Louise_J

Hvis det ikke er for besværligt, må du gerne sende den til mig. Det er bare ren nysgerrighed, jeg har droppet at søge om skåneklasse, da Mingus bliver alligevel senior til november.

Jylland kan jeg ikke lige hjælpe med. Men i sommers lejede vi det hyggeligste sommerhus på Sjælland (Sejerø Bugten). Vi måtte have alle tre hunde med og noget af haven var indhegnet. Det var tilmed super billigt, vi gav 2500 for en uge i højsæson.

Det er bare en vildt spændende og hyggelig proces at planlægge en hvalps ankomst -al den glæde og forventning Da jeg fik nummer tre, gik det så hurtigt og var helt uplanlagt, at jeg slet ikke fik mulighed for at glæde mig inden helvede brød løs Udstillingstypen er den absolut mest udbredte, fordi det er dén de fleste vil have. Det manglende kendskab til den skarpe opdeling mellem jagt og udstilling, spiller helt sikkert også ind. Men selv hvis alle var klar over det, ville de fleste stadig vælge den store lyse ud fra devisen, at den skal være sofakartoffel og pænt vente på at familien har tid til den. Det vil en udstillingsgolden sandsynligvis finde sig i, omend den selvfølgelig stadig håber på bedre tider og ellers "lider" i stilhed. Det vil en jagtgolden nok ikke, den ville blive en pestilens.

Hvis det ikke er smerte der får hvalpen til at stoppe med at trække, hvad er det så? Mine to voksne hunde går pænt uden at trække, og det er lært med andre metoder end ryk i linen. Så det er absolut ikke et valg mellem det usunde træk og ryk i linen.

Ja Karla bliver forvandlet til verdens ubetinget mest sociale og venlige hund når hun er i løb - glemmer aldrig da Cajsa troede Karla ville slå hende ihjel, og så ville kræet bare lege med hende

Dominans har intet at gøre med bidehæmning/opkørt hvalp.

Sådan har jeg det også! Jeg håber alt hvad jeg kan på at den lille er klar næste sommer, så jeg kan få mine lyster styret

Lyder spændende :5up:

Jeg har også brugt at stoppe op og vente når linen bliver stram, samt uanede mængder godbidder. Da det er så vigtigt at være 100% konsekvent med at stoppe op, har jeg "snydt" lidt. Når hunden skal gå pænt, har den sin almindelige sele på. Når vi er steder hvor jeg ved hunden vil have svært ved at koncentrere sig, og det vil blive et helvede for os (træningspladsen, gågade, skoven), får den halsbånd på. Så kan hunden trække lidt, og man ødelægger ikke den daglige træning. Jeg har aldrig været den store fan af hundeskove og den slags, og når man har hunde der ikke er gode til at gå løs, er halsbåndet en god løsning, så hunden får lidt frikvarter Jeg har desværre ikke lørt Lulu at gå pænt, havde ikke forestillet mig at sådan en lille hund kunne trække så meget Men når man går med alle tre hunde, er det der gå pænt-træning lidt vanskeligt. MEN det er usundt for hende og skide irriterende for mig at hun trækker sådan, så nu trænes der impulskontrol i stor stil og så skal der indkøbes et godt bredt halsbånd, så går vi i krig

Du er så besværlig! Jeg tror altså ikke der findes en race til dig, som ikke er lidt et sats. Synes du skal være en pudel-dame (apporterende jagthund og slet ikke selskabshund)

Tarveligt du liiige kom med rettelsen, for du ER altså den perfekte løveejer! Der er i hvert fald masser af modspil i Lulu - jeg har aldrig skældt Mingus og Cajsa ud, Lulu får skældud hver dag og tænk, hun lever stadig Jeg kan godt lide at hun bare ryster det af sig og ikke bliver "ked af det" som de andre. Der var samme bøvl med racer inden du fik Johna, jeg tror du må have noget med pels. Kromfohrländer var også på tale dengang? Godt nok er den ruhåret og lidt skarp (og grim), men i hvert fald en arbejdsmaskine. Jeg vil allerhelst have en korthåret hund, men racerne med pels har nu engang de egenskaber jeg vil have. Og Lulu er nok langhåret, men pelsen er nemmere at holde end Mingus'.

Ø-boer?? Bortset fra det, kan jeg slet ikke forestille dig med en ft. cocker. Du er sådan én der skal have en hund du kan skændes med og konkurrere i hvem der kan råbe højest på agilitybanen

Hmm, det har jeg så til gode at høre - altså bortset fra at hun er sød selvfølgelig, dem får vi heldigvis masser af når først de kommer sig over klipningen og rent faktisk snakker med hende

Bare rolig, jeg er sikker på du ikke vil høre noget som helst negativt med en hvalpeklippet löwchen. Vi får derimod en masse "Ih hvor er det synd for den" og "Nøj hvor er den grim" - man må nemlig gerne kalde en hund grim når den er klippet åbenbart

Jeg er sikker på der er flere der har deres löwchen kortklippet end i løveklip. Herinde er jeg vist den eneste der har løveklip udover Janni og Isabella Hvis du kommer til Herning, ses vi der. Lulu skal udstilles.

Jeg er også én af dem her HF der har en løve, og den er sjovt nok også fra Janni Jeg tror årsagen til at vi er så mange herinde, er at man bliver smittet af de andre ejeres begejstring for racen, så man selv lige bliver nødt til atse nærmere. Jeg tror ikke at jeg var faldet for racen, hvis ikke jeg havde læst så meget om den herinde (eller hvis ikke Janni var herinde). Jeg har et meget begrænset kendskab til havanaise, har faktisk kun kendt en enkelt som jeg gik på hvalpehold med engang. Den var sød og stille, og havde kun øje for sin ejer. Opdrætteren var ensød ældre dame, der skulle bruge den til selskab og udstilling - de passede perfekt sammen. Löwchen, de jeg kender, er noget helt andet. Min Lulu er utrolig glad, altid og hele tiden. Hun elsker alle mennesker og alle hunde, frygt og bekymringer findes ikke i hendes ordbog overhovedet. Hun er lidt af en håndfuld i forhold til mine dovne andre hunde, men hun er helt vidunderlig og super sjov at træne med. Hun er ikke den sidste løve der flytter ind her Vi bor i Horsens, og du siger bare til hvis du vil møde én. Vi var selv så heldige at Bjæf herfra var så flink at lade os møde hendes Viktor (som er skøn). Mht. klipning syntes vi også løveklip var noget af det grimmeste - nu kan vi slet ikke forstille sig IKKE at have Lulu i løveklip Det giver bare lige det ekstra til racen, og gør at hun ser ligeså fræk ud som hun er

Selvfølgelig er alt til debat. Men alle os der skriver i denne tråd, har vel ét overordnet mål: At give et godt råd der kan hjælpe trådstarter. Vedkommende har ikke lavet en "Hvad synes I allesammen om børneopdragelse nu om dage?" for så havde en debat været på sin plads. Men her er et ulykkeligt menneske, der åbent og ærligt bedre os herinde om hjælp. Det mindste vi kan gøre er at leve op til den tiltro hun viser os og ikke være den stereotype forestilling andre har om os "hundetosser".

Jamen jeg er jo netop biologisk forkert,idet jeg ikke ser det som min vigtigste opgave at producere afkom Jeg synes nu ikke det afsporede debatten med den kommentar, men fred være med det

Ingen tvivl om for mange er det mest nærliggende udelukkende at se situationen fra hundens perspektiv. Jeg er sikker på det ikke ville falde ud til hundens fordel, hvis lavede samme tråd på et børneforum Men derfor bør vi vel alle bestræbe os på at lande lidt midt i mellem de to yderpunkter? Måske er jeg naiv

Det må du da gerne synes, men jeg synes det ville være mere interessant hvis du forholdt dig til det jeg skrev fremfor at påpege hvad du mener er enfejl fra min side

Men alle os der svarer har vel også en forhåbning om at må frem med vores budskab? Og det gøres da absolut bedst ved ikke at provokere eller såre eller hvad man kan forestille sig en trådstarter føler. For så går hele kommunikationen fløjten, og vi ender med to sider, der sviner hinanden til. Det behøver ikke ende med et os med børn vs. dem uden børn. Der er ikke én der har antydet at det på nogen måde handler om hunden. Og lang de fleste forholder sig til det konkrete eksempel, det synes jeg bør være det man stræber efter. Jeg siger ikke at vi alle skal pusse-nusse og være totalt følsomme og have fløjlshandsker på. Men hele tiden have i baghovedet, hvordan vi selv bedst opfatter et budskab. Alene trådstarters overskrift der starter med at hun faktisk er ked af det, bør få folk til at tænke "hey, hun ved godt situationen er noget lort og vil have hjælp". Tonen havde selvfølgelig og helt berettiget været noget hårdere hvis vedkommendes tilgang havde været athunden var problemet. Så havde det været nødvendigt med et lille dunk i hovedet, for at ruske lidt op. Men det erikke tilfældet her. Jeg falder selv tit i fælden, jeg er bestemt ingen helgen. Følelserne kommer nemt til at sidde uden på tøjet, og det er meget nemmere for mig at have sympati for hunde end for børn.

Helt enig i at selvfølgelig skal der gøres noget, og det kan kun gå for langsomt. Jeg får da bestemt nervøse trækninger når jeg læser om en ung, angst schæfer. Min pointe er bare, at vi bør holde os til konkrete, brugbare råd, afpasset til trådstarters situation, fremfor at inddrage alle mulige andre forældre som man synes gør det elendigt

Jeg synes den her tråd går lidt over gevind. Jeg skal være den første til at kritisere mange forældres "opdragelse" og det er de færreste børn jeg synes er ret fantastiske. Men helt ærligt, alle de kommentarer om manglende opdragelse hører altså ikke hjemme her. Hvis jeg startede en tråd om eks. Mingus og hans problemer med andre hunde, og der så kom en masse indlæg omhandlende at det da også er for galt at mange opdrager deres hund for vattet eller at det simpelthen er for ringe at mange hunde ikke bliver aktiveret ordentligt, så ville jeg dælme føle mig truffet og angrebet. På trods af forskellige, velmente "dette er ikke møntet på trådstarter". Jeg kan godt forstå mange føler sig angrebet herinde og smutter efter kort tid.

Det at racen er er så opdelt, gør det en smule besværligt. Men efter min mening ikke mere besværligt end det er at finde den rette opdrætter af en hvilken som helst race Hvis du er på facebook, er der en gruppe der hedder "Golden retriever er en jagthund der kan bruges til meget". Der er et par stykker der opdrætter jagtgoldens på sjælland. Du kan besøge dem og finde ud af om det er sådan én du skal have.

Det med stress er bare min observation på træningspladser, og står helt for min egen regning. Hvorfor de gør det, har jeg en teori om bygger på den massive avl på hunde, der aldrig har skulle andet end se godt ud i en udstillingsring. Især hanhundene er avlet til at være meget maskuline. I den proces kommer man nemt til at avle væk fra det en golden bør være; en pleaser, det blide sind og arbejdsglæden. Dét der gør racen til en god familiehund, er de egenskaber der gør den god til jagt. Så når man avler væk fra jagthunden, mister man det. Den debat har kørt længe inden for golden-verdenen, hvor fronterne mellem jagt og udstilling, er trukket meget skarpt op. De fleste med jagtgolden ser meget ned på de lyse golden, og det synes jeg er lidt synd. Jeg kan klart bedst lide jagtgolden, men verden er ikke så sort og hvid at jeg så automatisk dømmer alle lyse golden, som fede og dovne Min egen hunds stress, er der stort set styr på. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår vi sidst har haft en episode til træning. Og det er jo dejligt