KimC

Amerikanerne bruger argumentet om at forhindre at ørerne flapper bagover for at ørekupere Grand Danois! Det er sket i tusindvis af gange for mine hunde, og når de er færdige med at lege klapper jeg bare ørerne tilbage på plads. Helt uden dyrlægeassistance, og uden bedøvelse..

Det er ikke helt korrekt at de langhårede hønsehunde ikke blev kuperet. På både LH og Grosser Münsterländer har man brugt at kupere de alleryderste led af halen. Man ser det knapt nok, men man kan mærke det på halespidsen. Hvad formålet skulle være ved jeg ikke. Har selv haft ruhår, og må indrømme at jeg ikke var specielt ked af at de var kuperet, for der er altså gang i den hale.

Funktionaliteten er ikke blevet bedre, og overskueligheden har lidt en hel del synes jeg.

Jeg har jo to tæver her, som endda er helsøskende. Den ene er steriliseret (operativt), den anden er intakt. Adfærdsmæssigt er der ikke noget at sige til fordel for den ene eller den anden, generelt er der ingen af dem der fungerer virkelig godt pga tvivlsomt opdræt og dårlig prægning. Til gengæld fungerer de to tæver rigtig fint sammen, og her er det den intakte tæve der er ranghøjest, så den sag er afgjort. Det kunne der komme et problem ud af hvis de begge havde været intakte, i og med at de er lige gamle. Men det behøver ikke at gå sådan. Kemisk kastration af hanhunde har jeg ikke noget godt at sige om.

Det er jo ellers lidt svært at have ondt af de der dyrlæger. Men af og til..? I dag var jeg ved dyrlægen med Lille P. til årligt eftersyn. Det er en god ide at få tjekket hjerte på mynder, så det skulle vi også have gjort. Lille P stormede ind i klinikken, men der var ingen der havde tid til at nusse. Han blev lidt utålmodig, men til sidst blev han da hentet ind. Dyrlægen havde allerede stetoskopet klar, og en veterinærsygeplejerske kom også til. Lille P skal vide alt, og ville se hvad den der sugekop på stetoskopet var for noget. I samme øjeblik så han at veterinærsygeplejersken havde en hundekiks, og så gøede han, med snuden en centimeter fra lyttekoppen til stetoskopet. Dyrlægen så ikke begejstret ud, og kunne ikke rigtig bruge stetoskopet den første tid bagefter... For mange år siden skulle min allerførste hund have lappet en pote, og det kunne gøres i lokalbedøvelse. Sprøjten blev gjort klar, men dyrlægen der unægtelig var noget klodset fik på en eller anden måde givet sprøjten i sin egen hånd. han gik ige så stille ud af konsultationen, og fem minutter efter kom der en anden dyrlæge og fortsatte arbejdet. En dyrlæge kan jo ikke arbejde med en bedøvet højre hånd. Lad mig lige høre, er der andre her der har haft held til at sende en dyrlæge "i gulvet" eller i det mindste til tælling?

En af grundene til at jeg skriver sådan er at jeg af og til kommer til at se tysk regional TV. På en del tyske regionalkanaler er der et ugentlig program fra forskellige dyreinternater, hvor man præsenterer dyr der søger nye hjem. Etik kan diskuteres, men når man forsøger at formidle en hund der ikke kan forvente at leve 2 måneder længere, så får jeg lyst til at kaste op over de der dyreværnsfolk. Tror de virkelig at den hund kommer til at "nyde" at skulle ud i en ny familie i sin dødskamp? Eller er det for at vride formidlingsgebyret på x Euro ud af nogle selvgode mennesker?

Men alligevel synes jeg det er en god måde at formulere det på. --- Mht til selveste verdens ældste hund, ja, jeg har hørt om hunde der her opnået helt utrolige aldre. Men til hvilken pris? Hvis en hund er 25 år gammel, og de sidste 10 år vitterlig kun har kunnet ligge i en kurv og trække vejret ved egen hjælp, er det vel ikke noget at stræbe efter?

Når folk ved at de bliver optaget ændrer de som regel adfærd til det bedre. Lige så snart noget kan dokumenteres er det ikke længere så nemt at bakke ud og sige "det har jeg aldrig sagt".

Hvor længe skal han have i den ovn for at være tilpas mør?

Og kravene til begrebet "avl" vil tilfældigvis blive formuleret sådan at det kun er DKK der kan blive godkendt. Længe leve monopolet! Kastration har altså nogen adfærdsvirkninger som ikke behøver være positive. Og så var vi jo næsten alle (nja, DKK godt nok noget modvilligt) blevet enige om at holde op med at klippe ører og haler af hunde. Hvorfor kan de ikke bare få lov til at være som de bliver skabt?

Men hvis de kammerater bor på den anden side af vejen, er bilerne nok ret ligeglade med om de er kastrerede.

Ja, der er nok desværre en mere brug og smid væk mentalitet, hvilket gør at der er massevis af hunde på internater, og massevis af hunde der aflives. Men jeg vil påstå at det ligeså meget beror på de der Puppy Mills som sælger hvalpe til butikker hvor de præsenteres i vinduet. Det motiverer i høj grad til impulskøb. Sjovt nok går puppy mills'ene fri af forbuddet. For PETA og HSUS's vedkommende er det ligeså meget ideologi som er i stand til at besejre sund fornuft. Der er visse anerkendte helbredsmæssige forhold ved at kastrere hvalpe i så ung en alder, men dem er PETA og HSUS resistente over for.

Der har flere gange været tillløb til "tvungen kastration" i Californien, naturligvis med de såkaldte dyreværnsorganisationoer PETA og HSUS i spidsen. Sjovt nok undtager forbuddet hunde der holdes som "livestock" dvs som produktionsdyr i de såkaldte puppy mills. Forbuddet er flere gange blevet nedstemt, men bliver straks genfremsat. Forslaget fra dyrevænsorganisationerne indebærer at hundene skal være neutraliserede inden de er 12 (eller er det 16?) uger. De fleste bliver det som 7-8 ugers. Man vil helt sikkert ikke risikere noget! Dyrlæger presser ofte deres klienter til at få deres hunde neutraliseret, og ja gæt engang hvem der skal gøre det

Prøv at udskifte "statsminister" eller "tjenestemand" med en fiktiv figur, lad os sige "Direktør Hallandsen" (begreb fra Olsen Banden), med nære relationer til Ministeriet og Kongehuset. Han vil også være "mere værd" end almindelige dødelige, og strafudmålingen til en gerningsmand formentlig ligge et sted midtvejs mellem "civilist" og "tjenestemand". Gode forbindelser betyder meget.

Når Happydyret er færdig med den bøtte, er der intet laboratorium der nogensinde vil kunne påvise at der har været margarine i den.

Ej, altså U-mulia! Du snyder! Her havde jeg planlagt at holde lidt fri fra HF i dag, fordi jeg forventede at skulle sidde vagt hele dagen i morgen, og så tyvstarter du en dag i forvejen :damn: Men til lykke med ham - trods alt, selvom du snød. Han er da nuttet, men der går jo nok et par dage endnu inden dukan tage de der fede flyvende-læbeflæsk-på-hund-der-ryster-sig billeder.

Aj altså hvor er dine hunde uopdragne.

Visse andre udskrev en regning på fjernelse af en testikel i bughulen - hvilket altså bare ikke skete. Man skar to steder uden at finde den, så rimpede man såret skævt sammen og skrev en regning.. Jeg foretrækker stadig Hassan - men han skal vel have lov til at nyde tilværelsen som pensionist.

Min oplevelse er at der går nogen dyrlæger der ikke ved hvad en anden laver. Den interne dialog fungerer ikke, og jeg fornemmer at der er nogen dyrlæger der nærmest bare forsøger at holde hinanden ud, bundet sammen af et fælles ejerskab som man ikke bare sådan kommer ud af. Burfaciliteterne har jeg beskrevet tidligere. Jeg fik behandlet min første hund der, og oplevede ofte problemet med manglende kommunikation. En operation blev lavet meget sjusket, såret syet særdelses skævt sammen, og hunden havde store eftersmerter, som man rådede mig til at behandle med panodil. Hunde må ikke få panodil! Da Bento skar sig i poten og behandlingen bare trak ud og kostede penge, uden noget videre resultat gik jeg til Hassan som dengang boede i sin lille klinik på Dybbøl. Han fik poten ordnet, og jeg kunne mærke at hundene var glade for at komme hos ham. Og så kunne han sy sår sammen så det ikke gjorde ondt - og alligevel holdt. Jeg mangler Hassan! Det er også en mulighed, men det vil jeg ikke gøre før jeg har påtalt problemet over for det pågældende dyrehospitals ledelse. Og jeg ville ikke påtale det over for ledelsen før jeg havde luftet problemet her, fordi jeg ville vide om det var mig der var pivet eller hur. Når jeg nu skal langs med Lille P. om en god ugs tid vil jeg spørge om den indretnig er midlertidig eller permanent, og se om der er en af de ledende dyrlæger (medejere) tilstede. Er der ikke det, vil jeg kontakte dem skriftligt. Alt afhænger derefter af deres reaktion på henvendelsen. Skal jeg kontakte Dyrlægeforeningen må jeg nødvendigvis have forelagt det pågældende dyrehospitall sagen, og evt medsende deres reaktion til dyrlægeforeningen hvis denne er "hovskisnovski" eller bare ikke tilfredsstillende. Jeg har haft hælene plantet på tæerne af dem før, og vil gøre det igen. Sjovt nok bliver man behandlet meget bedre når man har vist at der er ting man ikke vil acceptere - og begrundet hvorfor.

Mine borzoi spiser ikke banan. Min ulvehund har lige ædt et halvt kilo jordbærmarmelade, og slagtet en liter mælk på sofaen. Sidste uge var det en halv liter olivenolie på gulvtæppet. Happy er meget billig til salg.

Der er bare ikke masser af dyrlæger heromkring. Det samme dyrehospital har en filial i Gråsten, og forholdene der kender jeg ikke, men hvis ledelsen kan acceptere forholdene her i Sønderborg stiller jeg ikke de store forventninger i Gråsten. Så er der dem i Augustenborg, dem har jeg haft meget dårlige erfaringer med mht meget dårligt udført dyrlægearbejde. Og da Jaroff var på springtur landede han der, og de har to bure til hunde der kun er adskilt af tremmer, og i naboburet stod en megarottweiler og var ved at gø lungerne ud af kroppen ind i hovedet på stakkels Jaroff der trykkede sig så lagt op i et hjørne som muligt. Skal jeg til at videre ud i landet snakker vi om dyrlæger der bor 30-40 km væk, og det er uhensigtsmæssig når jeg ikke selv har bil. Genem tiderne har jeg haft held til at dressere dyrlæger, så jeg tror at jeg vil spørge dem om hvordan operationstuen ser ud i Gråsten, for den "pulterkammeroperationsstue" de har her vil jeg ikke have foretaget flere operationer i - med henvisning til multiresistente bakterier og alt det der. Lille P skal vaccineres i næste uge, og have taget EKG i "badeværelset" så chancen er nært forestående.

Det er følsomt udstyr der ikke kan tåle vand. Derfor undrer jeg mig også over at det står der.

Nej, det er ikke mig der skal til at praktisere. Men for noget tid siden fik jeg Smukkesen opereret for noget i tandkødet. Smukkesen blev bedøvet, og jeg skulle så bære ham ind i "operationsstuen" - som jeg forventede var der hvor den altid havde været. Men i stedet var den flyttet til et lagerrum, der også indeholder bure hvor man opbevarer ventende hunde. Kattene har deres eget venterum, men må finde sig i at blive opereret i hunderummet. Mens Smukkesen blev opereret sad der en omgang tandsten i et af burene og hyperventilerede totalt dårlige ånde ud i hovedet på os, blot en meter fra operationsbordet. De der dårlige ånde er jo altså bakterier. Operationsstuen er endvidere gennemgang til et andet rum der er belagt med fliser, og en bruser, foruden noget EKG udstyr (genial kombination?) og ind mellem bliver brugt til andre klienter der således må igennem rummet hvor der opereres. Der kommer og går også folk der skal hente og bringe noget i det lagerrum. I dag var jeg ved dyrlægen med Lille P. der var gået i udu. Mens vi ventede stod døren til "operationsstuen" åben, og de var ved at operere et eller andet derinde, så det virker som en permanent løsning. Deres gamle operationsstue som var ganske god er nu reserveret til noget ultralydsudstyr som ingen jeg kender har set i brug, og hvis anvendelse næppe fylder så meget i dyrlægernes hverdag som en operationsstue gør. Er det mig der er lidt pivet, og er det bare sådan man gør hos dyrlæger? Bevares, jeg har da set en dyrlæge stå og operere med en cigar i kæften, men det er da trods alt 30 år siden efterhånden. Umiddelbart ville jeg nok se mig om efter en anden dyreklinik hvis der igen skal skæres i en af mine hunde, for det har været bedre hos denne dyrlæge inden de fik det der ultralydshalløj.

Ja det siger sig selv Ikke altid... Tjek det nu bare igen, ik, så går der også tid med det.

Der er jo heldigvis forskel på temperamentet mellem GD sammenlignet med diverse terriere, gravhunde, og labile labrador Lad os nu se om der kommer konflikt mellem de to, og gør der må der så handles derefter. Der er ingen der siger at det skal gå kalt, men det kan gå galt. Jeg har to tæver her som er kuldsøskende. Den ene blev steiliseret før første løbetid, den anden er intakt. De har ingen problemer, fordi den intakte tæve er ranghøjest, og således er relationen mellem dem stabil.