vinhou

Jeg kan ikke vide, hvordan en blanding vil blive, men lige netop de to racer er de eneste, jeg har ejet - vores samojed, Silver, bor ude ved mine forældre nu. Jeg synes ikke, de er så forskellige. Jeg tror, blandingen af de to jeg kender, ville blive god - Sascha er lidt lallet og meget modig, Silver er lidt mindre modig men er mere lydhør. De er begge dejlige hunde, og da vi havde dem begge to var der ikke så stor forskel på dem igen. Så jeg tror egentlig, det ville være en udmærket blanding lige umiddelbart... men ja, det er jo altid svært at vide, hvordan en blanding bliver. Forøvrigt fælder vores labrador en hel del mere end samojeden.

Sascha bliver også totalt hyperaktiv efter et bad - det er bare så flot med lyse labradorhår overalt i den sorte lædersofa... hun går helt amok, stæser rundt, ruller sig og... ja, I ved jo hvordan det er åbenbart.

Ikke så sært alle de farlige menneskesygdomme kommer frem... det er da naturens måde at skille sig af med mennesket - hvor er det dog sygt! Hvad er det, der går galt med menneskeheden...?

Ikke så sært alle de farlige menneskesygdomme kommer frem... det er da naturens måde at skille sig af med mennesket - hvor er det dog sygt! Hvad er det, der går galt med menneskeheden...?

Sascha er også lige kommet i sin første løbetid! Indtil videre tror jeg dog ikke, det bliver nødvendigt med løbetidsbukser til hende, men nu får vi se. Dejligt at det er gået så godt med tæve og hanhund - håber, det bliver ved med at gå lige så problemfrit.

Sascha er også lige kommet i sin første løbetid! Indtil videre tror jeg dog ikke, det bliver nødvendigt med løbetidsbukser til hende, men nu får vi se. Dejligt at det er gået så godt med tæve og hanhund - håber, det bliver ved med at gå lige så problemfrit.

Uha, Ninjamor, sikke en masse gode ideer! Jeg har gemt dem i et dokument og vil lære Sascha nogle af dem - hun elsker at lære nye ting, jeg har bare sådan en dårlig fantasi, så jeg har svært ved at finde på det... hun skal helt sikkert lære at hente ting og rydde op... for jeg er så doven, så der kunne jeg godt bruge lidt hjælp! "Sascha, hent en øl" "Sascha, ryd op i soveværelset" "Sascha, støvsug stugen..." "Sascha, tænd min cigaret":blink: "Sascha, tag på arbejde for mig" Dygtig hjælpehund!

Uha, Ninjamor, sikke en masse gode ideer! Jeg har gemt dem i et dokument og vil lære Sascha nogle af dem - hun elsker at lære nye ting, jeg har bare sådan en dårlig fantasi, så jeg har svært ved at finde på det... hun skal helt sikkert lære at hente ting og rydde op... for jeg er så doven, så der kunne jeg godt bruge lidt hjælp! "Sascha, hent en øl" "Sascha, ryd op i soveværelset" "Sascha, støvsug stugen..." "Sascha, tænd min cigaret":blink: "Sascha, tag på arbejde for mig" Dygtig hjælpehund!

Ja ikke, bølleører er da bare det sødeste udtryk! :blink: Sascha er begyndt at tage sine bølleører på, bare vi siger bølleører til hende...

Haha, ja! Super sødt billede.

Hahaaa, hvor er de søde, de små hunde! Tosseører... Saschas bølleører er noget mere udpræget, men ja som sagt, det er ikke til at nå at tage billeder af dem...

Det tror jeg også det er - det ser bare så sødt og skægt ud med de bølleører!

Har jeres labber også nogle gange bølleørerne på? Nu er Sascha jo min første hund, og derfor ved jeg ikke, om det er et generelt labradortræk med de bølleører (ja, det kalder vi det) - det er det jo nok, hvorfor skulle Saschapigen være den eneste? Bølleørerne viser sig, når hun er i legehumør - så vipper de ligesom ud til siden, så man kan se det inderste af ørerne forfra. Det ser så sødt ud! Bølleører! Nogen, der har billeder af det (hvis I da kender til det)? For det er ikke til at tage billeder af Sascha med bølleører på, for så er hun oppe at køre og står ikke stille længe ad gangen - hvis man får hende til at sitte, ja så er bølleørerne straks væk. Vil da også gerne, hvis nogen har en forklaring på dem - det kunne jo være, det har et mere professionelt ord end bølleører...

De burde alle sammen vinde! Hvor er det dog nogle dejlige hunde/billeder!

Jeg har tænkt det samme, og har derfor også købt mig en fløjte, så det er på'en igen her om snart...

Er glad for de sidste par indlæg der viser, at det ikke kun er mig, der har den slags småproblemer med vovsen... Tror også stemmen har meget at sige, for jeg er begyndt at øve mig i at bruge en dybere stemme, og det virker bedre. Jeg har generelt ikke en særlig gennemtrængende stemme (hvilket er træls i mange situationer), så det er ret hårdt i længden.

Præcis.

Det er en god pointe - for hun gør det jo egentlig altid i første forsøg fx før hun skal have mad. Så sidder hun lige så pænt og venter på at jeg siger værsgo. Så hun kan jo godt, den lille tøs...

Aha! Det er der, "hunden ligger begravet"... jeg er nemlig lige startet på - pædagoguddannelsen...

Tak for jeres svar. Jeg træner ikke decideret med hende hver dag - men vi øver dagligt de ting hun kan, altså sit, dæk, søge osv., og så træner jeg hende i at gå pænt, hvilket går meget bedre. Vi hygger os også med at jeg kaster en godbid og hun så griber den med munden, og at jeg får hende til at dække og lægger en godbid på hver af hendes forpoter, og hun så først tager dem, når jeg siger værsgo. Det er hun super god til. Det er lidt svært at sende hende ned fra sengen, for det er ikke en egentlig seng, men bare to madrasser, der ligger på gulvet (man er vel fattig studerende - hunden får god mad, men vi andre sulter ). Og hvis jeg så sender hende væk fra sengen når hun bare rundt og snuser og småbider i de ting, der nu er i soveværelset. Tjaaa, hun er vel ikke vil-døv, når hun hører efter, hvad min kæreste siger, bare "Vinnie-døv" - hun har aldrig haft den helt store koncentrationsevne, men jeg synes egentlig, det er blevet bedre de sidste par måneder. Angående træning havde vi tænkt os at starte med træning i år, men jeg har bare rigtig mange ting at overskue for tiden, da jeg har arbejde, heste og en doven kæreste samt lige er startet på en ny uddannelse - og derfor er meget fattig pga. alle de bøger der skal købes. Men jeg vil til træning med hende igen, det er helt sikkert, måske det sted vi var til hvalpetræning med hende. Kender ikke så mange træningspladser, selvom jeg ved, der er en del her omkring Herning. Rigtigt nok, jeg roser hende, når hun endelig sætter sig - jeg havde faktisk ikke tænkt over, at det var forkert, men jeg kan godt se logikken i det. Men hvis hun så altid først sætter sig i andet eller tredie forsøg, vil hun så ikke til sidst bare lade være? Det er ikke let at være hundeejer.

Ja, det er egentlig mit spørgsmål - hvor bestemt skal man være i sin opdragelse af hund? Jeg vil jo sige, at man opnår mest med positiv forstærkning og generelt konsekvens... altså, at man gør det samme hver gang i forsk. situationer, så hunden ikke forvirres. Men herhjemme er jeg og min kæreste ret uenige om opdragelsen af Sascha (Silver bor nu ude ved mine forældre i stedet, Christian kunne ikke overskue de to hunde - Silver har det også super godt derude, de bor på en gård og han bliver aktiveret meget mere end før). Sådan, som jeg vurderer, om omgangen med hunden er god, er selvfølgelig i forbindelse med hundens reaktioner. Og der vil jeg sige, at han reagerer bedre på Christian end mig. Hvis han siger SIT eller DÆK så gør hun det, mens jeg enten skal sige det flere gange eller bruge "håndtegn". Hvis jeg går i seng før han gør, og Sascha kommer med ind, roder hun rundt og vil bide i puder og er for det meste først helt rolig, når Christian kommer i seng. Til gengæld er hun helt klart gladest for mig. Når Christian hæver stemmen, gemmer hun sig bag ved mig, og det er mig hun følger efter osv. Så jeg tænker, at grunden til, at hun lystrer ham bedre er, at hun er lidt småbange for ham. Og jeg vil jo heller ikke have hende til at lystre, hvis det er den pris, der skal betales... at hun ikke er tryg ved mig. Han roser hende heller ikke, når hun ikke sitter når hun skal, men skælder ud/hæver stemmen, hvis hun ikke gør det - så det er nærmest negativ forstærkning. Det jeg kan se, jeg gør forkert er, at jeg ikke er god til konsekvensen, altså når hun fx for tusindeste gang løber efter killingerne, så ignorerer jeg det i stedet for at aflede (som er ret umuligt i den situation, hun bliver døv) eller på anden vis får hende til at lade være. Idag, da jeg var ude at gå med hende, mødte vi en mand med en labrador, som sagde til mig, at jeg skulle "vise hende hvem der bestemmer", for ellers ville hun være besværlig resten af tiden, jeg havde hende - hun trak i snoren for at snakke med hans labrador (det gjorde hans så osse, men whatever). Han sagde, at hans kone havde samme problem, og at den altså ikke tog skade af, at man hev i snoren... det er jeg så ikke vild med at skulle, vil hellere gøre det der med at stoppe, indtil hun igen har fokus på mig, og så videre fremad. Men har han ret? Og har min kæreste ret? Skal jeg pinedød sætte mig igennem med høj råben eller anden for mig ubehagelig opførsel? Hun er jo min første hund, og jeg har ellers altid haft katte (og heste) - og det er jo ikke det samme, selvom der er ret mange opdragelsesteknikker til hund/hest der er ens. Ej, det blev et langt indlæg. Hvis nogle er nået med så langt, så vil jeg glæde mig til jeres svar. Sascha er forøvrigt lige blevet 1 år.

Sådan var Sascha også, da hun var lille. Og hun er stadig sådan, hun er 11 måneder nu. Hun bider ikke kattene hårdt, Linus (katten) lægger sig bare og miaver lidt, hvis hun kommer til at bide for hårdt. Her har vi en skydedør, som kan sættes på en krog, så kattene kan komme igennem, men hundene kan ikke. Men når de leger, så er der intet at gøre. Sascha bliver bare døv. Jeg kan kalde hende til mig hvis jeg har en godbid, men når den er spist, er det efter katten igen. Så har ingen gode råd egentlig, men forhåbentligt bliver det bedre, når vovsen bliver ældre...

Endnu et indlæg fra mig. Vi har jo de her 2 vovser, og så har vi 2 katte, hvoraf den ene fik 2 killinger 4. november. De er jo nu 10 uger, og de har indtil videre boet inde på mit værelse sammen med deres mor for at undgå bøvl mellem dem og hundene. Men nu er de jo blevet nogle friske små krabater, og jeg vil egentlig gerne have dem vænnet til at gå i hele huset. Men så er der jo det med hundene. Sascha ER meget voldsom, og hun har ikke helt styr på, hvor stor hun egentlig er. Hun elsker katte og deres duft, og vil såmænd ikke skade dem, men hun er jo ret stor, cirka 30 kg. Hundene og killingerne har mødt hinanden en del gange, hvor jeg har observeret - Sascha har snuset og snuset til dem (hun eeeelsker katteduft), og hvis killingerne har været på gulvet, er de blevet lidt nervøse og er løbet ind under tv-møblet. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal tage det næste skridt. Det er utopi at tro, at jeg kan få Sascha til at være afslappet, når de kommer herud. Linus, min anden kat, er hun stadig helt tovlig med, selvom de ser hinanden hver dag, og når han er på gulvet, så skal han altså gennemsnuses. Hvorfor er de også så små, de killinger. Sascha vil jo ikke være ond, hun kan bare ikke styre sin krop - hun tror, hun er en chihuahua, tror jeg... Anyway, gode råd efterlyses.

Silver var alenehvalp - hans mor og hans søskende døde ret tidligt. Så han burde på en måde være en genetisk hård nyser, siden han var den eneste overlevende - men han er altså ret pivsetog giver op ret hurtigt hvis han fx ikke kan komme op i sofaen eller lignende. Udover det er han dog ikke bange for nogen ting og er rigtig god til hundesprog, når han møder nye hunde. Han voksede forøvrigt op sammen med sin far.

Ret dum. Se bare på mig...