Alt der er opslået af Umulia
-
Holder DINE fordomme stik?
Og det er bare slet ikke retfærdigt, hverken overfor Pudlen eller manden. For det første er der ikke noget i vejen med at være homosexuel, for det andet er der ikke noget i vejen med at være Pudel - nogle af os tænker det bare alligevel Mennesker elsker stereotyping.
-
Børn og "seriøs" hundetræning
Jeg holdt træningspause fra min søn blev født til han var 7 - 8 år og kunne sidde i bilen med noget Lego eller en bog. Men jeg var også enlig mor. Jeg tænker at når man er to, må man da skabe rum for hinanden, så begge kan dyrke deres fritidsinteresser medens den anden passer barnet. Men det er måske kun fordi jeg ikke har prøvet det
-
Holder DINE fordomme stik?
Jeg vælter mig i fordomme, er jeg sikker på Om de holder - tjaeh... En fordom er jo som regel en generalisering udfra noget, man har oplevet, så i et vist omfang gør de vel. Fordom: Landmænd lader deres hunde stå og gå langsomt i opløsning i en hundegård døgnet rundt, bortset fra to gange årligt, hvor de er med på jagt. Holder? Hvor jeg bor gør den desværre Fordom: Schæfer/IPO-folk er controlfreaks, der elsker at dominere og kontrollere deres hund i alle aspekter af dens liv, og er tiltrukket af den tanke, at en hund kan programmeres som en maskine. Holder? For den ældre generation, som jeg har trænet sammen med, totalt ja! Håber det er anderledes for de unge Fordom: Ejere af små hunde bruger dem som dukker og børneerstatning. Holder? Lad os bare sige at jeg har mødt nogle stykker Men jeg tror selvfølgelig ikke det gælder alle. (måske kun 80% ) Fordom: Connie og Brian typer bruger "muskelhunde" som potensforlænger, og behandler deres hunde dårligt. Holder? Ja, æv Man kan også vende den om... Fordom: Almindelige voksne mennesker er for dumme og/eller fordomsfulde til at indse hvor gode familiehunde "muskelhunde" er. Holder? Det er der noget, der tyder på
-
Billedtråd juli 2013
Jeg har sjældent kamera med når jeg går med Vinnie, for jeg ved aldrig hvornår jeg skal bruge begge hænder for at holde hende tilbage fra noget, hun synes skal jages Men jeg tog det med da jeg var ude med Oluf her til aften. Jeg synes solnedgangen var flot, men han virkede ret uimponeret
-
Billedtråd juli 2013
Jeg kigger ikke nok i den her tråd
-
Hvordan klarer jeres hunde varmen ??
Vinnie er inaktiv det meste af dagen, og ligger indendørs i stedet for ude, som hun ellers plejer. Et par dage hvor jeg synes det har været rigtigt slemt, har hun fået et vådt et vådt håndklæde på som dækken. Det kan hun godt lide - hun går forsigtigt rundt med det, og ligner en stridshest fra riddertiden Oluf er hvor jeg er, men på gulvet eller jorden i stedet for sofaen og skødet. Det er faktisk lidt en lettelse at kunne sidde i haven og læse uden ham på slæb EDIT: Glemte lige at nævne at Oluf har haft optræk til et hotspot på halsen. Det lykkedes mig at holde det nede med klorhexidin, og nu er det næsten helet. Det kom efter en dag hvor vi havde leget med vand, så fra nu af holdes Oluf tør
-
1 intakt han + 1 han mere?
Det lyder fornuftigt med en tæve :5up: Tæver bliver som regel de dominerende i et par, uanset alder. Det vil hanhunden bedre kunne leve med. Der er meget delte meninger om det bedste tidstpunkt for sterilisering. I USA gør de det helt ned til 8 uger. Det er jeg nu ikke sikker på er den bedste idé. Jeg tror de fleste går ind for at lade tæven have den første løbetid, så hun er lidt "voksen i hovedet" inden hun bliver steriliseret. Det er også værd at bemærke at jo tidligere man steriliserer, jo bedre er tæven beskyttet mod mælkekirtelkræft. Nogle dyrlæger anbefaler at det bliver gjort inden første løbetid, netop af den grund. Jeg har selv prøvet at have to hanner og en af hvert køn, og jeg foretrækker helt klart det sidste. Det er også hvad jeg har nu, og tæven er steriliseret. To tæver ville jeg ikke engang overveje. Men igen, det kommer enormt meget an på race. Uanset hvilken kombination kan det selvfølgelig gå godt, men det er alligevel rart at kende risikoen, synes jeg. Jeg er glad for at du er opmærksom på hundesproget. En Canaanhund er en rigtig "ur-race", som har et meget godt hundesprog, men til gengæld også vil have svært ved at indordne sig under en ejer, der ikke forstår den. Jeg synes det er spændende hund, men den hører ikke til de nemmeste.
-
1 intakt han + 1 han mere?
Jeg synes du får nogle rigtig dårlige råd her, bliver jeg nødt til at sige. Folk kender vist ikke meget til den race, du har tænkt dig at få. Beklager, men man bliver nødt til at kommentere på racen, for som nogle også er inde på, er der ret store forskelle racerne imellem. Jeg har selv prøvet kombinationen ældste hanhund, Labblanding, ikke egetkønsaggressiv og yngste hanhund, Spidshund, egetkønsaggressiv. Jeg var nødt til at skaffe mig af med den unge da han blev kønsmoden, ellers havde han slået den anden ihjel. Det var forøvrigt næsten hvad der skete for en i min tidligere klub, hvis to hanhunde røg i flæsket på hinanden medens de var alene hjemme. Den ældste overlevede med nød og næppe med et brækket ben, den yngste måtte aflives pga. de kvæstelser den fik, da ejeren forgæves forsøgte at få den til at slippe den ældstes ben. Denne ejer var på landsholdet i lydighed, så han burde vide hvad han gjorde. Men klog nok til at vælge to hunde, der passede bedre sammen, var han altså ikke. Hvis Canaanhunden havde været den ældste, tvivler jeg ikke på at en yngre hyrdehund ville have indordnet sig fredeligt, og de to kunne leve sammen i relativ harmoni. Men en "blød" race som den ældste og en "hård" som yngste = magtkamp. I bedste tilfælde bliver din Islandske Fårehund bare vildt stresset, i værste tilfælde bliver der slagsmål, som Canaanhunden vinder. Ydermere er der noget i det du skriver, der tyder på at du ikke helt har tjek på det der med hundes indbyrdes forhold. Du tror at hvis du kan forhindre dem i at knurre af hinanden, så bliver der ingen konflikt? Forkert! De går bare direkte til at bide, og det sker så hurtigt at du ikke når at opdage det før det er for sent. Det er meget vigtigt at lade hunde have deres sprog, inklusive afstandssøgende signaler som knurren og snappen. Det er sådan bid og slagsmål forhindres. Hvis du vælger at få en Canaanhund som nr. 2, bør du for det første sørge for at blive opdateret på din viden om hundetræning, og for det andet bør du aldrig lade de to hunde være sammen uden opsyn.
-
Hvad var den sidste film du så???
Hår og skæg betyder enormt meget. Jeg tror f.eks ikke jeg ville kunne genkende Nicolai Coster-Waldau hvis jeg mødte ham på gaden Men i O'Haras tilfælde er der nok også noget alder og lidt flere kilo inde over
- Cocker/cavalier blanding, erfaringer søges
-
Gode råd søges, af mig, som er helt ny herinde!!!
Jeg har ikke prøvet nøjagtig det, du står med, men jeg har fået steriliseret en tæve i moden alder. Der er naturligvis en vis risiko, men i dit sted ville jeg følge dyrlægens anvisninger, for at undgå at tæven skal i narkose mere end én gang. Der kunne jo ske det, at en af de tilbageværende mælkekirtler måtte fjernes på et senere tidspunkt. Din tæve lider ikke nær så meget ved at få fjernet alt i én operation, som hun ville gøre hvis hun skulle igennem flere operationer. Få det overstået, og så håber jeg at hun får mange gode år endnu!
-
Hvad var den sidste film du så???
Der er faktisk ret mange gode skuespillere, der mest har biroller og faktisk er lidt undervurderede. F.eks. Kim Coates er en af mine favoritter. Det, at man ikke genkender dem fra film til film, siger vel egentlig noget om hvor gode de er.
-
Hvad var den sidste film du så???
Enig, det er en af de bedste roller i nogen film overhovedet :5up:
-
Hikke hos hvalp
Tillykke med den nye rekord i necroposting... Tråden er 5 år gammel.
-
Hvad var den sidste film du så???
Jeg har lige set Oblivion. Virkelig en af de bedste film jeg har set længe! Jeg er ellers ikke vild med Tom Cruise, men man kan åbenbart ikke undgå ham. Pudsigt at det altid er ham, der får hovedrollen i de lidt mere seriøse sci-fi film
-
1 hund af hvert køn sammen..?
Normalt siger man at den bedste tid at få næste hvalp på er når første hund er ca. 2 år. Det skyldes at den første på det tidspunkt vil være voksen og - forhåbentlig - rimeligt velopdragen, men stadig ung nok til at have fornøjelse af at lege med en anden hund. Er den første yngre, er der større risiko for at den knytter sig mere til den nye hund end til sine mennesker, og er mere interesseret i at "lære unoder" af den nye end i at lære gode manerer. Hvorfor jeres dyrlæge mener noget andet, skal jeg ikke kunne sige. Det andet, altså en af hvert køn sammen, er straks mere vanskeligt. Der har netop været en tråd fremme her på forum, hvor en hundeejer har haft en uønsket parring, og det er noget, der er sket for mange af os, der har begge køn. Den eneste helt sikre metode er at neutralisere en eller begge hunde. Jeg har selv en steriliseret tæve og en intakt han. Jeg skal aldrig have to intakte hunde af hver sit køn igen. De ødelægger døre, holder familien vågen natten lang og er i det hele taget uudholdelige i de ca. 10 dage to gange årligt hvor tæven er højløbsk. Man skal have dem under konstant opsyn med dobbelt lukkede døre, og tit sker der alligevel uheld, simpelthen fordi vi mennesker undervurderer hvad hundene er i stand til. Jeg ønsker held og lykke med projektet, men nu er I advaret
-
Når hunden er selvbestaltet bodyguard
Det er også sådan jeg ser på det. Men der er muligvis en chance. Hvis man f.eks. har betinget en kommando stærkt nok, kan man bruge den som "override" i situationer hvor andet ikke virker. Eksempel: En hund der jager harer el. lign. Indkaldet er ikke stærkt nok hos denne hund, men kommandoen "sit" er. Så afbryder man jagtadfærden med "sit" og kan derefter kalde ind.
- Kontrol oover hundene
- Kontrol oover hundene
- Når hunden er selvbestaltet bodyguard
-
Ebay tyskland
Man kan ikke købe levende dyr på Ebay, så bare rolig
-
Når hunden er selvbestaltet bodyguard
Jeg har stort set fået alt hvad jeg har ønsket mig af en hund i Oluf. En hund der er meget knyttet til mig, rolig og (forholdsvis) lydig. Men medaljen har også en bagside. Det vidste jeg jo egentlig godt den ville have, for Oluf gør egentlig ikke noget, der ikke er typisk for hans race og type. Sagen er at han føler trang til at beskytte mig. Det er ikke noget problem i hverdagen, for jeg har sådan set ikke behov for beskyttelse. Men desværre har jeg en (ikke alvorlig) sygdom, der gør at jeg en sjælden gang får nogle anfald af svære mavekramper. Det er ligesom at have krampe i et ben - bare i tarmene i stedet, og der er ikke rigtigt noget man kan gøre ved det, andet end at vente til det går over. Men det gør rigtigt ondt, og jeg kan ikke lade være med at skrige lidt Det skete så i går. Jeg faldt om på min seng og Oluf satte sig og lænede sig op ad mig, hvilket var ret irriterende, for jeg havde brug for bevægelsesfrihed. Min søn kom, og ville tage Oluf i halsbåndet og trække ham væk. Så blev det pludselig alvor, Oluf snerrede og snappede. Kun trusler, men alligevel er jeg ked af at han mener, at han skal forsvare mig overfor min søn. Jeg sagde at han skulle gå ned, og han gjorde det, dog meget tøvende. Hvis det en dag var en fremmed, f.eks. en Falck-redder, er jeg ikke 100 % sikker på at jeg kunne få ham til at lystre - ikke mindst fordi jeg nok ville have det endnu dårligere i den situation. Er der andre der har haft denne problematik, og har arbejdet med den, som evt. har et forslag til træning. For jeg har faktisk ikke selv så meget tiltro til at der kan gøres noget. Hunden har opfattet at jeg var hjælpeløs, og har gjort det der faldt ham naturligt, nemlig at beskytte sit menneske. Det kan vel ikke sådan lige aflæres?
-
Et godt råd søges ang. Uønsket parring af egen hanhund.
Det lyder fornuftigt. Har lige søgt på forum og fundet historien om stakkels Victoria, der måtte føde sine uudviklede fostre: http://www.hunde-forum.dk/debat/26712-er-helt-knust-24.html Linket er til siden med billeder, ikke for sarte sjæle. Uønsket parring kan ske for os alle, navnlig når det første gang man har intakte hunde af begge køn i huset. Vi undervurderer deres vilje og evner til at følge naturens kalden Det gælder bare om at handle på det hurtigst muligt og begrænse skaden. Når I har fået mere ro på, håber jeg at I bliver på forum og deler nogle billeder af jeres hunde, Vi elsker at se billeder herinde :5up:
-
Et godt råd søges ang. Uønsket parring af egen hanhund.
Med forlov, første kuld på en 5-årig (eller ældre) Shar-Pei, det er for sent. Jeg ville få hende steriliseret nu. Mht, dyrlægens ønske om scanning - det er meget fint for dem, flere penge osv. Men det betyder at din tæve skal føde fuldt udviklede fostre, hvoraf nogle kan være i live flere minutter. Vi har allerede én rædselshistorie om det her på forum - med billeder. Det ville jeg hverken udsætte tæve eller hvalpe for. Så hellere finde en anden dyrlæge der er parat til at give sprøjterne nu.
-
Et godt råd søges ang. Uønsket parring af egen hanhund.
Jeg har også haft en uønsket parring, og tog direkte til dyrlægen og fik tæven steriliseret. Så sker det ikke igen. Der var ingen komplikationer efter steriliseringen. I skal nok ikke vente endnu en uge før I gør noget. En tæve er kun drægtig i 60 dage, så uret tikker. Ring i det mindste til dyrlægen, det er jo sådan set der man får det bedste svar, også ang. udgiften.