vinhou

Mjaaa, jeg har nu opdaget Sascha stå og kigge meget interesseret under hele "akten" på et tidspunkt. På et andet tidspunkt sad hun lige ved siden af mit hoved og stirrede ned på mig. På et tredie tidspunkt begyndte hun at slikke mig i hovedet. Det kan godt forstyrre lidt. Jeg kan godt forstå, nogen gerne vil slippe for at have hunden i sengen - vi har forskellige sovevaner, og nogle mennesker har bare svært ved at sove, hvis ikke de har deres "plads". Når det er sagt, så ville jeg aldrig undvære at have Sascha i sengen, selvom min kæreste tit og ofte har brokket sig over det (ikke at hun generer ham, hun ligger altid ved siden af mig, så jeg kan ligge og holde om hende :hjerte:). Vi har så også en seng på 1.80, så der er plads nok. Jeg ønsker dig held og lykke med din kommende hund - selvfølgelig kan man ikke være forberedt på alt, men det lyder til, at det er noget du virkelig gerne vil, og så skal det såmænd nok lykkes. Da jeg købte hund var jeg mindre velforberedt - jeg ejede end ikke et halsbånd, og anede ikke, om mine forældre ville agere hundepassere, da min far ikke bryder (brød ) sig om hunde... men alt er gået fint, og det er dejligt. Vil dog anbefale andre at forberede sig bare lidt bedre end jeg havde gjort...

Stakkels lille Tyson... Og super træls situation - jeg kan let forestille mig, at det værste (udover Tysons mentale helbred naturligvis) er, at hundeejeren affærdigede dig på den måde. Bare fordi hendes hund muligvis ikke er følsom, kunne hun da godt lige udvise lidt empati for dig og Tyson. Sender positive tanker til den lille dreng. :ae:

LOOOL... ja, jeg er dyyygtiiiig... *værsgo* til mig (jeg fik en gulerod). Silver er en dygtig mennesketræner.

Jaaaa, elsker når folk er enige med mig...

Jeg har det præcis som dig. Jeg ville sætte livet på spil for Sascha, det er jeg sikker på. Jeg har tit tænkt scenariet igennem, at hvis en hund angreb Sascha, så ville jeg gå imellem dem uden at blinke - det samme, hvis en bil var på vej til at ramme hende. Ligeledes har jeg også SAGT til min kæreste, at hvis han vil af med Sascha, så kommer han også af med mig. Og ville aldrig finde en bolig, hvor jeg ikke kunne have Sascha. Jeg ville også, selvom det jo ikke er det, debatten går på, redde Sascha før jeg ville redde en fremmed. Og jeg har kun haft hende siden maj sidste år. Puha, hvis jeg kommer til at holde endnu mere af hende, så sprænger jeg da i luften af kærlighed...

Hehe... tak. :blink: Jeg har prøvet det her til aften, og det virker faktisk! Hvis jeg bare lige holder øje med, hvornår han sidst har været ude (så han rent faktisk ikke tisser på gulvet)... og hvis han så begynder at pive lader jeg bare være med at kigge på ham eller sige noget til ham. Så går der faktisk ikke særlig længe til han holder op og lægger sig. Lige nu ligger han fx ved mine fødder og sover...

LOL... I unge mennesker... jeg synes da ikke jeg er SÅ ung (er 25). Men jeg har også tænkt tanken med blot at ignorere ham - han kan sagtens være ude og gøre både nr. 1 + 2, og så efter ½ time pive allerede. Så det er nok, som I siger, mig, der må lære at ignorere det. Ellers er han kun stille når han sover. Det bliver nok lidt svært at lære kæresten det samme - han kan ikke ignorere det. Til gengæld piver Silver ikke så meget, når han er her... han har mere respekt for ham. Så jeg vil prøve jeres råd - har nogle ørepropper, der kunne virke... Tak Aslan, forøvrigt - jeg tror ikke, det bare er snakkeri, men jeg ved det ikke. Heldigvis er Sascha en meget stille hund, så tilsammen er de nok ret normale, hehe...

Ah, ja Silver kommunikerer HELT klart med os. Han vader rundt og kigger på mig, lige ind i øjnene, og piver...går rundt om stuebordet for at prøve at fange opmærksomheden. Jeg er begyndt at lade være med at se på ham og altså give ham øjenkontakt. Jeg har også prøvet at sige NEJ, intet virker. Jeg tror ikke, det er muligt at blive immun over for den lyd - den er øresønderrivende...

Det har du selvfølgelig ret i, man kan jo blive single fra den ene dag til den anden - det ville jeg da også kunne klare nu, men havde jeg købt hund alene som førstegangshundeejer, så havde det været noget besværligt. Pt. er min kæreste egentlig ikke så meget hjemme eller også sover han, så det er lidt som at have dem selv... Heldigvis vil mine forældre gerne passe hundene i kortere tid - de har katte, og kattene er bange for hundene, så det duer ikke længere tid ad gangen. Men fx her om snart kommer min mor og så tager vi ud i hundeskoven med hundene. Kan ikke styre dem begge derude, hvis jeg er alene.

Sascha bestemmer selv, når hun skal ud og tisse, og når hun vil have fyldt vandskålen op (hvis jeg ikke har set den er tom, kommer hun gående med den i munden ). Når vi går ture bestemmer hun selv, hvor længe hun vil stå og snuse (medmindre vi af en eller anden årsag har småtravlt). Vi deles om at bestemme, hvor vi går henad. Hun bestemmer også selv, hvor hun vil ligge, dog er hun når vi er hjemme kun inde i stue og køkken, så vi kan se, om hun ødelægger et eller andet... Ved Silver er det cirka det samme, men vi er lidt mere skeptiske omkring hans beslutninger, da han er noget pivet og skifter mening som vinden blæser. Sascha virker lidt mere overvejet og viis (selvom hun kun er 10 måneder gammel, men stadig 4 mdr. ældre end Silver... ).

Hmm... sådan har jeg egentlig ikke set på det, men du har da ret. Han behøver da ikke få opmærksomhed, hver gang han kræver det. Jeg har bare fået den vane, at han SKAL have opmærksomhed når han piver, for tidligere pev han to sekunder, og derefter tissede han på gulvet - det kan godt lære en at være opmærksom. Hvis man ignorerer ham, hvilket jeg er begyndt med ind imellem, så kan han blive VED med at pive i 10 minutter - og så er jeg ved at få højt blodtryk af den meget, meget irriterende lyd - og så giver jeg efter og lader ham komme ud (indhegnet have). Sjældne gange holder han op efter en fem minutters tid og lægger sig - men problemet er også lidt, at jeg ikke kan høre eller se på ham, om det vitterligt er fordi han skal tisse. Han drikker en del vand og tisser sådan ret tit når jeg er hjemme (er de alene hjemme kan han sagtens holde sig en 3-4 timer). Han holder sig også uden problemer hele natten, hvor han bare ligger og sover/slapper af. Ih. Besværligt. Så fik I lidt mere baggrund, måske I bedre kan råde mig ud fra det...

Nu vil jeg ikke blande mig i hundepasning og anskaffelse af hund osv... men jeg kan da sige, at man faktisk har et mindre "socialt liv" med hund, det har jeg ihvertfald. Nu har jeg en kæreste, og der er altid en af os hjemme om aftenen - ok, nogle gange spiser vi ude ved noget familie og er så senest hjemme kl 20, men der har vi (jeg) så også været sammen med hundene hele dagen. Fx er min kæreste i byen praktisk talt hver fredag, hvilket så resulterer i, at jeg ikke kan tage nogle steder uden hundene - jeg tager dem nogle gange med ud til mine forældre, men jeg ville aldrig tage i byen, når de er hjemme - det kan jo tit blive sent. Og jeg ville aldrig nogensinde lade dem være alene hjemme hele natten - hvis man er i byen kan det jo ske, man lægger sig til at sove ved en ven (det gør min kæreste tit). Jeg ville mene, at hvis jeg var single, ville hundene begrænse mit sociale liv en hel del. Nu er jeg ikke typen, der går meget i byen, men hvis jeg var, ville det måske genere mig - jeg vil hellere være sammen med hundene og så evt. invitere et par venner herhjem. Så man må jo prioritere. Hvis man har behov for at være ung og tage til fester (det siger jeg ikke, du vil, og jeg kan godt forstå, ballet er vigtigt ), så må man vente med sin hundedrøm, efter min mening. Når det så er sagt, så kunne jeg aldrig undvære min hund, og alt andet kommer i anden række for mig... Men godt, at du søger råd herinde og lærer noget på forhånd før du anskaffer dig hund. Sascha er min første hund, og jeg må sige, at jeg ikke havde forventet så meget "arbejde" ved det, men jeg elsker det.

Hehe, jamen han er skam sød... også selvom han piver. Det er det eneste, der irriterer mig ved ham, så det er lige til at se igennem fingre med...

Tak for jeres svar. Han er ikke begyndt at lette ben endnu, men han har jo alderen til, at der snart sker noget på den front. Så det kunne jo være det. Håber snart det går lidt i sig selv igen, for især min kæreste kan slet ikke have det - og det er jo hans hund. Han har ikke den største tålmodighed i verden...

Ok, overskriften er nok lidt overdrevet, for han piver ikke konstant. Men TIT. Det drejer sig om vores samojed på et halvt år. I starten havde han meget svært ved at sige til, når han skulle ud og tisse. Det er han heldigvis blevet super til nu, og han er endelig blevet renlig. Men - han piver bare så tit, at det er til at få fniller af! I starten pev han kun, når han skulle tisse, men nu... ej, det er frygteligt. Han piver, når han er sulten, når han skal tisse, når han bare vil ud, når han vil nusses, når han er glad, når han keder sig... Og hvad gør man? For det er jo en form for kommunikation, og han VIL vel et eller andet. Nogle gange virker det bare som om han piver helt uden grund. Jeg synes ellers, han bliver aktiveret nok, men det kan være, han skal aktiveres endnu mere? Tror I, det er der, "hunden ligger begravet"? Det kan jo godt være, at han (pga. racen) kræver mere aktivering end min lab Sascha, der er glad og tilfreds bare hun får lov at gå ture med masser af snuseri, noget søg, og vandlege (dog begrænset pga. vejret) - og hundeskov og selvfølgelig alm. lydighedstræning. Pt. er jeg hjemme hele dagen, starter på uddannelse igen til februar, og det er sådan ret frustrerende at høre på hele tiden. Nå, jeg tror nu selv, jeg har svaret - mere aktivering. Og så måske aflede ham, når han piver, hvilket jeg gør i forvejen. Og det er altså ikke pga. at han er ked af det. Han er frygteligt glad hele tiden. Hmm, nu jeg tænker over det, så er det her indlæg vel egentlig lidt omsonst. Men nu sender jeg det alligevel. Så kan I lige få et nyt billede med af den lille dreng, der nu vejer ca. 15 kg.

Jaaaaa! Jeg elsker også min Sascha! Hun er det bedste i verden.

Velkommen til! Her skal du nok komme til at trives. Tonen er generelt meget positiv, og her er masser af venlige mennesker til at give gode råd. Jeg er selv relativt ny, og har kun positive oplevelser herinde fra. Vil også gerne se billeder...

Ja, præcis - det er sådan en hund, det er ekstra synd for. Jeg tænkte også på min Sascha, da jeg læste dit indlæg, hun er nemlig på samme måde. Hun elsker alle hunde og aner ikke, at nogen kunne finde på at skade hende...

Hvad fa*den er der med folk? Hvorfor er dyr bare en ting nu om dage for nogle mennesker? De skulle selv have den behandling. Hvis der kom indbrudstyve her (det gør der selvfølgelig ikke, 7-9-13), så har de bare af at holde sig fra hundene! De må stjæle alt det de vil (omend det er træls, vi har ikke indboforsikring pt., da vi lige er flyttet), men de RØRER ikke hundene!! Heldigvis bor vi nu i sådan en bygning, hvor man skal stå lige ud til en masse andre døre, hvis man vil ind, og viceværten bor 2 døre væk - så håber de holder sig væk. Men ja - stakkels hunde... håber golden'en bliver ok igen.

Nej, stakkels hund da! Det var da en frygtelig oplevelse. Jeg håber meget, at han bliver helt ok og fit for fight igen. Lille pus...

Jeg har ikke været her så længe endnu, men vil også sige tak til Ninjamor - også pga. de gode råd, jeg læser fra hende til andre hundeejere (end mig selv), for jeg lærer hele tiden noget...

I det tilfælde tror jeg, Sascha har tænkt sig at være 8 måneder for evigt... tror aldrig hun bliver voksen og moden!! Fjollede labber...

Først synes jeg, det er dejligt, at så ungt et menneske virker så ansvarsfuld. Nu lyder jeg helt gammel, er kun 25 godtnok. Jeg kan godt forstå, det kan være svært at "modstå fristelsen", hvis man kan sige det sådan. Jeg ville også godt have hvalpe på Sascha, men hun har ingen papirer, og selvom hun skal tjekkes for HD til januar, synes jeg, der er "pirathunde" nok, især indenfor labrador, som hun er. En anden side af sagen kommer her. Det er et STORT ansvar at avle en hund - og det mener jeg kun positivt. For Sascha er mit et og alt, og jeg elsker hende over alt på jorden - jeg havde ingen anelse om, hvor meget jeg ville komme til at holde af hende (er førstegangs hundeejer), og havde jeg vidst det, havde jeg nok købt en hvalp med tavle på, hvor sygdomsrisikoen var stærkt mindsket. Så jeg kan bare krydse fingre for, at der ikke er noget galt med hende. Derfor angående jeres eventuelle hvalpe - for hvalpenes og deres kommende ejeres skyld synes jeg, I skylder det, at få gennemført alle nødvendige tjeks osv. Hvis min Sascha viste sig at have en slem sygdom, ville jeg gå helt ned med flaget. Og sådan tænker man jo, om man så har en tavlehund eller en ikketavlehund. Så... øh... det var vist, hvad jeg havde valgt at vælge at skrive. Velkommen til forøvrigt.

Det er klart, at hvis der fx er 2 hunde der får mad samtidig, så spiser de instinktivt hurtigere - for at den anden hund ikke skal stjæle dens mad = overlevelse. Jeg kan personligt mærke på Sascha, at efter jeg er begyndt at give Silver mere opmærksomhed (Sascha får stadig mest fra min side :blink:), er hun blevet mere irriteret på Silver. Og hvis hun tygger på et knudeben, og Silver finder et, så tager hun hans i stedet. Hun ejer ALT. Det er selvfølgelig også dominans, og hvis hundene har følelser, så er det instinktive følelser, ikke personlige følelser, ligesom vi mennesker. Det er survival of the fittest, og hunden gør, hvad der sikrer dens overlevelse bedst... ... det er ihvertfald min holdning sådan lige pt.

Iiiih, nu er I jo gået OT igen, jeg når aldrig at være med før det løber af sporet. :blink: Men nu har jeg heller ikke haft net i næsten en måned... Gæt på mig!!!