DKWiechert

I så fald ville undersøgelsen fra 07 være statistisk forskellig fra den udgivet i 96, afhængig af hvilken grund der lige for tiden anses for at være acceptabel. Ganske som man ser "Allergi" som værende ganske almindelig idag. Der er imidlertid ingen statistisk signifikant forskel imellem de 2 undersøgelser, hvorfor man fra DBF's side melder ud at de anser hundeejernes meldinger som værende sande. (nærmere uddybning er iøvrigt at finde i fejkilderne i samme rapport(-er)) Dyrlægerne der deltager i undersøgelserne er ligeledes blevet grundigt instrueret i ikke at stille sig skeptiske overfor rigtigheden af årsagerne meldt. Det forhindrer imidlertid ikke folk i at angive en forkert årsag alligevel, naturligvis, men som skrevet, så ville det føre til en statistisk forskel, hvad der imidlertid ikek er tilfældet. Og ganske som Priceman holder også jeg meget af at granske undersøgelser igennem, ifald nogen skulle være i tvivl herom

Det har jeg heller ikke sagt/skrevet. Jeg giver en kildekritik, ganske som man burde udføre selv, for at påpege et par mangler i de statistikker som for manges vedkommende er ganske alvorlige. Som eksempelvis at have en gruppe hunde repræsenteret, istedet for enkelt-racer. (Terrier, kontra enkelt-racer, eller jagthunde kontra enkelt-racer)

Labber er ikke fremkommet ved blanding. Golden derimod er. Og hybrid betegnelsen må iøvrigt ikke anvendes efter 5. generation af ulv/hund krydsningen, og netop denne blanding er den absolut eneste blanding der må kaldes hybrid, når vi snakker hunde, dette skyldes at der er givet dispensation fra navngivningsreglerne i forbindelse med avl. Hybrid betegner normalvis en krydsning mellem 2 arter, og ikke 2 underarter, som ulv og hund er.

Tolker det såmænd også som saglig kritik Grundlaget jeg bygger min kildekritik på er meget simpel: Saglighed og nøjagtighed. Lidt tysk "ordnung muss sein" med andre ord. Og det er ting mange undersøgelser helt og aldeles mangler. Ingen af dem (eller rettere næsten ingen) forklarer hvad deres statistiske arbejdsmateriale bygger på. Ingen af dem (næsten ingen) giver uddybende fejlkilder Begge dele er grobund for fejltolkninger, da man ikke aner hvordan man er nået frem til tallene, og hvad man reelt undersøgte. Bedste eksempel er "listen" DKK anvendte, som reelt set undersøgte hvilke hunderacer man oftest så aggresiv adfærd ved. Problemet med undersøgelsen var så bare at den blev udlagt som hvilke hunde der oftest bed fra sig (dette var ikke en del af undersøgelsen) Et yderligere problem var også at den ikke adskilte stamtavlehunde, angiveligt racerene hunde og blandinger fra hinanden. I undersøgelsen hed det bare: "angiveligt racerene" og "blandinger" (tavledyr kontrolleres løbende, det gør resten ikke, hvilket kun kan give udslag i negativ retning for tavledyrenes vedkommende, da der mangler en halvdel i det statistiske materiale) Bare for at give et konkret eksempel *host**host*Jeg mener nu ganske bestemt at jeg er kommet med ganske specifikke ting i kritikken. Men måske efterlyser du noget andet "specifikt"? Er du klar over hvor meget arbejde det er at lave en virkelig seriøs, fagligt velfunderet, og begrundet undersøgelse Nej det har jeg ikke. Men burde det forhindre mig i at gå til tingene med en sund skepsis, og undersøge baggrunden for undersøgelserne der allerede er lavet? Dét har jeg brugt meget tid og energi på de sidste par år, netop fordi hver gang jeg blev præsenteret for en sådan undersøgelse altid stod med uafklarede spørgsmål. Langt de fleste undersøgelser som jeg har gravet rundt i har haft ganske alvorlige mangler i kildedata og grundlag. Og endnu værre: manglet fejlkilderne. Alternativt kan jeg da bare lade som om jeg æder alt der bliver linket til råt, men gjorde jeg det, var jeg jo blot endnu en blåøjet nikkedukke af en hundeejer, og dét er der næppe meget mening i

Den har så også en del graverende fejl. Nu nævner du terrierne, og at de er placeret som nr. 12.. Hmm. Nu er der jo mange terrier-racer der reelt er jagthunderacer, og dermed placeret som nr. 8. Listen er heller ikke ligefrem statistisk repræsentativ, og bygegr på hvad forskerne anser som værende de farlige familiehunde. Dette baserer sig naturligvis på andre statistikker, som jeg alelrede har givet en smule kritik af, dette forhold vil jo unægtelig gøre den østrigske undersøgelse subjektiv, og dermed ikke videre troværdig

Jeg taler anvendelse professionelt som schweisshunde. Ikek almindeligt menigmands-sporarbejde.Nej. Efter mine observationer at døme, egner jagttyperne sig bare ikke til netop dét stykke arbejde, da de er for selvstændige, og derfor søger for langt ud, for hurtigt. Der er de tungere typer ganske enkelt bedre. Det siger jeg heller ikke de er. Men jeg ved at de er avlet så langt væk fra egenskaberne såvel som det oprindelige udseende af en lab, at jeg på intet tidspunkt ville eje en.Tog man derimod en der lå sådan midt i mellem, så var det en anden sag, for det ville rent faktisk være som en lab efter standarden burde være. Sådan forholder det sig bare ikke ved labber. Selv engelske udstillingsfolk klager over at "trenden" er gået den vej den er gået, da udstillingslabberne, særligt de amerikanske, ganske enkelt er blevet for tunge til at de er noget værd på arbejde eller med sundheden. Først skal du altså lige være klar over hvad en Formel 1 er.At en hund er formel 1 betyder intet andet end at det er en hund af rene engelsk/irske markprøvelinjer. Englænderne avler generelt "blødere" hunde end danskerne, og dermed ville man stå med en hund af markprøvede linjer, der er en kende blødere end de tilsvarende danske hunde. Formel 1 betegnelsen har iøvrigt nul og en disse med størrelsen at gøre, da også udstillingslinjer sagtens kan få en præmiering på en markprøve, og dermed også sagtens kan være formel 1'ere, når bare de er englændere. Og ja. At gå på egentlig jagt kan man sagtens med meget andet. Min gamle blanding var også god på jagt, og det var da en blanding af dalmatiner, hvid schæfer og noget retriever af en art. Det er iøvrigt ikke jagt jeg debatterer, men derimod hundenes egenskaber. Egenskaberne har bl.a. med anvendelighed på markprøver at gøre, da det er dette labberne altid har været testet på lige siden racen blev navngivet sidst i 1800-tallet. Markprøver er ikke jagt. Både og. Jeg er enig, men vil tilføje at alle de FT'ere jeg kender absolut ikke stresser eller kravler på væggene. Det vil ingen jagttype gøre, hvis bare man anvender dem, træner dem.De FT'ere jeg har tættest kendskab med, bliver ikke trænet mere end 1-2 timer om ugen, og alligevel er de rolige som en overvægtig lab ville være det. Men der er intet formål i at købe en FT'er, medmindre man vil mere med den end huggehund. Igen. Forstå hvad en formel 1 er, såvel som hvad egenskaber en typisk udstillingslab har.Og igen vil jeg tilføje at lige netop markprøvelabberne netop ikke pr. automatik står højt i tændingen, andet end hvis du bevidst vil tænde dem. De kravler ikke på væggene, og de er ikke en dyt mere aktive end udstillingslabberne. De har bare muligheden for at være det, og det er dét der er forskellen. Igenigen:Markprøvelabberne har ikke et andet aktivitetsniveau, ejheller et andet behov end den anden type. De har bare egenskaberne og den fysiske bygning til at kunne holde til mere, hvis man forlanger dette. Som sidebemærkning: en standard lab fandtes sidst engang inden 1. verdenskrig. Siden da er racen stille og roligt gledet i 2 retninger. Første gang det rigtig blev bemærket var engang i 60'erne (iøvrigt en udstillingskvinde, der påpegede manglende egenskaber!) Man er ved at indføre en kvalifikationsprøve, som forhåbentlig engang bliver et krav inden avl. Kvalifikations-prøven indbefatter dels en egenskabsprøve, og dels en eksteriør-bedømmelse. For tiden er den endnu frivillig, og hvad jeg finder interessant er, at de fleste af dem der dumper denne kvalifikationsprøve faktisk er hunde af netop udstillingslinjer. Endnu mere chokerende er at flere af dem dumpede på udseende OG manglende egenskaber, og ikke blot manglende egenskaber. Jeg har intet formål med at anbefale hverken den ene eller den anden type lab, springer eller andet, netop da det er individuelt hvad man foretrækker, men jeg afliver gerne myter, og håber jeg har fået belyst lidt af lab-verdenen fra begge sider i mine indlæg hér. (?)

Sådanne statistikker og lister skal man lige udføre en smule basal kildekritik på, inden man tager det for gode varer. 1. Der findes ingen statistikker fra Danmark. 2. Dem der oftest præsenteres er Amerikanske undersøgelser, som oftest ikke er hverken objektive eller fagligt velfunderede. Den med gravhunden er iøvrigt geografisk meget lokaliseret (én stat) hvilket gør den absolut uegnet til nogensomhelst andvendelse her i landet. 3. Grundlaget for undersøgelserne er oftest aldrig fremlagt, ejheller metoden i undersøgelsen der er anvendt. 4. Ligeledes vil forskelle i befolkningsgrupper spille ind. Og sådan kan man blive ved. Det betyder bl.a. at man med et minimum af anstrengelse kan forkaste næsten samtlige lister og undersøgelser, hvis de anvendes her i landet, på det simple grundlag at listerne ikke indeholder nok statistisk materiale, ligeledes er listernes grundlag meget geografisk lokaliseret. Geografien giver sig også udtryk i en elementær anderledes holdning til det at have dyr (hunde) og dermed også til hvordan og hvorledes der trænes for at undgå disse problemer. For Amerikas vedkommende kan jeg da sige at det er en generel tendens til at avle generelt skarpere hunde, træningen er oftest som vi gjorde engang her i landet, og hele holdningen til hvornår et bid egentlig er et bid er også noget mere sort/hvidt end her i landet. osv. osv. osv. Og nej. Golden har endnu ikek stået højt på nogen statistikker hvad den slags angår, og DKK har mange gange beklaget de fejlagtige statistikker der på det tidspunkt blev givet. De statistikker var nemlig alt andet end saglige og objektive.

Jeg syntes det er fantastisk smukke hunde, afhængig af linjerne. Og kan lide deres udseende. Hvad jeg derimod absolut ikke er tilhænger af, er hele avlsarbejdet der ligger bagved, og dermed den fundamentalt store fejl at give pokker i racens egenskaber. Egenskaber som man siden man fandt racen, og siden man navngav den labrador retriever har arbejdet intensivt på at forbedre. Racen er fundet som apportør, og bibeholdt som apportør. Forbedringerne man laver i "egenskabs-avl" i mangel af bedre ord er derfor petitesser, men absolut vigtige. Et simpelt kig på resultatlister og på hundeweb afslører en kedelig tendens til at de "hærebrede lokummer" (som de seneste år efterhånden er blevet "amerikanerbrede lokummer") ganske enkelt ikke længere er egnede apportører og efterskudshunde, med undtagelse af én disciplin: Schweiss-arbejdet, og selv her er det faktisk avlslinjerne der bruger begge typer i avlen der fungerer bedst. Drifterne, evnerne, dresserbarheden, mundblødheden, udholdenheden, "eager to please" osv osv. Labber er skønne hunde, som jeg har kastet min kærlighed på, og jeg vil til hver en tid forklare, og helst vise irl hvad forskellene er mellem de to typer, da forskellene netop er så store som de er. Ikke mindst fordi folk sjældent ved at der er forskel, eller at der rent faktisk er 2 typer. Hvad man foretrækker er en smagssag, og jeg så da gerne en større hund (ikke hærebred, bare middelstor) med alle egenskaberne jeg skatter så højt i hunden samtidig. Det kan bare ikke lade sig gøre, og enhver der påstår andet vil jeg gerne invitere ud på markprøver så vedkommende kan få syn for sagen selv.

Hvorfor? Jeg ville så anbefale det stik modsatte uagtet hvad formålet med hunden er. Min begrundelse er simpel: Racens egenskaber er stadig fuldt tilstede. Racen ligner det den skal ligne set i historisk perspektiv (dvs. de helt lyse goldens udgår) Racen har stadig drifter såvel som fysisk bygning til alt hvad du kunne finde på at træne med den, også udholdenheden spiller ind her, da en god, sund stærk og udholdende hund pr automatik har større overskud mentalt set også. Vil man udstilling, hvad du også svarede på, og i den forstand udstilling i alt andet end brugshundeklassen, så er udstillingslinjerne vejen frem. Helt bestemt. Jeg ville dog anbefale at begynde i DRK-regi til markprøvetræning, og ad den vej udstille i brugshundelassen sideløbende med markprøver. Markprøver er nemlig ikke jagt, men derimod hundearbejde for retrievere.

Adskillige hunde. Aldrig nogen allergier elelr overfølsomheder, andet end mod slammet i grøften når bønderne havde været ude med gylle. EGentlig ikke så mærkeligt

Så lad ham. Han er hvalp. Hvorfor vil du partout have fingre i de ting? Det er en hvalp. Kald kun på den når den i forvejen er på vej hen til dig, og dens opmærksomhed er rettet fuldt på dig. Ellers risikerer du bare at "misbruge" en hjemkaldskommando, uden et egentligt formål. Og nej. Han lægger ikke skumle planer om at overtage verdensherredømmet.... Det er en hvalp, nyd det så længe det varer, og find den blinde tålmodighed frem istedet når han ikke lige vil komme hjem og aflevere.

hvad er formålet for dig med at have hund? Hvis du har et specifikt mål med en hund, såsom markprøver med en golden, eller udstilling med samme, så ville jeg råde dig til at tage kontakt til en opdrætter med samme mål, og derigennem få råd og vejledning omkring linjerne i hundene. Det samme gør sig reelt gældende ved de andre racer også. Jeg vil ikke anbefale nogen af de racer du har nævnt eller nogen anden race for den sags skyld. Alle racer du har listet op har racebestemte egenskaber der skal tages hensyn til, for at få det fulde "udbytte" ud af hunden. Eksempelvis ville det ikke være fornuftigt at vælge en golden eller en toller, hvis ikke man er klar over at det faktisk er apporterende jagthunde. (i større eller mindre grad, afhængig af linjerne i hunden) Eller en hvid hyrdehund (hvid schæfer) hvis ikke man er klar over at den rent faktisk var en hyrde og vogterhund engang. Men hvad er dit formål med at have hund, har du overhovedet tænkt over hvad du vil med en? Hvis man har et klart mål, eller definerede delmål, så gør det valget af hund, såvel som selve træningen af den meget nemmere.

Det stemmer meget godt overens med hvad jeg har observeret. Om det er generelt skal jeg ikke kunne sige. Afhænger af linjerne valgt.Mine egne observationer peger på at stressproblemer, egetkønsaggressioner og generel tendens til ikke at svare overens med prædikatet oftest ligger i enkelte udstillingslinjer, som man dog er begyndt at avle væk fra igen. (heldigvis) Er udstillingstyperne mere besindige end jagttyperne?Hvad er den "nye" type? Begge typer vil være rolige og besindige typer, hvis bare de får deres behov stillet på en hensigtsmæssig måde. De jagttyper jeg arbejder med, får såmænd ikke træning mere end 1 gang i ugen, foruden hvad der lige klares nu man alligevel er i nærheden af dem, og mere rolige hunde skal man lede længe efter. Det samme gør sig gældende for mine markprøve-bekendtes hunde, jeg vil derfor vove den påstand at det generelt forholder sig sådan. Det er jeg dybt uenig i. Tolleren er ikke stort andet end en retriever der har en "plus"-egenskab. Nemlig at den "toller" i vandkanten.Den er hverken mere aktiv eller mere krævende end andre racer, den har bare et andet behov og et andet arbejdsområde end eksempelvis labberne. Men selvfølgelig, hvis man betegner en anden form for træning for at være mere "krævende" rent aktiveringsmæssigt, så ja. Så er den vel mere krævende. (Og det var dét jeg betegnede som pladder. Har jeg læst noget forkert, så er det mig der undskylder) Fair nok. Jeg vil så igen vove den påstand at ingen hund kræver mere aktivering end andre. De kræver blot den rigtige form for aktivering. Efter der er kommet lettere typer til???Forklar, for rent historisk set har de eksisteret altid, og racen har delt sig sideløbende i henholdsvis meget tunge hunde, og lettere hunde. Kigger man billedhistorik og kigger gamle jagtbilleder igennem, står det kalrt at de lettere typer faktisk burde kaldes "den gammeldaws type" Uagtet om man vælger Toller, Lab, Golden eller andet, kommer alt an på én ting: Linjer. Specifikt indenfor labber kan jeg da som sidebemærkning nævne at tager man en hund, hvori Sparkfield Tobias er "tæt på", og ST slår igennem i kuldet, så får man sin sag for! ST er en af de hunde der efterhånden fremtræder oftest i stamtavlerne, og dette giver ringe mulighed for at fravælge netop de linjer. Man må jo så studere linjerne nærmere, og se hvad der ellers gemmer sig deri, og hvad hunden potentielt indeholder. Om det så er en udstillingstype (alle retrieverracerne) eller om det er jagttyperne må så være en smagssag. Erfaringsmæssigt ser jeg flest hunde hvor egenskaberne ikke er som de burde være ved netop udstillingslinjerne. Her tænker jeg på bl.a. de problemer du nævner, som egetkønsaggression, manglende "ro", hårdmundethed osv. Jeg tænker ligeledes på ting som dresserbarhed, "eager to please" såvel som arbejdsvilje. Hvad angår hvordan mine ord læses i den anden ende, så står det for egen regning at læse negativitet ind i dem.

Pladder. Folk glemmer konstant at labben har den kedelige egenskab at den affinder sig med for lidt anvendelse af dens andre egenskaber. Desværre. Ingen hund kræver meget aktivering. Derimod kræver alle hunde korrekt aktivering. Og så skulle jeg da lige hilse og sige at labber i dén grad kan kræve at arbejde, hvis man bare én gang har sat sig ind i hvad labber egentlig er for hunde, og ikke hvad man tror de er. På dét punkt adskiller de sig ikke en disse fra bordere, og andre brugshunderacer.

hvad er jeres krav til, såvel som erfaring med hunde? Labradoren: Labben er specifikt avlet som retriever, med en enorm vilje til at behage og arbejde. En af de mest alsidigt anvendte hunderacer idag. Labben er som race idag adskilt i 2. Udstillingshunde, og brugshunde. Udstillingstyperne er de hærdebrede lokummer, brugstyperne er som regel de slankere, mere langbenede hunde, bedre kendt som cykelstyrene. Der er en enorm forskel i egenskaberne mellem de 2 typer. Ellers let dresserbar, og afhængig af type et højt aktivitetsniveau Tolleren har jeg ikke personligt erfaring med, men det er en retriever, dog med store sinds og egenskabsmæssige forskelle i forhold til de øvrige retrieverracer. Siberian husky. I vil virkelig ud at bruge fysikken og jeres tålmodighed med hjemkald hva? Bordercollie: Meget villig arbejder, let dresserbar, højt aktivitetsniveau. Finsk hyrdehund har jeg ingen personlige erfaringer med.

Du har ret. Undskyld Men jeg skrev også min mening her, og tager den gerne igen

Som jeg har argumenteret for i en anden tråd:Den viden der er "rigtig" for dig, er ikke nødvendigvis "rigtig" for mig. Uanset hvordan du vender og drejer den, skal man ud at søge viden og erfaring andre steder alligevel. Og har det fubnngeret upåklageligt i alle de år der har været noget der hed "hund", så kan jeg ikke se hvorfor det ikke skulle fungere nu. Bevares, hundehold er et modefænomen idag, og hvad så? Man har SELV et ansvar, også i henhold til allerede gældene lovgivning, for at erhverve den viden der er nødvendig for at holde hund. At lovgivningen, pga. manglende ressourcer ikek kan følges op på, er så noget man glemmer, fordi "hundekort" er så hipt at debatere istedet. Og jo. Man rammer netop ALLE, ved at indføre noget sådant, uanset hvilken form man laver det i, netop fordi den viden man vil blive tvunget til at få, ikke nødvendigvis er en viden man kan bruge til noget som helst. Hvorfor så ikke nøjes med at konstatere at hunden ikke er registreret, istedet for at indføre endnu en registreringspligt, som ligeledes skal kontrolleres og ligeledes vil kræve ressourcer at følge op på?

Nej. Det mener jeg bestemt ikke jagthundefolk gør. Slet ikke. Hvad angår debatten om et hundekort, så fremgår min mening herom tydeligt i en anden tråd. Utopi For ikke at snakke om en indskrænkning af muligheder af format for alle de der i forvejen ved hvad de vil, hvad de har mellem hænderne, og hvordan de kan håndtere det. Nej. Brug hellere den allerede gældende lovgivning fuldt ud, og giv politiet de ressourcer de mangler for at bruge lovgivningen fuldt ud. Derved ville man rent faktisk kunne nå den gruppe mennesker der skaber problemerne, istedet for at nå ALLE mennesker. Det er trods alt kun et fåtal af hundefolket der skaber de problemer der konstant lægges til grund for at man vil begrænse og ulovliggøre fornuftige hundemenneskers gøren og laden. Hvorfor så ramme ALLE?

SKulle vi nu ikke liiiiige få styr på hvad vi snakker om engang. Jagthunde er ikke avlet til at jage noget bytte overhovedet. Uanset hvilken race vi snakker. Hvad jeg i dén grad vil sætte spørgsmålstegn ved, er hvorvidt de pågældende jagthunde reelt ER jagthunde. Altså bliver trænet og anvendt på og til jagt. Hvis de er dét, så er de også trænet til at standse enhver forfølgelse af vildtet, i det øjeblik vildtet er rejst, eller de får en komamndo dertil. Tvivler dog stærkt på at de pågældende hunde har set en pomeranier som et stykke vildt. Men der er da helt sikkert gået et eller andet helt galt, og hvad der ligger til grund for at et par hønsehunde beslutter at aflive en anden hund, kan jeg kun gisne om. Umiddelbart vil jeg dog tro at ejeren godt har vidst at de 2 hunde havde en kedelig tendens til lignende adfærd. At han så ydermere ikke har formået at standse de 2 hunde er en førerfejl af karat. Nu er jeg selv oprindeligt fra de kanter af, og jeg spekulerer som en gal på om det eventuelt kunne være én jeg kender der har de 2 hunde.... :hmm: Kedelig situation, helt bestemt.

så vil jeg påstå jeres "sag" står endnu bedre, da i i så fald har indgået en lejekontrakt hvor udlejer har givet falske oplysninger. hvis stigningen blev kendt allerede i Januar, burde lejekontrakten have lydt på det reelle beløb. Altså jeres husleje med de 1600 allerede lagt til. At gøre som du har beskrevet er ganske almindeligt kendt som snyd, og ikke lovligt.

Synd for ham, for en så stor stigningmå man ikke føre til effekt. Lejernes organisation kan hjælpe dig videre, og normalvis (uden at kende dine forhold selvfølgelig) er en så stor stigning ikke lovlig. Og da slet ikke hvis man ikke har fået det på skrift. Så få et studiejob du kan holde til. Og før man begynder at undskylde med at det ikek er til at finde et arbejde man kan holde til: pladder! Men man skal ikke forvente at der kommer et job med skånevilkår dumpende. Dem må man selv tage initiativ til at finde. Kommer vel an på ved hvilken boligforening man søger. Kender ikke forholdene i/omkring holstebro, men jeg ved da at der er mere end rigeligt af den slags i/omkring Odense, og jeg kunne ikke forestille mig forholdene er så væsentligt anderledes omkring Holstebro (??) Kender dig ikke, og aner ikke hvad der er gjort/ikke er gjort, men det ovenfor skrevne var hvad der røg ind på lystavlen i første omgang af tanker. En træls situation du beskriver, og uden at kende forholdene helt, er det svært at sige hvad der muligvis kan gøres, men nu har jeg da forsøgt

Når den sover, bimler det jo ikke. Det gør det til gengæld når den begynder at gå rundt for at lede efter et sted at tisse. Det er netop dét der er pointen. Resten af dagen skal den jo så bare ikke have klokke på

ork. Det kan tage lige fra samme aften, og helt til den er fuldt udvokset. Som regel er det vel alt imellem et par uger, og til 4-5 måneders alderen, med en våd periode frem til 10-12 måneder, og så slut igen. 3-4 timer er vel ok for nogen. andre holder sig i 2 timer, og andre igen hele natten. Hvis du vil ha' et lille tip, som måske gør det nemmere: Sæt en lille ringklokke i halsbåndet på hvalpen. Når den begydner at bevæge sig rundt om natten, kan du høre den, og derfor reagere når behovet er der

fodersøg, som skrevet af mibo, kunne være en løsning. Står i ved hunden når det er fodertid? Hvis i gør dét, så lad være. Stil foderet, og giv hunden plads og fred. Efter nogen tid, kan i så fjerne foderet igen. Om det så er et kvarter elelr en halv time spiller vist ingen rolle.

Absolut ikke en kennelklub jeg ville anbefale, af flere årsager. De har ingen kriterier i forbindelse med avl, andet end at de anbefaler at undersøge for de til racen typiske arvelige lidelser. Men ingen egentlige krav. De forlanger dog at hunden skal avlsgodkendes, som den bliver hvis den har en 1. præmie i en unghundeklasse. (for det første: ingen krav til egenskaber, kun udseende, for det andet kan man ikke bedømme om en hund er egnet til noget som helst i en unghundeklasse) De har næsten ingen racer repræsenteret, og man kan derfor med god grund formode at det er en mere eller mindre "fast" gruppe af individer, der styrer showet. (hvilket det også er!) De har ingen kontakt til "brugshunde-miljøet", ejheller muligheder for mental-beskrivelser De er primært bestående af udstillere Der avles uden hensyntagen til FCI-standarden, hvilket betyder at en cocker fra DDH, i bund og grund ikke ligner en Cocker, hvis vi forholder os til racestandarden. (det gør en Cocker nu egentlig alligevel ikke længere, men DDH er ekstrem når man kigger på brugshunde-racerne) Og jeg kunne blive ved.