DKWiechert

Højt nok. Og nej. Naturlige giftige planter og ting smager så bittert at intet dyr, og da slet ikke en upræget hvalp ville spise det. Menneskebørn er indrettet på samme måde som en sidebemærkning. Ligegyldigt til det hele, medmindre du har et specifikt mål om konkurrencer. Jeg er af den klare overbevisning at hunden skal kunne føres af enhver der kender kommandoerne og udførelsen deraf. Kommer an på hvem man spørger, men jo. Det ville jeg vente til. En line og foder. Findes dét Hvordan vil du have den til at reagere? Træn efter dét mål du selv har defineret, så reagerer den nogenlunde sådan. At den er i snor, eller under kontrol ville være en god start. Bold? hvorfor? Sæt dig nogle mål, og definer hvordan du vil nå dem. Engang imellem fungerer din fremgangsmåde ikke, og så må du afvige lidt fra det du gør. Målet forbliver den samme. Et klart mål gør det meget lettere at træne hunden, og gribe ind og korrigere når det er nødvendigt. Og det bliver det

Du er da godt nok også så opmærksom da

Hvad er han blanding af???? formoder halv ambull, 1/4 boxer og 1/4 rotweiler Altså ganske normal. Ligesom alle andre. På hvilken måde: "gode gener"? Kan du bevise det? Hvad har hans aner af suveræniteter? Er han testet for arvelige sygdomme der er relevante? Mentaltestes kan han selvsagt ikke, da han er en blanding. Hvad med brugsegenskaberne. Har han opnået nogle resultater indenfor diverse brugsområder? Har anerne? Hvad med afsætningen af evt. hvalpe? Du har ganske vist ikke en tæve, men du har stadig et ansvar for hvad du sætter til verden af den slags hvis du stiller din hund til rådighed.

Allerførst: Meld dig til et agilityhold. Det er for let at lave fejl som ultimativt kan ende med at din hund lider overlast. På et agilityhold vil du, vel at mærke hvis trænerne i klubben er kyndige og dygtige folk, lære at træne din hund op til agility, samt at forcere forhinmdringerne rigtigt. Ikke mindst vil du se forhindringernes standard, og få lært de regler der er angående forhindringernes konstruktion. At bygge agility-udstyr er ikke svært. Det skal bare bygges efter de mål der nu engang er for den slags, samt overholde den standard der er på dem. Herunder bl.a. skridsikre felter i bestemte højder osv.

Det er kun en videnskab hvis du gør det til det. Efter min mening er det kun almindelig sund fornuft der skal til, for at selektere i kuldene. Heldigvis har vi et sted som www.hundeweb.dk, som giver en muligheden for, online, at kigge stamtavler igennem. Men husk nu på at forældrenes data alene ikke er nok. Stamtavlen giver mulighed for at kigge alle registrerede aner, samt alle deres kulds data igennem, og her mener jeg det er særdeles vigtigt at kontrollere forældredyrenes kuld fra andre kombinationer igennem også, da man herved vil kunne få et hurtigt overblik over, om én af forældredyrene bærer på noget der måske kunne skinne igennem.

Der er intet belæg for at små hunde er sundere end store hunde. Alle racer har deres "skavanker", som man kan tage hensyn til allerede under udvælgelsen af en hvalp. Blandinger er disponeret for nøjagtig de samme skavanker, her har man så bare ikke muligheden for at selektere i kuldene. Der er heller ikke belæg for at sige at blandinger er sundere end racerene lige som en ekstra sidebemærkning. I sidste ende en smagssag

Rettelse: Du havde planer om.... Arvelige sygdomme avler man ikke på, længere er den ikke. Selvom du vil beholde en af hvalpene kan avl, efter min mening, slet ikke komme på tale. Det er fint at du selv ville beholde en af hvalpene, men hvad med de andre hvalpekøbere? Skulle de leve med en hvalp der potentielt har allergi? Nej. Avl er ikke en mulighed, i sådan et tilfælde, og jeg ville ikke engang kalde det ærgeligt eller nedtur eller noget andet. Jeg ville kalde det "fremragende at det er blevet opdaget inden..."

Både og. Jeg gav min definition, min forståelse af hvad der er hvad, istarten af indlægget, for at udrydde muligheden for en misforståelse af det jeg skrev efterfølgende Den videnskabelige definition er så en helt anden sag. Hvad er den iøvrigt?? ..eller kører ens forståelse af tingene ud i ekstremer, såsom "alt stress er skidt" (ikke at nogen har gjort det, endnu.)

fint indlæg. :5up: Jeg sidder lige og tænker mine tanker igen: Jeg tror man skal passe på ikke at putte diagnosen "stress" på alle hunde der står højt i tændingen, i alle situationer. Stress betyder for mig at hunden er uønsket tændt. Måske endda i et leje hvor hunden selv ikke vil kunne udføre et givent arbejde tilfredsstillende. Overgearet, ville måske være et passende ord? At en hund står højt i tændingen, betyder for mig at man har let ved at få den tændt, og at man skal passe på den ikke forbliver tændt (stresser) Ved retrieverne siger man gerne, at en hund der ikke kan knaldapportere, ikke har lysten i sig nok. Det er selvfølgelig lidt en halv sandhed, men så alligevel...... I brugshundearbejdet, (her tænker jeg retriever på jagt og markprøver, da jeg ikke kender meget til "de andre") er det for mig essentielt at hundens "tænd-knap" er let at aktivere. Jeg ser hellere at hunden kommer til at knaldapportere, end at dens bagdel sidder næsten uløseligt fast til underlaget. Jovist er det en stresstilstand, her er det dog ønskeligt at et vist niveau er tilstede, da netop de hormoner som frigives er med til at gøre hunden mere fokuseret, hurtigere, stærkere, og mere udholdende. Essentielt er det dog, at kunne få hunden ligeså hurtigt "slukket" igen. (som Irene også har skrevet, er det at træne ro, velnok en af de vigtigste ting overhovedet) hvis jeg står med en hund der kører højt, fortæller det mig at jeg skal bruge mere energi på at holde hunden "tilbage", dæmpe den, at få ro på den, end jeg skal bruge på at få den ud. Det fortæller mig dog også, at jeg står med en hund jeg kan få til at arbejde en hel dag, hvis det skulle være nødvendigt. Så stress er ikke altid af "det onde"

Øhhh. Undskyld men har i ikke en labrador på godt og vel 40 kg? *host* udstillingshund *host* Ja en flatcoat begår sig rimeligt begge steder. Herlig race, selvom den for min smag er bare en anelse for "lallet"

Find lige navnet på bogen, hvis du kan :5up: dén vil jeg godt lige se hvad indeholder

Så spammer jeg lige lidt mere Her er lidt info på forskellen mellem udstillingslinjer, og jagtlinjerne. Hvordan/hvornår/hvorfor racen blev/er splittet som den er idag. Dog skrevet for at forklare hvorfor ingen af linjerne kan klare sig begge steder, og hvorfor "dual" labben ganske enkelt ikke eksisterer mere. Taget fra den engelske labrador-klub, som iøvrigt indeholder ganske mange artikler http://www.thelabradorretrieverclub.com/Articles/Scales-DualPurposeLabradors.htm

Det er da enhver hunds andet navn...........er det ikke?

Den sætter tandmærker i vildtet. Måske endda tygger i vildtet.

Nåh ja. Hov. Og held og lykke herfra ligeledes. Skulle det blive til mere end "bare" familiehund, ville jeg anbefale kvalifikationsprøven, som iøvrigt er (eller ihvertfald var planlagt til at blive) kravet til adgang til brugshundeklassen på en udstilling pr. 1.1.2007 (dvs. en brugsprøve er ikke godt nok)

Situationen: Hund er hårdmundet, og returnerer ikek ved hjemkald. Ja. Det er enddog meget svært at havne i dén situation, når man hele hundens liv har sat den op til sucess. Som jeg skrev, har jeg kun observeret dét problem ved hunde hvor man har gået/har tolket ideologierne i ekstremer, og anvendt dem i samme omfang. (Igen, vi burde lave en tråd om dét emne, da det tydeligvis er debatværdigt ) Din måde at afholde "før du får hund" på, lyder super. Lyder for mig som en god indgangsvinkel. På frivillig basis. Forstil dig nu at halvdelen af de tilstedeværende kun er der, fordi de er tvunget til det. Jeg har erfaring for, gennem mit arbejde, og mine fritidsaktiviteter, at tvungen tilstedeværelse blot avler modstand, og at tvungne deltagere i dét øjeblik de forlader et sådant kursus, hurtigt kaster al den erhvervede teori ud, og fortsætter som de plejer. At få hevet sådanne folk "ind" og rent faktisk få dem til at få noget ud af det, kræver enddog meget dygtige undervisere, som absolut ikke er dem der er flest af. Mon uddannelse kunne afhjælpe sådan et problem? Vi definerer viden forskelligt, i så fald. Teori kan erhverves på ét kursus. Viden forudsætter teori og praktisk erfaring/observationer. (min definition ) Et bredt kendskab kan i mit hovede ikke erhverves på ét kursus, medmindre du deler kurset op og får dækket forskellige metoder, træningsmål mv. af flere forskellige typer mennesker, med forskellige baggrunde og erfaringer, hvorved underviserne komplimenterer hinanden. Alle hundefolk vil have huller i deres viden, erfaringer og metoder. Hvis én underviser alene føler sig kompetent til at dække så bredt et område, som et sådant lovpligtigt kursus nødvendigvis må gøre det, må jeg indrømme jeg får knopper og nervøse trækninger.

Ja. Men helst ikke for meget. Man siger normalt 25 -35 kg for tæver, og 30-40 kg for hanner.

Hm. Studsede også lidt over grimen, og kvælet. Nu har jeg altid haft helkvæl på mine hunde (iform af retrieverlinen), dog ikke sådan at forstå at jeg nogensinde har rykket i dem, da dette aldrig har været nødvendigt. Men efter min ringe mening, burde man nok kigge på hvorfor man ikke ahr lært hunden at lade være med at trække, istedet for at gribe til yderligheder. Ligesom Ninjamor skriver, har jeg selvsamme spørgsmål: Kig indad. Enhver hund kan lære at gå ordentligt. Også uden nogensinde at have haft et halsbånd eller en sele på den. Det kommer dog hurtigt til at kræve nogen mere tålmodighed og "legen rundt", når først hunden har fået den uvane at trække.

Formel 1 har ikke noget med størrelsen at gøre En udstillingstype fra england/irland er såmænd også en Formel 1 her i DK, hvis bare dens aner generelt har været på jagt- og/eller markprøver inden avl. Betegnelsen formel 1 findes iøvrigt kun her i DK. men vægtspændet er rigtig nok. Jagttyperne er typisk de "lettere" byggede hunde, og udstillingstyperne de "tungere" hunde.

Super citat!

Har lige en rettelse til mit første indlæg: Så vidt jeg kan se er der ikke AA-krav på labber Øv. Alle de resultatlister jeg kan hitte, står ikke nævnt hvilke hunde der er dumpet, blot hvor mange der er dumpet Hvor useriøst er det lige!! *suk* Man kan diskutere hvilken type der har fjernet sig fra standarden i én uendelighed, uden at komem til enighed. Ser man det i historisk perspektiv, er det gået begge veje. Jagt-linjerne er blevet lettere, og udstillingslinjerne er blevet tungere. Jeg vil tro, uden at vide det, at det forholder sig ligesådan med andre racer der har to typer. Ganske subjektivt betragtet, vil jeg uden tøven vægte egenskaberne højere end udseendet, af én eneste årsag: Racens oprindelige formål har altid været brugen, og avlen deraf altid været forbundet med stor fokus på egenskaber. Så vidt jeg kan se, er det udstillingslinjerne der har bevæget sig væk fra dette. I grunden også ligegyldigt, da det ultimativt vil være en smagssag hvilken type man foretrækker, mit ønske er blot at man indser at der er to typer, som ikke kan begå sig ligegodt i begge verdener

Hvis dét sker, så giver jeg bajer til hele forummet Nej. Blot bedømt, ville række;-) Hvilken del af racen? Udstillingshundene, eller markprøvehundene? Jeg indrømmer blankt at jeg ser mange markprøvehunde, fra helt bestemte opdrættere, som ikke har meget tilfælles med racestandarden. Det samme kan dog siges om udstillingslinjerne. Når man avler i to retninger, vil noget gå tabt. For jagt- og markprøvehundene er det typiske billede at de mister lidt "fylde", får mere luft under maven. For udstillingslinjerne er det typisk at de mister lidt af deres brugsegenskaber. Billedet af tæven jeg har lagt ind, er for mig en smuk labrador. På billedet ca. 8 måneder. Idag lidt mere "fyldig". Den har en god benstilling med lige haser, Fin højde, 45 graders vinkel af skulder/brystparti, veldefineret kraftigt kranie, lige ryg, odderhale, velproportioneret og på papiret gode forudsætninger for fremragende brugsegenskaber. Har endda fået 1 præmie i den første begynderklasse hun var på, og 1 præmie/bedste hund i brugsprøven hun har taget. Overholder på alle områder standarden, men vil på en udstilling ikke komme nogen som helst steder. (dette er objektivt vurderet, og jeg er ikke ejer af denne hund) En udstillingshund vil opfylde samme standard, dog være meget kraftigere bygget, bredere krop, bredere kranie, tykkere knogler. Flere englændere (udstillingsfolk) som jeg snakker en del med, beskriver tendensen indenfor udstillingshundene til at gå mod "tønder med poter", da benene snart ikke er presente mere. Jeg er tilbøjelig til at give dem delvist ret (Billedet af udstillingslabben jeg gav, er en af de "lettere" udstillingshunde, netop fra én af de englændere jeg skriver med.) Der har de sidste par år været en frivillig kvalifikationsprøve man har kunnet tage ved DRK. Denne prøve kan alle, både markprøvehunde og udstillingshunde tage, da standarden bedømmes ens, og fælles for begge typer (i modsætning til ved udstillinger) Hvad jeg imidlertid har kunnet observere og har hørt fra andre er, at der er blevet "kasseret" flere udstillingstyper end jagt-typer. Jeg skal lige se om jeg kan hitte en resultatliste på det, for dét syntes jeg da er lidt interessant, da det rent teoretisk burde være omvendt, og da vi (markprøvefolk) faktisk havde forventet at se den modsatte tendens.

En godkendelse kræver en præmiering. Da en hund af jagt- og markprøvelinjer ofte ikke engang vil blive ført ind i ringen fordi domemrne ikke vil/kan bedømme dem på lige fod med de andre, er det lidt svært at få den præmieret, og dermed godkendt. Af samme årsag så jeg gerne kvalifikationsprøven indført som et krav, da denne indeholder en objektiv vurdering af brugsegenskaber, såvel som eksteriør. (Det i kursiv skrift er redigeret/sat ind efterfølgende)

Nogen gør. Andre (herunder jeg selv) Overvejer at samle en 10-15 hunde fra markprøve"scenen", og konsekvent dukke op til udstillinger i DKK regi. Dette for at tvinge dem til at bedømme vores hunde objektivt. Langt de fleste markprøvehunde får bare et "tak for idag", inden de overhovedet har været i ringen. Racen er splittet, og det må man erkende. Desværre er det de færreste udstillingsfolk jeg har mødt der vil erkende dette. Markprøvefolkene ved at deres hunde aldrig nogensinde vil kunen blive præmieret i en udstillingsring. En simpel sammenligning via fotos: Jagt- og markprøve linje, med lidt engelsk blod. Moderen har udstillingslinjer i sig også, hvilket vil gøre denne tæve til en af begge verdener: Udstillingslinjer, endda en af de "lettere" af slagsen: Lidt svært at sammenligne disse 2 billeder pga. stillingen i den første, men alligevel.

Et triplearrangement? Intet. Det er smadderhyggeligt