Stor beslutning skal tages vedr. Aflivning

[sonja77]

:ae: til dig, CCC, det var en ubehagelig situation for os alle sammen.

 

Som jeg også skrev til dig, er jeg ked af, at I tumler med de tanker. Jeg kender jo normalt Caia som en dejlig hund. Jeg var meget chokeret over, at hun ikke ville give slip på Tyson, selvom han lå på ryggen og skreg og skreg (og nej, han prøvede ikke at bide igen, han prøvede at stikke af). Og over, at hun stadig ikke gav slip, da jeg fik løftet hende op fra jorden i selen, så Tyson hang og blev rusket oppe i luften.

 

Når det så er sagt, ville jeg aldrig sige til dig, at du skulle få Caia aflivet. Jeg havde slet ikke tænkt den tanke. Men jeg føler også, at jeg er for tæt på situationen til at kunne sige noget som helst konstruktivt om det. Jeg tænker dog, om det har noget at gøre med en form for stressreaktion, når hun er opkørt (f.eks. i forbindelse med træning) - ligesom de lidt dumme situationer med gårdhundene til kurset i sommer? Jeg ved det ikke, men jeg føler i hvert fald med dig, du må have det forfærdeligt nu.

 

I må gøre det, der er den rigtige beslutning for jer. :ae:

[Ascha]

Det er meget sødt af jer alle sammen. Tak for jeres ord.

 

Jeg er rimelig rystet, og jeg er nok ikke den bedste til at fomulere mig lige nu.

 

Jeg har tænkt, tænkt og tænkt hvad der kunne være årsagen, men jeg ved det ikke!

 

I sommers var vi til HTM træning nede i klubben, her slap jeg Caia løs så hun kunne lege med en af trænernes border collie.. De havde forrig gang leget super godt sammen. Der gik ikke engang et halvt minut, og så var de oppe at toppes. Jeg havde aldrig oplevet Caia sådan.

 

jeg var SÅ rystet... Ked af det og meget meget ulykkelig. Jeg får efterfølgende fortalt at trænerens hund ikke er helt god med andre hunde, og at det ikke er første gang at den har været oppe at slås.

 

Hvad der skete idag går over min forstand. Jeg kan simpelthen ikke svare på hvad der skete oppe i hovedet på Caia.

 

Her hjemme har vi altid haft meget klare holdninger til måden at holde hund på, og vi kan jo ikke lade som ingen ting. Så det er klart at vi tænker over hvad vi som hundeejere skal gøre. Vi vil ikke være uansvarlige. Vi har et ansvar over for vores egne hunde og andres.....

 

Det er sku bare noget lort!!!!!!!!

 

Sikke noget møj, det er skide uheldigt for både jer og Sonja og Tyson, men håber da I alle kommer jer over det.

 

I min verden er ansvarlige hundeejere ikke nødvendigvis de der afliver deres hunde i det øjeblik de bider (for det er jo ofte at sende regningen videre). De holder bare hunden på en måde så den ikke kommer til at gøre det i fremtiden, så du må jo analysere hvad der er sket og tage ved lære af hvad din hund åbenbart ikke kan håndtere, og så undgå at komme i en lignende situation i fremtiden.

[Jane]

Øv for en træls oplevelse og jeg forstår godt at du er chokeret. Men jeg må erklære mig enig med dem, som syntes at aflvning er en forhastet beslutning. Sov på det, så håber jeg du ser med andre øjne på det i morgen.

 

:ae:trøstekram til dig og :ae:til Sonja og Tyson.

[Gæst Arkiveringsalf]

Kan sagtens forstå i tænker sådan, har selv haft det lidt sådan med Wash i starten, man har sin lille babyhund som bare ligepludselig forvandler sig til et dræbermonster man ikke kender. Man ved ikke om det er for altid eller bare denne ene gang, man mister tillid og ved ikke om det nogensinde bliver godt igen, men jeg synes stadig ikke at aflivning er fornuftigt, for hvis man elsker sit kræ, så skal man nok gøre alt hvad man kan for at fikse det og kun hvis det er helt umuligt skal aflivelse overvejes - der er i heldigvis ikke endnu

 

Jeg synes at du skal finde dig en eller anden professionel som kunne hjælpe, måske er det svært med en adfærdsbehandler, hvis der intet er normalt - men du kunne få hende tjekket helt og helt igennem for at se om der er noget galt med noget - tænk at få aflivet sin skat fordi den havde ondt i ryggen eller noget andet der kan fikses.

 

Hvis du ikke føler at du stoler på hende kunne i måske lave nogen stille og rolige samarbejds/tillidsøvelser (det er ikke kun godt for hunden) - det hjalp rigtig meget for mig.

 

God bedring til jer allesammen

[sonja77]

Jeg ville aldrig overveje aflivning i en situation som denne - jeg ville tage mine forholdsregler, ja. Jeg ved f.eks. at Kimmi i træningssituationer ikke vil have andre hunde i nærheden - hun arbejder og vil ikke forstyrres. Det sørger jeg så vidt muligt for, at hun ikke bliver.

 

Det er også det, jeg tænker om situationen. Og jeg er rigtig gal på mig selv over, at jeg regnede med, at Tyson blev, hvor jeg satte ham, og ikke i stedet bandt ham af. Han havde været løs til træningen indtil da uden problemer, men derfor skulle jeg alligevel have tage mine forholdsregler.

 

havde jeg været hende, så ville jeg have det meget dårligere med, at Caia blev aflivet på grund af dette!

 

:5up:

[KimC]

Tidligere på året gik jeg me samme tanker om en af mine hunde efter en række meget ubehagelige samenstød internt i min flok. Disse sammenstød havde ikke nogen umiddelbar grund. Men det havde de så aligevel ved andet øjekast.

 

Lige nu er du meget påvirket af situationen. Men hvis skaden der er sket ikke får alvorlige konsekvenser for Tyson burde du lade tankerne vende en gang over det der er sket, og analysere lidt på det.

I første omgang sikre at lignende ikke kan ske igen, altså passe meget på og evt bruge mundkurv.

Så kommer tiden til at eftertænke hvad der foregik op til at det gik galt, studere Caias adfærd, måske også Tysons.

Og søge kontakt til folk der har speciale i den slags.

Jeg har selv været den tur igennem. To gange.

For få mest muligt ud af adfærdsbehandleren, er det vigtigt at have forberedt sig, evt ved at kontakte denne og få at vide hvad man skal være opmærksom på at iagttage. Skrive observationer ned over enhver unormal adfærd. Gerne tage det på video hvis muligt (det var det der skabte gennembruddet i mit tilfælde).

 

Et eller andet sted må man også indse at ligesom der findes mennesker der ikke kan med hinanden, så findes det også blandt hunde. Det ermuligt at man er tilbøjelig til at overse den slags hvis hundenes mennesker kan rigtig godt sammen, og hundene nærmest kun tolererer hinanden, og dog bliver tvunget til samvær. Her ligger løsningen i at de bliver fri for hinanden.

 

Hvis en hund pludselig reagerer helt anderledes end normalt, er det på sin plads at overveje om hunden er rask. Nogen hunde viser ikke smerte, men det at de har ondt viser sig i en lavere irritationstærskel. Det kan man også opleve blandt mennesker iøvrigt. Igen: Iagttag, og iagttag igen, og vær forberedt inden i tager til dyrlægen - for at få undersøgt Caia for noget der kan være årsag til skjult smerte.

[Gæst Chili Con Caia]

Jeg tror også at vi lige skal have hele denne episode lidt på afstand.

 

Tak for alle jeres svar, sætter stor pris på dem.

[Gæst Miss_menelli]

Øv, øv og atter ØV - For alle involverede :ae:

 

Men som andre allerede har nævnt, så må der simpelthen have været noget der har udløst hendes reaktion, og hvis dig og Sonja sammen, kan finde ud af hvad det mon var, så vil i kunne undgå det en anden gang.

 

Jeg nægter at tro, at det har været umotiveret, fra hendes side og hun må have følt at dig eller hende selv, var truet af Tyson.....

 

Kan udmærket forstå, du tænker aflivning. Det gjorde jeg selv, da Bamse bed en af min mors veninder.

Men synes det er et meget, meget spinkelt grundlag at aflive din bedste ven på!!

Caia er jo så absolut ikke nogen dræbermaskine, eller eksploderende bombe, så jeg synes du skal pakke alle tanker om aflivning væk.

 

I stedet bør du fokusere på at finde årsagen til at det gik galt og sørge for, at det ikke sker igen.

Synes tit jeg ser, at hundeejere der aldrig har haft problemer med, eller har haft meget med signalfølsomme og/eller aggressive hunde at gøre, har de her pludselige ubehagelige oplevelser med deres hunde.

 

Tror det skyldes, at man tit tager det for givet, at ens huns aldrig kunne gøre nogen som helst noget. Derfor er man måske ikke er helt opmærksom nok, på hvilke signaler man selv og andre sender til sin hund og hvilke situationer der kan være potentielt skræmmende og utrygge for hunden.

Og derfor kommer det fuldstændig fra en klar himmel, når man så overskrider grænsen og det går galt.

 

Der kan jo selvfølgelig også være smerter involveret!

 

Synes umiddelbart det lyder til at Caia har følt sig presset eller har misfortolket en af jeres bevægelser og det så er eskaleret.

Men tænk det igennem og tag en snak med Sonja, når hun er ovenpå igen - Det kan være hun opdagede noget, du ikke gjorde.

 

Selvfølgelig må en hund ikke bide andre levende væsener.

Men alle hunde kan komme i situationer, hvor de på en eller anden måde føler sig presset til det. Det er så vores ansvar som ejere, at det ikke sker.

Og når Caia ikke har udvist agressive tendenser før (nej, et slagsmål med trænerens hund, der heller ikke er god til andre hunde, tæller altså ikke med), så synes jeg du skal vende den om.

 

Altså... Man afliver da ikke dig og Sonja, fordi i har gjort et eller andet forkert én gang i forhold til Caia vel?!

Så du skal absolut ikke aflive Caia på den baggrund!!!

 

Prøv om du ikke kan få tilliden til hende tilbage og se om du ikke kan spore dig ind på hvad der gik galt - For INGEN hund angriber umotiveret, så når du har fundet ud af hvad motivationen er, så tror jeg ikke du får nogle problemer med, at sørge for det ikke sker igen.

 

Kæmpe knus herfra :ae:

[Gæst stenshoej]

træls oplevelse :ae: :ae:

 

håber i træffer den beslutning i synes er den bedste, men må lige hive mig med i slængen.

når det ikke er sket før, ville jeg ikke aflive hende..

[Gæst Chili Con Caia]

Øv, øv og atter ØV - For alle involverede :ae:

 

Men som andre allerede har nævnt, så må der simpelthen have været noget der har udløst hendes reaktion, og hvis dig og Sonja sammen, kan finde ud af hvad det mon var, så vil i kunne undgå det en anden gang.

 

Jeg nægter at tro, at det har været umotiveret, fra hendes side og hun må have følt at dig eller hende selv, var truet af Tyson.....

 

Kan udmærket forstå, du tænker aflivning. Det gjorde jeg selv, da Bamse bed en af min mors veninder.

Men synes det er et meget, meget spinkelt grundlag at aflive din bedste ven på!!

Caia er jo så absolut ikke nogen dræbermaskine, eller eksploderende bombe, så jeg synes du skal pakke alle tanker om aflivning væk.

 

I stedet bør du fokusere på at finde årsagen til at det gik galt og sørge for, at det ikke sker igen.

Synes tit jeg ser, at hundeejere der aldrig har haft problemer med, eller har haft meget med signalfølsomme og/eller aggressive hunde at gøre, har de her pludselige ubehagelige oplevelser med deres hunde.

 

Tror det skyldes, at man tit tager det for givet, at ens huns aldrig kunne gøre nogen som helst noget. Derfor er man måske ikke er helt opmærksom nok, på hvilke signaler man selv og andre sender til sin hund og hvilke situationer der kan være potentielt skræmmende og utrygge for hunden.

Og derfor kommer det fuldstændig fra en klar himmel, når man så overskrider grænsen og det går galt.

 

Der kan jo selvfølgelig også være smerter involveret!

 

Synes umiddelbart det lyder til at Caia har følt sig presset eller har misfortolket en af jeres bevægelser og det så er eskaleret.

Men tænk det igennem og tag en snak med Sonja, når hun er ovenpå igen - Det kan være hun opdagede noget, du ikke gjorde.

 

Selvfølgelig må en hund ikke bide andre levende væsener.

Men alle hunde kan komme i situationer, hvor de på en eller anden måde føler sig presset til det. Det er så vores ansvar som ejere, at det ikke sker.

Og når Caia ikke har udvist agressive tendenser før (nej, et slagsmål med trænerens hund, der heller ikke er god til andre hunde, tæller altså ikke med), så synes jeg du skal vende den om.

 

Altså... Man afliver da ikke dig og Sonja, fordi i har gjort et eller andet forkert én gang i forhold til Caia vel?!

Så du skal absolut ikke aflive Caia på den baggrund!!!

 

Prøv om du ikke kan få tilliden til hende tilbage og se om du ikke kan spore dig ind på hvad der gik galt - For INGEN hund angriber umotiveret, så når du har fundet ud af hvad motivationen er, så tror jeg ikke du får nogle problemer med, at sørge for det ikke sker igen.

 

Kæmpe knus herfra :ae:

 

Tak for dit indlæg:-)

 

Nej du har helt ret... Caia skal ikke aflives pga. mig!!!!! Og nej Sonja og jeg bliver heller ikke aflivet...

 

Men ja, det giver stof til eftertanke, og jeg skylder Caia at være en mere opmærksom hundeejer...

[Gæst Miss_menelli]

Tak for dit indlæg:-)

 

Nej du har helt ret... Caia skal ikke aflives pga. mig!!!!! Og nej Sonja og jeg bliver heller ikke aflivet...

 

Men ja, det giver stof til eftertanke, og jeg skylder Caia at være en mere opmærksom hundeejer...

 

Nej, for både dig og Sonja, har været rigtig, rigtig uheldige men er nogle gode og fornuftige hundeejere begge to. Så vi vil helst ikke undvære nogen af jer :5up:

 

I skal bare begge to op på hesten igen og videre herfra.

Og det skal i nok komme begge to.

 

Smut du nu ind og giv Caia en ordentlig krammer og hyg med hende resten af aftenen og prøv om du kan komme dig ovenpå chokket også.

Og find ud om om det er vin, chokolade og blomster til Sonja, eller gigantisk tyggeben til Tyson der skal indkøbes - Måske begge dele

 

Og så bare tage snakken med Sonja, når i begge er kommet jer over chokket! :ae:

[Amocca]

Ligesom Splinten, mor & mig, så har jeg en hund der ikke tolerer forstyrrelser når hun arbejder... Det er knap så slemt når det gælder lydighed, men løber vi AG så falder hammeren HÅRDT! hvis en anden hund synes den skal løbe med på banen...

 

Nu har hun aldrig lavet huller i nogen, så jeg ved godt, at situationen ikke er den samme...

 

Men jeg vil tro, at det er dette der er skyld i miseren her til aften. Agility er en enormt sjov sport - også for hundene - og de kører i MEGET højt gear, når det står på... dette er ingen undskyldning for den slags opførsel, men dog en årsag til, at man måske "trigger" lidt hurtigere, når man er igang med den slags...

 

Som jeg (og andre) tror jeg bare du må tage dine forholdsregler. Det vil sige, for så vidt muligt undgå forstyrrelser når i arbejder sammen. Det betyder jo ikke, at I ikke kan løbe AG / træne / tage til konkurrencer osv. Det gør jeg i vid ustrækning med min lille mokke... det betyder blot, at man er lidt mere opmærksom på forholdene omkring sig til træning og sikrer at enhvert oplæg til ballade bliver kvalt ved fødslen...

 

Det er levende væsener med egen vilje vi har med at gøre, så ting vil gå galt af og til - det kan næsten ikke undgåes - men at aflive på grund af en enkelt episode mener jeg absolut ikke er på sin plads...

[guanomo]

ved ikke hvor meget du kan bruge det til noget, men jeg har selv været skyld i at cujo endte i slagsmål.

Mig og den anden hundeejer var ikke opmærksomme nok og "troede" de nok skulle finde ud af det.

Det har jeg lært af samtidig med andre uheldige episoder dagene efter det slagsmål.

 

og når alle føler sig klar og har lyst, så gå en tur sammen, jeg tror det er meget usandsynligt at de "hader" hinanden nu.

[Aina B]

Jeg har det så dårligt på vegne af både dig og Sonja :ae:

Det var så forfærdelig en oplevelse for jer og Tyson - det var så skræmmende og...puha...

 

Som jeg ser det, så kører adrenalinen i kroppen på Caia og hun er tændt på agility og så kommer Tyson ind i hendes løbebane.

Som bernerazuro skriver, så er det måske en form for ressourceforsvar?

Men det er også vildt skræmmende at hun kan reagere sådan og ikke kun markerer i det mindste, men at hun slet ikke ville slippe Tyson

 

Jeg ville personligt ikke få Caia aflivet, men være opmærksom på at der ikke er løse hunde omkring hende, når I træner og hun at i højt gear.

Jeg ved så ikke mht at løbe og lege med andre hunde egentlig...

 

Men kan godt forstå du også er dybt rystet og som de andre skriver, så vent lidt, så det ikke er så tæt på og oplevelsen er fordøjet en smule... :ae:

[Splinten, mor og mig]

Ligesom Splinten, mor & mig, så har jeg en hund der ikke tolerer forstyrrelser når hun arbejder... Det er knap så slemt når det gælder lydighed, men løber vi AG så falder hammeren HÅRDT! hvis en anden hund synes den skal løbe med på banen...

 

Nu har hun aldrig lavet huller i nogen, så jeg ved godt, at situationen ikke er den samme...

 

 

Hullerne kommer oftest først, når man begynder at hive/løfte i hundene - jeg vil til enhver tid hellere gribe ind ved at fortælle min hund med jævnt store bogstaver, at det vil jeg ikke have.... virker det ikke, må jeg jo lægge fingrene imellem. Hiver man i bagben/løfter i hunden, vil reaktionen ofte være at bide sammen og heraf kommer hullerne og optrapningen af konflikten. Det kan man bruge, hvis man står med to store hanhunde, der under ingen omstændigheder slipper hinanden - ikke ved en irettesættelse fra en tæve!

[Amocca]

Hullerne kommer oftest først, når man begynder at hive/løfte i hundene - jeg vil til enhver tid hellere gribe ind ved at fortælle min hund med jævnt store bogstaver, at det vil jeg ikke have.... virker det ikke, må jeg jo lægge fingrene imellem. Hiver man i bagben/løfter i hunden, vil reaktionen ofte være at bide sammen og heraf kommer hullerne og optrapningen af konflikten. Det kan man bruge, hvis man står med to store hanhunde, der under ingen omstændigheder slipper hinanden - ikke ved en irettesættelse fra en tæve!

 

Og nu du skriver det, så må jeg medgive, at Karla faktisk har lavet hul i et øre engang - netop på grund af, at jeg tog fat i hende, for at få hende af den unghund hun var igang med at "fortælle en ting eller to" :stupid:

[Splinten, mor og mig]

Og nu du skriver det, så må jeg medgive, at Karla faktisk har lavet hul i et øre engang - netop på grund af, at jeg tog fat i hende, for at få hende af den unghund hun var igang med at "fortælle en ting eller to" :stupid:

 

Lige netop - men vi er jo i mange år blevet tudet ørerne fulde med, at man skal løfte hunden i bagbenene.... jeg er så ikke enig!

[Amocca]

Lige netop - men vi er jo i mange år blevet tudet ørerne fulde med, at man skal løfte hunden i bagbenene.... jeg er så ikke enig!

 

jeg tror nu jeg greb fat i nakkeskindet, men faktum er, at i det jeg hev bagud, der klappede gebisset sammen, så den markering hun havde lavet, blev til et hul....

[guanomo]

Lige netop - men vi er jo i mange år blevet tudet ørerne fulde med, at man skal løfte hunden i bagbenene.... jeg er så ikke enig!

måske en "god" grund til så mange hunde for alvorlige bideskader når overfald sker.

og kan sagtens se det logiske i det du siger, jo mere modstand jo større reaktion.(ligesom tovtrækning ect.)

og kimmi der tygger i lilleren :klap:

[Bamseida]

Årh nej, hvor er det en trist situation i alle er havnet i

 

Jeg ville, som andre også skriver, prøve alt andet end aflivning først.

Der kan jo være en grund, som ikke lige er faldet jer ind endnu, til hendes reaktion.

 

Jeg sender mange :ae: til jer alle.

[Linda]

 

:ae::ae:

[Doberfan]

Sikke en skod oplevelse for alle involverede. Men jeg håber meget at I vil droppe tankerne om aflivning, jeg tror alle har brug for at slå koldt vand i blodet og få det lidt på afstand.

 

CCC - du kender din hund bedre end nogen anden. Er det virkelig "hende" at reagere på den måde? Synes bare det er så ufattelig sjældent, at en tæve behøver mere end at markere over for en han. Måske var det en blanding af adrenalin pga. agility træningen i sig selv, ejernes (meget forståelige) lidt paniske reaktioner og måske lidt jealousi hundene imellem idet I skifter "handler".

 

Og som andre har sagt, så tror jeg Sonja ville have det ufattelig dårligt over at Caia blev aflivet som følge af denne uheldig episode.

 

Som jeg ser det, så har du en smækker dejlig hund. Hun begik en fejl. Det skal ikke være en dødsdom, men en udfordring til at undgå at det kan ske igen.

 

Føler med jer alle - og god bedring til Tyson. :ae:

[Tonks]

:ae: stakkels Caia :ae: stakkels jer :ae: og stakkels Tyson og Sonja :ae: :ae:

[Gæst Ninjamor]

Det er meget sødt af jer alle sammen. Tak for jeres ord.

 

Jeg er rimelig rystet, og jeg er nok ikke den bedste til at fomulere mig lige nu.

 

Jeg har tænkt, tænkt og tænkt hvad der kunne være årsagen, men jeg ved det ikke!

 

I sommers var vi til HTM træning nede i klubben, her slap jeg Caia løs så hun kunne lege med en af trænernes border collie.. De havde forrig gang leget super godt sammen. Der gik ikke engang et halvt minut, og så var de oppe at toppes. Jeg havde aldrig oplevet Caia sådan.

 

jeg var SÅ rystet... Ked af det og meget meget ulykkelig. Jeg får efterfølgende fortalt at trænerens hund ikke er helt god med andre hunde, og at det ikke er første gang at den har været oppe at slås.

 

Hvad der skete idag går over min forstand. Jeg kan simpelthen ikke svare på hvad der skete oppe i hovedet på Caia.

 

Her hjemme har vi altid haft meget klare holdninger til måden at holde hund på, og vi kan jo ikke lade som ingen ting. Så det er klart at vi tænker over hvad vi som hundeejere skal gøre. Vi vil ikke være uansvarlige. Vi har et ansvar over for vores egne hunde og andres.....

 

Det er sku bare noget lort!!!!!!!!

 

Det er noget rigtigt møg.

 

Det er synd for Tyson og det er synd for Sonja og det er synd for Caia hvis hun ikke får en chance!

Sjældent har jeg været mere enig med Lillefod!

 

Nu får du lige en opsang, hvor jeg vil være din hunds advokat:

 

"Hvorfor bed du Tyson, Caia?"

 

Caia, slikker mor i hovedet

 

"Hvorfor?"

 

Caia sætter sig ned, kikker op og giver pote

 

"Svar mig nu, jeg forstår ikke dette her!!"

 

Caia kikker men svarer ikke

 

"Jamen så er vi nødt til at aflive dig, du har begået EN fejl og mere er der ikke plads til!"

 

Hænger det sammen? Nix ikke i min bog.

 

Caia er den samme hund i dag som hun var i går morges...

 

Hunde skal IKKE bide i hinanden, det kan vi nok blive enige om allesammen. Men pas på det ikke bliver den faktor at Caia bed netop Tyson, som slår hovedet på sømmet!

For år tilbage stod jeg i næsten samme situation og jeg kan godt huske hvordan det føltes.

 

Jeg vil foreslå, at I lige giver jer tid til at få Caia vurderet af kiropraktor samt en adfærdsbehandler, som kan lægge en plan for hvordan I kommer videre, dels med behandling direkte mod problemet dels med træning af kontrol, så I vil kunne have det godt igen.

 

Disse her til jer :ae: :ae::ae::ae::ae::ae::ae:

[Gæst Chili Con Caia]

Endnu engang tak for alle jeres svar med kloge og trøstende ord.

 

Caia og jeg har gået os en lang morgen tur her til morgen... og kæresten og jeg brugte lang tid på at snakke igår om hele episoden, fremtiden osv.

 

Jeg er stadig temmelig chokeret, og har den værste hovedpine... Det blev ikke til så meget nattesøvn.

 

Vi er ikke for alvor begyndt til Agility, det her var selvtræning, så Caia og jeg kunne blive klar til begynderholdet som starter i næste weekend igen.

Som jeg har det lige nu, har jeg ikke lyst til at gå på hold..Så vigtig er AG ikke.... Og set i bakspejlet så har I nok ret i at det var en reaktion fra hendes side af kombineret med at hun var tændt og arbejdet. Men det var godt nok voldsomt.

 

Noget helt andet. Sonja og jeg skal have styr på alt det med forsikringerne osv. i forhold til dyrlægeregningen.

 

Jeg har lige været inde på dyrekassen, og jeg kan se at der ligger en skadeanmeldelse hvori man skal beskrive situationen, og svare på 117 spørgsmål. Jeg ringer til dem når de åbner for at høre hvordan sådan noget forløber sig.