Hop til indhold

Toffi fik meningitis


Gæst Vivi
 Share

Recommended Posts

Advarsel: Laaangt indlæg

 

Som nogen af jer ved fra løst og fast-tråden, har Toffi fået meningitis.

Det er en sygdom der ikke ses så tit hos hunde. Toffi blev set af 9 dyrlæger, fordelt på 4 forskellige steder, og først hos den 9. dyrlæge blev diagnosen stillet. Så jeg vil skrive om det her, så også andre hundeejere kan få kendskab til symptomerne og forløbet.

 

Det startede på vores ferie i Italien, hvor Toffi faktisk fra den ene dag til den anden blev mere og mere stille i det. Det startede vel søndag aften, og mandag morgen var der blod på lagnet: løbetid, som var kommet præcist til tiden. Herudover var det hedebølge, og desuden kunne Toffi jo også være træt ovenpå rejsen og omstillingen. I løbet af mandagen blev hun tiltagende stille, og da hun også begyndte at gå med små skridt, en underlig trippende gang, søgte vi dyrlæge efter siestaen.

 

Hun nåede at komme til dette dyrlægehus 4 dage i træk, før jeg besluttede at tage hjem med et tidligere fly. De hældte til at tro det var livmoderbetændelse, og endoskoperede hende 2 gange for at se om der var pus, samt scannede livmoderen med et usikkert resultat. Hun havde i mellemtiden fået feber, og hendes gang blev værre og værre. Hun kunne ikke dreje hovedet og benene smuttede ind under hende når hun forsøgte at gå. Hendes krop dannede et C med hovedet øverst i C´et, det var som om bagkroppen hele tiden ville til højre, og forkroppen forsøgte at rette op på ubalancen. Men hun cirklede ikke rundt. Gik bare skævt, vaklende og snublende. Hun havde ufrivillige ryk i kroppen. De sidste par døgn kunne hun ikke rejse sig op ved egen hjælp. Lå bare der, og måtte vendes. Når hun skulle tisse bar vi hende udenfor og holdt hende oprejst ved at holde omkring maven. Benene kunne ikke bære hende.

 

Hun spiste og drak ikke, så vi fodrede med en 2 ml sprøjte, og lavede sukkervand til hende, så hun kunne få en smule energi i sig. Vi satte vækkeuret til at ringe et par gange om natten, så hun kunne få væske i sig. Hun havde ørerne tilbage konstant, set i bakspejlet må hun have haft en forfærdelig hovedpine.

 

I Danmark blev hun tilset af endnu flere dyrlæger. Man formodede forskellige ting, og prøver blev taget, og undersøgelse foregik i bedøvelse, da hun ikke ville tillade at man rørte ved hoved og nakke. (Hvilket set i bakspejlet er et typisk symptom ved meningitis)

 

Hvis jeg aede hende forsigtigt, skulle jeg passe på, for pludselig kunne hun komme med et skrig, bare pga en forsigtig berøring.

 

Blodprøverne viste forhøjede leucocytter som er et tegn på en infektion. Hun blev sat i bredspektret penicillinbehandling, men det blev ændret efter en uge til det mest bredspektrede man kan få til hunde, fordi feberen kom igen. Hun fik også binyrebarkhormon, prednisolon en uge, men uden særlig effekt. Der blev taget blodprøve for borelia og erhlichia, begge flåt-sygdomme. Symptomerne passede fint med disse sygdomme. Efter en uge kom boreliasvar, negativt. Jeg måtte rykke 2 gange for erhlichia, så der gik næsten 2 uger før svaret var klar på det, også negativt. I DK blev hun i øvrigt også livmoderscannet, det bad jeg om.

 

I denne tid svingede Toffi meget. Hun nåede på 2 uger at have 2 ”gode” dage, hvor hun præsterede at gå mikrolille tur uden at falde, efterfulgt af mange timers hvile. Men ellers var der stadig også dage hvor hun måtte fodres med 2ml sprøjten, som jeg fik skiftet ud til en 5 ml sprøjte. Og hvor hun måtte bæres ud i haven, og støttes mens hun tissede. Hun fik hård mave, så hun fik paraffinolie med god virkning.

 

Pludselig fik hun det væsentlig dårligere, fra den ene dag til den anden, kunne bare slet ikke gå mere, var nærmest lam i 2 af benene, så nu skulle der tages rtg. af ryggen, det lignede at noget sad i klemme i ryggen. Jeg fik en tid på Karlsunde Dyrehospital, som jo er specialister i den slags. Der får de alle de tilfælde som andre dyrlæger er i tvivl om, samt de tilfælde hvor man mistænker diskusprolaps eller andet som kan give neurologiske symptomer. Så han havde set meningitis en hel del gange før, og stillede ret hurtigt diagnosen, dels på baggrund af sygehistorien og de tests som havde været negative, dels ved at kigge på hende, og tjekke reflekser.

 

Toffi kom straks i behandling med binyrebarkhormon i høje doser. Normaldosis ved behandling med binyrebarkhormon er for en hund som Toffi 1 mg pr. dag, hvilket faktisk er en ”pæn” dosis. Her fik hun 40 mg i.v. og piller med hjem, 4 mg daglig, som så skal trappes ned over måneder.

Efter 2 dage begyndte de første små tegn at vise sig på at hun var ved at blive bedre. Lidt efter lidt har hun kunnet gøre ting, hun ikke har kunnet i ugevis. Det første var at hun begyndte at kunne ligge på siden og sove. Og så kunne hun ligge ned på maven og drikke lidt selv. Vi behøvede pludselig ikke håndfodre hende mere. Ret hurtigt begyndte hun at bevæge hoved og nakke frit. Og efter vel 3 dages behandling kunne hun gå vaklende uden støtte.

 

Nu kan kun trave lidt. Og hun hopper op af trinnet ind til terrassen, hvor hun tidligere har ventet på at jeg skulle bære hende op over. Den anden dag begyndte hun at klø sig bag øret med bagbenet. Tænk at være hund og ikke kunne gøre noget så basalt som at klø sig bag øret! I går gik hun for første gang i legebuk, og ville lege 30 sekunder med et pivedyr, osv,. osv. Hun er også begyndt at kunne ryste sig. –Nok ikke noget man har lyst til når man har hovedpine.

 

Vi er siden torsdag begyndt at nedtrappe medicinen, og det tåler hun indtil videre fint. Det er normalt at der kommer tilbagefald senere under nedtrapning. Så skal man øge dosis i en periode igen.

Hun har været præget af bivirkninger: tisse meget, drikke meget, spise meget, prustende, forpustet vejrtrækning, indre varmefølelse, tynd mave i starten. Bivirkningerne er næsten væk nu efter vi er startet nedtrapning. Hun æder dog stadig som en hest, har en vom uden lige!

 

Jeg har arrangeret mig med madrasser og tæpper på 6-7 m2 i stuen. Hvis hun gik på trægulvet faldt hun, det var for glat. Nu kan hun sagtens gå på trægulv, men stuen er stadig mit og Toffi´s soveværelse, hun kan endnu ikke klare trappen op og ned ad sengen, og skal iøvrigt kunne komme til vandskålen om natten.

 

OM SELVE SYGDOMMEN:

 

Meningitis hos hunde ses stort set altid som en immunologisk sygdom, altså uden bakterier. (Sammenlign med leddegigt) Den smitter således ikke. Årsagen er ukendt, men der forskes i forskellige muligheder. Hunden skal formentlig være disponeret for det, og kan formentlig trigges af en ydre faktor.

 

Man taler om 2 forskellige slags meningitis hos hunde:

Den granulomatøse meningoensephalomyelitis (GME), som især rammer små racer, toy-racer, minipudler og mops f.eks.

Og den sterorid-responderende meningitis (SRMA), som især rammer store racer. Behandlingen af de to former er ens.

 

Den førstnævnte har en dårlig prognose. Steroider hjælper i et stykke tid, men næsten alle hunde bukker under for sygdommen til sidst. Gennemsnitslevetid er 3-6 måneder efter diagnosen er stilet. De færreste lever mere end 1 år.

Den sidstnævnte form har en god prognose. 60% bliver helt raske. Hos begge typer kan der komme tilbagefald nogle gange i løbet af behandlingstiden. Så øger man blot dosis i en periode igen. En dyrlæge-eksamensopgave fra Uppsala om typen med den gode prognose, viste at tilbagefald kan ske helt op til 2 år efter. 8 ud af 15 hunde i opgaven fik ikke tilbagefald. En enkelt blev aflivet efter 6 mdr. Det har muligvis været formen med den dårlige prognose.

 

Den eneste sikre måde at diagnosticere den slemme form på er vha mikroskopi af hjernevævet, dvs. biopsi, og det bruges ikke i DK. Lumbalpunktur blev overvejet på Karlslunde. Men dyrlægen sagde at det var risikofyldt, det var ikke sikkert han kunne ramme rigtigt på en så lille hund. Og HVIS han ramte rigtigt, var det ikke sikkert at han kunne få nok spinalvæske ud. Og HVIS han fik nok spinalvæske ud, var det ikke sikkert at han kunne fange noget under mikroskopien alligevel. Og hvis han IKKE fangede noget, kunne man ikke udelukke diagnosen alligevel. Så vi fravalgte lumbalpunktur.

 

Det er ikke til at sige hvilken af de to typer Toffi har, men vi håber naturligvis at hun - trods sin lille størrelse- er undtagelsen, som har diagnosen med den gode prognose. Man snakker også om blandingsformer. Måske er SRMA i visse tilfælde et mildt tilfælde af GME.

 

Toffi er blevet mere lydfølsom, hvilket hører til sygdommen. Hun leger vagthund oftere end før med gøen, når der går folk forbi på fortovet udenfor vores hus. Hun har også ændret stemmeleje, lidt falset-agtigt. Det er så vidt jeg husker et symptom fra hjernestammen. Hun har endnu ikke galopperet, men kan trave. Hendes højre for- og bagben er noget slappere end venstre, men det kan ikke ses på hendes gang. Men hun bliver hurtigt fysisk træt. Det er sådan cirka hvad jeg lige nu kan se af ændringer i forhold til hendes normaltilstand. Men der sker faktisk stadig lidt nyt hver dag.

 

Hvis nogen vil vide mere om selve sygdommen, så google på diagnoserne, så kommer der forskellige amerikanske sider op. Der står også noget i Wikipedia. De danske sider er efter min mening ikke meget bevendte, ej heller netdyredoktor.

Redigeret af Vivi
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter

Jeg har set ting du har skrevet før, men først nu forstår jeg (men kan knap sætte mig ind i) hvor meget i har været igennem :(

 

...og hvor er toffi stærk!

 

Tak fordi du deler - især fordi, som i jeres tilfælde, at det ikke er noget som nemt bliver fanget af mange dyrelæger. Nu er der flere, som selv kan se tegnene og eventuelt hjælpe deres hund :5up:

 

....utroligt, at man kan ønske, at en hund har en form for meningitis, men jo, jeg håber Toffi har SRMA...og at hun bare bliver bedre og bedre. Det lyder til at der nu er rigtig god fremgang. Vi krydser poter for Toffi :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

:kys: hvor er det godt at hun er på den rigtige vej :ae:

 

 

Men puha det må have været hårdt for jer.

 

Tak for infoen, havde aldrig tænkt over at hunde kunne få det.

 

 

Stakkels lille Toffi, og kan kun give dig ret i at det må være frygteligt ikke at kunne klø sig bag øret. Men det kan hun heldigvis nu :blink: og det er jo super dejligt :-D

 

 

Men fortsat god bedring til hende :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Sikke dog en frygtelig historie :megaked:Stakkels Toffi og stakkels dig Vivi, det har da været en super hård omgang :ae: Tænk at gå i så mange uger og ikke vide hvad der er galt med hunden og om den kommer sig, det må have været helt umenneskeligt hårdt :megaked: :ae:Hold da op, hvor er Toffi heldig at hun er havnet hos dig som ikke giver op!!! :5up:

 

Tusind tak fordi du deler din oplevelse med os andre, på den måde er vi mange som har mulighed for selv at tænke tanken, hvis vi skulle rende ind i noget lignende og dermed få vores hund i hurtigere behandling :5up:

 

Jeg krydser fingre for at Toffi kommer sig fuldstændig :5up: Rigtig god bedring med hende!!!! :ae:

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan ikke beskrive det jeg føler efter at have læst dit indlæg. Det i har været igennem har berørt mig meget, det samme med Jan. Han har dagligt spurgt til Toffi.

Toffi er heldig at bo hos en familie som jer, i har gået hele vejen med jeres lille uldklump.:5up:

Håber du løbende vil følge op på denne tråd.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er det flot at du efter sådan en hård omgang stadig har overskud til at komme herind og informerer andre hundeejere om sygdommen :kys:

 

Hvor er det synd for Toffi :ae: men hvor er det også bare godt at høre hun har det lidt bedre nu. Vi krydser fingre og poter for at det er den "gode" af dem. Hvor er det flot at du har gjort så meget for hende :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Du kan tro vi også har fulgt med her - ikke en eneste gang har jeg snakket med min mor uden hun er nødt til at høre hvordan det gik med Toffi, og det til trods for hun kun har mødt hende een eneste gang (Hun har også døbt Toffi til at have verdens sødeste chihuahuaansigt)

 

Jeg håber, som alle de andre, at Toffi nu er gennem det værste - og hun ingen tilbagefald får..

Jeg synes hun har bevist til riiiigelighed at hun er supervoldsomt stærk og en fighter uden lige! Tænk sig at gå med uopdaget meningitis SÅ længe, og så overleve det!

 

Og tak for dine overvejelser omkring symptomer - bagklogskabens ulideligt klare lys, kan i dette tilfælde måske hjælpe med at sætte en diagnose hurtigere end anden gang..

Jeg vil ihvertfald altid holde øje med ubehag ift. at ryste sig, nakkesmerter og manglende kløen...

Link til indlæg
Del på andre sites

Mange tak, for at du havde overskud til at dele den historie med os! Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal lige, og havde det virkelig dårligt da jeg læste dit indlæg. Jeg håber sådan, at Toffi bliver ved med at vise fremgang.. Åh, hvor SKAL det bare gå! Det var virkelig stort af dig at dele, og hvor har I kæmpet! :ae: :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er det sørgeligt :cry: Tænk at være så syg så længe og så stadig komme sig - hun er en sej lille hund!

 

Jeg håber og beder til at det er den "gode" form, efter alt det I har været igennem, er det så uretfærdigt hvis det ikke ender lykkeligt. Eller.. Det er jo uretfærdigt under alle omstændigheder, men du ved forhåbentligt hvad jeg mener.

 

Krydser i hvert fald fingre for hende.

 

Og tak fordi du delte historien med os, som de andre siger, kan det måske hjælpe os en dag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter

håber det stadig går lige så stille frem ad :-)

 

 

....synes desuden at det bare lyder så hyggeligt og dejligt, at du har slået lejr med madrasser på gulvet, for at toffi kunne have et sted med ro og din sikkerhed omkring sig :5up:

Redigeret af snevinter
Link til indlæg
Del på andre sites

Dagen efter jeg sidst skrev herinde, fik hun tilbagefald. Og sådan har det faktisk været hver gang jeg har skrevet noget positivt om hendes tilstand herinde, det er lige før jeg bliver overtroisk!

 

Nå, men hun blev straks sat tilbage til fuld begynder-høj-dosis, og lidt til. Og er på penicillin også for at få en "paraply" over, som dyrlægen kaldte det. Måske skal hun have det 1-2 måneder...men den anden snakkede ikke om det, så jeg ved ikke hvad der er bedst.

 

Jeg fik lov at give hende ekstra meget prednisolon et par dage, fordi hun var helt nede og skrabe bunden, og det har haft en rigtig god effekt. Problemet er bare at kroppen kan ikke holde til disse store doser i længden. For ellers ville problemet jo være løst, så kunne hun jo bare få denne medicin forever.

 

Nu prøver vi så en endnu engang forsigtig nedtrapning.

 

Jeg gætter på at det stadig kan gå frem og tilbage i den kommende tid.

 

Jeg skal nok skrive herinde hvis der pludselig sker noget markant mht frem-eller tilbagegang. Men ellers vil jeg nok ikke skrive, for det er optur og nedtur hele tiden, og det bliver træls at fylde tråden med.

 

Så når jeg ikke skriver skal I ikke være bekymrede, så er det fordi der ikke er de store nyheder af hverken gode eller dårlige, hvilket vel i og for sig kan ses som en ok god ting:)

 

Men tak fordi i spørger til hende, det er sødt af jer :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Dagen efter jeg sidst skrev herinde, fik hun tilbagefald. Og sådan har det faktisk været hver gang jeg har skrevet noget positivt om hendes tilstand herinde, det er lige før jeg bliver overtroisk!

 

Nå, men hun blev straks sat tilbage til fuld begynder-høj-dosis, og lidt til. Og er på penicillin også for at få en "paraply" over, som dyrlægen kaldte det. Måske skal hun have det 1-2 måneder...men den anden snakkede ikke om det, så jeg ved ikke hvad der er bedst.

 

Jeg fik lov at give hende ekstra meget prednisolon et par dage, fordi hun var helt nede og skrabe bunden, og det har haft en rigtig god effekt. Problemet er bare at kroppen kan ikke holde til disse store doser i længden. For ellers ville problemet jo være løst, så kunne hun jo bare få denne medicin forever.

 

Nu prøver vi så en endnu engang forsigtig nedtrapning.

 

Jeg gætter på at det stadig kan gå frem og tilbage i den kommende tid.

 

Jeg skal nok skrive herinde hvis der pludselig sker noget markant mht frem-eller tilbagegang. Men ellers vil jeg nok ikke skrive, for det er optur og nedtur hele tiden, og det bliver træls at fylde tråden med.

 

Så når jeg ikke skriver skal I ikke være bekymrede, så er det fordi der ikke er de store nyheder af hverken gode eller dårlige, hvilket vel i og for sig kan ses som en ok god ting:)

 

Men tak fordi i spørger til hende, det er sødt af jer :ae:

 

Hej Vivi.

 

Tusind tak for opdatering!

 

Hvor må det være hårdt for jer, kan slet ikke forestille mig hvor slemt det må være at være jer!

 

Jeg ber og håber til at det var sidste tilbagegang for Toffi og hun forholdsvist snart bliver rask. Det er bare slet ikke fair for nogen af jer, at gå alt det igennem! :ae: God bedring til Toffi :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...