Umulia

Hav en skål med hundegodbidder stående på bordet, og fortæl jeres gæster at hver gang de rejser sig, bedes de tage en guf fra skålen og smide ned til hunden. På den måde lærer jeres hund at forbinde stående/gående gæster med belønning. Men selvfølgelig skal hunden også have mulighed for at søge væk, hvis det er det den vil.

I skulle prøve hvordan det er at have en hvalp, som ingen vil hilse på. Det har været enormt svært at få Oluf socialiseret på fremmede mennesker, fordi folk har udråbt ham til at være "farlig kamphund" lige fra han var helt lille. Så tager man med kyshånd imod al positiv opmærksomhed. Han bliver to år i næste måned, og kan desværre ikke lide fremmede mænd. Nogle flere gramsende fingre, medens han var hvalp, kunne måske have forebygget det.

Helt enig med Birgitta. Det er godt træls at der efterhånden er så mange sure hundeejere i bybilledet. I gør ikke jer selv - og da slet ikke jeres hund! - en tjeneste.

Mine forældre har også altid været imod alt hvad jeg hvad jeg har foretaget mig - undtagen, pudsigt nok, når jeg har truffet nogle rigtig dumme valg, med store konsekvenser. Det har de altid støttet op om Med tiden lærer man at hvile i sig selv som voksent menneske, og at være sammen med familien på egne præmisser. Jeg har det princip, at når jeg er hos dem, er det deres regler der gælder, og deres meninger der er de rigtige (gider ikke at diskutere mere). Men kommer de hos mig er det altså efter mine regler, og de bedes venligst holde deres mening om det for dem selv. Det er måske derfor de ikke kommer så tit længere, men det kan jeg sagtens leve med. I fremtiden vil de få mere brug for dig end du har brug for dem, så gør hvad du selv synes er rigtigt :5up:

Jeg havde et familiemedlem som, hver gang jeg fik en ny hund, bekendtgjorde at nu kom hun i hvert fald aldrig på besøg igen! Hun kom alligevel, og især en af hundene fik hun et virkeligt nært forhold til. Men der er også andre, som bare aldrig kommer mere. Om det skyldes hundene eller mig, skal jeg ikke kunne sige

Det lyder da lovende, synes jeg. Mht. alle dem, der undrer sig over hvordan en hund kan undgå at møde andre hunde - min den yngste har heller ikke mødt mange. Han har aldrig været til træning, og har kun som hvalp fået lov til at hilse på fremmede hunde. Det gør vi ikke mere. Årsag: Hundelov. Men selvfølgelig har vi jo to hunde, så han ved godt hvordan man omgås andre. Men om han på et tidspunkt vil kunne acceptere en ny hund i huset, ved jeg ikke.

I må ud og møde nogle andre hunde, og se hvordan det går. Kan I komme til at møde en hvalp, er det selvfølgelig bedst, men sørg for at mødet foregår under ordnede forhold, så der ikke er nogen risiko for hvalpen - altså begge hunde i snor hvor I gradvist nærmer jer hinanden. Det er bedst at cirkle lidt - når hunde møder hinanden for første gang, går de fleste ikke lige frem mod den anden, da det opfattes som provokerende. Min den ældste går totalt amok når hun ser en fremmed, voksen hund. Men hun elsker hvalpe og har taget flot imod to herhjemme.

Den hund jeg havde da jeg var barn måtte have tømt analkirtlerne engang imellem. Jeg tror det var fordi han kun fik vådfoder og aldrig knogler el. lign. De hunde, jeg har haft som voksen (6 stk) har ikke haft problemer Deres analkirtler er faktisk aldrig noget jeg lægger mærke til, og det må jo betyder at de fungerer fint

Interessant! Men jeg synes stadig det er mærkeligt at hundens ejer ikke er blevet smittet. Det er en lille hund, som garanteret er meget i hænder.

Hos mig har tæverne bestemt været de sværeste at have med at gøre. Det kan til dels skyldes at begge de to, jeg har haft, har været omplaceringshunde, men generelt bryder jeg mig ikke om deres humørsvingninger i forbindelse med løbetiden. Jeg oplever også mine hanhunde som meget mere "kælne" og kontaktsøgende. Mht. træning og samarbejde synes jeg ikke der er forskel. De elsker alle at arbejde og komme til træning.

Det lyder som om du har de rigtige instinkter. Du kan godt mærke at det ikke er nogen god idé at lade hvalpen sove alene. Mine hvalpe sover i min seng, så er jeg aldrig i tvivl når de skal op og tisse om natten. Vil man ikke have hund i sengen er det en fin idé at lade hvalpen sove i en kasse eller et bur ved siden af sengen, så man kan høre hvornår den trænger til at komme ud, og evt. trøste hvis det er nødvendigt. Efterhånden som hvalpen bliver ældre og mere selvstændig, kan man gradvist rykke dens soveplads væk fra sengen og til sidst helt ud af rummet, hvis det er hvad man ønsker. Mht. stamtavle og sygdomstjek af forældredyrene... Jeg har haft 5 hunde uden papirer og efter ukendt arvemateriale. Én af dem havde en arvelig sygdom. Der er en risiko, men der er der også hos hunde med al dokumentation i orden. Forskellen er, at hvis I køber med papirer og kontrakt, kan I få erstatning hvis hunden er syg. I jeres sted ville jeg spørge sælger hvordan det er gået med tævens første kuld, og om de stadig har kontakt til hvalpekøberne. Siger de nej og det ved de ikke, ville jeg nok ikke købe hvalp der. At det er tævens andet kuld, er for så vidt i orden. Tredie eller fjerde begynder at lugte af pengemaskine, men det er bare min mening.

Det var også min tanke. Har selv prøvet at min læge påstod at min søn var blevet smittet med børneorm af vores hund. Da jeg henvendte mig til dyrlægen blev jeg simpelthen grinet ud

Jeg har lige i dag fået at vide at en jeg kender har fået ringorm, og angiveligt er hun blevet smittet af et familiemedlems hund, ved at den har slikket på hende. Så undrer det mig: Hvorfor er de mennesker, der bor sammen med hunden, ikke smittet? Og åbenbart viser hunden selv ingen symptomer på ringorm. Jeg forstår det ikke rigtig... :hmm:

Der er vi fuldstændig enige :5up: Børn har først og fremmest brug for stabile forhold. Det er ødelæggende for dem at blive kastebold i systemet. Min egen eksmand er et godt eksempel. Fjernet fra en drankermor, kom på børnehjem, og senere til en plejefamilie, der elskede ham og ville adoptere ham. Men moderen nægtede at bortadoptere - hun havde vel et håb om engang at kunne få ham tilbage. Så kom han tilbage til børnehjemmet og plejefamilien adopterede et andet barn. Derefter rundt til forskellige plejefamilier og tilbage til børnehjem med jævne mellemrum. Resultat: En komplet psykopat, der ikke kan indgå i normale relationer med andre mennesker. Og jeg har ikke indtryk af at processen er anderledes i dag. Min mor var indtil for nylig nabo til en kvinde, der er rablende alkoholiker. Hun fik fjernet sine to børn, pige og dreng. Et år efter fik hun dem tilbage, derefter fjernet igen. Det er vist sket flere gange. Min søn har engang set hvordan hun i vrede nev sin lille dreng på 6 år, så han fik et kæmpe rødt mærke. De børn burde jo være et andet sted, og vokse op i fred og ro.

Jeg er enig med Ninjamor. Min egen hvalp har også fået et hak i øret, men det var i forbindelse med at han stak hele hovedet ned i den stores madskål medens hun spiste. Det, du beskriver, lyder langt mere alvorligt.

Det er helt ok at tage debatten. Det kan kun blive bedre. Men jeg spekulerer også sommetider på hvad kommunerne vil gøre i fremtiden, når de skal finde plejefamilier. Der er mange krav parrene skal leve op til, bl.a. at de skal have være gift/samlevende i et vist antal år. Og pt. bliver der flere og flere, der lever alene med børn. Vil der simpelthen være for få par, der kan leve op til kravene i fremtiden?

Det gælder vel også for biologiske forældre. Jeg siger ikke det var OK, det der sker på videoen. Selvfølgelig var det ikke det. Men det var et øjeblik taget ud af kontekst, og siger ikke nødvendigvis noget om børnenes dagligdag i familien.

Hvad i alverden mener du med det? Lader du din hund angribe en anden hund, eller hvordan skal det forstås? :hmm: Mht. dit problem. Separationsangst kan være en langvarig sag. Nu ved jeg ikke hvor længe din mormors hund skal være hos jer, men hvis det er mindre end en måneds tid, synes jeg ikke det kan nytte at du træner alenetid med ham. Det vil kun stresse ham yderligere. Han er sikkert allerede stresset over at være et fremmed sted, med en anden hund, der "sætter ham på plads". Mht. de ting du gør: Det kan både være en god og en dårlig idé. Den er dårlig hvis du forlader ham så snart i er kommet tilbage efter gåturen. Motion gør i første omgang hunden mere aktiv, så hvis han ikke får en halv times tid til at falde ned, kommer du til at forlade ham lige på det tidspunkt hvor mest adrenalin fræser rundt i kroppen på ham, og det gør faktisk kun problemet værre. Det er en god idé. Jeg tror du skal bygge noget mere tillid op før du begynder på denne øvelse, som i øvrigt er helt rigtig. Jeg ved ikke hvor længe I har haft hunden hos jer, men det lyder som om han ikke føler sig helt tryg i jeres hjem. Lad være med at kræve for meget af ham i første omgang. Lav f.eks. små kontaktøvelser, som du ved han kan klare, så du får en mulighed for at belønne ham, og give ham en god oplevelse af at få kontakt med dig. Virker fint for nogle hunde, og ikke for andre. Der må man prøve sig frem. Han bør være i det rum, hvor han føler sig mest tryg. det vil som regel være det rum, hvor familien er mest. Men du bør ikke lade ham være alene i samme rum som din egen hund. Adskil dem evt. med et børnegitter, så de kan se og snuse til hinanden. De skal helst spise hver for sig, men jeg er ikke sikker på at det er en god idé helt at isolere ham endnu. Her kan et børnegitter også være nyttigt.

Jeg synes man skal passe meget på ikke at starte en heksejagt på denne familie. De havde 4 søskende i pleje - det er i forvejen mange børn, og så oven i købet nogle, der har det svært, og måske prøver grænser af. Desuden havde de bedt om hjælp hos kommunen, men ikke fået det. Jeg ved ikke om du selv har børn, men jeg tror de fleste forældre på et eller andet tidspunkt har været så frustrerede og magtesløse, at de mistede besindelsen. Jeg har i hvert fald både hørt og set forældre få en offentlig nedsmeltning i supermarkeder, zoologisk have og lignende steder. Selv kan jeg også huske et par gange hvor jeg er kommet til at sige/råbe noget jeg fortrød bagefter. Jeg synes man skal tage det som et tegn på at den familie har fået en større byrde end de kan bære, og så give dem noget hjælp i stedet for at hænge dem ud som onde mennesker.

Jeg har ikke noget med Hunde-Forum at gøre, udover at være bruger. Jeg så bare dit indlæg og er nysgerrig. Hvorfor har du brug for et helt forum? Kan du ikke bare oprette et indlæg på et af de allerede eksisterende fora, f.eks Debat eller Præsentér dig selv?

Det kunne lyde som om Luca er en naturlig "omega", altså den der er nederst i hierarkiet, og ikke trives med at være mere dominerende, som hun jo helst skal være i forhold til en hvalp, og overfor hanhunde. Det er muligt at hun foretrækker trygheden ved at underkaste sig andre tæver. Det, du beskriver i forhold til Jessie, siger i hvert fald noget om at hun ikke forsvarer hverken territorium, ressourcer eller kropszone. Men det er svært at vide om hun ligefrem nyder den anden tæves selskab, eller bare finder sig i det. Jeg ville nok vælge at lade hende være alenehund.

Har du en hund? Jeg fandt tilfældigvis ovenstående side i sidste uge fordi jeg havde en diskussion med en meget arrogant ung dame fra USA, der var frygtelig stolt af at træne førerhunde. Og det foregik naturligvis med ryk i linen og andre charmerende ting, som f.eks. at lade hunden blive klemt af en bil, for at lære den "respekt".

Oluf både bider og slikker. han må elske mig meget højt Til spørgsmålet. jeg tror det er arv

Er der ikke noget med at I har haft en voksen plejehund, som Luca kom godt ud af det med? Det kan være at I snarere skal se jer om efter en lidt ældre omplaceringshund. Som jeg ser videoen, er hun meget trykket og viser på enhver måde at hun ikke ønsker hvalpens selskab. Det virker som om hun har søgt tilflugt i sin kurv for at blive fri for ham, og så føler hun sig tvunget til at markere, når han også følger efter hende derhen. Det er selvfølgelig ikke ideelt. På den anden side har jeg også oplevet hvordan min egen Vinnie var meget afvisende overfor Oluf, da han flyttede ind. Det var dog på en anden måde - hun var ikke utryg ved ham, og de er siden blevet fine venner. det, der bekymrer mig, er nok mest at Luca virker så utryg. Nogle voksne hunde har svært ved at læse hvalpe, fordi deres kropssprog er så voldsomt og uforudsigeligt, og de selvfølgelig ingen "manerer" har. Jeg spekulerer på om Luca før har mødt andre hvalpe, og hvordan det gik? Hvis det er noget generelt for hende, at hun ikke kan lide hvalpe, er det måske lidt synd at lade en flytte ind hos hende. Hvis hun plejer at være ok med hvalpe, kan det jo være at hun tør op, og lærer at acceptere ham. Hvis hvalpen var mindre, rent størrelsesmæssigt, ville jeg foreslå at I lavede en slags afspærring om Lucas kurv, så hun kunne være i fred når hun ville. Men han ser ud til at være næsten lige så stor som hende. Det er måske også en del af problemet, og kan gøre at hun føler sig truet af ham.

Jeg fandt det heller ikke før jeg så afkrydsningsfelterne nederst. Men mon ikke bare det er fordi forældrene har stambog?