Umulia

Jeg vil anbefale sådan én her i stedet for: Større, smukkere, mere charmerende og dejlig doven

Jeg var også vild efter at få sådan én engang, indtil jeg fandt ud af at det er en total jagthund, der er svær at have hvis man ikke står i mudder til halsen mindst to gange om ugen.

Ca 1/3 oppe af maven, fra numse-enden Men mange hundenavler er meget diskrete og kan næsten hverken ses eller mærkes. Vinnie er en undtagelse - hun har en navle der stritter

Jeg synes det er helt fint at omdøbe en adoptivhund. Så kan man starte forfra på træningen uden at hunden evt. har dårlige assiciationer til sit navn. Lær hende det nye navn ved at give en godbid hver gang I siger det - så vil hun være mere tilbøjelig til at komme når der bliver kaldt. Hvilket køn er Jeres anden hund?

Tak Jeg nøjedes med den del af digtet, som jeg kan forholde mig til. Min Bo har heldigvis aldrig bidt et postbud - men han ville meget gerne stikke hovedet ind gennem bilvinduet til dem

...muss Ich auch haben :lol: Det er da bare en fed dørmåtte :5up:

Et plejehjem i min kommune har for nylig fået en internathund.

Der er masser af sorte spidser i Danmark - alene i den klub, hvor jeg træner, er der 5 - 6 stykker. Jeg bryder mig ikke selv om dem - de gøer i én uendelighed og er hyperaktive og irriterende. Men selvfølgelig skal det ses i sammenhæng med hvilken racer, jeg selv foretrækker PS: Sort Spids blev tidlige kaldt "Dansk Vikingehund"

Det synes jeg er en rigtig fornuftig holdning :5up: Der er ingen undskyldning for selv at bruge hjernen. Det er korrekt. Det gælder bl.a. racer med flade næser, mange hudfolder og/eller "kommodeben", men det gælder også racer hvor det er mindre synligt, og hvor problemerne f.eks. kan være øjensygdomme, hjertesygdomme, ledsygdomme, allergi mm. Det kan altid betale at gøre et grundigt forarbejde, før man bestemmer sig for en race. Det er ikke bare "en gammel skrøne", som nogle påstår. Tidligere var det nemlig sandt, men i takt med at meget af "avlsmaterialet" i blandingshunde kommer fra racehunde som er bærere af diverse genetiske defekter - det kan f.eks. være hunde, som ikke kunne blive avlsgodkendte indenfor DKK, og som ejerne derfor avler tavleløst på - så falder sundhedsstandarden for blandingshunde også. Udfra de ønsker du har, tænker jeg om Staffordshire Bull Terrier måske var noget? Den er kendt for at være børnevenlig og stabil af temperament, og er ikke så "skarp" som Amstaffen. Men der er stadig risiko for at den ikke tolererer andre hunde af samme køn. Et andet bud kunne være Amerikansk Bulldog. Lidt af det samme hvad angår temperament, men større. Der er også Olde English Buldogge - en sundere og mere mobil udgave af den engelske Bulldog.

Der er ikke hofteproblemer i racen. HD-fotografering er ikke engang et krav hos DKK. Største årsag til at grander dør unge er hjerteproblemer. Og jeg vil tro at mavedrejning kommer på en 2. plads. Det eller allergi. Så vidt jeg ved diskuteres det stadig om mavedrejning kan være arveligt betinget.

Fra et digt af Jimmy Stewart. Fandt lige digtet og opdagede at jeg ikke er den eneste der savner en hund ved navn Bo...

Uh, jeg kommer da helt til at pive Han er bare en

Fandt lige én til

:megaked:Jeg giiiiiider ikke bo i Danmark! Alting er bare så grimt og kedeligt her - tror pokker alle mennesker er sure og negative Tak for kikket ind i en bedre verden :5up:

Nemmere endnu: Køb et stykke Emmentaler ost og skær det i terninger. Har altid været et hit her, og så er det en "tør" ost, som hverken fedter eller lugter, og derfor er god at have i lommen.

Det er godt nok noget af en påstand Det virkelig sørgelige er, at trods alt det "seriøse" avlsarbejde, DKK påstår der foregår indenfor deres rækker, så er der i realiteten ingen forskel hvad sundhed angår. Den eneste forskel er, at køber man en syg hvalp af en DKK opdrætter, kan man få den byttet som et defekt køleskab. Køber man af en hundehandler eller hvalpefabrik, er man på herrens mark. Hvilket er grunden til at folk i den situation er mere tilbøjelige til at lufte deres frustrationer offentligt. Så skulle der vist være redegjort for mere end ét synspunkt i tråden Og held og lykke med at finde den rigtige hund for Jer :5up:

Her er problemet så bare at alle de personer, der ønsker at få en hvalp efter deres blandingshund, glemmer at blandingshunde ER unikke. Jeg havde skam tilsvarende tanker om min gamle blandingshund, som var helt fantastisk. Men efter at have undersøgt sagerne fandt jeg ud af, at om han så blev far til 1000 hvalpe, ville jeg aldrig kunne få én nøjagtig som ham. Det er simpel genetik, og alle som påtænker at avle på deres hund, burde vide lidt om det.

Høhø Ja det er kjempe ironi. Jeg tvivler nu på at de lukker ham ind, om han så er overlæsset med glimmer

Det tror jeg også. Det var noget med at han var den største hvalp i kuldet, og at hun selv ville have beholdt ham.

Jeg ser så lige på en anden hjemmeside - for en kennel med gule og tigrede - at den han, de kalder for "grundstammen i deres avl" døde som 3-årig... Jeg ville ikke engang begynde at avle på en GD før den var 3 år :hmm:

Jeg husker tydeligt, da jeg lige havde fået Vinnie, og det i løbet af de første måneder viste sig hvor store problemer hun egentlig havde... Hold kæft, hvad har jeg dog indladt mig på! , tænkte jeg, og nogle dage måtte jeg holde den gående på ansvarsfølelse alene. Men efterhånden kryber de jo ind under huden på én, og man kan ikke undvære dem, uanset hvor håbløst de opfører sig

Næh, det glemte jeg selvfølgelig... Men I kan få lov at se når vi parterer ham Jeg tror jeg kan få en ny frakke, så meget skind har han

Klokken er 7.34, og det står allerede soleklart at vi skal have hvalpesteg til aften Jeg har en æske med perler og diverse glimmerting, som jeg har arvet efter min mormor. Den burde nok ikke stå fremme, men det gør den altså - og af en eller anden grund har den virket som en magnet på Leroy lige fra starten. Man skulle da ellers ikke tro den lugtede af noget interessant :hmm: Vi har haft flere samtaler hvori ordene NEJ og MIT indgik, men lige meget har det hjulpet, for pludselig kigger jeg ned og ser Leroy ligge med paillet-besat mule, og tygge på et rør med lyserøde pailletter... Jeg kikker på æsken, og den er smadret til ukendelighed. Uforsigtighed bærer straffen i sig selv men det bliver nogle muntre hundelorte vi kommer til at se på de næste par dage

I dag er det Aslans fødselsdag, hurra hurra hurraaaaaaaaaaaaaaaaaa! Han sikkert sig et kødben får, som han har ønsket sig i år.... ...og lov til at ligge i sofaen

Ja, de ligner en buket hvalpe-blomster i en vase Jeg tror den helt ude til højre på dette billede er Leroy