Snapper

[Gryn]

Det må du meget gerne

 

I stedet for han holder noget, kan du holde kontakt med ham.

 

Nu ved jeg ikke om han kan gribe?

 

Jeg beder Groa sætte sig foran mig. Jeg holder en godbid mellem tommel og pegefinger. Efter 1-2 sek. slipper jeg godbiden og hun skal gripe den. Efterhånden som hunden bliver bedre kan man holde godbiden i lægere tid inden man slipper.

Når han er rigtig god kan du udvide med mere.

[cs-dumle]

I stedet for han holder noget, kan du holde kontakt med ham.

 

Nu ved jeg ikke om han kan gribe?

 

Jeg beder Groa sætte sig foran mig. Jeg holder en godbid mellem tommel og pegefinger. Efter 1-2 sek. slipper jeg godbiden og hun skal gripe den. Efterhånden som hunden bliver bedre kan man holde godbiden i lægere tid inden man slipper.

Når han er rigtig god kan du udvide med mere.

 

Jamen det er jo nærmest det vi gør nu med kontakt øvelsen men det virker så også ret godt.

[Gryn]

Jamen det er jo nærmest det vi gør nu med kontakt øvelsen men det virker så også ret godt.

 

Så kan du lære ham han kun må tage dem han griber, de andre må han først tage når du giver ham lov.

[cs-dumle]

Så kan du lære ham han kun må tage dem han griber, de andre må han først tage når du giver ham lov.

 

Det var en god idé :5up: Så slipper jeg også for at han vender sig om og render efter dem.

 

Det er altså også for dårligt af os at vi havde lagt den kontakt øvelse fra os igen

[cs-dumle]

I dag har Dumle været ude og lege med hans cocker ven Aslan. De to andre hunde de havde var lukket væk så Dumle ikke stressede op over dem. Det gik super super godt (eller som det altid er gået med de to). De legede og tumlede i et væk og kunne endda ligge og slappe af sammen da vi spiste :klap:

[cs-dumle]

Så har vi været ude ved adfærdsbehandleren.

Det gik ok. Jeg syntes egentligt ikke det var meget hun fortalte os som vi ikke allerede viste og alligevel var det godt nok. Ifølge hende har vi en nervøs og usikker hund med ikke særlig meget selvtillid og med kronisk stress.

Hun sagde at det egentligt ikke som sådan var noget vi havde gjort og at vi faktisk havde gjort det godt at vi kunne få kontakt til ham nu, men han har haft nogle oplevelser med andre hunde hvor han som hvalp har lagt sig ned, hvor vi skulle have grebet ind og hvor han var usikker. Som voksen hund kan han ikke gøre som hvalp og viser derfor sin usikkerhed overfor andre hunde på anden måde. Det jeg ofte har tolket som overstrømmende glæde har været en meget stor usikkerhed hvor han ikke ved hvad han skal gøre af sig selv.

 

Hvad angår min bedstemor så spurgte hun om hun var blevet svagere siden Dumle sidst havde set hende... joh det er hun da... mere krumrygget og går langsommere... det har nok set ganske farligt ud for Dumle

 

Hun syntes det var flot vi overhovedet havde kunnet få kontakt til Dumle i situationerne med meget stress og andre hunde, men han kommer nu på en baldrian kur så vi bedre kan indarbejde nogle gode vaner og få kontakt inden han ryger i det røde felt. Derudover skal vi ud og anskaffe os et stofbur til Dumle når han skal med rundt da han har brug for et "safetynet" ligesom buret hjemme. Det var faktisk nemt at se i konsultationen. Da han endelig lagde sig lagde han sig først under et lille bord hun havde ved siden af sofaen og derefter under bordet vi sad ved.

 

Vi var ved at snakke om det med ro når vi går på plads og det kunne hun godt forstå. Inden havde hun observeret os lave lidt tricks ude og hun mente vi bør være mere tydelige og lyse i tonen når vi roser. Vi var egentligt lyse i stemmen, hun kunne bare ikke høre det da vi ofte siger det meget roligt og lavt til ham. Netop af samme grund som med plads at han ellers hurtigt "ryger op" igen.

 

Dumle skal til at arbejde for alt sin mad. Hans foder skal gives som fodersøg. Da jeg fortalte at det gider han ikke fik jeg at vide at jeg kunne blande det med lidt tun og så give det af flere omgange. Samtidig skal vi til at lave flere problemløsningsopgaver for at give ham selvtillid.

Jeg kan godt se pointen med det og vil da helt sikkert også følge det, men jeg syntes hun fik det til at lyde som om vi skulle lave noget i 5min. hvert 10. min når vi er hjemme og så ved jeg bare at Dumle vil stå og være klar hele tiden og han vil springe op hver gang jeg rejser mig for at se hvad der skal ske.

Selvfølgelig skal vi lave mere søg og problemløsninger og jeg har helt klart også været for dårlig til at få det gjort det sidste lange tid, men det skal bare heller ikke være så meget at han ikke kan finde ro.

 

Hun var ved at snakke om en ro øvelse der kunne blive en ro-kommando ved at stryge ham meget langsomt ned over ryggen. Da jeg sagde at det finder han sig ikke i sagde hun at det jo ikke skulle være i nærheden af andre hunde, men hjemme når han allerede slapper af. Det var nu ikke hvad jeg mente. Han finder sig ikke i den berøring og bryder sig ikke om den lige meget hvad, men vi bruger nussen på brystet istedet.

 

Jeg syntes nu egentligt hun var meget god, men hun antog lidt nogle ting som ikke passede hvor hun ikke rigtig gav sig tid til at høre efter, hun snakkede ikke så meget om øvelser med ro som jeg havde håbet på og jeg kom til at føle mig noget mere uvidende end jeg egentligt er, men det var godt at få at vide hvad det egentligt er Dumle prøver at vise os og jeg håber det med baldrian kommer til at fungere, at problemløsningerne kommer til at give ham noget selvtillid og at stofburet gør det nemmere for ham at finde ro og tryghed når vi er ude.

 

Virker det ikke med baldrian skulle vi have noget andet fra dyrelægen der kunne virke sløvende, men det gør jeg altså ikke. Jeg kan få kontakt til ham når der er en anden hund og han ikke er på baldrian, så skal det nok virke når han er på baldrian og gør det ikke skal han ikke have andet.

[cs-dumle]

Hov ja, og så fik vi at vide at han er en blød hund der ikke må presses fysisk... Altså at vi skal være bedre til at bede folk sætte sig ned når de vil snakke med ham og klø han på halsen i stedet for på hovedet.

[Therese]

Det er da rart at I trods alt fik noget ud af det, selvom hun ikke var så god til at lytte. Glæder mig til at høre en opdatering :5up:

[Gæst n1nna]

Det lyder igen som Mio og det er derfor vi er glade for vi valgte kastration fra, for så er jeg overbevist om, at den smule rygrad han har ville forsvinde helt med sådan et indgreb, og han ville blive en af de hunde de andre humper i hundeskoven!

 

Vi har jo været hos Gudrun, på baggrund af flere udtalelser fra vores trænere, der også begge er adfærdsbehandlere.

 

Det har hjulpet utroligt meget, at give ham lidt beroligende medicin (var meget modstander af det, men har selv måtte erfare, at det nogle gange er nødvendigt for at komme videre) og give ham afslappende behandling (massage og akupunktur), for han er virkelig derude hvor Stress og gøen er ved at blive "trygt" for ham, hvis det ikke allerede er det!

 

Han er en meget blød hund, der ikke må miste kontakten, for så kan han ikke håndtere situationen. Og det bedste af det hele, som du skrev så er det ikke vores skyld, han er født sådan, og det er så bare vigtigt at hjælpe ham, på hans egne præmisser (Læs: ingen vold/hård tone, hverken psykisk eller fysisk)! :5up:

 

Held og lykke med at få "hærdet" Dumle-drenge lidt, til det barske liv her i verden! :ae:

[cs-dumle]

Det lyder igen som Mio og det er derfor vi er glade for vi valgte kastration fra, for så er jeg overbevist om, at den smule rygrad han har ville forsvinde helt med sådan et indgreb, og han ville blive en af de hunde de andre humper i hundeskoven!

 

Vi har jo været hos Gudrun, på baggrund af flere udtalelser fra vores trænere, der også begge er adfærdsbehandlere.

 

Det har hjulpet utroligt meget, at give ham lidt beroligende medicin (var meget modstander af det, men har selv måtte erfare, at det nogle gange er nødvendigt for at komme videre) og give ham afslappende behandling (massage og akupunktur), for han er virkelig derude hvor Stress og gøen er ved at blive "trygt" for ham, hvis det ikke allerede er det!

 

Han er en meget blød hund, der ikke må miste kontakten, for så kan han ikke håndtere situationen. Og det bedste af det hele, som du skrev så er det ikke vores skyld, han er født sådan, og det er så bare vigtigt at hjælpe ham, på hans egne præmisser (Læs: ingen vold/hård tone, hverken psykisk eller fysisk)! :5up:

 

Held og lykke med at få "hærdet" Dumle-drenge lidt, til det barske liv her i verden! :ae:

 

Tak skal du have og i lige måde

 

Ja det var også bare det der undrede mig lidt at hun ikke snakkede mere om ro, for jeg ved at massage virker utrolig godt på Dumle og det er som om det også giver ham en smule selvkontrol, men det er nok selvtilliden der er vigtigst at få probbet lidt ind i ham nu

[Ascha]

Hun var ved at snakke om en ro øvelse der kunne blive en ro-kommando ved at stryge ham meget langsomt ned over ryggen. Da jeg sagde at det finder han sig ikke i sagde hun at det jo ikke skulle være i nærheden af andre hunde, men hjemme når han allerede slapper af. Det var nu ikke hvad jeg mente. Han finder sig ikke i den berøring og bryder sig ikke om den lige meget hvad, men vi bruger nussen på brystet istedet.

Tror du der kan ligge en ledetråd i det. Altså jeg tænker at måske hænger Dumles adfærd sammen med at han ikke bryder sig om at man rør ham på visse steder af kroppen?. Hvis det er ryggen, har du haft ham til en kiropraktor?.

 

Og undskyld hvis I allerede har snakket om det i tråden, jeg har ikke læst den hele.

[cs-dumle]

Tror du der kan ligge en ledetråd i det. Altså jeg tænker at måske hænger Dumles adfærd sammen med at han ikke bryder sig om at man rør ham på visse steder af kroppen?. Hvis det er ryggen, har du haft ham til en kiropraktor?.

 

Og undskyld hvis I allerede har snakket om det i tråden, jeg har ikke læst den hele.

 

Nej, det har vi ikke, men han har utroligt frie bevægelser og hun tjekkede også derude om han bevægede sig frit, lettede ben til begge sider eller viste nogle tegn på ubehag og som hun sagde så bevæger han sig meget flot.

 

Han har bare lige fra hvalp af altid hadet at blive berørt meget roligt og langsomt. Efterhånden har han så lært at nyde massage og at blive nusset langsomt på brystet, men den der langsomme strygen ned over ryggen gider han ikke, så hellere massage med lidt mere "trykken" og så fra ryggen ned over siden eller kun lidt bagud.

 

Jeg tror mere det har at gøre med at han ikke bryder sig om at nogen røre ham "oppefra" som når man bukker sig ned over ham eller vil nusse ham ovenpå hovedet. Det er lidt samme måde han reagerer på hvis man forsøger at stryge ham meget langsomt ned over ryggen.

 

men når det så er sagt så har jeg overvejet kiropraktor bare for at være helt sikker, men der går vist lige noget tid endnu hvis jeg skal have overbevidst Bjørn om det først

[Aslan]

Tak for beretningen, det lyder jo som om i selv kender jeres hund rimelig godt :blink::5up:

 

Jeg er glad for at hører at i har fået noget ud af det, og glæder mig til at hører om hvordan det går om et stykke tid :5up:

 

 

Jeg tror det nok skal blive godt :kys:

[cs-dumle]

Nu har vi fået behandlingsplanen. Stressen skulle være opstået fordi han har været opdrættet i en stald og vi først har fået ham som 9uger og er begyndt at socialisere ham. Han skulle så have oplevet alt for meget på alt for kort tid og har lært at håndtere oplevelser ved brug af stress samtidig med han ikke har fået indlært noget godt fordi han ikke kan indlære når han stresser.

 

Vi skal gøre hvad vi altid har gjort... + mere næsearbejde og problemløsninger + baldrian + halti (ja den bruger jeg altså ikke).

Baldrian + halti skulle gøre at jeg kan få kontakt til ham i situationer med andre hunde, men det syntes jeg netop jeg forsøgte at forklare godt kan lade sig gøre, der havde jeg egentligt bare brug for tippet med flere godbidder i hånden for at vise ham der er flere og på den måde fastholde kontakten.

 

Nej. Det er godt nok det hele og hun var en god nok adfærdsbehandler, ingen kritik der. Jeg syntes bare det lyder meget håbløst når vi får at vide at det er pga. stedet han er opdrættet, at han ikke har fået noget ud af socialiseringen, at vi skal blive ved at gøre hvad vi har forsøgt og så kun en smule nyt/mere og at vi er oppe mod hårde ods fordi problemstarten ligger så langt tilbage

 

men vi kæmper... han skal have tryghed, faste rammer, selvtillid og arbejde.

[DKWiechert]

Nu har vi fået behandlingsplanen. Stressen skulle være opstået fordi han har været opdrættet i en stald og vi først har fået ham som 9uger og er begyndt at socialisere ham. Han skulle så have oplevet alt for meget på alt for kort tid og har lært at håndtere oplevelser ved brug af stress samtidig med han ikke har fået indlært noget godt fordi han ikke kan indlære når han stresser.

 

Vi skal gøre hvad vi altid har gjort... + mere næsearbejde og problemløsninger + baldrian + halti (ja den bruger jeg altså ikke).

Baldrian + halti skulle gøre at jeg kan få kontakt til ham i situationer med andre hunde, men det syntes jeg netop jeg forsøgte at forklare godt kan lade sig gøre, der havde jeg egentligt bare brug for tippet med flere godbidder i hånden for at vise ham der er flere og på den måde fastholde kontakten.

 

Nej. Det er godt nok det hele og hun var en god nok adfærdsbehandler, ingen kritik der. Jeg syntes bare det lyder meget håbløst når vi får at vide at det er pga. stedet han er opdrættet, at han ikke har fået noget ud af socialiseringen, at vi skal blive ved at gøre hvad vi har forsøgt og så kun en smule nyt/mere og at vi er oppe mod hårde ods fordi problemstarten ligger så langt tilbage

 

men vi kæmper... han skal have tryghed, faste rammer, selvtillid og arbejde.

 

 

Min tanke:

 

Find en anden adfærdsdims, for dét der lyder helt ude i hampen i mine ører.

[cs-dumle]

Min tanke:

 

Find en anden adfærdsdims, for dét der lyder helt ude i hampen i mine ører.

 

Ja jeg tænker jo egentligt også at over halvdelen af DK's hunde er vokset op i en stald uden at blive kronisk stressede.

[Gæst Lusen]

Min tanke:

 

Find en anden adfærdsdims, for dét der lyder helt ude i hampen i mine ører.

 

Jeg må gi dig ret... mine to fra udlandet er henholdsvis vokset op på gaden og i en containerhavn.. de er de mest harmoniske og kærlig tøser.. trods ar og synlige tegn på at de ikke er blevet behandlet særligt pænt af deres omgivelser !

[DKWiechert]

Tag nu ikke fejl af hvad jeg skriver.

 

En forfejlet opvækst i de første uger, med fejlbehæftet prægning, elelr måske slet ingen prægning, i en ønsket retning, kan i dén grad ødelægge en hund.

 

 

Men at hive socialiseringsfejl, overpå at hunden har lært at håndtere situationer ved at stresse op, fordi den først kom ud af en stald som 9 ugers hvalp, og hér blev præsenteret for alt for meget, alt for hurtigt..........

 

Det er hele sammensætningen af dén konklusion jeg er overrasket over. Ikke dét at en hvalps opvækst kan sætte enddog meget store forhindringer i vejen for én. For dét i sig selv er en ufravigelig kendsgerning.

 

 

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad i har talt om, og hvad der er blevet spurgt om, men min tanke er mere i retning af at enten har den adfærdsdims taget sig betalt for at komme med et par selvfølgeligheder (giv kræet indhold i livet, få ro på den, og hav tålmodighed).....

 

Eller også er der ikke blevet spurgt ind til mere konkrete værktøjer, måske et par andre værktøjer end dem adfærdsdimsen først rådede til.

Eksempelvis at spørge om andre løsninger end en halti, som man ikke vil bruge.

 

Ved førstnævnte, så er der nok noget at hente evd at kontakte en anden.

 

Ved sidstnævnte, bør man nok uddybe overfor adfærdsdimsen hvad man egentlig vil. Hjælper dét ikke/giver dét ikke noget, så må der igen en anden til.

[Therese]

Jeg har selv haft en hund, der stressede enormt nemt. For ham virkede det at holde ham væk fra andre hunde, og kun lade ham møde dem, han ikke stressede over. På den måde blev han ikke fastholdt i mønstret med at stresse over andre hunde.

 

Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre helt at undgå andre hunde, når vi bor i byen, men når vi stødte på andre hunde, bad jeg ham om at sætte sig. I starten ville han ikke æde de godbidder jeg forsøgte at proppe i kæften på ham, men efterhånden lykkedes det at få ham til at spise dem og med tiden kunne han også koncentrere sig om at udføre nogle små tricks, som han selvfølgelig kendte i forvejen.

 

Målet var at han skulle lære at forholde sig til andre ting med andre hunde i nærheden og lære, at man ikke behøver stresse over andre hunde, og erstatte en dårlig vane med en bedre vane.

 

Måske kunne det også virke for Dumle?

[cs-dumle]

Jeg har selv haft en hund, der stressede enormt nemt. For ham virkede det at holde ham væk fra andre hunde, og kun lade ham møde dem, han ikke stressede over. På den måde blev han ikke fastholdt i mønstret med at stresse over andre hunde.

 

Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre helt at undgå andre hunde, når vi bor i byen, men når vi stødte på andre hunde, bad jeg ham om at sætte sig. I starten ville han ikke æde de godbidder jeg forsøgte at proppe i kæften på ham, men efterhånden lykkedes det at få ham til at spise dem og med tiden kunne han også koncentrere sig om at udføre nogle små tricks, som han selvfølgelig kendte i forvejen.

 

Målet var at han skulle lære at forholde sig til andre ting med andre hunde i nærheden og lære, at man ikke behøver stresse over andre hunde, og erstatte en dårlig vane med en bedre vane.

 

Måske kunne det også virke for Dumle?

 

Det tror jeg det kunne, men det er jo det vi allerede er igang med, bare med kontakt øvelser istedet for tricks :blink:

 

Dkvildmand - grunden til at vi ikke vil bruge halti til at fange hans opmærksomhed er at jeg godt kan fange hans opmærksomhed (hvilket jeg også sagde til hende), men jeg har svært ved at holde den. Her gav hun så et andet råd med flere godbidder i hånden ad gangen og gøre Dumle opmærksom på dette og det tror jeg ville kunne virke.

[Therese]

Det tror jeg det kunne, men det er jo det vi allerede er igang med, bare med kontakt øvelser istedet for tricks :blink:

 

Dkvildmand - grunden til at vi ikke vil bruge halti til at fange hans opmærksomhed er at jeg godt kan fange hans opmærksomhed (hvilket jeg også sagde til hende), men jeg har svært ved at holde den. Her gav hun så et andet råd med flere godbidder i hånden ad gangen og gøre Dumle opmærksom på dette og det tror jeg ville kunne virke.

Ahh okay, det havde jeg ikke lige læst Men så håber jeg da bare det virker

[cs-dumle]

Har været ved at skrive lidt med hende på mail og jeg forstår efterhånden mere af hvor hun vil hen og hvorfor, så vi prøver det ad. Stille og roligt :blink:

[Ulla H]

Jeg ved ikke hvor gammel din cocker er. Tænker på, om han er HD-fotoet endnu. For begyndende smerter vil ofte på sådanne hunde udløse akut forsvar. Og en øjenlysning mht evt begyndende blindhed vil jo af usikkerhed kunne gøre det samme. Der skal så vælges en dyrlæge fra DKK´s øjenpanel med udstyret i orden og godkendt med denne efterudddannelse.

Hvis disse ting kan udelukkes, så må du finde noget på forfædre. Eller desværre måske en anden sygdom.

Dette fordi min kusine har en nu 11 årig cockertæve, sort, med samme mønster som din. Jeg har set min kusines hunds kuldbror i DKK- udstillingsringen ofte,og han er også temmelig udfarende.

Jeg skønner det er arveligt for visse cockerer. Altså en uheldig temperamentfuld konbination af gener. Min kusines hunds far har lavet masser af flotte normalfungerende hvalpe på mange tæver, men kender også få tilfælde som hos dig.

Jeg har selv haft en sådan cocker, dog tæve, der blev ustabil som 1 -1 1/2 årig og hun havde aner fælles med min kusines tæve.Dog noget tilbage på stambogen.

Hvordan går det så med trim og børstning ,når han ikke vil have rørt ved ryggen.

Jeg vil godt på privat mail oplyse om min kusines hunds aner for at hjælpe lidt der. Jeg har fulgt cockeravl i ca 25 år og avler selv lidt indimellem.

Jeg har kun 3 cockerer i øjeblikket, ingen med disse problemer.

Du kan skrive på [email protected] , hvis det har din interesse.

Så kan vi senere evt ringe sammen.

Hilsen Ulla

[cs-dumle]

Jeg tror altså ikke det er smerter. Det er jo svært at tjekke for, for det kunne jo være alt muligt så, men vil gerne have ham til kiropraktor og få ham tjekket engang.

 

Men adfærdsbehandleren tjekkede jo også om han bevægede sig frit og hans udfarenhed svarer ikke til smerter. Det passer mere med at det er hver gang han er alt for stresset. Jeg kan jo ikke forstå at han skulle få ondt lige når han ser min bedste eller går forbi en anden hund uden at de hilser, men ikke har ondt når han tumler med hunde han gerne vil tumle med.

[Lonny]

Nu er smerter jo ikke altid logiske, nogen gange kan vi bevidst undertrykke dem fordi at lige nu har vi det så sjovt, og den næste vi så møder bagefter må så bøde for at vi har ondt...

 

Andre gange er der måske sket noget tidligere på dagen som fik det til at gøre ondt igen, og den hånd der bliver rakt frem mod mig lige nu, den ser ud som om den har tænkt sig at ramme det ømme punkt...

 

Hunde har det jo med at glemme sig selv, og dermed også at de har ondt, og derfor dukker deres reaktioner på smerten nogen gange op på de mest mærkelige tidspunkter, og måske især på tidspunkter hvor de ikke er mentalt på toppen?

 

Baldur skulle have sin jakke på, og tirsdag eftermiddag var det ikke noget problem, onsdag eftermiddag var det ikke noget problem, men onsdag aften nægtede han pludselig at skulle have den på... Så jeg tror at med hunde, der er det der med smerte altså bare ikke logisk, måske fordi at de gør rigtig meget ud af at forsøge at skjule den?