Umulia

Nøjagtigt som hos mange andre "forædlede" racer. Forskellen er blot at Labradoodle-opdrætterne har erkendt problemerne og fravalgt dem. Det synes jeg er beundringsværdigt, og jeg kan hurtigt komme i tanker om andre, som burde følge det eksempel. Og det viser - igen - at en velovervejet krydsning er det forædlede produkt overlegen. Hvis du overhovedet så det program, tråden handler om, så blev det netop understreget at der blev sorteret i hvalpene, så dem med den specielle allergivenlige pels kom ud til de rigtige købere. Der blev altså på intet tidspunkt påstået at alle Labradoodles er allergivenlige, blot at du kan få en allergivenlig Labradoodle - og det er jo tilsyneladende sandt. Der er vi enige. Synes i øvrigt det er overflødigt - hvad betyder et navn?

Lige en anden ting - der er åbenbart taget en beslutning hos det firma, der tekster engelsksprogede programmer, om at alle hunde er intetkøn uanset hvad der rent faktisk siges i programmet. Ved godt at det er en biting, men det irrriterer mig helt vildt!

Jeg synes Jon Katz var ret fornuftig. Han havde i hvert fald helt ret i det han sagde om at folk vil have "Disney hunde", der hverken fælder, gøer, skider eller bider ting i stykker. Den slags forventninger ser vi desværre lidt for mange af, også her i DK Udmærket program synes jeg...

Jeg skal helt sikkert også se den, men det kan godt være jeg venter til den kommer på DVD

Det skulle da gerne være første gang, når tæven ikke er ældre Hjertelig velkommen Håber vi får en masse billeder at se :5up:

Det bedste jeg har fodret med har været Royal Canin Great Dane 23 - http://www.breednutrition-rc.com/files/pdf/specific_breed_brochure/10_dk_specific_breed_brochure.pdf - det har det helt rette næringsindhold til grander, inklusive lidt ekstra fedt, som mange af dem har brug for. Desværre er det vanvittigt dyrt og jeg nægter personligt at betale så meget for foder. I stedet har jeg haft rigtig gode resultater med Markus-Mühle - Markus-Mhle - som mærkeligt nok har et temmelig lavt fedtindhold, men som min GD alligevel har taget på af Det kan købes til en meget rimelig pros hos www.zooplus.co.uk

Nåh jo, det var det jo også :5up: Mysteriet opklaret

OK, det var sært Hvorfor er det danske ord for "designer dogs" forbudt her på forum?

Søndag d. 15/11 kl. 12.10 *************Hvaffor en hund vil du ha'?! Originaltitel: Designer Dogs Var det noget med en labradudel? Den er allergivenlig, den fælder ikke, og den fås i et utal af farver og størrelser. Som navnet antyder, er der tale om en blanding mellem en labrador retriever og en puddelhund - og racen er absolut sidste skrig inden for ************* i USA. Som om der ikke var hunderacer nok at vælge imellem i forvejen, er de amerikanske hundeejere begyndt at stille en række specifikke krav til deres firbenede venner - og opdrætterne kæmper for at være med helt fremme og kunne tilbyde lige netop den hun, der passer bedst til ejerens livsstil. National Geographic sætter fokus på seks hunderacer fra det 21. århundrede!

Årh, han er altså altid kær Vi plejer at komme på den anden side af vejen, ved stenmuseet (fordi jeg er vild med sten ). Der er også en sti og lidt skov og såd'n...

Som søster til en udviklingshæmmet er jeg lidt ambivalent omkring det program :hmm:På ene siden synes jeg det vil være skønt hvis det bidrager til større accept af de udviklingshæmmede, men på den anden side synes jeg der er lidt for meget "freak show" over det - at det bare er kyniske medier der udnytter de mennesker, så andre kan sidde og grine

Det vil jeg også gerne have svar på, men så vidt jeg kan se af kommentarerne til nogle af de postede billeder, skal det være noget der involverer sæbe.

Det gør så ondt at sige farvel til sin soulmate - har også selv prøvet det. Ingen ord kan udfylde tomrummet i hjertet

Æææh, det virker lige umiddelbart som helt almindelig hundeadfærd :hmm:Alle mine har i hvert fald gjort det samme. Jeg tror ikke der findes mange hunde der kan modstå en fugleklat, et gammelt ådsel eller det der er værre Der findes flere forklaringer på adfærden, men den mest troværdige, efter min mening, er at det er et rovdyrs-trick for at skjule sin lugt når man lurer på byttet. Selvfølgelig er det de færreste hunde, der i dag fanger og nedlægger deres egen aftensmad, men instinktet har de altså endnu. Der er jo helt klart tale om en interessekonflikt med os mennesker - jeg husker tydeligt en ubehagelig biltur hjemad med en hund med menneskelort mellem tænderne - men så er det jo vores opgave at have et øje på hver finger og forhindre parfumeringen når vi kan :5up: I øvrigt, velkommen til forum

Lige netop! Den er super smuk :5up:

Jeg er enig i denne nominering, men Sveas styrt er altså også helt fantastisk Og tak for nomineringen til Lusen :5up:

Uha, der er sket meget i de år jeg har haft hund. Den første bog om hundetræning jeg læste - og det var tilbage i 70'erne - anbefalede at man, for at lære hunden at "sitte", trykkede dyrets bagparti ned mod jorden med hånden. Renlighedstræning var noget med skæld-ud og næsen ned i lorten. Hvalpemotivation gik man ikke til. Når jeg tænker tilbage på den hund, vi havde dengang, så virkede han kun rigtig glad når han stak af fra os og havde travlt med at jage mus, eller når han lå og sov på min stedfars mave. Vi forstod ikke en brik af hans signaler og mente heller ikke at det var nødvendigt. Min første egen hund fik jeg i 1995. Inden da havde jeg læst en del bøger, især af Roger Abrantes og Michael W. Fox. Min dyrlæge afholdt et hvalpetræf med en adfærdsbehandler, som, når jeg tænker tilbage på det, var lidt "Jan Fennell"-agtig. Vi kom til træning i Politihundeklubben, hvor træningen var meget efter Roger Abrantes metoder, altså belønning for korrekt udført adfærd, men også lidt rykken i line. Direkte straf oplevede jeg dog ikke. Senere i DCH blev det mere broget - nogle af instruktørerne var helt hysteriske med at man ikke måtte korrigere hunden, medens andre gik ind for pighalsbånd og kvælning. Jeg medvirkede en enkelt gang til et forsøg på at "helbrede" en aggressiv hund ved at hænge den i halsbåndet, så kom jeg ikke i den klub længere. I min nuværende klub, hvor jeg begyndte at træne for 5 år siden, har jeg lært at gå lineføring uden at rykke i linen, jeg har lært kontaktøvelser og jeg har lært om shaping og klikkertræning. Jeg har læst en masse flere bøger, især af Karen Pryor, og flere om hundesprog. Jeg synes egentlig jeg er kommet til det resultat, at hvis man behersker og respekterer hundesproget, så kommer resten af sig selv.

Der hvor jeg bor er der et lille grønt område udenom et gadekær. Jeg bor lige på den anden af gaden. En tidligere beboer, hvis grund grænsede op til gadekæret, skældte mig godt og grundigt ud for ikke at samle op efter hundene. Jeg gjorde derefter et stort nummer ud af at gå ud med en skovl og fjerne efterladenskaberne hver gang vi havde luftet. Det pudsige er at en eller anden smed middagsrester og fiskeaffald i store portioner ud det samme sted - til kattene går jeg ud fra. Derfor holdt jeg helt op med at lufte hundene på det område. Jeg fandt aldrig ud af hvem det var, men siden den pågældende beboer er flyttet, er der pudsigt nok ikke smidt noget derud :hmm:

Jeg har mødt et ældre ægtepar, hvor konen nærmest glædestrålende udbrød: "Hej, er det ikke en af dem, der snart bliver forbudt?" Og da Leroy var lille, mødte vi én der mente, at han absolut måtte være en Rednose Pit Bull :stupid: Men den slags oplevelser er vist mere komiske end ubehagelige

Netop! Måske kommer det af at have tilbragt tid sammen med handicappede mennesker, hvilket mange såkaldt normale danskere jo aldrig har. Jeg har tidligere sammenlignet Fransk Bulldog, Engelsk Bulldog osv. med handicappede og er blevet grundigt tilsvinet over det. Det er mig simpelthen ubegribeligt hvordan folk kan synes at noget er "sødt" hos dyr, som de ville væmmes over hvis det var hos et menneske - f.eks. snorken og vejrtrækningsbesvær. Listen over racer, jeg aldrig skal have, er lang, og de fleste har allerede været nævnt i tråden. Enhver form for funktionshæmmende træk så som korte ben, lang og/eller skæv ryg, overdrevet flad snude, overdrevent mange rynker, deformt kranie, udstående øjne, manglende evne til at parre og føde naturligt osv. er ting jeg ikke vil støtte. For ellers sunde racer, som f.eks. Berner Sennen og Grand Danois, der desværre ikke lever ret længe, må man bare være kritisk med hvem man køber fra. Men de fleste her kender sikkert min holdning til udstillingsavl...

Velkommen Jeg mener at både DCH Langeskov og DCH Kerteminde har begynderhold hele vinteren. Alternativt er der Shæferhundeklubben i Ullerslev, kreds 52. De har træning hele året for alle racer.

Ikke for at lyde negativ, men jeg går ud fra at ejer er i fængsel el. lign? Jeg er ikke sikker på at jeg ville være klar til at udlevere en hund til en ukendt efter at have haft den et helt år :hmm:

Jeg var også et nervevrag da jeg skulle aflevere Vinnie for nogle måneder siden. Men hun er stadig hos os, og har fået det meget bedre. Er sikker på at Emil klarer det fint :5up: Men husk at tage et tæppe med når I henter ham, for hans kropstemperatur falder under narkosen. Vinnie frøs helt vildt da hun vågnede.

Nej hvor pudsigt - jeg tænkte lige på denne tråd i dag, og om vi fik en update Det er bare super at høre at det går bedre :5up:

Efter det jeg har læst og set om Tosa'en og den form for hundekamp den opdrættes til, så forstår jeg ikke rigtig hvorfor netop den race er forbudt i stedet for så mange andre Det er mit indtryk at hundene godt nok er egetkønsaggressive, men at de kampe, de bruges i, foregår i et noget langsommere tempo og mere ublodigt end f.eks. en Pit Bull kamp. Jeg har svært ved at se hvorfor en Tosa, der IKKE er trænet til kamp, ikke kan holdes som familiehund på sikker vis.