælde hunden ud, men derimod en reaktion på en kommende katastrofe, og det syntes jeg måske er lidt anderledes Som en bevidst handling kunne jeg aldrig finde på at råbe af Luna eller andre hunde, men i pressede situationer så lever jeg ikke altid helt op til mine egne høje forventninger om altid at bevare selvkontrollen :blink:

Nu syntes jeg så også at der er stor forskel på om gæsten siger "nej" i et ordentlig tonefald, eller om de, som i det her tilfælde, råber af hunden. Mine gæster må såmænd gerne sige nej til Luna, men de skal så sandelig hverken skælde ud eller råbe af hende!

Jeg ville ikke bryde mig om at blive snust til på den måde, så jeg ville nok forsøge at forhindre min hund i at snuse til gæster på den måde. Med hensyn til din veninde, så skal INGEN, og jeg mener INGEN skælde min hund ud! Hvis mine gæster har et problem med min hund, så kan de sige det til mig, og så skal jeg nok håndtere situationen. Så hvis din veninde havde gjort det samme hos mig, så havde hun nok fået sig noget af en overraskelse når hun så min reaktion på at hun mente hun skulle opdrage på min hund...

Tak til jer alle sammen Jeg tror jeg vil anbefale dem Finn Boserup, han er vist den som flest af jer har anbefalet :5up: Tak for hjælpen

Vores nabo's hund har problemer med det ene øje. Han er tre gange blevet behandlet for en ridse på hornhinden, og denne gang ser det ikke rigtig ud til at gå væk. Ingen ved hvor disse skrammer kommer fra, og hvordan de forhindrer at de dukker op igen. Lige nu står valget mellem at sy blinkhinden sammen på trods af at det kun er en lille skramme (fordi man ikke helt ved hvad der sker), eller finde en anden dyrlæge som er ekspert i øjensygdomme. Så kan du anbefale en øjendyrlæge på sjælland?

Schæfer angreb på Banegårdspladsen - Brønderslev - Nordjyske.dk For mit indre blik ser jeg en totalt skræmt hund, som pludselig bliver fjernet fra sine vante omgivelser, bliver puttet ind i et tog (hvilket den sandsynligvis aldrig har prøvet før) sammen med en person den hverken kender eller stoler på. Og fordi hunden er ved at dø af skræk, så går den i forsvarsposition, og det koster den desværre dens liv Måske fejlbedømmer jeg historien, men det er virkelig hvad jeg får ud af denne artikel, og jeg har så ondt af den schæfer

Hvorfor i alverden skulle du løfte hendes hale??? Sådan sidder hendes hale jo bare, og det er helt fint, det er forskelligt fra hund til hund hvilken position de har deres hale i, og dette betyder bare "at sådan er de bygget"

Uh, sådan en nabo har jeg haft, han var midt i 50'erne, og han var i bedre form, og så bedre ud end jeg nogen sinde har været, har gjort... Og ydermere så var han et rigtig godt menneske, men dybt nede i min sjæl, så hadede jeg ham altså lidt for konstant at rende rundt og tydeliggøre mine skavanker Så jeg kan slet ikke forestille mig hvor ofte du har lyst til at slå saileren, men det er da godt du har lært lidt impulskontrol :ae:

Enig! og her tror jeg humlen til mange af problemerne ligger, nemlig at vi bliver lidt modarbejdet af nogle reaktionsmønstre der er indkodet i os som værende det rigtige at gøre, men fordi situationen ikke længere er den samme, så er reaktionsmønstret ikke længere det rigtige, men at se at et indlært reaktionsmønster ikke længere er gavnligt kan være utroligt svært, og derefter at ændre det kan være lige så svært, og når det så ydermere er et reaktionsmønster der er lagret i vores krybdyrshjerne, så kræver det virkelig hårdt arbejde i en periode. Men idet vores hjerne som sagt elsker mønstre, så kan det også lade sig gøre at ændre et allerede eksisterende reaktionsmønster, det det jo sådan set "bare" gælder om at gentage et andet mønster så mange gange at det gamle ligesom bliver overskrevet...

Jeg kunne ikke trykke "like", så i stedet har jeg citeret dit geniale indlæg :klap:

Så du har også oplevet den der følelse af at hvidt brød nu er blevet dagligdagsmad, og hvis du skulle have noget virkelig lækkert, så ville du egentlig helst have en leverpostejsmad, men fordi du nu altid spiser hvidt brød, så har du ikke leverpostej i huset

Til sammenligning kan jeg fortælle at jeg for ca. 5 år siden besluttede at det altså ikke kunne passe at en voksen kvinde altid måtte takke nej når hun fik tilbudt kaffe (jeg kunne ikke lide det), så jeg besluttede mig for at lave det om. Så i tre uger drak jeg et par kopper kaffe om dagen Men efter tre uger, så kunne jeg pludselig lide smagen, og i dag drikker jeg rigtig meget kaffe :mums: Nu ved jeg selvfølgelig godt at kaffe ikke lige er det bedste eksempel, da det jo ikke er specielt sundt, men det viser at man kan ændre sine smagspreferencer hvis man bevidst udsætter sine smagsløg for noget bestemt igennem en periode. Og det samme gælder jo vaner, men som du skriver, så er det rent faktisk enormt hårdt arbejde at ændre vaner, og det kræver konstant fokus i indkøringsperioden, simpelthen fordi at vores hjerne er bygget til at elske vaner, vaner gør det lettere for os at gøre utroligt mange ting, såsom at gå eller køre bil, tænk hvis man stadig skulle tænke lige så meget over det som da man først lærte det Og så tror jeg ubevidst også at der er en enorm tryghed i vaner og genkendelige mønstre. Bare tænk på børn af alkoholikere, på trods af en barndom hos forældre der drikker absolut ikke er ønskelig eller behagelig, så vælger disse børn ofte en partner der også er alkoholiker (eller har tilsvarende afhængighedsforhold, f.eks. arbejdsnarkomani), og det gør de ikke fordi at de allerhelst vil leve sammen med en alkoholiker, men fordi de ubevidst genkender noget hos denne partner og det gør dem trygge. Så mennesker er meget afhængige af mønstre og vaner, og på trods af at vi ved at disse vaner er skadelige for os, så kan det være ufatteligt svært at ændre da vi ubevidst reagerer på genkendelige mønstre, især fordi vi oftest ikke engang ved hvad det er vi reagerer på, og så længe vi ikke ved det, så kan det være næsten umuligt at ændre.

Uha, den kunne blive lang den bog, men meget velfunderet

Sagt ud fra min egen erfaring, så har det på trods af gentagende forsøg endnu ikke virket her :blink:

Som indehaver af ca. 15 kg overvægt, så mener jeg da også stadig at Jonas har ret, men problemet er jo nok, som du skriver, at hans måde at skrive det på får folk til at se rødt, og dermed overser de helt hvad det rent faktisk er han skriver... Jeg vejer som sagt 15 kg for meget, at jeg tog disse kilo på skyldes sygdom, men at jeg ikke har smidt dem igen, det skyldes helt og aldeles mig selv... For selvfølgelig kan det lade sig gøre hvis det var det der virkelig betød utroligt meget for mig, men ubevidst må der jo åbenbart være noget der betyder mere for mig Jeg tror ubevidst at vi altid gør det der virker bedst for os, men nogen gange kan det være svært at se motivationen bag handlingen... Der kan jo være så mange ubevidste motiver for at man ikke taber sig på trods af at man tror at det er det man helst vil, måske er man inderst inde bange for ændringer, eller måske er man ubevidst bange for at folk (eller man selv) vil stille andre krav til en hvis man var slank og succesfuld, måske er motivationen for kage bare større, eller der kan være så mange andre grunde, og de fleste af dem har man nok bare ikke gjort sig klart.

ok

Hvad er der galt med en elektrisk? Luna bliver panisk hvis jeg kommer med negleklipperen, men kommer jeg med den elektriske sliber, så er hun bare nysgerrig

Ja, der er den store forskel at den du kommenterer kan høre dig, og for nogen giver det måske et endnu større selvtillidsboost....., eller også er dem der kommenterer bare for at genere nogle store idioter der endnu ikke har lært at mobning ikke er ok

Grunden til at vi ser diverse programmer om folk der forsøger at opnå noget og ofte mislykkedes, som luksusfælden, diverse slankeprogrammer, børneopdragelsesprogrammer, og lignende, det er jo netop for at vi kan få det bedre med os selv når vi sidder og ser det, så kan vi rigtig sige til os selv "at så slem er jeg da i hvert fald ikke", og på en eller anden måde retfærdiggører det lidt ens egne fejl, og det er vel det samme der sker når folk vælger at kommentere i et supermarket. De har på en eller anden måde et behov for at sammenligne sig med nogen som får dem til at fremstå bedre end de lige umiddelbart føler de er

Nu har jeg ikke fulgt med i den foregående debat, men jeg fik lige lyst til at kommentere denne Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, så ville jeg have påstået at overvægtige bare burde tage sig sammen... Og jeg så gladeligt tv-programmer om overvægtige der forsøgte at tabe sig, alt imens jeg sad helt seriøst og undrede mig over at de kunne syntes det var så svært... På dette tidspunkt vejede jeg selv 58 kilo og behøvede slet ikke at tage hensyn til hvad jeg spiste, jeg bibeholdt min vægt om jeg så levede af flødekager... Så fik jeg PCO, og i løbet af et år tog jeg 15 kilo på Det tog lægerne rigtig lang tid at finde ud af hvad jeg fejlede, men i dag ved de det og jeg får den rette medicin. Da jeg startede på medicinen tabte jeg 10 kilo i løbet af det første halve år, og dette helt uden at tænke over det, men så begyndte jeg at glemme min medicin i ny og næ, og desuden havde jeg i løbet af min sygdomsperiode skabt mig nogle vaner som jeg aldrig havde haft før. Min kost så aldeles anderledes ud, og bestod hovedsageligt af sukker, fordi at når man har PCO så råber kroppen konstant på sukker, men selv om jeg nu var/er medicineret, så har jeg utroligt svært ved igen at vænne mig af med at spise alt det her sukker. Og når man spiser så meget sukker, så bliver man træt fordi ens blodsukker fiser op og ned hele tiden, og når man er så træt, så orker man ikke at ændre vaner og spise noget andet.... Og under min sygdom har jeg jo slæbt slik og atter slik med hjem, så Bo som egentlig også var forholdsvis slank for 10 år siden, ja han er også blevet overvægtig med tiden. Og i vores tilfælde er der ingen tvivl om at overvægten skyldes at vi spiser, ikke for meget, men helt klart det forkerte. Men at ændre dette mønster er slet ikke så let som jeg rent faktisk troede det ville være... Så jeg tror bestemt at ens psyke, eller manglende overskud pga. forkert kost, kan bremse en kolosalt under en slankekur eller livsomlægning.

Jamen så har du jo ret, vi jo hellere holde os væk fra Frederiksværk, så vi ikke bliver anmeldt til politiet :blink: