PinPoynter

Vi har metalbure i huset, og vores hunde har overhovedet ikke haft problemer med at lære at være i dem. De har faktsik ikke engang haft tilvænding, for begge (Charles og Sally) brugte/bruger dem af sikkerhedsmæssige årsager (katte, alene hjemme osv ), og var derfor nød til at bruge dem fra dag et. Ved ikke om det er anderledes for hunde der har boet i kennel, de er jo allerede vant til at være "spærret inde".... men der har hverken været piven eller nervøsitet over selve buret. Og de kan jo se hele vejen rundt, og føler nok at de er lige så meget sammen med os, som hvis de bare lå på et tæppe.

Min første hund fik livmoderbetændelse som to og et halvt års, DER ER IKKE NOGET DER HEDDER FOR UNG TIL LIVMODERBETæNDELSE!! Undskyld jeg råber, men det er altså meget forkert af denne dyrlæge at fortælle dig at det ikke kan være det. Han/hun sætter potentielt din hunds liv på spil med en udmelding som den.

Sikke en forfærdelig tid for jer Jeg synes du skal lade være med at tænke på hvad der kan gå galt med Balto nu, men i stedet fokusere på hvordan du kan hjælpe ham igennem hans sorg. Man kan købe homøopatiske blomsterdråber, som kan hjælpe i svære tider, selv har vi altid rescue remedy stående i skabet, og bruger det i stressede situationer (vi fik selv aflivet en hund i mandags). rescue remedy - Google Product Search Du gjorde helt sikkert det rigtige for Alfi, og jeg tror også på at i nok skal komme igennem denne svære tid med Balto. Han skal jo først nu til at lære hvad de fleste hvalpe lære når de er 8 uger; at være 100% afhængig af sine mennesker i stedet for sin hundefamilie.

du kan sagtens opbløde almindeligt tørkost i lidt vand, mange hunde kan bedre lide det serveret på den måde Du kan også fodre med frolic, men det er det samme som at give dine børn McDonalds morgen, middag og aften, hver dag resten af deres liv.

jeg skærer koldt og kynisk ned på mine hundes foder hvis de tager på, og tænker ikke over om de er sultne eller ej. Hvis de fik lov, ville de jo æde til de sprækkede. De er opportunister, ikke rationelt tænkende omkring mad.

lungebetændelse burde ikke kunne frembringe anfald, men andre sygdomme kan, så som hjerte/lungeorm, leversygdomme og andet. Vil helt sikkert anbefale at du får taget blodprøve for at se om der er andre problemer, og det behøver du ikke vente på endnu et anfald for at få gjort.

Glem alt om at være perfekt, det er der altså ingen der kan leve op til!!! Og hvis du vender dig til det nu, går du ikke ned med depression når du engang heller ikke kan være den perfekte mor hver eneste dag til et barn PAS På DIG SELV!! Og jeg siger det altså ikke for sjov :blink:

de kaster det heller ikke op hvis det er opbl☼dt i vand + det fremhæver duften lidt, og kan virke appetitforstærkende

Er din have ikke stor nok til at hundene kan lege selv et par dage, og lave fodersøg osv? Det burde de nok overleve, og du er altså n☼d til at passe på dig selv! Er der slet ingen måde du kan overtale manden til at lufte i det mindste Kaia? Hvis Martin ikke havde overtaget hundene efter jeg blev gravid, kunne det vist tælles på en hånd de ange de ville være blevet luftet, jeg har kun lige genfundet min energi nu, og har stort set ikke været involveret i motion og træning af hunde siden vi fik Sally

jeg ser forholdsvis mange hvide boxere herovre. De kommer når man parrer to forældredyr med meget store hvide aftegn, og er altså ikke en farve der "uddør"..

husher muzzle ankommet og skal afprøves senere i dag

brug ikke kogende vand, kog kedlen og lad det køle lidt ned først :5up:

hvor gammel er hun? Mange hvalpe er ligesom børn, spiser meget i nogle perioder, og går lidt fra foderet i andre... hvis hun ellers er glad og legesyg og sit normale "jeg", tror jeg ikke du behøver bekymre dig. Tag evt hendes temperatur.

jeg synes sagtens de kan være boxerblandinger. Det er jo det der er med til at gøre loven så rådden!! Desudne er det enormt svært at race-identificere hvalpe. Her i UK hvor pittbull"typen" er ulovlig, skal hunde f.eks være 9 mdr før de kan identificeres som type. Altså næsten fysisk udvoksede.

jamen den undskyldning bruger jeg da bare fra nu af

Luna og jeg har lige store mavedeller :klap:

min boss' schæferhund fandt Martins mobil tlf i meget dyb sne i vinters! Og han anede ikke hvor på ca 3-4 marker han havde tabt den, så de var hele vejen rundt og lede!!

herfra

Tillykke med fødselsdagen Nelson :banan: :hjerte: :klap:

Jeg har ikke selv haft problemer med mine hunde, men jeg tror mere det er held/valg af race/hundenes opvækst, end det er fordi vi ikke tænker over det. Akita var god til at være alene, og Indy lærte det af hende. Lexi var faktisk slet ikke god til at være alene da Martin fik hende, men han gjorde ikke et stort nummer ud af det mens han boede på internatet. Han satte hende enten ned i kennelerne (fordi hun ellers kunne finde på at følge efter ham ind til byen ), eller lod som om han bare gik om til en af de andre lejligheder -så blev hun i huset/haven. Da hun kom til DK var det noget med at lukke vinduerne forsvarligt, og sørge for at døren til køkkenet var låst, da hun ellers gik ud og åd sig ihjel Men hun faldt dog efterhånden til ro, og efter vi flyttede herover, og hun var nød til at komme i bur når vi gik fra hende, faldt hun faktisk helt ned, og havde slet ingen forventninger eller uroligheder omkring det at blive efterladt. Det var min første erfaring med bur, og det må siges at være rigtig positivt. Charles har heller ikke haft problemer, men han har jo været vant til at blive efterladt og være alene (blandt hunde) i pensionen det meste af sin ungdom. Sally tager det også pænt, selvom hun er noget af et brokkehoved hvis der er noget der ikke passer hende.. hun kan f.eks finde på at pive over at en af går op ovenpå, selvom den anden stadig er hernede ved hende Tror mere det med hende er fordi hun føler hun går glip af noget, end det er angst eller lignende, hun er generelt ikke ret god til at kontrolere sig selv.. Vi har EN gang efterladt hende uden de andre hunde, og det brød hun sig bestemt ikke om, så der er noget at arbejde med der, men det må blive når hendes generelle stressniveau er faldet, tror ikke jeg ville komme langt med det lige nu.

Hvor er han sød :hjerte:

Der må da være grænser for dovenskaben

jeg kunne godt tænke mig at se et billede af ham

Jeg er enig med Dorte, og med din egen mavefornemmelse. Et dyrlægebesøg er bestemt det sikreste.

Alterntivt kan jeg filme hvordan min schæfer skaber sig når hun ser andre hunde. Når du har set hvordan hun udfolder sit hysteri, er jeg sikker på du vil synes din egen er et prakteksemplar af en lydig hund