vinhou

Det var skam stavet rigtigt nok. Tro det eller ej, hun ser helt ren ud allerede - og hun har ikke været i bad. Dygtig bliv-ren-automatisk hund. Ja, hun er bare en lille mudderklire er hun... eller en labbedykker om man vil. Super dejlig dag, dejligt vejr, dejlige hunde, dejlig kage og kaffe... skønt. Da vi kom hjem tog Sascha og jeg os lige en lur på et par timer... vi er slet ikke vant til al den tumult. :blink: Nå ja, forøvrigt - super gode billeder!!!

Bare lige et pip herfra - vi glæder os til i morgen, vi håber, vi kan finde det, og at Sascha opfører sig anstændigt. :blink: Sascha er allerede i gang med sin skønhedssøvn, så det må jeg også hellere (ikke at hun behøver at blive smukkere, hun er så fin, men jeg ku' nok godt trænge til det... )!

Angående skilte og sådan, så er jeg ikke stedkendt i Viborg, og min stedsans er super dårlig/ikkeeksisterende, og vi har ingen GPS. Jeg regner dog med at kunne finde det, men jeg regner også med at være forvirret oven i hovedet... Så alt i alt, er der skilte er det rart, men er der ikke, finder vi det nok alligevel.

Bare lige for at bekræfte, så vil vi gerne med (Vinnie & Sascha - og så bliver min kæreste nok også tvunget med ). Sascha plejer forøvrigt at være rigtig sød over for mindre hunde - det er kun de store hun prøver at tumle.

Hehehe, det kan du have ret i... ih, nu blev hun helt glad. :blink:

Øj, det lyder hyggeligt. Hvorfor har jeg ikke set den her tråd før? Sascha siger, hun gerne vil med. Må hun gerne det? Hun plager sådan. Jeg skal nok tage med hende...

Vi vil også være med denne gang. Her er en sød, ung, sovende Saschapige første gang hun var ved stranden - og med en lille fjer på. :mrgreen:

Det vil vi da også gerne, hvis det ellers passer ind i alle planerne. Jeg bor i Herning (men har bil).

Ok, vi kalder det social interaktion eller kontaktbesvær... det lyder osse pænere end "det forbudte ord"...

Ja, det er bare SKØNT når det går sådan fremad! Jeg har heller ikke prøvet at have hende løs et godt stykke tid - det plejer vi jo at gøre derude, men der skulle hun selvfølgelig ikke med ud, da hun var i løbetid. Så en lille tænkepause var åbenbart godt for hende. Super dejligt. Jeg tror ikke, det generede Sascha synderligt med sådan en forårskåd dreng - hun virkede ret ligeglad, så hun har nok ikke fået nogle traumer af det. :blink: Og jo, han var helt sikkert glad for at se hende, men han kunne nu godt forsøge at moderere sin glæde lidt...

Dét kender jeg godt! Sascha elsker også at rende efter kattene, når de løber. Afhængig af kattens temperament lærer den dog ret hurtigt at lade være med at løbe. Det har alle mine tre lært - den ene var lidt langsommere til det end de andre, men fx den killing jeg har fra november måned, han lærte det super hurtigt. Så medmindre du er bange for fysiske skader, hvilket du jo skriver at du ikke er, så ville jeg også lade dem være. Så længe kattene har et "helle" i deres kradsetræ, hvor de kan være i fred, så skal det nok komme. Linus, min ene kat, er pænt uintelligent - han tror, Sascha er hans bedste ven selvom hun bider i ham fra tid til anden (bare småbider, han får ingen skader af det eller noget). Når han kommer ind går han straks hen til Sascha og nusser hende. Killingen, Tinka, er også gode venner med Sascha. Han slikker hende på snuden, og hun slikker ham... øh, overalt. Så søde. Mens du venter kan du jo kigge på det her billede og glæde dig til, at dine dyr også kan ligge sådan og putte... det er bare skønt at se!

Ja, det er sjovt, som det kan komme ret pludseligt - at man indser, hvor meget man holder af vovsen. Sascha er min første hund, har aldrig været sådan vild med hunde, men en dag da min kæreste klippede en af hendes negle for langt ned så det kom til at bløde, der sprang min beskyttertrang lige op i mig! Det var vist der jeg indså, hvor meget jeg holdt af hende. Siden da har hun været min lille elskevovse...

Sascha var lige med mig ude på mine forældres gård idag - mine forældre har overtaget Silver, da vi i længden ikke kunne håndtere to så forskellige hunde - nok om det, der er ikke sagen. Jeg tænkte, at det kunne jeg sagtens - de kender jo hinanden, de to vovser. Hun har været i løbetid for ikke så længe siden, men den er ovre nu. Så snart Silver så hende, så SPRANG han bare på hende (han var lidt ligeglad hvad der var hoved og r*v). Det endte simpelthen med, at han kom ud i haven, og det var jo også dejligt vejr, så det generede ham ikke. Senere kom Sascha derud i stedet (de eeeelsker haven). Men altså - han blev bare ved og ved og ved, ligegyldigt, hvad man gjorde. Godtnok er Sascha lækker, meeeen... Sascha ignorerede ham, ville hellere lege trækkeleg med et stykke legetøj. Hun lod ham pænt gøre hvad han ville, mens hun bare bed i en eller anden tyggedims. Ja, han fik selvfølgelig ikke lov til rent faktisk at parre hende, vi tog ham væk fra hende. Men hun ignorerede ham helt - hun er vist ved at blive voksen og følsom. Så det ser ikke ud til, Sascha kan komme med derud foreløbig... ikke før han er blevet kastreret, vil jeg tro. Han var virkelig utålelig. Pev og pev og pev og hoppede og dansede og alting. Men på den positive side, så var Sascha godtnok velopdragen! Hun kom hver gang jeg kaldte (har tidligere haft en hel del bøvl med indkald)!!! Og da min far ville have Silver til at sitte (han hørte jo ingenting, fjollede hund), satte Sascha sig troligt ned. Og jeg sagde lige så stille dæk, og så lagde hun sig. Hvor er jeg stolt af hende!! Endnu et bevis på at hun er den bedste hund i verden. (Meeen, hun kunne nu godt lige have revset ham lidt for sin skammelige opførsel... )

Da jeg læste den artikel tænkte jeg bare (og sagde højt, I kan selv spørge Sascha ): "Hva' fanden er det for noget pis!!" Så det er min holdning til sagen.

Hahaa! Det minder om noget, en af mine heste ku' finde på.

Jeg har faktisk aldrig oplevet, at fremmede prøver at give Sascha godbidder. Hvis det er nogen hun kender, så tager hun den gladeligt! Da min veninde var på besøg sammen med sin 6-årige søn, som Sascha var noget utryg ved, så bestak de hende med godbidder (de spurgte pænt først om det var ok ), og Sascha sad pænt og kiggede på Emil, som han hedder. Så sagde jeg værsgo til hende, og hun tog den lige så pænt og forsigtigt. Derefter var hun ikke bange for Emil mere. Så det virker fint som bestikkelse, men jeg har så også lært, at hun ikke bare accepterer "slik fra fremmede" medmindre jeg har sagt god for det. Hun er bare så GOD!!!! :hjerte::klap2:

Jaaa, skøøønne hunde! Arj, Sascha har heller ikke lært at holde sig fra andre hunde - børn er hun bange for indtil hun lærer dem at kende. Men, små skridt, det kommer nok alt sammen.

Det er det samme med Sascha - hun er ikke særlig god til kontakt, for hun eeeelsker bare alle andre mennesker og hunde og katte og cykler og så videre. Men det samme er sket her, hun er blevet god til lige at kigge op på mig, og hun går ikke længere hen til cykler der kører forbi, og det er (næsten) kun hvis en person snakker til hende og vil hilse, at hun trækker hen mod mennesker. Så det er bare dejligt når det begynder at fungere.

Nejjj, jeg kan slet ingen tyggemærker se... de må jo have øjenforstyrrelser. Da min franske familie (morbror og tante), der går meget op i hundetræning og også har en labrador, var i Danmark i efteråret, kastede min tante sådan en apportfætter, og Sascha hentede den lige så fint og stolt, og der var ikke et eneste bidemærke i den. Jeg anede ikke, hvad meningen var med den, men det vidste Sascha åbenbart, selvom hun kun var et halvt år dengang. Vi har naturligvis ikke trænet det siden, for det gik jo så perfekt første gang, så det er der ingen grund til. :pift:

Nej!! Jeg blev også super trist og ked af det og og og... Jeg tror jeg vil læse bogen så. Elsker at læse engelsk, og er lige blevet færdig med den bog jeg var ved at læse (som også var engelsk) - tak for tippet.

Har I set den? Jeg var lige i biografen med min søster og se den. Den var god, helt sikkert, men nu her 1½ time efter den er slut sidder jeg stadig og småsnøfter over den. Hvor var den sørgelig! Og meget sød. Men sørgelig! Jeg græder altså aldrig over film, så det er ikke bare fordi jeg er super følsom eller noget. Men nej, jeg kunne slet ikke holde tårerne tilbage, da vi så den. Heldigvis var jeg ikke den eneste, jeg kunne høre spredt snøften fra andre i salen derinde. Da den var slut kunne jeg slet ikke vente med at komme hjem til Sascha (som til forveksling ligner hunden i filmen) og tårerne kom frem igen da jeg kom hjem til den altid overlykkelige, fantastiske dejlige hund, som Sascha er. :hjerte: Så jeg konkluderer, at filmen bestemt er værd at se, men hvis man (som mig) ikke bryder sig om at græde offentligt, så skal man nok vælge at se den hjemme i stedet.

Tak og tak! Sådan en sele vil jeg lige søge lidt efter...

Aha! Jeg så lige, at jeg rent tilfældigvis idag på vores gåtur fik taget et billede af et halvt bølleørefjæs... dvs. et bølleøre, ikke to. Så det kommer lige herind.

Tak tak tak, ja hun er den bedste hund... Ja denne her sele passer altså ikke, men den generede hende heller ikke - den der vægtfordelerdims blev siddende pænt som den skulle ved brystet, det var bare de der "seletingester" der gled rundt. Men den anden sele passer en del bedre. :blink: Jeg synes bare når jeg går ned i dyrebutikkerne her i Herning, ja så ved de ikke rigtig noget om noget som helst... så må søge info andre steder, fx netbutikker eller herinde.

Her er så lige et par billeder fra vores gåtur idag - ok, jeg er måske ikke lige verdens bedste fotograf, og de er taget med mobiltelefon - men I får dem lige at se alligevel. Og så - bare lige for sjov - et julebillede af hende. Hun var ikke HELT tilfreds med den nissehue... Se hvor sølle hun ser ud... Forøvrigt - hvis der er nogen, der kan anbefale en sele, der IKKE GLIDER RUNDT på sådan en labradorpige som hende, så sig endelig til!! Som I kan se er den her sele ikke lige så smart at se på... og nok heller ikke særlig rar at have på (jeg har aldrig gået tur med denne sele før - vi har nemlig en anden sele også, den glider ikke så meget, men stadig lidt).