Louise_J

Hvor er de fine! Jeg har ledt og ledt efter Hurttas gamle, brede halsbånd, men har efterhånden givet fortabt. De her ser brede ud. Er de meget stive? Cajsa har et neoprenhalsbånd fra Ezydog, det er meget stift.

Er jeg den eneste der tager til DGI-stævne i Randers og ikke til Odense den 25.? Mingus skal have debut i senior med kæresten og jeg melder nok Cajsa til i letøvet og har det sjovt med hende

Overfald ødelægger SÅ meget. Jeg kan nærmest ikke huske hvor mange gange Mingus er blevet overfaldet til træning. Den ene gang endda af formandens hund! Og ja, det sætter dybe spor. Mingus er selektiv og sær, nogle hunde knuselsker han, andre hader han.

Ej undskyld, jeg havde da læst dit indlæg helt forkert :stupid: Enig i at med hanhunde er der intet der taler for at bruge dem unge i avl. Tæver skal man selvfølgelig ikke vente med at bruge til de er 6 år, men hanner tager jo ikke skade. Jeg tror ikke der findes mange hunde der får 0/0 ved 4 års scanning og slet ikke 7 års. Men man håber jo at jo senere hunden får det, jo senere vil hvalpene få det, sådan lidt firkantet

Han er en rigtig flot hanhund og hende der har ham, virker meget fornuftig og seriøs. Mht. at vente og se hvalpe an, er det bestemt en god idé. Endocardiose kan vise sig tidligt, men jo senere hunden får det, jo større chance er der for at den dør af aldersom og ikke sygdommen. Ift. SM er det vist ligegyldigt. De to andre sygdomme man tester for er EFS/CCS, og de er nemme at undgå, da der findes gentest. Er begge forældre fri, er alle hvalpe per automatik også fri. Er en af forældrene bærer, kan der komme bærere i kuldet, men aldrig syge hvalpe. Så lige præcis de sygdomme har ret ukomplicerede arvegange, heldigvis. Talte engang med den dame, hvis datters cavalier havde lidt af EFS, og det var slemme beretninger hun kom med.

På papiret er det den perfekte race. Jeg har aldrig mødt én i virkeligheden, der var både frygtløs, sporty og hengiven. Mange er nervøse, reserverede eller dovne, også mange med stamtavle. Mingus kommer ret tæt på temperamentet, men for dælen det har krævet hårdt arbejde. Som 8 uger gammel skreg han når han mødte andre hunde, og trak sig fra fremmede mennesker. Ikke lige det man forventer af en race, der beskrives som frygtløs Har mødt enkelte der var frygtløse, men de har været FOR tilbagelænede (den kategori har Mingus tilhørt, hans drive er først for alvor kommet i 6 års alderen). Mingus er lige fyldt 7 år.

Racen er hårdt ramt Jeg elsker racen, men der er en god grund til at jeg kun har én. Jeg ved godt jeg "bare" har været uheldig, for min Mingus fejler (så vidt vides) ingen af de racespecifikke sygdomme. Men jeg har svoret at jeg ikke skal have en cavalier før der er fundet en måde at teste for SM. Men den dag Mingus ikke er her mere, er jeg ikke sikker på jeg kan modstå fristelsen for en cavalier igen. De ER bare noget specielt, og jeg har aldrig mærket det helt specielle cavalier-blik hos andre racer, selvom jeg er glad for mine to andre hunde. Men samtidig anbefaler jeg den faktisk aldrig når der der bliver efterspurgt racer, da jeg mener den har alt for mange udfordringer. Både med sygdom, men også meget med deres temperament.

Hmm, om tysk er bedre, afhænger vist af hvem man spørger. Efter jeg i en cavaliergruppe på FB havde nævnt at jeg havde mistet troen på at avle sunde cavalierer og deres aktivitetsniveau, blev jeg kontaktet af en opdrætter. Hun påstår bl.a. at de har sundere hjerter i Tyskland. Mens andre igen påstår, at DK er et foregangsland som andre lande kopierer, fordi der er blevet hjertescannet i så mange år. Så jeg må blive dig svar skyldig på det punkt ift. hjerte. Alle lande er lige meget på bar bund mht. SM.

Kan din opdrætter ikke hjælpe eller sætte dig i kontakt med nogle der kan?

Godt de vælger DKK :5up: Selvom DRU har adopteret DKKs hjertescanniner, går der mange år før de er på samme niveau. I Danmark er det kun muligt at få scannet HVIS der er mistanke om SM. Derfor skal man til udlandet. Men som skrevet er det ikke muligt at vurdere om hunden vil udvikle SM senere hen, selvom den bliver scannet fri. Det er derfor sygdommen er så ubeskriveligt lumsk Heldigvis er der rigtig meget fokus på det, især i udlandet, hvor der forskes meget. Men sygdommen er stadig en gåde. Et tysk studie har vist, at cavalierens kranie vokser meget senere sammen end andre brachycephale racer, måske er det derfor racen har problemer med SM. Undskyld, nu blev det lidt SM-nørdet

Ej hvor er det nogle fine løb, og hvor er det fedt at hun ikke river nogle pinde på det lange ligeud stykke til sidst. I bliver ustoppelige i 2014 :5up:

Voksne cavalierer er oftest ret efterspurgte, så man skal være hurtigt ude. Et godt bud er cavalierklubbens omplaceringsliste: http://www.cavalierklubben.dk/hvalpe-/voksne-hunde-soeger-nyt-hjem.html Den er dog tom pt. Ellers ville jeg kigge på de forskellige opdrætteres hjemmesider, især de store opdrættere, som ofte beholder hvalpe der viser sig ikke at leve op til forventningerne. Mht. syringomyeli, findes der ingen test i dag. Hunden kan scannes (cavalierklubben arrangerede for nyligt scanningstur til Berlin) men det giver desværre kun et øjebliksbillede. Hunden kan i princippet få sygdommen en måned senere Jeg håber inderligt at der snart kommer en gentest, for ellers er den sygdom en tikkende bombe. Husk at gå efter én der er entet er testet fri (eller fri via forældrene) for EFS/CCS.

Nemlig, og det ophæver lige præcis hendes uartighed :blink:

Tak, hun er en lille krudtugle, men bliver forhåbentlig rigtig god med tiden Sært med Cajsas video - men nu er den offentlig.

Hendes uddannelse fejler i hvert fald ikke noget, Lone Greva og Hund og Træning. Måske kan du få en prøvetime eller komme og se hende undervise et hold inden du melder til?

Cajsas har slalom har rykket sig helt vildt i år, hendes slalom er gået fra ingenting til helt fantastisk! Det er bestemt min kærestes fortjeneste (og til dels vores træner som knækkede koden for hvordan den skal trænes). Vi bytter lidt hunde på kryds og tværs, han har fået lov at træne med Mingus der nu er senior, og så hyggetræner jeg lidt med Cajsa ind i mellem. I går var første gang jeg træner med hende i over 1 år, hun var så sød, selvom hun skrider midt i et bagkryds fordi hun skal have et stykke lommetørklæde Men se lige den slalom :banan: Lulu var overraskende sød. Hun blev fastet i går pga. dårlig mave, så eneste belønning var et dødt dyr. Men hun var glad alligevel :hjerte:

Den larmer stadig når hun graver i den (for det skal man jo) men ikke nær så meget som plastikburet :blink:

Hun er den sjoveste hund Nej, hun sover i en kattehule (katten er ikke helt tilfreds, den jeg har købt som erstatning er åbenbart ikke af samme standard )

Det er vist også før blevet fastslået, at Lulu er en löwchen 2.0; den nye og vildere udgave af løve Det hele rettede sig da vi flyttede og hun fik lov at komme i sengen. Hun sover i sin hule om natten, men kommer lige op med et stykke legetøj om morgenen, bare lige for at vise hvor glad hun er

Vær du glad for det, jeg har altid været vant til B-hunde - så kom Lulu og var frisk kl. 04.30 Nu er hun afrettet, og sover gerne længe :blink:

Du har i det mindste en god grund til ikke at være i form

Not gonna happen Hun glemmer alt hvad hun har lært, så tror desværre ikke noget kan bryde hende. Det er ikke så meget at hun stikker af, for der kan jeg ofte stoppe hende med et Ah-ah. Det er mere det at hun går i snus lige ved siden af mig og ignorerer mig fuldstændig indtil hun synes at nu er hun færdig. Der har jeg så begået den dumme fejl at belønne hende når hun så endelig tilbyder kontakt. Så det har træneren skældte mig ud for

Vi har lige haft sidste træning. Jeg går på vinterpause med blandede følelser. Lulu er gradvist gået mere og mere i barndom (Bider ting i stykker, jagter katten konstant osv.) og det påvirker vores træning. Hun er direkte pinlig og løber hen og forstyrrer de andre hunde. Det meste af tiden hun snuden i jorden og har mistet hørelsen. Meget frustrerende. Især fordi hun er så fantastisk når hun så endelig koncentrerer sig. Hun er hurtig og søger rigtig fint frem. Jeg ved godt hun sikkert bare er i en eller anden fase og forhåbentlig bliver bare nogenlunde normal igen, men for dælen hun er en køter sommetider. Træneren skruede bissen på og råbte af hende og bar hende hen til mig; Lulu syntes da bare det var skæg og ballade alligevel Nu får vi forhåbentlig noget selvtræning inden jul, for skal afprøve at have hende i snor så snart et moment er færdigt, så hun ikke får mulighed for at tage på tur. Håber det hjælper.

Hun lyder (surprise) lidt som Lulu. Hun virker heller ikke specielt begejstret når vi skal ud. Og hun er lige kommet i en "Det er kun mor der duer"-periode, så hvis kæresten skal ud med hende selv, skal hun som regel bæres ud i entréen for at få sele på. Når hun først har fået sele på, er alt fint, og hun går glad og friskt til, både ud og hjem. De dage hvor det har regnet meget, skal hun bæres ud, for hun vil faktisk hellere tisse på gulvet end ud i regnen Hun er ude at gå to gange dagligt, eftermiddag og aften. Da hun var yngre og mere aktiv (læs: ulidelig), var hun løs på boldbanen hver morgen med kæresten, mens jeg gik tissetur med de to store, resten var små tisseture enten i fælleshaven eller på den anden side af vejen. Nu er vi flyttet til et hus med have, så der får hun afløb for sin spurt-trang :blink:

Lulu var en køter til træning; havde krudt i røven (måske fordi hun ikke var afsted sidste uge pga. dyrlægebesøg), forstyrrede den hund vi trænede med (prøvede at stjæle dens guffer på balancen) og var et snusemonster. Men i arbejdsmomenterne var hun super sej. Og jeg fik en lillebitte video af vores forkryds: