Umulia

Herlig tråd :5up: Her er en af vores snuder

Det er jo bare sagen i en nøddeskal :5up:

Tak for svarene! Hun har stadig kun de to vorter, så vi holder poterne krydset

Jeg har været involveret i flere diskussioner med den pige, der har startet tråden. Hun er ikke alene ufattelig uvidende, men ligefrem stolt af det Jeg regner med at når hun og hendes ligesindede om 2 - 3 år har været igennem 6 - 7 hunde hver, så konkluderer de forhåbentlig at hunde er nogle kedelige dyr og slet ikke noget for dem

Min Grand Danois savler og skummer når hun er ude at gå tur eller til træning. Men hun kaster godt nok ikke op :hmm: Hos hende er det et af flere stress signaler. Jeg er holdt op med at lade hende møde andre hunde af samme årsag, for hun kan ikke rumme det.

Vinnie har fået Oral Papillomavirus - altså vorter i mund og mund-omgivelser. Efter hvad jeg har fået at vide af dyrlæge og andre er der ingen behandlingsmuligheder, og det kan vare op til et år før vorterne forsvinder Indtil nu har hun kun 2 vorter - en stor én på underlæben og en mindre på kinden. Så jeg krydser selvfølgelig fingre for at hun ikke får flere. Det, der virkelig undrer mig, er hvordan hun er blevet smittet, for hun har jo ikke kontakt med andre hunde end Leroy og Smoky (min mors hund), og ingen af dem har vorter. En af dem kan dog godt være bærer af sygdommen, for den kommer kun i udbrud hos hunde med svagt immunforsvar. Har nogle af Jer erfaring med Papillomavirus og hvordan den udvikler sig - og især om der er noget man selv kan gøre for at styrke hundens immunforsvar?

Jeg ser en GD, der har det som blommen i et æg Et virkeligt smukt syn :5up:

Dem gad jeg ellers godt have - bortset fra én ting: Alle de nullermænd og hundehår, der med garanti kan hænge fast rundt i kanten :hmm:

Jeg har samme oplevelse af hanhunde, og det er derfor jeg foretrækker dem. Men vil man fokusere på "tissehunden", så ser man den selvfølgelig, og som andre har nævnt kan den titte frem under forskellige omstændigheder der intet har med sexuel opstemthed at gøre. Selv lægger jeg dårligt mærke til det - jeg tænker jo ikke på mine hunde på "den" måde, og det udstyr de nu engang har, det følger jo med i pakken, så at sige. Men skal det endelig være, så synes jeg måske nok at en tæves bavian-numse under løbetiden er en del mere "in your face" end hanhundens røde pølse

Min ex-mand sagde også at Bo altid vidste hvornår jeg kom, uanset om jeg fik fri til sædvanlig tid, tidligere eller senere, så begyndte han at reagere ca. 1/2 time før jeg trillede ind i indkørslen - og det er altså meget før han på nogen måde kunne have hørt bilen...

Is your character a scientist? Yes! Does your character walk on two legs? No! Så kan det jo kun være én :lol:

Tillykke med det halve år

Husk at det ikke handler om hunden, men om billedet I øvrigt er vi nogle stykker, der er udelukket fra at deltage i denne måned. Det betyder jo bedre chancer til resten

Hvis jeg tager mine nøgler, så er begge lysvågne. Eller hvis jeg sukker, siger "nå", og rejser mig - så ved de at der skal ske noget. Men jeg har stadig ikke regnet Bo ud, og nu er det jo for sent. Han var på pletten bare jeg tænkte på at køre Jeg kunne sidde fuldstændig urørlig i min stol, og tænke "måske skulle jeg køre til købmanden", så var han ved siden af mig og begyndte at pive. Aner ikke hvordan han gjorde det :hmm:

Ha, endelig lykkedes det :5up: Efter at have gættet Maria Magdalene, Madame Curie og guden Thor, måtte han have to forsøg til F.G.V. Hegel - han gættede først på Immanuel Kant, som er mere kendt

Wow, Friedrich Nietzche gættede han også. Nu gør vi det svært! :hmm:

Utroligt! Jeg prøvede min søn, Sherlock Holmes og Mahatma Gandhi, og han gættede dem alle :klap:

Jeg ville slippe ham løs. Det nedsætter risikoen for slagsmål hvis hundene kan komme til at hilse på hinanden på den rigtige måde. Og kommer det alligevel til slagsmål, er det ikke rart at befinde sig lige i midten af det. Nej, de ville mest sandsynligt blive bange og stikke af. Undtagen hvis de er meget hårde i det eller har hidset hinanden op. Men de fleste hunde bøjer af hvis man råber af dem. Det er i hvert fald hvad jeg ville gøre. Det ville jeg kun gøre hvis den hang fast i min hund, og jeg ikke kunne få den til at slippe på andre måder. Man kan jo aldrig vide sig sikker. Vi ser os også for før vi går over gaden, men hvad hvis der engang kommer en bil med 120 km/t på fortovet - den slags sker... Personligt ville jeg nok vælge at vende om hvis jeg ser at der er løse hunde der hvor jeg er på vej hen. Og ser man det ikke, er der jo ikke så meget andet at gøre end at slippe sin egen hund og håbe at det går godt.

Jeg synes heller ikke det er en god idé at isolere hende. Men jeg ville nok have lidt skærpet opmærksomhed på børnene, og sørge for at de ikke kom til hende. Det optimale er at hunden har ét eller flere steder i huset hvor den har "helle", og det kan man relativt nemt lære børn. Men så længe hun kun vil være i sofaen, må det jo være der, og det kan børnene også lære at respektere. Synes det lyder fint med sofatræning :5up: Du kan evt. lære hende at "dutte" din hånd med næsen eller poten - det som kaldes "target" i klikkertræning. "Dæk" kan selvfølgelig også øves i sofaen. I haven kan I lege fodersøg. Lad hende se at du lægger nogle godbidder på jorden. Træd et par skridt tilbage, og når hun begynder at lede efter gufferne, så ros. Ros ekstra meget når hun finder én. Det styrker hendes selvtillid Jeg vil anbefale dig bogen "Don't Shoot the Dog" af Karen Pryor. Det er en rigtig god bog :5up:

Jeg har selv haft et par meget sky hvalpe, og det er endt med en rigtig god succes oplevelse hver gang. Det håber jeg også det gør for Jer Mine råd er: Vær tålmodig - det kan godt tage et halvt år, måske mere, før din hvalp er "normal". Behandl hvalpen som en "baby", dvs. som yngre end den er. Skyhed hos hvalpe skyldes som regel svigt i forhold til omsorg og socialisering der hvor hvalpen er født eller har opholdt sig i de første uger. Derfor vil det være en god idé at gå tilbage og prøve at give noget af den omsorg hvalpen har manglet, f.eks. meget kropskontakt (hvis hvalpen ønsker det), overbærenhed mht. renlighed og gåture (som måske kun går langsomt fremad), og generelt et roligt og stressfrit miljø. Det gælder først og fremmest om at opbygge tillid. Ros meget - hver gang der er et lille fremskridt skal det være en fest. Ros med stemmen - den skal være lys og glad - men lad være med at røre ved hvalpen i forbindelse med ros, med mindre den selv søger kontakt. Øv små enkle øvelser som f.eks. sit og indkald, for at få lejlighed til at rose mere og give godbidder. Hvalpen bør ikke sove alene eller være ret meget alene hjemme. Alenetid trækker nedad i tillidsregnskabet. Håber du kan bruge noget af det, og hold os endelig opdateret :5up:

Ha, hun er sød

Ja, det lyder ikke ligefrem som om det er den perfekte gave til hundeelskeren Men den slags bøger vil der jo altid være. Jeg synes f.eks. at "101 Uses for a Dead Cat" - http://www.amazon.com/101-Uses-Dead-Simon-Bond/dp/0517545160#noop - er ustyrlig morsom, medens katteejere sikkert ikke vil synes den er ret sjov, og det derfor ikke vil være specielt klogt at forære den til familiens kattedame. Problemet er nok bare at den, du har fået gaven af, ikke lige har forstået hvad bogen indeholdt

Åh nej da! Kan der gøres noget hvis det er?

Jeg har ikke rigtig nogen mening om den race, du nævner. Har ikke indtryk af at den er så forskellig fra andre små racer (og det siger nok noget om mit forhold til små hunde ) Det, jeg bed mærke i, var at du skriver, at du vil "overraske" familien med en hund. Det vil jeg mene er en risikabel idé, i hvert fald hvis du har tænkt dig pludselig at dukke op med en hvalp under armen. Sørg hellere for at du har din kones opbakning først, og få afklaret hvem der har ansvaret for hunden, og om I begge er indstillet på at udføre de arbejdsopgaver der følger med (fodring, luftning, træning, pelspleje osv.) eller om du er indstillet på at hænge på pligterne alene. Mht. jeres barns alder, synes jeg egentlig det er et udmærket tidspunkt at få hvalp på, så begge kan vænne sig til hinanden inden sønnen begynder at jagte rundt efter hunden. Og når han kommer i den alder, skal I selvfølgelig sørge for at hundens grænser ikke overskrides, og at den har et sted hvor den har "helle". Held og lykke med projektet :5up:

Selv om man efterhånden venter sig lidt af hvert, så må jeg indrømme at jeg jævnligt taber underkæben over folks mangel på omtanke. Havde netop i går en samtale med en ung pige, der mente at hendes ellers renlige hunds tyndskid på tæpperne når den var alene hjemme, var et udtryk for "trods". Man kunne jo fristes til at spørge om hun selv hun kan få sine tarme til at lave det trick, hvis hun er sur på nogen? :hmm: Jeg tror desværre det er en generel tendens, at selv om vi nu har nemmere adgang til informationer og viden end nogensinde før, så er der en voksende gruppe, der aldrig benytter sig af de muligheder. Jeg ved ikke om I så den unge pige, der var i nyhederne forleden? Hun var 17 år, og var flyttet hjemmefra fordi: Hendes mor stillede krav, såsom at hun skulle lægge sit tøj sammen og være hjemme til bestemte tider. Og hendes mor forstod ikke hendes behov - hun skulle altså bare have sine cigaretter og sin hash, og det kunne moderen ikke forstå, derfor regnede hun ikke med at de nogensinde kom på talefod igen. Jeg er næsten sikker på at hun har en bruger på Hundegalleri