Umulia

Det har jeg sådan set ikke brug for, for det er ikke mig, der skal overbevises. Jeg ved allerede hvordan politiet træner, for jeg har selv trænet i Politihundeklubben. Det jeg har brug for er noget skriftligt, eller videoer, som jeg kan linke til.

Nej, det er det godt nok ikke. Der kommer jeg heller ikke mere. Det ville bestemt være interessant :5up:

Jeg forstår udmærket godt at du har det sådan. Der er kommet en tendens til, at i samme øjeblik man åbner munden og spørger om prisen, er man stemplet som en dårlig hundeejer. Det må også være skønt at have det sådan, at man ikke behøver at bekymre sig om penge, men hvis man på forhånd ved at ens privatøkonomi ikke er gearet til en engangsudgift på 13000 kr., så synes jeg ærligt talt det er mere fornuftigt at få sagen ud af verden med det samme, end at man spilder både sin egen og opdrætters tid med en masse snak og besøg, der ikke fører til noget i sidste ende. Men jeg ved hvordan det er, fra dengang jeg ringede rundt til DdB-opdrættere og førhørte mig om det var muligt at købe en ikke-udstillingsegnet hund til nedsat pris. Det endte med at raceklubben advarede opdrætterne mod mig. Jeg købte i stedet en DdB uden tavle, og så blev der også startet en hadekampagne over det. Forstår de mennesker ikke at de skaber deres egne fjender?

Jo mere jeg kigger i denne tråd, jo mere får jeg en bizar lyst til at se Vinnie i sådan et kostume. Samme farve naturligvis

Jeg leder efter nogle beskrivelser og evt. videoer af hvordan politihundetræning foregår i Danmark, da visse personer har svært ved at tro at det kan lade sig gøre at lære en hund at bide med positive metoder Hvis I har links eller andet, vil jeg meget gerne se det :5up:

Jeg fik min hund Bo aflivet for to år siden pga. hæmangiosarkom. Det er en hurtigtvoksende form for kræft, der starter i milten. Om det kan opereres væk afhænger af hvor stort sarkomet - kræftsvulsten - er blevet, eller om det har bredt sig til andre dele af kroppen. Desværre opdages opdages det sjældent før det er blevet så alvorligt at hunden kun har få dage tilbage at leve i. Gør man intet vil hunden dø en smertefuld død af indre blødninger. Maven kan pludselig hæve til mere end dobbelt størrelse, fordi bughulen bliver fyldt med væske. Det var hvad der skete med min hund. Derfor er det mest humane at aflive hurtigst muligt, hvis dyrlægen har udelukket helbredelse. Min hund startede med at tabe sig, og blev så meget hurtigt - i løbet af få dage - tyk om maven. Han blev ultralydscannet, og dyrlægen anbefalede øjeblikkelig aflivning. Det var et stort chok selv om han var gammel. Jeg er meget ked af det på dine vegne, men lyt til dyrlægens råd, for din hunds skyld

Jeg siger heller ikke at de ikke kan apportere. Man kan jo træne en hund til alt - næsten. Men det ligger ikke naturligt til dem, og de kan især ikke lide at tage hårde og glatte ting i munden (min teori er at de kommer til at tygge på deres egne læber). Som du også selv har konstateret, så er bløde ting bedst hvis man absolut vil have sin GD til at apportere.

Bo: 500 kr. (de bedste penge jeg nogensinde har givet ud!) Valde: 0 kr Chili: 0 kr. Vinnie: 500 kr. Leroy: 3000 kr. Som det ses har jeg mangedoblet mine udgifter til hunde på det seneste Jeg har ikke noget problem med at folk giver 10.000+ for en hund, men jeg har svært ved at forstå hvorfor prisen skal være så vigtig

Nøjagtig sådan har jeg det også. Det er noget om proportioner, der er gået tabt et sted. Og endelig, så kan mine indvendinger mod den form for anmelderi koges ned til én sætning: Der er visse ting, man kun kan gøre, hvis man lader være med at tænke over konsekvenserne.

Enig! Minder mig lidt om Candace Flynn: MOOOOO-AAAAAAR! Phineas og Ferb sælger kamphunde i baghaven! :lol: OK, den var nok lidt indforstået

Tænk jeg synes det var utroligt nærliggende, særligt denne bemærkning taget i betragtning: "Det har i bund og grund intet med Dem at gøre Fru Rosenbaum, men loven siger at vi skal anmelde alle jøder til SS"

Hun ligner en lille lyserød gris Men på den rigtig nuttede måde selvfølgelig

Giver det det en eller anden tilfredsstillelse at dømme hunde til aflivning? Bare nysgerrig...

Som udgangspunkt skal hunde ikke være uden opsyn i haven - bare efter min mening Jeg har selv prøvet en nogenlunde effektiv gø-afvænning af min hund, der mener at hun har ejendomsretten til alt hvad hun kan se fra kanten af havehegnet. Hver gang hun gøede unødigt, blev hun bedt om at gå ind. Det virker sådan set udmærket, bortset fra at hun på et tidspunkt begyndte at "straffe" sig selv, ved straks at løbe indenfor når hun havde gøet Men det har reduceret den tid hun bruger på at gø. Hun står ikke bare og larmer i flere minutter mere. Vi kunne mærke positiv forskel allerede efter den første uge. Metoden kræver dog at ejer hele tiden er opmærksom, og er hurtig til at komme op ad stolen, når det er nødvendigt at gribe ind. Hvis man ikke er konsekvent, sker der ingen forbedring. Anti-gø halsbånd er slet ikke en metode, jeg kan tage alvorligt.

Nej, det mener jeg ikke. Men jeg mener at man kan være heldig på den måde at samspillet mellem flere individer skaber en mere harmonisk hverdag - f.eks. fordi en "irriterende" unghund kan finde sig en legekammerat med næsten lige så højt aktivitetsniveau, og derfor ikke er i lige i fjæset på den "gamle" hele tiden, eller at den "gamle" har en personlighed, der gør at hendes/hans udstråling alene er med til at holde ro i flokken. Det er jo muligt at hun faktisk er så selvsikker, at de andre kan mærke det, og derfor udøver en form for selvjustits. Men svært at sige når man ikke kender dem

Sådan læser jeg det ikke :hmm: Ovenstående ser jeg som at der - meget groft sagt - findes to slags gener (sikkert flere): "Normale" og "forprogrammerede", og at det omtalte gen tilhører den sidste gruppe. Jeg er overbevist om at generthed er arveligt! Når jeg f.eks. ser på min egen familie, er jeg ikke et øjeblik i tvivl. Min søn f.eks. har haft en fuldstændig anderledes barndom end jeg selv har haft, en helt anden opdragelse og et helt andet miljø. Alligevel viser han de samme "personlighedsdefekter", som jeg selv havde i hans alder. Jeg tror bestemt også at vi selv har en enorm indflydelse på vores liv, men jeg tror også at vi hver især fødes med egenskaber, som vi er nødt til at blive bevidste om hvis vi vil gøre noget ved dem. Det er f.eks. allerede bevist at evnen til at blive lykkelig er genetisk betinget - Happiness Is Mostly Genetic - Forbes.com Happiness is a personal(ity) thing: the genetics o... [Psychol Sci. 2008] - PubMed result

- i hvert fald hos mus Forskere har undersøgt et bestemt gen hos mus, Grb10. Genets to alleler virker meget forskelligt - den fra moderen regulerer vækst i fosterstadiet medens den fra faderen har betydning for adfærd. Hvis allelen fra moderen er "slukket" bliver musen større. Hvis allelen fra faderen er "slukket" bliver musen mere selvsikker og udviser mere dominant adfærd overfor artsfæller. Forskerne lavede en test med to mus placeret snude til snude i et smalt rør, hvor de ikke kunne vende sig. Det viste sig at mus, der manglede den aktive allele fra faderen, oftest "vandt" mødet, og blev stående eller gik frem, medens den anden mus trak sig tilbage. Dad's genes affect dominance - The Scientist - Magazine of the Life Sciences Min personlige holdning er at det samme må være tilfældet for hunde. Altså at nogle er født med en tendens til at være mere selvsikre end andre.

Det er også noget andet når der er tre eller flere. Så træder nogle gruppedynamik-regler i kraft + at der som regel er en der tager "moderrollen" og hjælper med at opretholde freden. Men personligt gad jeg ikke lege politibetjent, og hele tiden rende rundt og passe på at der ikke opstod konflikter. Så hellere vælge hund nummer 2 efter højst mulig kompatibilitet med nummer 1. Men sådan er vi så forskellige

Det er begge tæver, så vidt jeg kan læse mig til Jeg vil vurdere det som tæve-rivalisering. Hvis det er tilfældet, vil det kun blive værre. Den yngste er netop i den alder, hvor hun begynder at blive en trussel for den ældre. Jeg ved at der altid er nogle der kan komme med eksempler på det modsatte, men personligt kender jeg ingen, der har haft succes med at have to intakte tæver sammen.

Jeg tror at Engelsk Bulldog er en af de racer, der ikke har godt af for meget protein som hvalpe. Jeg ville også give voksenfoder hvis det var min, men ved selvfølgelig ikke om det er trådstarters begrundelse.

Jeg har altid fodret i hver sit rum - dog med åben dør. Men de skal have lov til at spise i fred. Når de var færdige fik de lov til at slikke den andens skål. Det er åbenbart et fast ritual

I byen Saginaw i Michigan er der stillet forslag om en forbudsliste med 10 hunderacer. Det vil stadig være lovligt at eje de pågældende hunde, men ejerne skal betale et gebyr på 50$ for et advarselsskilt, der skal sættes på deres ejendom, og hundene skal være iført mundkurv på offentlige steder. Men det er der sådan set ikke noget nyt i - det er mere de racer, der er på listen: Rottweilers German Shepherds Huskies Alaskan Malamutes Great Danes St. Bernards Doberman Pinschers Chow Chows Pit Bulls Presa Canarios Hvis man sammenligner med den danske liste, så siger det vel bedre end så meget andet, at det er menneskers valg af og omgang med hunde, der gør dem farlige, mere end det er racernes egenskaber.

Jeg har lige set Tangled. I kan godt glæde jer - det er Disneys bedste prinsessefilm EVER! :5up:

Tjah, det samme kan vel med en vis ret sige om dit første indlæg i tråden Der er ingen forskel som sådan. Forskellen ligger i brugen af det pågældende materiale. Som ovenfor skrevet, så er de pågældende artikler allerede offentliggjort. Der er altså ikke tale om at nogen har stjålet en andens halvfærdige ph.d afhandling og lagt den ud på nettet. Forskerne mister intet ved det. At en flok tilfældige hundetosser sidder og læser JournalVet svarer vel nærmest til at lille Britta på 12 år samler "fine" billeder på Google og lægger dem på sin hjemmeside - det er under bagatelgrænsen.

Mit råd: Glem det! Grander er bare ikke de store apportører