Lonny

Den har jeg også prøvet med Luna, og mit råd til andre der vil prøve er, lad være med at have en 20 meter line på din hund, det gør dæleme ondt når den spurter efter haren...

Jeg har samme erfaring som dig, da Luna som hvalp løb efter en fasan syntes jeg det var sødt og da hun alligevel ikke kunne fange den, så gjorde jeg ikke det store for at forhindre det :damn: Da hun blev større og hendes jagtinstinkt efterhånden kom helt ud af kontrol forsøgte jeg at afhjælpe det netop ved at lege jagtlege med hende, sådan ud fra en betragtning om at hvis hun fik afløb for det, så ville hendes jagtiver dæmpes i det daglige, Big mistake... :stupid: Så min erfaring siger mig, at jo mere din hund får lov at jage, jo mere vil den elske, og opsøge det... Så min næste hvalp vil fuldstændig blive forhindret i at jage, for at bo i et jagtområde fyldt med vildt, og have en hund der vil jage det hele, det kan til tider godt være lidt belastende :blink:

Som udgangspunkt er jeg imod at Luna slår noget som helst ihjel, og jeg gør mit bedste for at forhindre det, dog ikke altid med succes Hvorvidt det er ok i vores øjne, ja, det er det her hvor jeg bor, jeg bor nemlig så langt ude på landet at dyr stadig er dyr med dertilhørende instinkter :blink: Men som sagt, så vil jeg helst ikke have hun gør det da jeg ikke bryder mig om det, men de gange hvor hun så alligevel har fanget en fasan, så får hun altså lov til at gøre "arbejdet færdigt", for jeg ville have det endnu dårligere med at fasanen fik lov til at slippe væk og så skulle lide indtil dens skader slog den ihjel. I mine øjne er der ikke noget forkert i at en hund dræber et hvilket som helst byttedyr uanset størrelse eller nuttethed, men i mine øjne er der noget galt hvis man som hundeejer ikke så vidt muligt forsøger at forhindre ens hund i at gøre skade på andre folks dyr, eller lader den genere en vildtbestand som yngler. Men ting kan ske, og det gør de

Ok, jeg mener så også at udflåd kun kan komme fra den ene ende af hunden, og det er bestemt ikke hovedet

Jeg tror også at jeg over for dyrlægen ville vælge et mindre ladet ord Jeg har lige forsøgt at google, men åbenbart er folk lidt blufærdige, for jeg kan altså ikke finde nogen billeder Men jeg vil ikke kalde det skedeindgangen, da den ifølge mig sidder 1 cm længere inde end det område jeg taler om :hmm: Uha, hvordan skal jeg forklare det :hmm: Luna's ***** ligner ligesom en trekant hvor spidsen vender nedad, og denne trekant sidder uden på det jeg kalder skedeindgangen. Og i Luna's tilfælde (jeg ved ikke om det gælder andre tæver), så vil udtrykket "venusbjerg" passe meget godt, idet at trekanten ligesom er lidt hævet udfra selve kroppen. Måske skylder forvirringen at Luna altid er sådan lidt hævet, og at "normale" tæver er helt flade uden for deres løbetid :hmm::

I går opdagede jeg at Luna havde en byld på "tissekonen", og jeg ringede til dyrlægen, men da jeg skulle fortælle hvor bylden sad, så blev jeg lidt i tvivl om hvad jeg skulle sige, men jeg endte med at sige "hun har en byld på skamlæben". Jeg spurgte så dyrlægen hvad de kaldte det, og hun sagde at de kaldte det for skeden, men skeden er da det der sidder indvendigt Af ord jeg ellers kan komme på er, ydre kønslæber eller kønsdelene, men I andre kan garanteret komme på mange flere Men hvad kalder du det, og hvad tror du er det rigtige navn? Jeg vil gætte på at det rigtige navn er "kønsdele", men vil nok fremover sige "kønslæberne"

Jeg læste på et tidspunkt at hunde reagerede lige som mennesker ved psykisk og/eller fysisk undertrykkelse, nemlig at de ikke turde reagerer overfor undertrykkeren, men da deres afmagt skulle gå ud over nogen, så ville de (ligesom mennesker ofte gør) i nogen tilfælde finde sig et svagere individ hvor de kunne komme af med deres frustration, lidt ligesom når et mobbet barn finder at svagere barn som de så kan mobbe for at få følelsen af også at have lidt magt. Så dit forslag er da slet ikke utænkeligt, og måske rent faktisk en faktor der indgår i langt de fleste andre forklaringer :hmm:

Hvis jeg tænker på hvordan Luna reagerer ved lyden af et pivedyr, så kan jeg da godt forstå at det kan gå galt med et spædbarn der også lyder som et pivedyr... Noget jeg også kom til at tænke på er, at man har jo før hørt om at tæver dræber andre tævers hvalpe for at opmuntre en evt. hanhund til at parre sig med dem i stedet, kunne det tænkes at en tæve kunne dræbe en menneskebaby ud fra samme logik :hmm:

Luna var lige sådan, hun er (og var) fyldt med livsglæde og gåpåmod, og alle oplevelser skulle bare opleves fuld ud. Dette gjorde at hun slet ikke havde tid til mig, verden var jo meget mere spændende, og alle vågne øjeblikke skulle bruges på at udforske dette facinerende sted Men med alderen er verden blevet mindre spændende og hun har mere overskud til at nusse med mig Men jeg skal da indrømme at hendes umættelige nysgerighed først rigtig begyndte at klinge af omkring da hun var 2,5 år, og først her er hun rigtig begyndt at sætte pris på at blive nusset. Selvfølgelig kan jeg til tider blive lidt skuffet over at hun ikke vil nusse nær så meget som jeg vil, men efter at jeg tidligere har haft en angst hund, så er jeg størstedelen af tiden bare taknemmelig for at have en hund der hviler i sig selv og ser verden som et utroligt spændende sted.

Så lydene som babyer kommer med kan måske minde om lyden fra et byttedyr, og dermed trigge hundens jagtinstinkt? Sådan lidt ala når vi leger med et pivedyr og hunden kører helt op, altså ikke fordi jeg sammenligner en baby med et pivedyr

I ny og næ dukker disse historier op, og denne gang drejer det sig om et spædbarn på 2 måneder Ekstra Bladet - Familiehund bed benet af spdbarn Det undrer mig virkelig at det kan ske med så små børn, men måske er det bare mig der er uvidende om børn Som jeg har forstået det, så opstår disse ulykkelige hændelser som oftest fordi at hunden forveksler barnet med et byttedyr, barnets uforudsigelige bevægelser minder om et byttedyrs bevægelser, og dermed vækkes hundens jagtinstink. Men efter min, meget ringe, viden, så er det da begrænset hvor meget et spædbarn på 2 måneder kan bevæge sig, og dermed begrænset hvor meget det kan minde om et byttedyr Hvad får så en hund til at angribe et barn der nærmest bare ligger stille? Kan det være fordi barnet græder og at den lyd sætter noget i gang hos hunden? Eller kan barnet måske allerede være død af f.eks. vuggedød, og hunden så er begyndt at gnave i det døde spædbarn, og hvorfor i alverden skulle den så gøre det, medmindre den altså blev sultet. Jeg kan rent logisk godt sætte mig ind i at en hund kan anse et barn for at være et byttedyr pga. af de ukoordinerede bevægelser og lyde, men at et spædbarn skulle kunne trigge de samme instinkter, den har jeg straks lidt sværere ved at forstå. Hvis vi nu ser bort fra at situationen er dybt ulykkelig, og at det er forfærdeligt synd for famillien, hvad er det så der får en hund til at udvise denne adfærd? De stikord der lige løber igennem mit hoved er, sult, bytteinstinkt og leg, men giver det mening, eller er der nogen der har nogle bedre bud?

Hvor sødt, og hvor heldigt at han ikke formåede at komme helt op i tønden Jeg har rigtig mange hvalpehistorier, men den jeg bedst kan dokumenterer er denne hvor Luna er 8 uger og én dag gammel, og allerede her viser hvilken stædighed hun kommer til at besidde Og nej, det er ikke en bamse Baldur kaster rundt med, det er derimod en lille Luna som nægter at give op

Ja, du skal altså ikke flytte til Ringsted, her bor en taber med en hund der ganske vist er dejlig og kan med andre hunde, meeeen rolig, det har hun vist aldrig været, og bliver det nok heller aldrig :blink: Ej, spøg til side, jeg ved godt hvad Anne mente med ordet "taber", og føler mig på ingen måde truffet

Jeg har læst den før, men den kan helt klar tåle at læses igen :5up: Men det bedste af det hele er nu tegningerne, de får virkelig tårerne til at trille ned af kinderne på mig

Ja, vi fik noget leave-in balsam som bare skulle sprayes på :5up: Så må vi se om blodprøven viser noget, for jeg kan søreme godt forstå at Luna bliver irriteret, hun bliver helt rød og når nældefeberen så slår til, så begynder hun lige som at boble op på det ramte område, og så ligner hun bare sådan en der har fået en million myggestik samme sted...

Jeg var til dyrlægen med Luna i går, hun har fået noget kontakteksem (troede jeg) og nældefeber, men det viser sig at hun nok har noget pollenallergi, så nu har vi taget en blodprøve for at finde ud af hvad det præcist er. Nå men efter vi havde været inde hos dyrlægen, så står jeg og taler med sygeplejesken, og jeg spørger efter den kløestillende shampo dyrlægen havde sagt jeg skulle købe til Luna. Men jeg får så oplyst at shampo'en er udsolgt, og siger så, at det nu heller ikke virker som om det klør på Luna, så om hun ikke bare har noget der dæmper hudirritation? Sygeplejesken spørger så, jamen hvordan ved du så at hun er generet af det, hvis hun altså ikke klør sig og det er så her jeg begynder at fnise lidt og tænke, at det er tydeligt at sygeplejesken ikke kender Luna som den lille tæve hun er :blink: Luna klør sig ikke, og hun udviser heller ikke andre fysiske tegn på at det generer hende, men.... Hun sætter sig i et hjørne langt væk fra mig, og her sidder hun så og kigger anklagende på mig imens hun kommer med utilfredse lyde Når hun ikke sidder i sit hjørne, så mosler hun hysterisk rundt med sit tæppe, for det åndsvage tæppe vil bare ikke ligge som Luna vil, og selvfølgelig igen under højlydte protester Og generelt set er alting bare dumt, og vil bare ikke som Luna vil, og dette bliver der så gjort højlydt opmærksomt på ved at hun kommer med sådan nogle hyl/piv/grynt Så tro mig, selvom Luna måske ikke klør sig, så kan man sandelig ikke undgå at bemærke at damen er utilfreds, men overfor sygeplejesken nøjedes jeg bare med at sige at hun havde humørsvingninger og det var derfor jeg vidste hun var irriteret

Ja, hvis han skyder hunden og konen fordi hunden sked på gulvet, så tænk på hvad han kunne finde på hvis den havde skidt i sengen Men jeg har gudskelov også en lidt mere tålmodig mand, og han har da en enkelt gang overlevet en lort i sengen... Det var da Baldur var hvalp, om aftenen da vi skulle i seng sagde Bo at han havde på fornemmelsen at Baldur havde besørget i sengen, men jeg insisterede på at det da var noget pjat at sige! Så da Bo kravlede i seng og trak dynen hen over sig, da trillede der en bæ ned ad dynen og ned på gulvet, aldrig har jeg grint så meget, og bare forestillingen om Bo's ansigtsudtryk kan igen få mig til at klukke lidt

Ekstra Bladet - Skd konen, da hund sked p gulvet Ok, det kalder jeg da lidt af en overreaktion

Den er kær, men jeg var sgu nok blevet lidt skræmt hvis det var min baby

Jeg skrev, eller det var i hvert fald min mening at skrive, "at hunde i nogen tilfælde slås for deres liv vil ikke være med til at udrydde arten". Men jeg kan godt læse at det jeg skrev åbenbart er blevet helt misforstået, så jeg prøver lige at uddybe Som du selv skriver, så har hunde ritualer som skal forhindre et slagsmål opstår, og i de fleste tilfælde vil dette være rigeligt, men i nogen tilfælde vælger den ene eller anden hund at ignorerer disse ritualer, og derfor ender det der skulle have været en uoverensstemmelse i stedet i et slagsmål, og dette slagsmål (og det er det jeg kalder slagsmål) kan godt være om liv eller død. Men at én enkelt hund i ny og næ undlader at respekterer reglerne og ritualerne, betyder jo ikke at alle hunde pludselig går rundt og angriber hinanden konstant Og hvis arten hunde endelig levede som naturen havde tiltænkt, så ville der jo slet ikke opstå så mange slagsmål som der gør i vores menneskeskabte verden. Hunde er jo semi-solitære og i vores tæt bebyggede samfund presses de ofte ud i situationer de helt ville have undgået hvis de selv havde kunne bestemme deres færden, ogn ydermere, så ville deres kommunikation ikke være hæmmet på samme måde som under menneskers indflydelse. Så når jeg nu tænker over det, så kan jeg ikke rigtig debatere artens overlevelse som vild og aggressioner, da jeg mener at deres forhold her hos mennesker er kunstige og slet ikke kan sammenlignes med hvis de levede vildt og med god plads :hmm:

Jeg tror ikke helt jeg forstår dit udtryk "udbredt aggression"? Alle hunde indeholder aggression i større eller mindre grad, men derfra og så til at overfalde alt og alle de får øje på, der er godt nok langt, og derfor vil hunde ikke uddø som race pga. de i ny og næ kommer op og slås for alvor, det er jo gudskelov ikke så tit det sker. Men hvis de derimod alle blev sindsyge og gav sig til at slås konstant, ja, så ville hunde ende med at uddø, men det er jo ikke det vi taler om. Og hvad angår resten af det du skriver, jamen det viser jo bare hvor vigtigt det er at vi definerer når vi skriver "slåskamp", da vi jo tydeligvis ikke mener det samme

AT hunde slås voldsomt og med livet som indsats er jo ikke ensbetydende med at dette ville udrydde alle hunde, det afhænger jo helt af hvor ofte de slås. Jeg forstår ikke helt teorien om at hunde i et slagsmål skulle holde sig tilbage, og være forholdsvist lette at stoppe, det giver overhovedet ikke mening i mit hoved Hvis to individer er oppe og slås for alvor, så kan det jo rent faktisk koste liv eller førlighed for den part der vælger at holde sig tilbage, og af alle instinkter, der må da overlevelsesinstinktet være størst? Og hvis begge hunde overholder de ritualiserede regler, jamen så vil der jo netop ikke opstå en slåskamp, det er jo netop når disse ritualer ikke er nok til at stoppe en konflikt, at der opstår en egentlig slåskamp. Men i denne debat har vi måske brug for at definere "slagsmål", så vi er sikre på at vi taler om det samme :hmm: I min optik, så er et slagsmål når en konflikt eskalerer og hundene reelt er ude på at skade hinanden så meget som muligt. At en hund bider en enkelt gang og derefter trækker sig, det er i min optik ikke et slagsmål, at to hunde står med forpoterne på hinandens skuldre og røber "røv" til hinanden er ikke slagsmål i mine øjne, at hunde markerer på hinanden og efterlader savlpletter er i mine øjne ikke et slagsmål.

Det kan godt være at du aldrig er i tvivl, men af hvad jeg har kunne læse på diverse fora, så er der rigtig mange mennesker der tolker en uoverensstemmelse som et slagsmål eller et overfald. Og udover det, så er jeg da i høj grad glad for at få lov til at have de meninger jeg gerne vil