vinhou

Lige et spørgsmål - Sascha har det med at gå pasgang. Hun "traver" også normalt og "galoperer", men tit slår hun altså over i pas. Umiddelbart vil jeg mene, at det ikke er normalt? Altså hvis fx en hest gør det (som ikke er islænder eller lignende :blink:), så er der typisk et eller andet der generer - ryg, ben, balance, et eller andet. Sascha skal snart til dyrlægen og blive tjekket igen, da hun jo har haft problemer med det ene bagben + hoften efter fald ned af trappe (som hun blev behandlet for + taget røntgen), men jeg tænker, det måske kan have noget med det at gøre? Er det normalt, eller? Synes ikke lige, det er noget jeg har set hunde gøre særlig tit...

Åh da, vi har også haft vores problemer med Sascha og ledninger... nu har vi så fået gemt de fleste af vejen bag møbler, så hun ikke kan komme til dem, men der er stadig nogle, der ikke kan flyttes. Men efter vi har fået en hvalp mere er det tydeligt, at hun ikke keder sig så meget, når hun er alene hjemme - der er ikke ødelagt noget, der ikke må ødelægges (ok, de har bidt et par bøger i stykker, men øh, det gør ikke så meget - ledninger er værre, for de er sgu besværlige at skaffe igen, hvis det fx er til bærbar eller TV). De har også en del legetøj liggende rundt omkring, og før vi tager afsted ligger vi tit nogle griseører til dem.

Vi må bare blive enige om, at katte og hunde er dejlige på hver sin måde... Ja, vi bor i en lejlighed på 89 m2, som har udgang til egen have på ca. 20 m2, vil jeg gætte på, og den er ikke indhegnet - omme bagved er der et stort græsareal på en fodbolddbanes størrelse, hvor de rendte rundt. Vi har tænkt os at indhegne vores have, men pt. prøver vi at finde et andet sted at bo, hvor der er en stor have til - men det er desværre ikke helt nemt.

Først vil jeg starte med at erklære min kærlighed for Sascha - hold fast, hvor er jeg bare glad for hende!! :hjerte: Og mig, der aldrig har kunnet lide hunde, fordi jeg var kattemenneske - og når folk så (tit) sagde, at de hadede katte, svarede jeg igen, at jeg hadede hunde. Men nu... nej dog, er så overrasket over, hvor meget jeg dog bare elsker den hund! For dælen da! Hun er desuden blevet meeeget bedre til at gå i snor. Jeg er begyndt at gå med flexline, og når den strammes, er jeg begyndt at stoppe op, indtil hun stopper med at trække. Allerede efter 3-4 gange har det virket. Hvis snoren strammes nu, stopper hun op med det samme, kigger på mig, og venter. Nu er planen så at korte snoren noget op lidt efter lidt, så hun også vil gå pænt ved siden af mig ind imellem - men jeg synes egentlig, det er rart, at hun har lidt plads til at gå og snuse. Her kommer så lidt brok. En dag, min kæreste tog afsted efter mig om morgenen, havde han fandm* glemt at lukke døren til haven (som ikke er indhegnet)!!! Jeg kom heldigvis tidligt hjem, kl. 12.30, og Sascha kom ned og hilste mig velkommen hjem som sædvanligt, hvorefter jeg gik ovenpå og ikke kunne finde Silver. Nå - døren var åben! Fu*k! Sascha løb udenfor før jeg nåede at stoppe hende, men åbenbart for at finde Silver, som var 10 m. væk. De kom ind igen. Nøj, jeg var sur på min kæreste. Og dagen efter, mens jeg var ved at vaske op, om så ikke han glemte det igen?! Jeg gik udenfor og kaldte på Sascha, som var smuttet ud, og hun kom løbende med det samme (i buldermørke, godt de begge to er lyse), med Silver lige efter sig. Dyyygtiiiiig Sascha - så hun KAN altså godt komme, når jeg kalder. Nå, men jeg var sur på kæresten, klart nok. Tror han har taget det til sig, for det er heldigvis ikke sket siden! En af dem der bor her omkring er fuldstændig forelsket i Sascha, forståeligt nok, og hun havde set hende løbe ude, og blev SÅ bekymret for om der skulle ske hende noget (og om viceværten eller andre ville se det, for det kan de ikke lide!), fangede hende, puttede hende indenfor sammen med Silver, og lukkede døren til - kunne ikke låse den udefra. Søde hende. Selvom de fik den åbnet igen. Puh. Er lykkelig for at der ikke skete noget med nogen af dem. Til sidst lige et spørgsmål ang. hundeånde. Sascha har overhovedet ikke dårlig ånde, hun dufter så fint. Men Silver har en underlig kaffeånde? Det forstår jeg ikke - han bliver fodret på det samme, Sascha fik, da hun var lille. Og det er lige før jeg ikke bryder mig om kaffe mere, fordi det minder mig om hans ånde. What to do? Det er ikke specielt lækkert, slet ikke når han gerne vil slikke en i hovedet med sin lille tunge, som er super sødt, men den der kaffelugt er altså... bvadr. Det var lige en update herfra, så kan I jo følge lidt med i de fjollede ting der sker her omkring. Hvis kæresten glemmer den dør igen, så tæver jeg ham og smider hans PC ud af vinduet!

Sascha svømmer ikke så tit - men det er mest fordi vi ikke bor i nærheden af havet - til gengæld er der en fin sø egentlig, og vi har da også snakket om at tage hende derud. Det må vi til at gøre. Hun elsker vand, hun er en rigtig vandhund! Her den anden dag gik jeg en tur med hende sammen med min mor, og der var en lille bæk ved siden af vejen - pludselig hoppede hun derned og legede helt tosset dernede. Hun var så glad. Ok, hun kom op igen da jeg kaldte, men jeg ventede lidt, for hun var bare så lykkelig i sit lille fjæs. Godt hint til at hun skal have lov at svømme mere i hverdagene. Når jeg er i karbad og hun er med derude forsøger hun også konstant at komme med i karret. Er dog begyndt først at lade hende komme derned når jeg er færdig, for af en eller anden grund kommer der vand i hele badeværelset, og det er min mor ikke glad for (jeg har ikke selv badekar). Nå, hun svømmer forøvrigt rigtig godt, ligger helt lige i vandet, og elsker det! Tror vi skal ud til søen senere idag... det er en dejlig sø, hvor vandet er ret lavt og med fin sandstrand.

Sascha er også ALT for glad for ALLE - fremmede mennesker, kendte mennesker, hunde, katte, kanariefugle, cykler, ja, you name it. Da hun var hvalp var der bare minus mulighed for at dæmpe det, for hun var jo såååå sød og nuttet og "nejjj, hvor gammel er den, hvad hedder den, er det en labrador, er det en pige" - osv. osv. Det er der ikke meget af nu, hvor hun er 7 måneder gammel, men hun er stadig ekstatisk over at møde andre når vi går tur. Og de fleste ser jo bare en glad hund, der gerne vil hilse - og det er hun også - men når de så går direkte hen til hende og begynder nusseriet, ja så er der jo ikke meget at gøre med en så voldsomt glad unghund. Til gengæld, hvis det er børn, der kommer hen, plejer jeg at sætte mig ned ved Sascha, så hun ikke kommer til at vælte dem af bar glæde. Hun ER voldsom - så hvis folk hilser på hende uden at spørge, må de altså selv stå for diverse ridser på armene, når hun springer op...

Jeg har hørt fra min franske familie, at de heller ikke kan tåle tomater. Er der noget i det? Og hvad med de jordbær der? For Sascha elsker dem...

Tak tak - ja, skal nok poste tusinder milliarder af billeder af ham - og af Sascha selvfølgelig...

Tak for jeres svar. Jamen, jeg var bare lidt bange for kritik og negative kommentarer - måske fordi jeg er vant til at færdes på heste-nettet.dk, hvor der kan være rigtig meget af den slags. For Silvers skyld tror jeg såmænd også, at det er godt, han er kommet sammen med en unghund, siden han er vokset op uden søskende. Man kan bare se, hvor meget han nyder at kunne lege, og Sascha synes også det er sjovt. Hvis hun har taget et legetøj lader hun ham få fat i den anden ende, så de kan "slås" om det, og hun lader ham bide sig i ørerne og munden uden at blive voldsom - hun "hvalpeleger" bare og skubber ham lidt væk eller viser tænder uden at bide. Det går super godt med de to. Jeg tror, de bliver rigtig glade for hinanden - ja det er de så allerede heldigvis. Og han har allerede lært 'sit' og 'nej' og 'kom, Silver'. Dyyygtig Silver. Hvis han også bliver en "mors hund" - ja så må vi jo bare acceptere, at jeg er den BEDSTE! Og nej, så får vi ikke flere hunde... 2 forsøg må være nok. :blink:

Jeg skal nok opdatere med, hvordan det går. Det er lidt svært at sige indtil videre - men de kan sove sammen i sengen nu uden problemer. Det var første gang de prøvede det i nat - Christian har sovet sammen med ham den lille de første par nætter. Det er lidt besværligt, fordi Silver er så lille og Sascha er så stor, og hun har ikke helt styr på sine store hvalpebevægelser endnu - så hvis de begge er på gulvet kan hun godt komme til at vælte ham af glæde. Så for det meste har vi ham opp i sofaen, og holder øje med dem hele tiden. Men Sascha er meget positivt stemt over for ham, og det er dejligt. Tidligere har hun kun haft selskab af os selvfølgelig og 2 katte, og de siger ikke fra, hvis Sascha kommer til at bide. I kan tro, lille Silver kan sige fra med vuf og piv, om det så er fordi Sascha ikke vil lege, eller hvad det er. Det var vist, hvad vi havde valgt at bringe idag...

Ja, man kan virkelig fornemme hendes høje intelligens på det billede, ikke...

Bare lige for at vise, hvordan "den anden side" ser ud...

Nå, hvad skete der så her. Kæresten ville så gerne have en hund selv, eftersom Sascha er så afhængig af mig og nærmest anser Christian for at være ingenting. Jeg har også 2 katte her, så jeg har 3 dyr, han har (havde) ingen. Og som jeg er - dyreelsker og jeg ved ikke hvad - så var jeg jo ikke svær at overtale. Jeg har læst en del om at have 2 hunde sammen, og at man helst skulle vente til den første var et par år. Nok om det. Sascha er 7 måneder, og vi har fået en ekstra hund. Han er samojed og hedder Silver. Er næsten 9 uger gammel. Sascha og ham trives allerede fint, selvom det ikke er længe siden, han flyttede ind - det var i tirsdags. De lå og sov sammen idag, og selvom Sascha er en del større, er hun super venlig - han bider hende lidt i hovedet og Sascha ligger bare hovedet på sofaen, hvor han ligger, og lader ham bide og vruffe og knurre lidt, mens hun bare har munden åben uden at bide. Umiddelbart tror jeg, det kommer til at gå fint. Selvom det ikke var helt planlagt. Anyhoo, jeg syntes da lige, I skulle se et enkelt billede af den lille vaps (eller to). Og så lige de to puslinger sammen. Og til sidst, lige for at vise, at Sascha stadig er min lille dejlige skat... :hjerte: Jeg håber ikke, jeg får skældud herinde for at købe endnu en hund... men jeg kan godt ta' det (måske), hvis det skulle være...

Dygtiiiiiig Tyson... Det eneste, jeg kan prale med ved Sascha idag er, at hun var rigtig god til at hjælpe med at gøre rent. Ok, i virkeligheden gik hun egentlig bare i vejen og bed i gulvmoppen og gøede og legede med støvsugeren, men jeg er sikker på, at hendes intentioner var gode, og at hun rent faktisk forsøgte at hjælpe.

Hehe - sikket sødt indlæg. Og klooooog hund... sådan noget har Sascha ikke regnet ud. Vi VED at hun bider alt (og alle) i stykker...

Taaaaak...

Hun kan bare godt lide at være nuttet. Det bruger hun faktisk overordentligt meget tid på... Ja, det er også ondt af mine forældre at skifte den store kattelem ud med sådan en lille en, som det lille pus ikke kan komme ud af - tsk tsk tsk. For nej, selvfølgelig er lille Sascha ikke vokset. Hun er lille hvalp for evigt. Ihvertfald i hendes eget lille kønne hoved.

Ja, ikke sandt...

Tak, og jeps, helt sikkert... hehe.

Sascha er også super tillidsfuld. Hun vil gerne bæres på og løftes og flyttes og alt muligt, selvom hun er en lab på snart 25 kg. - og jeg kan snart ikke løfte hende mere... og hun ved, at alle elsker hende! Men hvordan kan de også andet?

Ja, altså, da Sascha var lille, der kunne hun lige komme igennem kattelemmen her (ude ved mine forældre) - men den tid er ovre. Se hvor fin hun er. "Moooaaar!! Hvor er duuuu...??" "Dér var du jo! Kom og luk mig ud!" "Se hvor sød jeg er." Hun er den BEDSTE hund...!

Haha... det gør Sascha også.

Sikke søde beskrivelser af jeres vovser. Jeg er også den mest "alvorlige" her, så hun er bedre til at slappe af ved mig, mens hun hellere vil lege med Christian. Da vi var ved stranden var jeg lige ude i vandet, vandet gik til brystet - Christian stod inde ved strandkanten med Sascha, og hun begyndte at pive helt tovligt - så slap han hende, og hun svømmede ud og "reddede" mig. Samme situation, da jeg lige skulle hoppe på sådan en hoppepude på en campingplads - min far stod med Sascha, og hun begyndte sådan at pive, så jeg måtte gå ned til hende. Hun troede vel jeg var ved at dø på den hoppepude... ganske betænksom hvalp.

Hun går nu heller ikke decideret i hælene på mig - kun på en ikke-irriterende måde, og har læst, at det vist mest er tæver, der har den tendens. Pt. synes jeg det er charmerende, men hun kan nu sagtens være alene hjemme osv., så det er ikke noget der generer, selvom jeg da træner lidt for at få hende mere selvstændig - men hun er jo ikke så gammel...

Vi har 5 af Saschas tænder i en lille æske... Hun har vist ikke skiftet kindtænderne endnu - eller skifter de ikke dem? Hun har så vidt vides skiftet de andre, og er 6 mdr. gammel.