DKWiechert

Kommer an på hunden. Den sidste hund kunne ikke have været mindre interesseret i godbidder, træklege og alt i dén dur. For ham var et simpelt "dygtig" og en gang uglen rundt i pelsen dét der skulle til for at belønne hunden, indledningsvist. Motivationen er svær at give et bud på. Hvis dét jeg laver med kræet er noget kræet får noget ud af, noget der giver mening for den, så er man allerede halvvejs. Resten kommer når man har fundet ud af at få formidlet til hunden at den så absolut er verdensmester, ligegyldigt hvad den bliver udsat for. I det specifikke tilfælde, hvor der ikke er fart nok på hunden, er det vel værd at minde om at ingen apportør må få lov at hente alt, hver gang. Snør støvlerne, let måsen, og gå selv ud at hente et par apporter, mens hunden er sittet af. I returløbet, hvis det ikke går stærkt nok, kan man jo hjælpe den lidt på vej, og ganske enkelt rende væk, så snart hunden har samlet op og har vendt sig om mod én. Det samme kan iøvrigt gøres mens hunden er på vej ud, og hvis det kniber lidt med den spontane opsamling. intern konkurrence kan virke ganske fænomenalt. to hunde der arbejder samtidigt, i det samme område. Dén kan bare være temmelig risikabel, og forudsætter at hunden faktisk ved hvad den skal, og ikke mindst ikke skal/må.

Apport fra hånd, og træklege? Jeg har enddog meget svært ved at se hvordan du kan indlære en apport fra hånd ved at læge trækleg med hunden. Særligt eftersom kræet aldrig vinder jf. ovenstående. Det mener jeg også er meningsløst. Har hunden f¨ået sit-kommando, så betyder det nødvendigvis sæt dig og bliv siddende til du får andet at vide.

Det er nu ikke sandt at det er gammel overtro. Og det er slet ikke sandt at det er en rest fra jægere der ikke vil belønne. Der er mange måder at belønne på. Og jeg kan ganske enkelt ikke forstå hvorfor man vælger at belønne på en måde der indebærer en risiko for at ødelægge hundens funktion som apportør, når nu man har så mange andre muligheder istedet. Har man en hund der er for løs i munden, kan man bruge trække/ruskelege for at lære den at holde bedre fast. Ikke langt derfra og til at kræet holder for fast om tingene.

Ruskelege og labber hører ikke sammen. SLet ikke når ønsket er at få en apportør ud af træningen. Ruskelege kan være knaldgod belønning, ingen tvivl om dét. Men man løber risikoen at hunden bliver hårdmundet. Særligt ved levende vildt den før eller siden vil komme ud for at skulle hente. En hårdmundet labbe er særdeles uønsket. En hårdmundet labbe der fungerer som apportør er intet mindre end værdiløs.

du fryser bare fuglene ned efter brug. Det forlænger "levetiden" lidt. Men hvorfor bruger du ikke bare skinddummyer til det meste af træningen, og så en gang imellem smider et par fugle og kaniner? Skinddummyer kan du købe ved drk til deres arrangementer. 10 for 400 eller deromkring, sidst jeg kiggede.

Helt enig med Jane. Penge ud af vinduet.

matadoravlsgrænsen gælder, uanset om du er privat eller erhvervsopdrætter. Bare der er DKK-tavle på. Iøvrigt er kennel ikke en beskyttet titel, og har intet med dét at gøre. Og matadoravlsgrænsen er forskellig fra race til race. antalsmæssigt store racer, må et individ producere mange hvalpe. FOr antalsmæssigt er det stadig kun en meget lille del af den samlede bestand. ANtalsmæssigt små racer betyder så også at et individ ikke må producere så mange hvalpe. Desværre forhindrer en matadoravlsgrænse bare ikke, at opdrætter bare flytter over i en anden klub, og fortsætter med samme hund. Det er der flere eksempler på. Dén der står klarest for mig er indenfor de islandske fårehunde

Og så er der matadoravlsgrænsen også. Kræver stadig at hunden bruges til avl med stamtavle, hvis man vil have nogen forhindringer. Uden tavle, ingen grænser.

Vandreture og diverse lejrbaserede aktiviteter har jeg haft hund med. Godt nok ikke i telt men derimod i bivuakker af forskellige slags, uden problemer. Et simpelt jordspyd e.l. for en sikkerheds skyld, og min jakke at ligge på. I rigtig koldt vejr røg kræet ned i bunden af soveposen, med lynlåsen i bunden åbnet nok til at hans hovede kunne stikke ud hvis han gad dét.

2 bare pletter på albuerne..... er du sikker på det ikke bare er slid?

Du kan stille den, som noerby skrev, i en begynderklasse, hvis du har de lyster. Jeg vil påstå det ville være at modarbejde dig selv og din træning med hunden, hvis du gør det med en 6 måneders hund. Ahhhh... sådan fungerer det nu ikke. Bedømmelsen bliver tilpasset.... sådan da, ikraft af at det kun er c-prøver. c-prøver bruges til at få testet om det man har lært hunden, nu også fungerer, INDEN man stiller hunden i de officielle stambogsførende prøver. De bruges til rutinering af hunden, og så videre i dén dur. Af samme årsag vil man kunne se hunde der kun liiige er klar til tingene, og hunde der har prøvet det 100 gange før. Bedømmelserne bliver også derefter, da man vil give lidt længere line til en ung og uerfaren hund. Men indholdet ændres altså ikke. Intet. Det er en hvalp. Hvis du har gjort tingene ordentligt, så er den snart klar til en brugsprøve. (tidligst om 2 måneder. Opad ingen begrænsninger) Men nu og hér er det altså en hvalp. Der forventes ikke noget af sådan én. Man kan håbe på at den kan huske tingene, og gøre tingene osv. Men der er næppe ret meget der "sidder i skabet" endnu. Som jeg har skrevet mange gange, så brug de arrangementer til at lære hunden at kede sig. Lær den "ro". Når hunden er gammel nok, og du har fået trænet den ordentligt, så skal du nok få rigeligt at se til. Indtil da er det eneste du kan bruge de arrangementer til, at lære andre folk at kende, at se hvad der sker på prøver, hvordan det fungerer osv, og så at lære din hvalp at kede sig og forholde sig rolig. Og netop "ro" er så enormt vigtigt at lære sin hund.

I know. Også derfor jeg skrev at hunden, i princippet, ikke kan stilles på hverken brugsprøve eller til markprøver.

Ikke duel-dag men duAl-dag. Uofficielt arrangement der består af både skue og markprøver. (c-prøver) 2 ting, deraf navnet: dual-dag SOm regel vil der blive afholdt brugsprøve også. Din hund er 6 måneder. Den kan dermed, i princippet, ikke stilles til hverken markprøver eller brugsprøve. Til skuet kan du stille den, hvis du har de lyster. Hvad der forventes af din 6 måneders hund til en dual-dag... tja... intet... udover at den kan holde sin mund, lade være med at rende ud i markprøveområderne, og lade være med at strinte andre steder end i lufteområdet.

amstaff og pitbull er i amerika én og samme ting. Og selv om man gerne ønsker dem fremstillet som værende adskilt, så ER ophavet akkurat det samme. Blandinger hvori lab indgår, plejer som regel også at gå galt helt generelt set, på én eller anden måde, i én eller anden udstrækning. Man kunne argumentere med at det skyldes at man forventer labbens milde og tålmodige sind "smitter af" i blandingen, hvad det logisk nok ikke gør mere end blandingens andre racer, men derimod får en blanding med labbens udseende, og et helt andet sind. ELler varierende grader heraf, naturligvis. Meeeennnnn.... bedømt udfra hvad jeg har set, hørt, læst og fået fortalt rundt omkring, må der være mere end bare dét bag. Derudover beskrives blandingen som "den ultimative beskytter". En hund der uden tøven vil standse indtrængende i "dens" hjem. Velbekomme.

Jeg er nu ikke det mindste overrasket over at 2 gravhunde, ejet af lidt ældre mennesker, reagerer som du beskriver det. Gravhunden er, ganske som rigtig mange andre hunderacer idag, en enormt misforstået race. Folk er pinedød nødt til at få øjnene op for hvad hundene faktisk er skabt til, og så iøvrigt lade være med at anskaffe sig sådan en hund hvis ikke de kan tilbyde hunden det.

Ro på!!!! Kræet er 10 uger. Den har ikke styr på ret meget andet end at sove, spise, lege og skide endnu. Og ikke nødvendigvis i hvilken rækkefølge den gør tingene. Det vigtigste du kan bruge tiden på lige nu, er imo at få skabt dén ide i hovedet på hvalpen, at alt det skægge sker lige omkring og med dig. Kontakt, og allerede nu kan man med fordel få listet hjemkald og fri ved fod ind ad bagdøren. Det "nemmeste" er at komme ned i hvalpehøjde og kravle rundt med hvalpen. Hvis du har fuglevildt i fryseren, så lad den lege lidt med en død due, præsenter den for forskelligt vildt osv. Men undgå at få skabt nogle dårlige vaner, ved at begynde at forvente at dyret kan hente og bringe noget som helst på kommando. Dén slags kommer først EFTER du har etableret et godt hjemkald. Og dét har du ikke med en 10-ugers hvalp. Indtil da, så er alt den kommer hjem med, kun en leg som den skal roses for.

Jeg kan sagtens se (og forstå) det du skriver RSB. Men jeg må lige pointere at en udstillingsgolden absolut ikke er nemmere at bruge som førerhunde eller alt andet for den sags skyld, end jagtgoldens. Det er en misforståelse af karat at jagtgoldens "kører så højt" og alt andet i dén dur, at de bliver for livlige. Det er også en misforståelse af karat at den eneste forskel mellem de to typer, er at udstillingsgoldenen er langsommere og mere rolig. Den forskel jeg lægger vægt på er helt andre egenskaber. Eager to please, let fundet tænd og sluk knap, blød mund, og en fysik der sætter hunden istand til at arbejde hårdt i al terræn, hele dagen, uden at belaste led og muskler FOR hårdt. Arbejdet er hårdt nok i forvejen uden at hunden behøver antage amerikaner-proportioner. Det er netop retrieverens egenskaber som apporterende jagthund fremavlet i england, med engelske værdisæt der har gjort at retrieverne over én kam idag er så populære som de er, til stort set alle opgaver man kunne tænkes at bruge hund til idag. Dé egenskaber forsvinder i meget stor grad i dét øjeblik man ikke gør sig anstrengelser for at avle efter værdisættet for en apporterende jagthund. Man får ganske enkelt ikke en blødere, mere omgængelig, og lettere dresserbar hund, end en hund avlet efter egenskaberne de skal have som apporterende jagthunde. Og hér er en brugsprøve (lidt lineføring, lidt fri ved fod, et bliv, et hjemkald, og en apportering af en selvvalgt apportgenstand man selv kaster) ganske enkelt ikke godt nok. Brugsprøven er at betragte som en hvalpeklasse. EN adgangsbillet til egentlig træning. og ikke en disse andet. Så er der udstillernes kval-prøve. Ren dummyprøve. Jamen hurra. hunden kan hente en dummy på land og i vand. Og ligner så'n nogenlunde den rigtige race. Jamen så må man da stille sin hund i udstillingsringen...... i brugshundeklassen. Unødigt at sige at der ikke bliver stillet andet end udstillingshunde i dén klasse, med en enkelt undtagelse i ny og næ, med dét resultat at man endnu engang ikke får bedømt de faktiske brugshunde i racerne. Og så de dér dual-pokaler osv. "jamen jeg har en dualhund, for det har jeg pokal for" nej kære ven. du har formået at få hutlet din kommodekøter igennem unghundeklassen/begynderklassen på en prøve, fået 1. præmie for dét (sammen med et hav af andre hunde), du har så tillige stillet hunden i en ring på samme dag, og fået en god bedømmelse dér.......... Men dit kræ er stadig værdiløs som apporterende jagthund, og derfor ikke en dualhund (dét findes ganske enkelt ikke. Måske for 30 år siden, men ikke idag, ved hverken golden eller labber) Og så er det ikke engang alle steder man ebhøver en unghundeklasse for at være på listen over mulige dualpokalmodtagere. Nogle steder er det nok man stiller til en brugsprøve og i udstilling samme dag. ak ja. Om folk udstiller eller ej, og hvilken hund de vælger at have, er jeg egentlig ligeglad med. Jeg kunne dog ønske mig at man undlod at tro at brugsprøver og kval-prøver siger noget om hundens brugsegenskaber. FOr det gør de så absolut ikke

Det eneste brugsprøven fortæller er om hunden er baselt dresserbar. og ikke en dyt mere. Kvalprøven viser ikke stort mere heller. Og at nøjes med dét, og at mene at dét viser om hunden har brugsegenskaber, bider sig selv i halen. Resultatet ser vi jo overraskende ofte ude i den virkelige verden. Årsagen til at jeg finder udstillingerne mindre "værd" end den anden vej rundt er meget simpel. STandarderne tolkes. Dèt kommer vi ikke uden om. Idag præmieres en hærebred kloringolden højere, end en mere agilt bygget gylden golden typisk bliver det. Ikraft heraf præmiere du uden at tænke på at hunden skal være "fit for function". Sidstnævnte er englænderne begyndt at tænke på igen. Heldigvis da.

En rigtig god idé at udstille alligevel? Nja.... både og. Goldens er lige så delt som labberne er. Og stiller man en jagtgolden i en ring, skal man være heldig med dommeren for at få en vurdering af hunden der fortæller noget som helst andet end at dommeren ikke kan lide en retriever der er bygget så den rent faktisk kan udføre det arbejde den er lavet til. Og selvfølgelig er markprøverne en god idé. Det er dér en retriever beviser at den er udstyret med de egenskaber racen burde være udstyret med. Hverken brugsprøve eller kvalifikationsprøven gør dét. Ejheller andre former for brugssport. Men jeg giver dig helt ret i at hunden som minimum burde bevise sit værd i én elelr anden sammenhæng. Jeg vil dog ikke anbefale at det er andet end hvad racen burde være skabt til. For der er så forb***** meget lort derude, der ikke egner sig som apporterende jagthunde, fordi det er så nedprioriteret idag som det ér. Og dét finder jeg er en skam... for racen som helhed. Ikke rigtigt. Du kan bare ikke bruge hunden i avl indenfor dkk bagefter. Men spørgsmålet er hvorfor man vil avle udenfor DKK, når nu der er DKK tavle på kræet? Dét giver ingen mening, medmindre man ønsker at begrænse sine egne muligheder, og ikke mindst sine kommende hvalpekøberes muligheder.

luk nu røven. Har dog aldrig set nogen være istand til at fylde en tråd med flere intetsigende og fuldstændig usammenhængende indlæg end dig, snuseren. Det kan da ikke være rigtigt at det skal tage dig SÅ lang tid at komme af med galde over at det for en gang sin skyld har været muligt at "få noget klaret" her i danmark, istedet for stædigt at tilsidesætte enhver sund fornuft, fleksibilitet og hjælpsomhed, hvad du med al ønskelig tydelig absolut ønsker helt forsvundet ud af lille danmark. Bare ærgeligt at alt faktisk fungerer bedre de efterhånden forsvindene få gange danmark, og dennes beboere, hopper et årti eller 2 tilbage i tiden, og siger: "det ordner vi lige, når nu du alligevel er her", istedet for at fortsætte i den triste og meningsløse moderne version: "det er ikke mit bord, det kan ikke lade sig gøre, og det vil jeg bestemt ikke"

Få lige styr på dine fakta engang snuseren. Dansk hunderegister (herefter DHR) er ganske vist en forening. I ordets sande og fulde betydning: Flere grupperinger samlet om ét formål, i ét fællesskab. Hér er formålet at varetage det praktiske arbejde med at registrere hunde, og deres ejere i danmark, i henhold til gældende lovgivning. Foreningen varetager dette arbejde på vegne af justitsministeriet. EFtersom det er dem der varetager det praktiske arbejde med registreringen, vil jeg nu vove at påstå at de HAR indflydelse på registreringen. Ja.... og??? hmmmmmmm....nej... Oooog heller ikke... Det gør det sådan set også. Så længe du ikke har misligholdt ejerskabet. For det kan man rent faktisk når det drejer sig om husdyr. (herunder også hund) Politiet har ikke noget med DHR at gøre, og ingen betjent kan lege bestyrer i DHR. Skil lige skidt fra kanel engang. Der kan vel kun være sund fornuft i at det vigtigste, i første omgang, må være om en hund bliver registreret eller ej. Hvis besidderen har ventet 1-2 eller flere år, er i dén sag uvæsentlig. Om registreringen klares direkte ved DHR, eller om man lader den lokale betjent elelr hvad end man nu har, "lige ordne den for én, nu man alligevel er der", er da også fuldstændig ligegyldig. Og lige hvad en stambogsførende klubs regler har med dét her at gøre, kan jeg dælme ikke se. Og da slet ikke relevansen i en sammenligning. ...Meedmindre en anden lov er blevet relevant. Der ér en lov der siger at et husdyr overgår til anden mands eje, hvis denne har haft dyret i sin varetægt igennem et nærmere specificeret tidsrum (som jeg selvfølgelig ikke kan huske. jeg kan dog huske at det faktisk ikke er særlig længe), forudsat naturligvis, at man, hvis det drejer sig om en "hittehund" har forsøgt at fremlyse dyret. Hvis hunden har været i anden mands effektive eje i mere end 2 år, hvad brokker du dig så over? Hvis du mener hunden har været ejet uretmæssigt i mere end 2 år, så må du jo tage den i retten. Småsager koster ikke noget (set i det store perspektiv ihvertfald) Dét der giver ingen mening... prøv igen. Ja da... Jeg kalder den slags for konspirationsteorier. Sjældent noget reelt anvendeligt indhold i sådan nogen. Alt det du har skrevet indtil videre, forklarer stadig ikek hvordan hunden blev omregistreret mere end 2 år efter den skulle være blevet det, og da slet ikke hvordan i alverden det at den så åbenbart ér blevet omregistreret nu, er skyld i sådan en mildest talt usammenhængende harme. Måske det kunne hjælpe på forståelsen hvis du kom med nogle anvendelige oplysninger, istedet for at køre på med beskyldninger til højre og venstre, uden nogen umiddelbart forståelige sammenhænge?

Ja. det er manglende socialisering. de skal ud at hilse på alle regndråber der findes i en tidlig alder, inden de er for gamle, for ellers er der bare slut-lukket for ny prægning........ ej. Efter min overbevisning er hunden på dét punkt, akkurat hvad man gør den til, og sjovt nok også hvad man også selv er/viser. Selv den mest regnsky hund, vil i de rette hænder i en periode, ret hurtigt finde ud af at det er fløjtende om det regner eller ej. Sjovt nok finder selvsamme hunde hurtigt tilbage i regnsky rutinen, lige så snart de er tilbage i hænderne på ejeren...

Arhhh.... Det HAR nu med prøver at gøre... rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer :blink: Og egentlig er det ikek ret svært at udrede dét til at betyde at hundene i afstamningen (stamtavlen) skal være avlet på engelsk/irske hunde, der er jagt- og markprøvepræmieret. naturligvis vil 2 importerede hunde fra england/irland, give afkom der er af rene engelsk/irske linjer (forudsat englænderne/irerne ikke har blandet andre landes linjer ind i det tidligere). tager man 2 hunde der er dansk afkom af importer af rene engelsk/irske linjer, vil afkommet af disse i teorien også være rene engelsk/irske linjer......................... Men!!!!!.................. avlen vil ikke være med samme værdisæt, og prædikatet derfor forkert. Englænderne (jægerne og jagt- og markprøvefolkene) har alle dage avlet mod ekstremt bløde og letdresserede hunde, med et enormt pleasergen, og en hvis selvstændighed i arbejdet, såvel som en ret lettilgængelig tænd og slukknap. Hundene skulle, ikraft af deres arbejdsområdes udseende og indhold derovre, være villig til, og have evnen til, at kunne rende langt, for virkelig mange skytter, virkelig længe, uanset om der var et stengærde, et trådhegn eller andet i vejen. Ved forhindringer skal hunden ganske enkelt forcere uden at rende uden om. (det betyder over, under, igennem). Det kræver unægteligt en stor stor vilje til at arbejde for føreren, at være jagthund derovre. Af selvsamme årsag kan man kun ryste på hovedet når folk mener det er fordi deres hund er en formel 1'er at de ikke kan styre den. Man får ganske enkelt ikke en hund der bliver lettere at træne og have med at gøre, end netop en formel 1'er. Danske jagtlinjer har igennem lang tid været avlet meget meget skarpe, hvorfor kan jeg kun gisne om, men idag er det mere de brede lokummer der fastholder dén avlsretning. Velnok primært fordi man mener det gavner i en anskudssituation hvor hunden er scweisshund. Jagt- og markprøvelinjerne idag går mere i retning af hvad de engelske linjer "står for" Enkelte er begyndt at se om de kan avle stand i labrador... Endnu et idiotisk eksempel på at man burde have valgt en anden race til at begynde med, istedet for at ødelægge én af de velnok mest velrenomerede apporterende racer.

Som guanomo skrev.