DKWiechert

Dén holder ikke. Flertallet af hunde i danmark, og sådan set resten af verdenen også, er forskellige jagthunderacer. Primært retrieverracer. Hvad er fælles for de fleste jagthunderacer, og retrievere i særdeleshed?.... : At de ikke må jage noget som helst på egen pote, og at de skal være så bløde i munden at de ikke slår noget som helst ihjel de bærer på. Jeg erkender dog at mange hunde af de racer sagtens kan slå en fugl ihjel, og også gør det. Men jeg vil være tilbøjelig til at skyde skylden for dén adfærd ved dé hunde, på at avlen af dem ikke sker med grundlag i racens egentlige formål. Uanset så bør det ikke være normaladfærd for flertallet af hunde i danmark, at rende rundt og slå ænder ihjel. Hundeejeren kan, bødens størrelse til trods, prise sig lykkelig for at ande-farmeren ikke skød hundene, hvad han/hun faktisk må i sådan en situation.

tja. Jeg bruger også nikon. Et canon duer ganske enkelt ikke hvad angår placeringen af knapperne, for mit vedkommende. Mit er dog et efterhånden temmelig gammelt og "krigsskadet" D50 ENgang når jeg lyster skiftes det nok ud med et d300, ganske enkelt for at få et kamerahus der er tæt på uødelæggelig ( i forhold til så meget andet) Det gamle kamera har vitterlig været med gennem indtil flere "krige" rent brugsmæssigt, og det er så absolut ikke blevet skånet hverken slag, regn, støv, og generel mishandling. ENeste ankepunkt indtil nu, er at det har udviklet en mærkelig raslelyd indefra huset. Jeg ved ikke hvorfra, men umiddelbart har det ikke nogen betydning. Og det undrer mig mere hvorfor det er det eneste der er galt, for med den behandling jeg har givet det indtil videre, burde det have lagt i småstumper indtil flere gange. Er det godt? Tjaaa... Det gør hvad et spejlrefleks skal gøre. Bare ikke så hurtigt som et nyt ville gøre det. Opstarten er dog så hurtig at jeg alligevel ikke kan nå at sætte den for øjet før den er færdig med at starte. Nogen gange sætter jeg den ikke engang for øjet før jeg skyder billeder af. Så jo. Den er hurtig nok. De nyere er endnu hurtigere, med ganske få undtagelser, for jeg har faktisk oplevet at D60'eren der kom for ikke længe siden, på flere punkter var langsommere. D90'eren deler, så vidt jeg husker, sensorer og lidt teknik med d50'eren. Men dén er også passé nu. Objektiver: 55-200 kitlinse 18-55 kitlinse, og et sigma 24-70 F2,8 Det er faktisk sigmaen der primært sidder på, og det fungerer udmærket, selv på længere afstande. Omend jeg gerne ville have "lidt mere" indimellem. Mangler en ekstern blitz, men når jeg tænker over det, så plejer jeg faktisk at gøre alt hvad jeg kan for at undgå at bruge blitz overhovedet. Jeg kan faktisk ikke huske at jeg nogensinde har haft blitzen i brug...:hmm: Men det funker, og jeg har af uforklarlige årsager ikke formået at smadre noget af det endnu, på trods af mine temmelig ihærdige forsøg herpå. Skulle jeg formaste mig til at købe en d300 eller lignende engang, så ta'r jeg nok et kamerakursus også, for det er dér den virkelige begrænsning ligger for mig pt, med det grej jeg allerede har.

Nu faldt jeg over sætninger som: og Indsæt selv andet produktnavn, og få akkurat den samme "tv-shop agtige" sandhed :blink: Sætninger der virkelig er reklametaler, som kan få folk til at se sig blinde på ét mærke, én ting. Istedet for, som du selv, og som jeg gør det, kigger mere på om skidtet overhovedet "passer" til én. Et canon i mine hænder f.eks. duer bare ikke. Har prøvet. Omvendt er jeg ret sikker på at et nikon i dine hænder også vil føles "forkert". forskellene mellem de 2 mærker, er ikke ret store. Og ja. det er yderst fornuftigt at høre folks erfaringer med forskelligt grej, som også er kommet frem. Så kan vi blande andre mærker ind i det også. Og de kan også sagtens "være med". Så er det bare spørgsmålet om kompatibilitet bagud objektivmæssigt, som for canon og nikon aldrig er et problem. Om IS skal være i huset eller i objektivet. FOr mit vedkommende vil jeg klart anbefale at det er i objektivet, hvis overhovedet. Brugtmarkedet, og tilgængeligheden af tilbehør helt generelt. Videresalgsværdi, når man engang skifter begynderkameraet ud med et bedre. Om hukommelseskortene skal være store eller små. Jeg mener de skal være små, og så flere af dem. Tænk hvis det store kort en dag brænder af... helt fyldt med billeder. Det smerter noget mindre hvis det "kun" er et lille kort. osv osv. Men at anbefale en specifik model på baggrund af at "den er enormt nem, og jeg er så glad for den".... Det får man vist knap så meget ud af.

Glem alle de her rosende "reklametaler" for eller imod det ene eller det andet, baseret på at menuerne er simple, eller at den og den har det og dét kamera, og det er bare skie' go'e beldar det ta'r....... De fleste spejlreflekskameraer kan det der skal til. Der er få forskelle, som f.eks. hvor mange billeder pr. sekund et kamera overhovedet er istand til at smide på hukommelskortet. Ofte begrænses det dog nærmere af kortet end af kameraet selv. Et kamerahus er heller aldrig bedre end det objektiv der sidder på. Og modsat mange andre her i tråden, er jeg faktisk ganske godt tilfreds med den typiske 18-55 mm F3,5-? objektiv der følger med. Taget i betragtning hvad det objektiv koster, og hvad det egentlig er lavet til at kunne, så fungerer det sgu egentlig meget godt. Derudover vil jeg så vælge et fornuftigt telezoom objektiv, enten fra kameramærket selv, eller et af sigmas til tider fremragende objektiver, som iøvrigt sjældent koster lige så meget som "mærkernes" tilsvarende gør. Angående alle de her reklametaler for/imod det ene eller det andet: Tag ned i butikken, tag kameraet i hænderne, og se om kamerahuset "ligger godt" eller føles rigtigt. Menuerne finder man alligevel ud af efterhånden som man bruger kameraet, og det bør ikke være pga dem man vælger et mærke.

Jeg troede der med ordene: "DEt må ikke koste en månedsløn" var ment...... ermm.... ja. lidt mindre end de 10000.... For 10000 kan du få mere end "bare" begynder-modellerne med kit-objektiver ved både nikon og canon, som også er de 2 mærker jeg vil anbefale at holde dig til. Beløbet til rådighed til trods, vil jeg alligevel anbefale dig at købe én af de bedre begyndermodeller, og putte resten i sparebøssen. EFter nogen tid får du brug for resten af beløbet, plus lidt mere, til at købe det objektiv du uden t vivl en dag finder ud af du står og mangler. Og så har du jo allerede lidt af beløbt lagt til side

Ih ja. Og hvis han er lige så god til at belyse en sag sagligt som tv2 og den øvrige stand af underholdningsjournalister og programmer i Danmark plejer at være omkring hunde, så bliver det da virkelig seriøst og værd at spilde tid på at se..... eller nowet

Dels det ninjamor har beskrevet, og dels den ganske praktiske del af det at have hund, at man, når hunden er de der 2-3 år gammel, HAR lært den at gå ordentligt, Den ER stabil i hjemkaldet, den ER renlig, den KAN være alene hjemme, den kender rutinerne, og er en del af dem osv osv. Det gør det unægteligt en hel del nemmere for én selv, når man med 2 hunde, reelt set "kun" skal gå og opdrage på én af dem.

Oplysningerne ER allerede på racernes "hjemmesider", i stort set alle hunderelaterede forums, såvel som "ude i verdenen" Prøv at gå ind på Labrador Retriever - Danmarks populæreste jagt og familie hund og læs hvad "formel 1" egentlig dækker over. Alligevel mener mange at de fysisk er istand til at se om en lab er formel 1, eller ej. :hmm: Læs pr-brochuren, hvor det står skrevet at man skal gøre sig overvejelser om hvad man ønsker at bruge hunden til, da racen idag er meget nuanceret. Ja, det er forvirrende, eller rettere: det kan være det. Men også kun hvis man ikke gør bare et minimum af forarbejde. Det tager eksempelvis ikke mange øjeblikkes google-søgning, førend man har fundet de informationer. Det er kun blevet lettere med internettet. Og idag er der ganske enkelt ikke nogen undskyldning for ikke at vide at racen er delt. (eller at formel 1 ikke er = lille, spidssnudet og grim) At det skulle sprede sig til tavleløse også.... hvorfor? Det er ikke min erfaring at labber uden tavle rent faktisk har ret meget med labber at gøre. Og dét er desværre ikke engang nogen fordom Hvad formål skulle det iøvrigt have at lade det sprede sig til tavleløse? Du kan ikke deltage på jagt- og markprøver, ejheller på udstillinger med en tavleløs lab. Lige med undtagelse af Danmarks Jægerforbunds prøver, men det er prøver for alle, og ikke racespecifikke, ejheller sigende om en retievers egenskaber. Det skyldes nu nok mestenddels at alle de der billige labradorhvalpe kun har meget lidt med labrador at gøre. Se blot på hvor mange der sælges som formel 1'ere, "fordi de er jo mindre, de kravler på væggene, er ikke til at styre, og så er de grimme" Ja de er faktisk alt det en vaskeægte markprøvehund fra england så absolut ikke er. Det eneste problem, som jeg irriterer mig over hver eneste gang, er at alle udstillingsavlerne, ihvertfald dem jeg er stødt på, og har læstom hist og her, alle sælger deres hunde som gode jagtkammerater og så videre. Det er bare ikke dét de er avlet til at være, og det er heller ikke billedet man ser af dem i virkeligheden. Sælg nu de hunde som dét de er, eller rettere: put your money where your mouth is, og bevis det. Man ser jo trods alt ikke én eneste opdrætter af jagt- og markprøvehunde, der sælger deres hunde til folk der gerne vil udstille. Det sker bare ikke.

Og det gør alle. Jeg ville starte hvor jeg også ville starte ved alle andre brugshunderacer: Dér hvor de bruges til dét racen er skabt til at lave. I dét her tilfælde på jagt- og markprøverne. Ud at se sig om, lære folk at kende, se hundene arbejde, og få lidt forståelse for tingene, såvel som at skrabe de par navne til sig, som man mener gør et godt indtryk på én derude irl. Så hjem og lave arbejdet lidt løbende. Studere tavler, og se om man kan finde de navne man så småt begynder at kende fra virkeligheden og så fremdeles. Så begynder man at finde interessante hunde, som man så kan begynde at spørge andre folk om, hvordan de syntes de hunde er, folk som har været på jagt ved siden af de hunde osv osv. Det mener jeg nu ikke er noget problem. Medmindre vi antager at alle købere er tumper, der blindt køber alt, ligegyldigt hvad det så end er. Og gør de dét, så kan det hele vist være lidt ligemeget uanset.

Se dét her kan vi til hver en tid blive enige om. Dét har jeg heller ikke. Mine ambitioner er at komme til at stå med en hund der går stabilt i åben klasse, b-prøver. Har man en hund der gør dét, så har man også en jagthund man absolut ikke skal skamme sig over. 1... skriver: én førstepræmie, i en hvilken som helst klasse, er ikke noget af værdi. En hund der går stabilt i en hvilken som helst klasse, ér noget af værdi. g jeg påstår stadig at de ikke har vist noget af værdi. For går man ind og bladrer deres resultater igennem fra officielle prøver, så kan de have et antal 1. præmier. Derom er jeg ikke i tvivl. Men prøv at se på spredningen af dem. Jeg har endnu ikke set en udstillingshund der ikke har flere 0'ere, 3'ere og et hav af 2'ere spredt fordelt i deres lister, med en enkelt 1.præmie hist og her. Det er simpelthen ikke hverken stabilt eller godt. Og jeg behøver vel ikke forklare hvad der udløser et 0 Enhver hund, også en af markprøvelinjer, kan have en off-dag. En enkelt 2'er måske endda en 3'er i hver sæson, er ikke alarmerende i sig selv. Dét sker. Men begynder det at blive mere reglen end undtagelsen, så er der nogle klokker der ringer. Og er man hyppig gæst ved bl.a. retrieverdage, markprøver og lignende, hvor udstillingshundene rent faktisk indimellem dukker op på prøverne, så kan man se det billede hér, i virkeligheden. Det værste er de kredse hvor de jager dualpokalerne...... Med en brugsprøve som brugsdelen...

Nope. Der er frit slag. Og som tillæg kan jeg sige at det hedder jagt- og markprøver. Brugsprøven er ved retrievere én prøve, som er adgangsgivende til selve prøvesystemet. Formålet med brugsprøven ved retrievere er at vise at hunden er baselt dresserbar, og at der bare sådan nogenlunde er styr på den. ALtså siger brugsprøven intet om hundens brugsegenskaber, den fastslår blot om det kan forsvares overhovedet at lade hunden deltage på prøverne, som i de fleste klasser indeholder delelementer hvor hunde skal arbejde side om side.

tut tut. Ingen udstillingskrav. Og igen. Hvorfor tror man at jagt- og markprøvefolket skulle udstille deres hunde, når dét de er oppe imod er en tolkning af standarden der går mod dét en lab burde være for overhovedet at kunne udføre sin egentlige funktion. Hvorfor er det vigtigt? Jagt- og markprøvefolket ved sgu godt hvor "grimme" deres hunde er, i forhold til dét man ønsker at se i udstillingsringen. De sælger så heller ikke deres hunde som udstillingshunde. Tværtimod så vil mange af dem direkte fraråde køb af deres hvalpe, hvis køber interesserer sig for udstilling. Dertil er hundene, som det er nu, ganskeenkelt ikke egnet. Problemet er langt større den anden vej rundt. Der er ikke nogen lab, der formår at begå sig i udstillingsringen, som har bevist noget som helst af værdi på jagt- og markprøver. Og det går først helt galt med dem der mener de har en Dual-hund... Men standser det udstillingsfolkene i at sælge deres hunde som "hunde med fremragende brugsegenskaber" og detder ligner? Næh.

Du kender så tydeligvis heller ikke forskel. Dét der er så forkert som noget overhovedet kan være. Du får ganske enkelt ikke en nemmere hund at have med at gøre, end netop en labrador af engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer. Englænderne har alle dage avlet mod ekstremt bløde og letdresserbare hunde, med et enormt pleasergen. Og det får man så også i dén grad, når man vælger en formel 1. Formel 1 betegnelsen dækker over en hund af rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer Ikke andet. Og betegnelsen stammer iøvrigt fra overskriften på en artikel skrevet om markprøvesporten, en flok hundejere og deres specielt selekterede og importerede hunde af helt specifikke brugslinjer. Det handler IKKE om udseendet, ejheller om fart eller andet.

Det er noget værre sludder du skriver hér. Og du har tydeligvis ikek læst hvad jeg skrev. Labradors af jagt- og markprøvelinjer er oftest fuldstændig formålsløse at stille i en udstillingsring. Du får lov at betale gebyret, men de gider dårligt nok kigge på din hund, endsige bedømme den. En udstillingslab på markprøver.... jovist bedømmes de, og præmieres efter hvad de viser, men til reel ærligt jagthundearbejde, er det ikke den slags hunde man skal have, dels fordi de bare ikke arbejder godt nok, dels fordi de ikke kan arbejde alene grundet deres fysiske fremtræden og størrelse, og dels fordi selv HVIS det skulle lykkedes at finde en sådan hund, der både kan og vil arbejde, hvor længe tror du så den kommer til at holde? Og mentaltesten er fuldstændig meningsløs.... til alle labber.

Labradoren skiller sig ud fra mange andre racer, ved at være så splittet som den er. Du ønsker både at udstille og markprøve labradoren. Til hvilket jeg svarer at det ikke vil være formålstjenstligt ved labradors. Du ønsker ligeledes at mentalteste labradors, til hvilket jeg svarer at mentaltesten og ønskeprofilen for labrador IKKE er skabt til at vise dét en labrador egentlig burde være. Hvis du hiver en lab af markprøvelinjer ind i udstillingsringen får du et "tak fordi du betalte, farvel". Hvad er så formålet, andet end at spytte penge i kassen? Brugshundeklassen på udstilling er ikke for brugshundene i dén race. Og det er vel at mærke ikke fordi jagt- og markprøvelabberne ikke overholder standarden. Det gør de fleste, nogle bedre end andre selvfølgelig. Men udstillinger ved lab idag dømmer efter noget helt andet end dén type der rent fysisk er istand til at udføre det arbejde de alle burde være avlet efter at udføre. Ønskeprofilen bedømmer en lab der selvstændigt tager initiativ til at jagte småvildt, og fange det, højere end en lab der gør hvad den burde: Sidde stille, og vente på at få lov til at apportere. Ligeledes bedømmes en lab der reagerer på høje lyde, ved at se sig omkring efter faldende vildt, ned. Hul i hovedet, og ikke fremmende for dét der i første omgang er racens forcer.

Jeg vil anbefale at du udtaler dig om en race du rent faktisk ved noget om. Labrador er tydeligvis ikke en sådan race.

Lige med labber er der hverken udstillings eller markprøvekrav. Og begge dele i én hund, kan du ikke forvente at finde ved labrador, dertil er racen ganske enkelt for splittet. Hvilket betyder at man skal sætte sig ind i racen, og finde ud af hvad man vil med sin avl, inden man overhovedet får købt sin første potentielle avlshund. Og mentaltesten er for netop labrador retriever (og andre apporterende jagthunderacer, fuldstændig meningsløs. Den er forkert skruet sammen, og ønskeprofilen som er lavet, er tydeligvis lavet for hunde og ejere der lever i "villa-boblen", og ikke for den trænede apportør.

Jeg tror også du har misforstået ét og andet. Jeg er ihvertfald sikker på der er et par ting du ikke har tænkt på. 6-8000 kroner er hvad en hvalp med tavle, efter jagt- og markprøvepræmierede forældre koster. Vel at mærke "alt inklusive", dvs forarbejdet med selektion af avlsdyr gennem et par år, både på papiret og irl, Sundhedschecks og meget mere. Hvad er en hvalp efter forældredyr der ikke er selekteret efter deres kvaliteter værd? Med andre ord: hvor meget kan du forvente at få for dem? (ren salgspris, naturligvis inklusive lovpligtig chip) Hvad vil du bidage til racen med? (Har forældredyr og deres afstamning bevist deres værd som den apporterende jaghund racen nu engang er og bør være avlet til at være) Hvad vil du give videre til dine hvalpekøbere? (En hvalp avlet til potentielt at være en god repræsentant for racen, indeholdende de egenskaber der kendetegner racen, eller vil du give dem noget andet?) Hvad har du at byde på mhp. "fortræningen" af hvalpene? Er du sikker på at du kan give de her hvalpe de bedste forudsætninger for at blive dé bedste repræsentanter for racen? Eller er du tilfreds med at være én blandt mange avlere af "noget der ligner"? Min mening, og min anbefaling, er soleklar. Vent. Jeres tæve er den første hund i har haft, så jeg vil antage at i faktisk ikke helt er klar over hvad en labrador egentlig burde indeholde. For racens skyld, lad være med at putte flere udefinerbare labradorlignende hvalpe i verdenen. Der er nok af dén slags, både med og uden tavle. Hvis i virkelig "vil" det der med at avle, så slå koldt vand i blodet, nyd jeres hund som den er, uden hvalpe, og begynd istedet at finde ud af hvad en lab egentlig ér for en størrelse, hvad de egentlig er lavet til at gøre, og begynd at snakke med de folk der ved noget om den slags, skab kontakter, og få noget viden. EFter en tid kan i anskaffe jer en tæve mere, træne denne, og afprøve denne, og finde ud af om den overhovedet har noget der er "værd" at avle på. Så kan i bruge et år eller 2 på at finde lige netop dén hanhund der måske vil være istand til at komplimentere tævens egenskaber, og SÅ kan i sætte hvalpe i den, bidrage positivt til racen i én eller anden retning, og rent faktisk være stolte af det produkt i sætter i verden. Det andet i har gang i, kan jeg, undskyld udtrykket, ikke tage seriøst. Tværtom så gør den slags mig lettere irritabel, for labradoren er så skøn en race, og ubetinget én af de bedste apporterende jagthunderacer der findes, såvel som én af de mest alsidigt anvendelige racer. Desværre så avles der fuldstændig skamløst på racen, og de egenskaber der skabte labradorens ry i første omgang, går fløjten hver gang den slags sker. Er det dét man vil?

1. Der findes ikke hvid labrador. 2. Jeg vil råde jer til at vente til næste løbetid. Dét her er en "hovsa" løsning, og dét er, stamtavle eller ej, et enormt dårligt grundlag at starte på. Der avles lort nok i forvejen, uden man behøver bidrage til det gennem dårligt planlagt avl. 1. Den kan ikke ligne en formel 1. Den kan derimod ligne en lab, og det gør det meste der er lab i også. 2. Det koster at lave gode hvalpe. Ofte er det faktisk en underskudsforretning, og særligt ved labber, som ikke just er en dyr race i anskaffelse. Tavledyr af markprøvede avlslinjer, med alle sundhedstests gjort, og et par års forberedelse ifm. avlen, koster "kun" mellem 6000 og 8000 kroner. Udstillingslinjerne koster sikkert et par tusind mere, men det er så også dét. Igen: vent, og forbered et evt kuld noget bedre.

En hund hjælper ikke på dén slags. Dem der virkelig vil ind, skal nok sørge for at den hund ikke udgør en trussel, og dét gør det ikke alene formålsløst at have hund i huset, det er desuden synd for hunden selv. Der er, som jeg ser det, 2 muligheder. Flyt, eller sikre dit hus bedre. Det sidste er i bund og grund ikke såsvært, men det kan anbefales at hyre en konsulent til at rådgive om den slags, før man går igang, for det kan faktisk spare en hel del penge og tid for dig. Grundlæggende drejer det sig om at alarmanlæg skal være internt, og af en slags der går igang og melder til vagtværnet i samme milisekund som den aktiveres. Den skal ligeledes melde selvom nogen tager strømmen. Dørfølere, rumfølere mv. Man kan med forholdsvis få følere, få dækket hele huset af, og til en pris, inklusive vagtværn, der er til at betale. få ryddet krat, buske og hegn de steder hvor de skaber arbejdsro og ly ved huset, få aftaler med naboer osv.

ja det ka jeg se Jeg undrer mig bare over alt det så mange mennesker mener de har behov for efterhånden, bare for at træne hund. Hvad i alverden er der pludselig galt med den gode gamle line, og en lommefuld godbidder?

En tavle i sig selv, uanset hvor den kommer fra, giver ikke sikkerhed for noget som helst. AT tro dét, er en temmelig stor fejl. Har man købt en hund der viser sig at være alt andet end hvad man troede man købte, så ligger fejlen næsten med sikkerhed ved én selv, for så har man ikke brugt tavlen til dét den er der for: som et arbejds- og selektionsredskab. Har man ikke brugt tavlen til dét, så ja. Så er tavlen værdiløs.

Jeg må indrømme jeg til tider bliver temmelig forundret over alle de knaldgeniale redskaber man kan købe, og endnu mere overrasket når jeg ser alle de ting man bare må eje.... Senest så jeg denne, i hf's annoncemarked: Det var da genialt. Hvis man har en hund der trækker, så trykker man på knappen, som hunden reagerer på ved at stoppe med at trække..... Træning af lineføring er da vist i dén grad passé! Og den "dims" kan gøre det endnu bedre: Dét var da smart. Tænk på alle de træningstimer man sparer, når man skal til at træne dirigering osv... Lige hvad man ikke vidste man manglede.

Det er meget tænkeligt. En af mine venner har været udsat for den samme "behandling". Hér gik det dog endnu længere end "blot" i et forum, for hér forsøgte den anklagende part endda at sprede rygtet indenfor DRK, ved at starte et sted i "toppen". Altsammen fordi den anklagende part ikke kunne finde ud af at levere et par dummyer tilbage. Man kan kun gisne om hvorfor man så åbenbart ønsker at ødelægge andres navn og rygte, ved at bringe hele fora's sind i kog. Om det er tilfældet hér skal jeg ikke kunne sige, men at have modpartens navn på, uden at give denne mulighed for at forsvare sig, er ikke værdigt. Hverken for TS, eller HF.

Ja. Vi har brug for at folk handler, når de ser mishandling af dyr. Men ikke ved at hænge en person ud for en handling, denne ikke er blevet dømt for. Jeg har efterhånden set det en hel del gange, også herinde, at man har haft så travlt med at fordømme folk, med navns nævnelse, at man helt har glemt at høre den anden side af historien. Ofte ser tingene lidt anderledes ud end det lægges ud hér.