DKWiechert

Dét syntes jeg egentlig ikke.... Til gengæld er jeg overbevist om at folks tolerance, og folks evne til at blande sig uden om ting der ikke vedkommer dem, tilnærmelsesvis er skrumpet ind til det rene ingenting. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige at folks realitetssans kan ligge på et meeeeget lille sted... Et knappenålshovede er idag ganske enkelt for stort til at beskrive hvor lille et sted dén sans kan ligge på... For 20 år siden, var der ikke én eneste der undrede sig, endsige udtrykte/viste harme ved at jeg og mine kammerater stod i et supermarked, med knive i bæltet, ved at købe de sidste fødevarer ind til den forestående tur ud i det grønne... Idag skal jeg da bare prøve at hive en lommekniv op af lommen i byen, så skal der nok være nogen der reagerer. Dengang var vi bare en flok raske drenge, igang med forberedelserne, idag er man en potentiel knivmorder i 90 kunne jeg som bette knejt sagtens gå tur med min relativt store blandingshund (udstillingslab-størrelse, give or take), ja jeg kunne sågar stå midt i parken i den by jeg boede i dengang, og træne hunden, uden line, uden alt.... Ikke én så skævt til dét. Faktisk fik jeg dengang masser af positiv respons for de ting jeg trænede dengang... Idag kan et barn end ikke gå tur med en hund, uden at det er uansvarligt, og heelt ude i hampen... Okke dog, jeg kunne blive ved i dét her emne. Topic: Om jeg samler op.... tjaaa..... AFhænger af hvor jeg er.

forhåbentlig kun soft delete... Taler af erfaring med en mod der i dén grad misbrugte sine rettigheder..... og slettede beviserne bagefter :blink: (er heeelt rolig. Normalt har du styr på den slags)

Nej... dén del er de færdig emed længe inden. Labber er bare først ved at have styr på den ene hjernecelle de har, når de er omkring de 3 år. De er sent færdigudviklede mentalt set. Ja jeg kender dem. Om det er en fordel... Tjaaaa...... Jeg bruger dem ikke. Jeg fodrer på plænen. Bare ud med foderet i en bred vifte, og lad kræet arbejde for føden. Og elelrs træner jeg. Og leger med hunden, og er sammen med den.... Min hund foretager sig ikke noget "alene". Det er smag og behag med de aktiveringsbolde... Jeg gider dem ikke, for de støjer, og er bare generelt belastende for mig, syntes jeg. SÅ nej. Hunden får ikek sådan noget gejl. Andre syntes de er ganske fantastiske. Vælg selv :blink:

Njahh. det kan du så helelr ikke, for en ældre hund, er et helt andet sted mentalt, end en hvalp vil være.. Nej. Det er alt for kompliceret, og der er alt for mange muligheder for fejl. Når du hælder mad op til hunden, så gør det raslende, og synligt, og kald på hunden, når du kan se den er på vej. Når du er ude at gå, og hunden tydeligvis ER på vej hen til dig, så kald på den, og gør dig mææægtig interressant, så du er stensikker på den komemr HELT hjem... Og så videre i dén dur. Kald kun, når du er sikker på succes. Leger hvalpen lige, elelr er på vej et andet sted hen, så kan du ligeså godt lade være med at kalde, for den vil med stor sandsynlighed ikke reagere alligevel, og dermed er der ingen succes. I bund og grund er det "bare" at dele tingene op i enkeltdele, og indlære dem i baglæns rækkefølge... Start med at indlære aflevering. Derefter indlæres det at bære på tingene, mens hunden bevæger sig. Hvor den så afleverer tingene, splitsekundet inden den alligevel ville have spyttet tingene ud på jorden (hvis ikek det var fordi du havde bedt den om at aflevere til hånd inden) Så er det at samle op, bære, og aflevere Og sidst er det at rende ud, bringe hjem, og aflevere. Næhhh... tror jeg ikke.... Betyder det noget??? Jeg mener... den er jo færdig med at træne/arbejde, og den får bare lov til at få frit løb, alt det den vil i et par minutter. Og gerne samtidig med at du hjælper den med at "spasse helt ud". (med andre ord, du skal absolut være ligeså tosset og se lige så tosset ud som dén er. Det ER nemlig sjovt!!) ..... Det er nemlig lige akkurat dét den lærer.... Bold = sjov og ballade Dummyer og vildt = seriøst arbejde. Forudsat du kan lade være med at bruge dummyerne og det kolde vildt, til andet end træning :blink:

Dét ville jeg nu ikke være så skråsikker sikker på :blink: For jeg har faktisk (næsten) udelukkende haft omplaceringshunde. Dvs. hunde med diverse problemer fra tidligere familie. Den yngste af dém har været 7 måneder da jeg fik ham. Kun én gang har jeg haft en hvalp. Men jeg ved hvordan de folk jeg "hænger" med gør. Og jeg kan se hvad der virker bedst. (de er næsten alle labbe-folk, og de fører deres hunde på jagt og på jagt- og markprøver) Naturligvis er det også en lidt subjektiv vurdering.... men så alligevel. Nej. Hvis dét bliver nødvendigt, så er det fordi du har fejlet i indlæringen af hjemkald. Dunk dig selv i hovedet og sig "dumme mig" 500 gange, og start forfra med hjemkaldet, før du går videre. :blink: Og glem du bare fjerene. Tag ud til en retrieverdag et sted, og køb en stak skinddummyer. 10 for 400 plejer de at koste. De har den helt rigtige størrelse til træningen også. (større end man skulle tro var "rigtig") Og så indlærer du en apport "bagfra". Jeg er ikek god til at beskrive sådan noget, så det ser simpelt ud. Men prøv at søg efter "baglænskædning, apport" elelr lignende. Prøv også herinde. Mener Ninjamor har skrevet noget om det et sted. (hun er nu ganske god hende ninjamor :blink:) - og efter hver træning, er det ikke en god idé at have en ting den forbinder med leg? Som f.eks nakohunde. Når de finder noget så, tager deres ejer en ting frem, som de forbinder med beløning simpelthen. Tjoo. EN godbid er nu helelr ikke af vejen. Ulempen ved en genstand er at det ret ofte er "ruskelege" man benytter sig af. Ruskelege ifm. træning, og en apportør, er ikke en god idé efter min mening. For labber er dét at få lov at hente og bringe, faktisk belønning i sig selv. Det er dét de er genetisk bestemt til at gøre. AT hente og bringe. Jeg ville så tage en bold på en snor med, og kaste en "belønnings-kastelegeapport" til hunden. Dvs en ganske almindelig gang kasteleg, hvor kræet får lov at spasse helt ud, knaldapportere, og rende hoverende rundt med den dersens sjove bold på en snor..... Hvis du forstår hvad jeg mener

Det er en fordel, ikraft af at det er nemmere, og ikraft af at man bare ikke står og råber kommandoer til sin hund, når man er ude på jagt. Det gør man bare ikke. Det skræmmer jo vildtet, og generer alle omkring én. Også alle ikke-jægere der er i nærheden. Iøvrigt er det sjusket. Det er også lettere for hunden at identificere en kommando, udfra fløjten. Ligesåvel som at acme-fløjterne fåes i forskellige tonehøjder, så man kan undgå at stå og dele kommandoer ud til alle hunde. Hunden reagerer kun på "den rigtige" fløjte. ACme fløjterne har den fordel at de har et nummer, så skulle man tabe en fløjte, så køber man bare en med samme nummer. (Jeg bruger 211½) Du kan, og bør begynde træningen allerede nu. Afleveringer, og dét at bære ting, leges ind. Hugger hunden en tøffel i gangen, så lad være med at sige nej. Lad den dog komme helt op i fjæset på dig. Lad den kravle rundt på dig, og dele dens "bytte".... når den så stikker tøflen helt op i gabet på dig, så tager du den lige så forsigtigt, og siger "tak", og stikekr hunden en masse ros og måske en godbid. "neeeeiiiii hvor er den fiiiiin da.... dyyyyygtig hund...... nååååårrrhhh"" Klappe klappe kæle.... Vupti... I løbet af kort tid har du fået en stensikker, rolig aflevering HELT inde ved dig, leveret ganske gratis, uden nævneværdig indsats.... Apport er en sammensat øvelse. Faktisk en kompleks en af slagsen. vent med dén, for den er bygget op af flere dele. (hvoraf én del er afleveringen fra før) Fri ved fod og lineføring, jamen ned på alle fire, og kravl ved siden af din hvalp. Sig en masse mærkelige ting til den, i så venlig og legesyg en stemme som muligt. AFfind dig med at den napper i din næse mens du gør det. Kig den bare i øjnene, og hold kontakt til den. Går den lige ved siden af din næse, så er den rrriiiigtig dygtiiiiigggg....... Lige splitsekundet inden kræet ser den dersens græstot, som bare er suuuperinterressant.... SÅ siger du "fri", rejser dig, og fortsætter hvadend du havde gang i.... I løbet af næsten ingen tid, har du herved fået både "kontakt", lineføring, og fri ved fod (hinter) leveret, ganske gratis, og udelukkende ved leg. Først glidende, og noget senere kommer de egentlige komamndoer på. Men meget af dét (hvis ikek det hele) kan de fleste trænere sagtens hjælpe dig igang med.

Jamen det var så lidt da. Al træning (næsten) er med fløjte. Hverken med triller eller andet fancy. Bare en simpel Acme 211½ fløjte hér. En fløjte er bare en erstatning for kommandoerne. Der er ikke noget særligt ved at benytte en sådan. Typisk indlæres fløjtekommandoerne sideløbende med de almindelige verbale træningskomamndoer. (elelr lidt derefter) Lidt "ad bagvejen" så at sige. Eksempelvis kan man ligeså godt fløjte "stop", hver gang det falder naturligt at hunden skal sætte sig ned/standse, med blikket rettet mod dig. Der gives så naturligvis kun belønning, hvis kræet så rent faktisk stopper og kigger på dig. Ligesom der kun fløjtes for stop, hvis du er sikekr på at hunden rent faktisk vil gøre det. Der skal være succes HVER gang, under indlæring. Hjemkaldsfløjt kan ligeså godt føres på, hver gang man hælder mad op til hvalpen..... Mad og lab = sikekr hjemkald, HVER gang. Faktisk er der ikek så mange komamndoer den skal lære. "Stop" "hjemkald" og "områdefløjt" (bruges til at fortælle hunden at den skal koble hjernen til, for nu er den cirka dér hvor vildtet faldt, under en dirigering) MEre "fløjt" er der ikek i retrievertræning :blink:

Øv... Dér kender jeg ikke nogen. Nåh. Hvorom alting er, så tag ud, kig, og få dig et par gode snakke. Det er den bedste mulighed for at sortere skidt fra kanel. Og husk nu: Du bestemmer selv hvad/hvem du vælger at høre efter. Slå hjernen til, brug fornuften, og tænk tingene igennem...... derhjemme! I ro og mag. :blink:

Husk nu at snakke med folkene også. Ring derud, aftal at du kommer og overværer en træning eller 2. (eller mere!!) Og efter træning, så tag dig tid til at snakke med folkene derude, omkring hvad deres "værdier" er i træningen, og hvad dine ambitioner er osv.... Nu spørger jeg lige. Hvor i landet er det?

Både goldens og labber. Flattere "er bare sådan" Man må træne i DRK uden en tavle.... Man kan bare ikke gå til prøver med hunden. Og skulel der være pladsmangel, på holdet, så er det tavlehundene først. SÅdan er dét.

Man spørger dem pænt :blink:, så plejer de at være mere end villige til at sende hvor som helst hen. Overskuddet fra salget, går jo til et godt formål derovre (labrador rescue) John Weller selv (ham kan du møde inde på forummet jeg linkede til, er iøvrigt en fantastisk hjælpsom og rar mand, med en enorm viden og erfaring om labberne. :blink: De steder jeg færdes, tager man godt imod alle. SÅlænge de er gode venlige mennesker, med en interresse for at træne deres hunde op på ordentlig vis. Er det fuldstændig uerfarne menensker, så er der typisk "en elelr anden" venlig sjæl, de hægter sig lidt på, og får lidt ekstra støtte og vejledning fra. Man får, som man fortjener, siger man jo. "Nyjægere" er der jo også ofte et elelr andet med. (Og særligt fordomme om hvordan de modtages) Går man ind til "sagen" med et åbent sind, er man oprigtigt interresseret, og prøver man virkelig på at få noget ud af at være der, så har jeg endnu tilgode at se én blive "udstødt"... Men jeg erkender blankt at er det en eller anden "möchtegern" som dukker op som en anden idiot, og så absolut ikke forsøger at lære noget, elelr forsøger at få etableret bare en smule social kontakt med trænerne, og de andre deltagere efter træning.... Tjaaa.... Så er jeg nok heller ikke den der beredvilligt går igang med at hjælpe. Indledningsvist jo.... men på sigt.... næppe.

Nej. Dét gør jeg så absolut ikke. Jeg har givet udtryk for at der ER individer tilstede, som gør brug af diverse hårde metoder, som der absolut ikke er grundlag for. Men de er individer, og ingen tvinger en til at høre efter dem. Og det ved enhver med en smule forstand og/elelr fornuft jo, så absolut ikke holder vand. Jeg er iøvrigt interresseret i at vide hvem denne "højtrangerende" person er. Gerne via PB, hvis du ikek vil ud med det offentligt. Det er det. Men sådan er det uanset hvad og hvor man tager hen. SImpel fornuft, skulle jeg mene :blink:

Tjaaa... EN hund der ikek er "færdig", forstået på den måde, at en hund der ikke rent træningsmæssigt, og træningsrutineringsmæssigt (dvs. kold vildt osv) er stabil, afprøvet, og sikker, vil meget hurtigt kunne blive presset over evne hvis man slæber den ud på reel jagt. Varm vildt, og den stressfaktor der ER tilstede på reel jagt, har ikek så få gange ført til hunde der tygger og gnasker i vildtet, hunde der "ligepludselig, ud af det blå" begynder IKKE at lystre signaler... Hunde der kører for meget op. Hunde der ikke udfører arbejdet ordentligt. og så videre. Mange hiver gladeligt en 1 års hund med ud. Kræet har dårligt nok prøvet koldt vildt, og slæbes bare med, og forventes at kunen apportere en hel dag... Nogen gange går det godt, men efter hvad JEG kan se "derude", så er der tale om middelmådige hunde jeg selv aldrig kunne drømme om at anvende, fordi de ganske enkelt ikke "leverer varen" Eller der er tale om hunde der slet og ret rent jagtetisk set aldrig burde anvendes. Oftere bliver der tale om hunde der slet og ret "brænder ud" iløbet af ganske få år. Eksempelvis ser vi jo de folk der nærmest med vold og magt bare SKAL have deres hund med i unghundemesterskabet ved retrieverne.... De hunde ser man måske et år elelr 2... Derefter forsvinder de bare. Man ser dem aldrig mere, hverken ude i den virkelige verden, til prøverne, eller til træning. (hundene brænder en sikring, fordi der er blevet gået for hurtigt frem) For ikek at forglemme at man, hvis man tager en alt for ufærdig hund med ud, meget hurtigt kan komme til at få smadret "roen", som er enhver jagthunds vigtigste disciplin. En god jagthund, kan bare ikke trænes op på under 2 år. Uanset racen. Så er der et hav af mennesker der mener noget andet, men lige akkurat dén udtalelse vil jeg betegne som en af de største sandheder i jagthundeverdenen. Og netop med labradorerne, så tager det altså bare lidt længere, før de er færdige i hovedet. mellem 2½ og 3 år, sådan cirka. FØr dét, ville jeg ikke slæbe en lab med ud, og forvente at den rent faktisk skulle yde noget. De "lette" fugle der skydes og som falder lige foran, maks 10 meter ude, i "sikkert" terræn, kunne jeg finde på at sende en ung hund (ældre end 1 år og indtil 2/ 2½ år) efter. Men alt andet, aldrig i livet. En ung hund må gerne tages med. Men så er det for at lære den "ro". Og ikek meget andet.

Du SKAL træne derhjemme. Men at tro at man kan alt selv, og ikke har brug for noget sparring, råd og vejledning, og alt det andet en klub giver en, er noget... hvad hedder det nu..... dumt?? tåbeligt??.... find selv et ord der passer bedre ind, for jeg er lidt blank ligenu :blink: Det kan man ikke, og det HAR man brug for... Medmindre man er villig til at acceptere at hunden bare aldrig bliver som den burde blive.... Omvendt finder man sådan set aldrig ud af det, for man ved ikke hvad man reelt KAN opnå med en hund. Man ved slet og ret ikke hvad der er muligt. Det er en fordom. Nogle steder er der givetvis enkelte trænere, der underviser sådan. Altså ÈT individ, hist og hér, der mener det er sådan der skal læres og trænes... Men dem kan man jo bare "gå udenom" så at sige. Også derfor jeg skrev at jeg ville anbefale dig at tage derud og kigge, og snakke med trænerne osv, inden du melder dig til, for at se om stedet passer til dig. Iøvrigt er dén slags træning et stort "nogo" i DRK helt generelt. (selvom man sikkert stadig vil kunen finde en træner hist og hér der stadig bruger den slags) :blink: Host host!!! Dansk Retrieverklub er sjovt nok klubben for retrievere.... Træningen i retrieverklubben, forudsat at du melder dig til et markprøvehold naturligvis, er jagt-træning for retrievere. Altså racespecifik træning, med trænere med ekspertise indenfor retrievere (herunder også labrador retriever.) Jo mere jeg lærer (og jeg har altså arbejdet rimelig seriøst med hunde siden '90, hvor jeg startede med den første til konkurrence), jo mere grund ser jeg til at være med i en træningsforening/klub/sammenslutning... Ikek fordi jeg kan lære kræet alt dér, selve indlæringen og rutineringen foregår, uanset hvordan man vender og drejer det, stadig derhjemme. Men i klubebrne får man tingene præsenteret, vist, forklaret osv. Og man får afprøvet om det man har brugt den sidste uge på, nu også rent faktisk fungerer. Man får andre øjne på tingene, og får en flok sparringspartnere, såvel som kontakter til mangt og meget.. ALt det ovenstående er, for mig at se, uundværligt, og forbandet meget værd.

Og ellers er der naturligvis min favoritbog over dem alle: A simple approach to gundog training, af John Weller (ikke den amerikanske John Weller btw.) Der er absolut kun godt at sige om den bog. Og så er den endda rimelig letlæst og absolut ikke en mursten af en bog. Henvender sig primært til lab-folket, men er anvendelig af/for alle. Hér kan læses om den: Labradors A simple approach to gun dog training og Her kan den købes: Books & DVDs - Furbabies

Jeg kan kun på det kraftigste fraråde at du begynder at træne det hele på egen hånd. Det er af egen erfaring jeg siger det, og ikke "bare" noget jeg siger :blink: Meld dig til træning ved DRK. (Dansk RetrieverKlub) men tag lige ud at se på stedet først, og snak med folkene, så du kan danne dig et indtryk af om det er et sted du passer ind. Er det ikke dét, så tag den næste DRK på listen. AF mere "overall" litteratur, er der Michael Sands "Jagthundens træning". Den dækker en stor del af aspekterne omkring det, og forklarer sådan rimelig godt hvorfor en given ting er vigtig at tænke på, og huske på. Generelt er det rimeligt fornuftige metoder han skriver om. Men der er også en del punkter hvor jeg må erkende at han ikke helt er opdateret. Når du endelig kommer igang, så tag den med ro. EN labrador er ikke færdig i hovedet førend den er omkring 3 år gammel. Før den er 2, og har grunddressuren helt på plads, og oparbejdet noget træningsrutine på både koldt vildt og dummyer, bør den slet ikke komme med ud. Det kan ødelægge mere end det gavner at slæbe en "ufærdig" hund med ud, for tidligt. Og så er du nødt til at tage en beslutning. Vil du have en apportør, der excellerer i sit arbejde, eller vil du have en hund der kan det meste til husbehov. Begge dele får du ikke. (Jeg ville vælge en fremragende apportør, og så tage en anden hund til drevet)

:shock: Dét kan ik' passe.. Kig liige efter én gang til... :lol: Det er nemlig ikke en kamp, der er værd at tage. Man skal bare huske at sørge for, at der ikke ligger noget i hundehøjde, som de ikke må tage. I bund og grund en ufattelig nem opgave, skulle jeg mene

Jeg spørger igen: Hvad laver du med hunden, for at give den noget fornuftigt at bruge hjernen til? Nej. Hverken samvær med andre hunde, aktiveringslegetøj, leg, nusning, eller gåture er hjerneaktiviteter, og opfylder så absolut ikke en labradors behov. Til gengæld er der så meget fysisk inde i hverdagen, at det nok ville være enddog en meget god idé, at lade hunden få et timeout i løbet af dagen. Giv den et par timer, hvor den ganske enkelt skal forholde sig roligt, skal "kede" sig. Jeg vil anbefale dig at gå igang med egentlig træning af hunden. Giv den noget der for den er meningsfyldt at lave. Det være sig egentlig jagttræning for retrievere, eller lydighedstræning, rally-o eller hvad man nu finder sjovt...... ...så længe hunden får brugt sit hovede til noget fornuftigt.

Hvad laver i da af hjernearbejde med hende? At en hund gøer, gør den kun af én årsag: Den får noget ud af det. Jeg tvivler på nogen kan holde ud at ignorere det væk, men jeg ville sikkert sætte hunden af i dens kurv, når situationerne opstår. Ellers belønne den, når den er rolig og ikke-larmende. Generelt lære den at det er meget bedre at være stille, end at være højlydt. Og så iøvrigt give den noget fornuftigt at lave i dens hverdag. Hverken aktivitetslegetøj elelr gåture, ejhelelr hundemøder, er "noget fornuftigt". I har jer en jagthund. En hund der er skabt til at blive brugt. Ikek en sofakartoffel. :blink:

Jagthundens træning (tror jeg nok der står.... hardcoveret er ved at være... ja det er faktisk næsten helt væk...) Daterer sig i 5. oplag 1975. Første oplag i 71 hvis jeg kigger rigtigt.. Og et hav af jagtartikler, og jagthundetræningsartikler (hele jagtmagasiner) helt tilbage fra ´24.... Overraskende for mange, er det hvad der idag ofte refereres til som "gammeldags metoder", ikke repræsenteret i noget af det gamle litteratur jeg har stående. AF mere moderne bøger er der bl.a. jagthundens træning af michael sand. 1. oplag 03 Det er lidt både/og i dén bog imo. Heri behandles også tvangsapport. Heri skriver han bl.a. dette om tvangsapportering: Der følger naturligvis en gennemgang af forskellige øvelser til de forskellige trin. Indledningsvist lægger han dog meget stor vægt på, at det naturligvis kun kan være nødvendigt for hunde der ikke er lidenskabelige apportører (navnligt stående hunderacer. f.eks. Retrievere bør der ganske enkelt ikek være problemer med)Øvelserne han giver et bud på, er jeg så ikke helt enig i. (sådan forholder det sig ofte i dén bog)

Hvaaaad???? Hjem??? Nuuu??

Gør hun?? Jeg aner det ikke, jeg læser ikke den slags bøger :lol:

Nej du skal netop IKKE lade hende springe op. Du skal jo netop forhindre hende i at gøre det, inden hun overhovedet har tanken at hun nu vil hoppe op. Foregribe begivenhedernes gang. (dét er iøvrigt ét af hundetræningens genveje til sikker succes)

Det er begge stående hunde, og iøvrigt hunde man så absolut bør bruge til noget fornuftigt. Korthår (ihvertfald de linjer jeg kender) har tendens til at være lidt blødere af sind end weimaranere.

Jamen jeg er helt enig. AF samme årsag har jeg for en gangs skyld jo netop også lagt ud med et indlæg, hvori står hvad "jeg og min jagtlitteratur" mener en tvangsapport reelt er. Havde jeg ikke dét, ville én snakke i øst, mens jeg snakkede i vest. :blink: