Nu er det nu... -eller er det?

[CrazyDogLady]

Nala er nu 6 år... Gammel hund...

Hun har gigt i albuerne og begyndende gigt i bagbenene... Hun sover meget og er i det hele taget ikk rigtigt hende selv..

Ved hun til tider, hvis ik hele, har smerter pga gigten, men hun har indtil videre selv kunne regulerer hende aktivitetsniveau... Men nu synes jeg måske det er ved at være nok...

Jeg har for længe siden bestemt mig for, at hun ikke skal leve et liv på smertestillende, muligvis bliver jeg upopulær ved dette valg, men sådan er det...

Jeg har tænkt rigtigt meget over at tage hende til massage eller kiropraktor, men hun bryder sig bare ikke om at fremmede røre ved hende, og derfor vil jeg ikke trække hende afsted til dette, da jeg VED at hun vil føle det som overgreb...

 

Men er det så nu, hun skal have fred og komme over broen, op og lege med hendes bedste veninde Hayly? Mens hun stadig ikk har så ondt, at hun stadig kan gå, eller skal jeg vente til hun SLET ikke kan mere? Hvad er mest værdigt for min smukke smukke pige...??

 

Nøj det er hårdt det her Hun ligger her ved siden af mig i sofaen, og snorkbobler, efter at have fået lov til at slikke det sidste is af min tallerken

[Linda]

Årh :ae::ae::ae:

 

Følg dit hjerte, jeg tror du vil kunne mærke når det er tid og der ikke er nok livskvalitet tilbage...

 

[korvis]

Det er virkelig svært at vide hvornår det er nok... Men lige som Linda tror jeg at du selv ved det, når tiden er inde.

:ae:

[CrazyDogLady]

Årh :ae::ae::ae:

 

Følg dit hjerte, jeg tror du vil kunne mærke når det er tid og der ikke er nok livskvalitet tilbage...

 

 

 

 

Tak :kys:

 

Jamen synes livskvalitet er så svært at måle... Har hun nok kvalitet i livet, når hun sover 22 timer i døgnet og i de 2 andre timer, der enten spiser hun, er ude og gøre hvad der skal gøres (hun gider ikke gåture og hun gider ikk at lege ude i haven, kun ud og tisse og hjem igen) eller tigger for at få lov til at slikke min tallerken....?

Åh hvor er det svært og frustrerende!!!

[CrazyDogLady]

Det er virkelig svært at vide hvornår det er nok... Men lige som Linda tror jeg at du selv ved det, når tiden er inde.

:ae:

 

Jeg er bare så bange for, at "holde hende i live" for min skyld... Lyder det mærkeligt??

[Linda]

Tak :kys:

 

Jamen synes livskvalitet er så svært at måle... Har hun nok kvalitet i livet, når hun sover 22 timer i døgnet og i de 2 andre timer, der enten spiser hun, er ude og gøre hvad der skal gøres (hun gider ikke gåture og hun gider ikk at lege ude i haven, kun ud og tisse og hjem igen) eller tigger for at få lov til at slikke min tallerken....?

Åh hvor er det svært og frustrerende!!!

 

JEG synes at det er okay livskvalitet at sove 22 timer i døgnet og kun lave det mest nødvændige hvis det er fordi man er blevet en gammel hygger men hvis man er mindre aktiv og passiv pågrund af smerter synes jeg ikke det er livskvalitet

 

føler med dig....

[Jane]

Gode råd er altid rare, at få. Men gælder det beslutningen om tiden er inde til at sende sin hund over regnbuebroen, er det kun en selv der ved hvornår det er tiden.

 

Jeg har selv prøvet at måtte tage stilling og det er den sværeste beslutning jeg i mit liv har måtte tage. Vi kan kun håbe at vi har valgt rigtig for vores hunde, om vi vælger det ene eller andet.

[Linda]

Jeg er bare så bange for, at "holde hende i live" for min skyld... Lyder det mærkeligt??

 

 

lyder slet ikke mærkeligt... Jeg har selv tit tænkt tanken med kiki at den dag npr hun bliver gammel og måske syg vil jeg finde på alverdens undskyldinger for egen vindings skyld fordi man er egoistisk og ikke vil miste sin bedste ven...

 

Men håber og tror at selvom man er bange for ikke at kunne træffe den rigtige beslutning så vil der være noget af det de gør eller noget i deres blik som fortæller os at nu er det nu og det er deres ønske at gøre en ende på det...

[Gæst mk101]

Det lyder overhovedet ikke mærkeligt, de tanker du gør dig. Og alle os der før har prøvet at skulle tage stilling til hvornår det er tid at sige farvel, kender så udmærket de tanker du gør dig.

 

Livskvalitet er utroligt svært at måle, for kvaliteten i hverdagen er ikke det samme for en gammel hund som for en ung. Det der ofte kan hjælpe, er et blik på hverdagen af en udefra. Har du ikke nogen der ærligt kan fortælle dig, om det er ved at være tid?

 

Umiddelbart, på det du fortæller, lyder det for mig til, at hun er ved at være slidt og træt.

 

Og ja, man skal passe på ikke at holde fast i dem for vores skyld. De par gange jeg har aflivet gamle hunde, syntes jeg i situationen vi var rettidige. Men i retrospekt må jeg sige, at vi nok ventede i hvert fald 1-2 uger for længe hver gang. Hvis ikke mere.

[korvis]

Jeg er bare så bange for, at "holde hende i live" for min skyld... Lyder det mærkeligt??

 

Næ, overhoved ikke... Jeg gik jo med de samme tanker da min Daiwa blev mere og mere senil. Hun havde ikke ondt, og var meget frisk i kroppen - men senil.

 

Jeg tror jeg besluttede mig for at tiden snart var inde, efter at hun begyndte at vågne om nætterne, hvor hun var meget urolig. En nat kunne jeg se at hun kiggede på mig som om hun tænkte "hvem er du egentlig..?", og så vidste jeg at det var tid. Og mon ikke du også kender din hund så godt, at du kan se det på hende, når det er tid..?

[CrazyDogLady]

Gode råd er altid rare, at få. Men gælder det beslutningen om tiden er inde til at sende sin hund over regnbuebroen, er det kun en selv der ved hvornår det er tiden.

 

Jeg har selv prøvet at måtte tage stilling og det er den sværeste beslutning jeg i mit liv har måtte tage. Vi kan kun håbe at vi har valgt rigtig for vores hunde, om vi vælger det ene eller andet.

 

 

 

Søger heller ikk nogen der skal sige at nu er det nu... søger vel i bund og grund bekræftigelse i mine tanker og følelser...

 

 

lyder slet ikke mærkeligt... Jeg har selv tit tænkt tanken med kiki at den dag npr hun bliver gammel og måske syg vil jeg finde på alverdens undskyldinger for egen vindings skyld fordi man er egoistisk og ikke vil miste sin bedste ven...

 

Men håber og tror at selvom man er bange for ikke at kunne træffe den rigtige beslutning så vil der være noget af det de gør eller noget i deres blik som fortæller os at nu er det nu og det er deres ønske at gøre en ende på det...

 

Håber jo på der er hvalp til mig sidst i marts og ville være lykkelig, hvis de to, den gamle og vise og den unge og irriterende, ville nyde lidt tid sammen... Men hvad nu hvis der ikke er en hvalp til mig... Kan mærke jeg bliver lidt panisk ved tanken...

Åh alle de tanker... får vist ikke sovet meget i nat...

[Linda]

Søger heller ikk nogen der skal sige at nu er det nu... søger vel i bund og grund bekræftigelse i mine tanker og følelser...

 

 

 

 

Håber jo på der er hvalp til mig sidst i marts og ville være lykkelig, hvis de to, den gamle og vise og den unge og irriterende, ville nyde lidt tid sammen... Men hvad nu hvis der ikke er en hvalp til mig... Kan mærke jeg bliver lidt panisk ved tanken...

Åh alle de tanker... får vist ikke sovet meget i nat...

 

Ja der er mange tanker som kun du kan gøre dig sammen med din hund... Håber du får sovet bare lidt

[Bankov]

Jeg føler med dig - det er et meget svært valg :ae:

 

Jeg ved ikke, om det er noget du allerede har overvejet, men guldakupunktur har hjulpet rigtig mange hunde af med smerterne - min egen hund incl. Under bedøvelse og via en kanyle indføres nogle bittesmå guldstykker omkring de led, som smerter. Der skal ikke skæres i hunden på nogen måde, så det er ikke en operation i den forstand. Det kan selvfølgelig ikke reperare ledene, men virker ofte rigtig godt mod smerterne.

 

Jeg vil ikke give dig "falske håb" eller noget i den retning, men måske kan du prøve at google lidt om guldakupunktur på hunde.

[Umulia]

Det du beskriver er ikke usædvanlig adfærd for en GD. De vil helst bare være hvor deres menneske er.

Og godt nok er racen ikke kendt for at blive gammel - men 6 år? Vinnie er 5 og viser ingen alderstegn, så jeg har svært ved at sætte mig ind i situationen, må jeg indrømme.

[Gæst Miss_menelli]

Følg dit hjerte - Jeg fornemmer lidt på dit indlæg, at du allerede har valgt, men der lige skal lidt tid hvor du skal vende dig til valget - Har jeg ret??

 

Jeg kan udmærket godt følge dig.

Personligt ville jeg også altid vælge kvalitet frem for kvantitet og smertedækningen skal være 100% og uden bivirkninger, hvis det var noget jeg ville vælge for mine hunde - Så du bliver i hvertfald ikke upopulær her pga. den udmelding. tværtimod, så synes jeg du gør det rigtige, hvis det føles rigtigt.

Den dag mine hunde ikke kan leve det aktive liv de gerne vil, så håber jeg også jeg kan tage beslutningen.

 

Det må være svært når du skal handle på formodninger - Sover hun fordi hun synes det er hyggeligt, eller fordi hun faktisk allerede er mæt af dage pga. smerter?

Det er du desværre den der bedst kan bedømme. Men jeg håber og tror man inderst inde er klar over, når det er tid - Og så skal man selv have noget tid til at indstille sig på det.

 

Men jeg tager hatten af, for at du kan gøre dig disse overvejelser, for de er enormt svære og gør frygtelig ondt. Det er utrolig uselvisk af dig og jeg håber jeg en dag selv kan gøre det samme.:ae:

[CrazyDogLady]

Jeg føler med dig - det er et meget svært valg :ae:

 

Jeg ved ikke, om det er noget du allerede har overvejet, men guldakupunktur har hjulpet rigtig mange hunde af med smerterne - min egen hund incl. Under bedøvelse og via en kanyle indføres nogle bittesmå guldstykker omkring de led, som smerter. Der skal ikke skæres i hunden på nogen måde, så det er ikke en operation i den forstand. Det kan selvfølgelig ikke reperare ledene, men virker ofte rigtig godt mod smerterne.

 

Jeg vil ikke give dig "falske håb" eller noget i den retning, men måske kan du prøve at google lidt om guldakupunktur på hunde.

 

 

Hvis det er i narkose, så er der store risici ved at lade så stor og gammel hund komme under narkose, så det skal hun ikke...

Hvis det ikke er under narkose, så har vi samme "problem" som ved massage og kiraprakti...

Ellers tak

 

 

Det du beskriver er ikke usædvanlig adfærd for en GD. De vil helst bare være hvor deres menneske er.

Og godt nok er racen ikke kendt for at blive gammel - men 6 år? Vinnie er 5 og viser ingen alderstegn, så jeg har svært ved at sætte mig ind i situationen, må jeg indrømme.

 

 

Jamen det er en usædvanlig adfærd for Nala....

[CrazyDogLady]

Følg dit hjerte - Jeg fornemmer lidt på dit indlæg, at du allerede har valgt, men der lige skal lidt tid hvor du skal vende dig til valget - Har jeg ret??

 

Jeg kan udmærket godt følge dig.

Personligt ville jeg også altid vælge kvalitet frem for kvantitet og smertedækningen skal være 100% og uden bivirkninger, hvis det var noget jeg ville vælge for mine hunde - Så du bliver i hvertfald ikke upopulær her pga. den udmelding. tværtimod, så synes jeg du gør det rigtige, hvis det føles rigtigt.

Den dag mine hunde ikke kan leve det aktive liv de gerne vil, så håber jeg også jeg kan tage beslutningen.

 

Det må være svært når du skal handle på formodninger - Sover hun fordi hun synes det er hyggeligt, eller fordi hun faktisk allerede er mæt af dage pga. smerter?

Det er du desværre den der bedst kan bedømme. Men jeg håber og tror man inderst inde er klar over, når det er tid - Og så skal man selv have noget tid til at indstille sig på det.

 

Men jeg tager hatten af, for at du kan gøre dig disse overvejelser, for de er enormt svære og gør frygtelig ondt. Det er utrolig uselvisk af dig og jeg håber jeg en dag selv kan gøre det samme.:ae:

 

 

Ja du har nok lidt ret.... Håber dog jeg tager fejl....

Hun har altid været en hyggesover og det er ikke det hun gør nu... Synes bare heller ikke hun er 100% mæt af dage....-og dog....

Åh hvor er det bare frustrerende... Hvorfor dælen kan hunde heller ikke få sådan et halsbånd, som hunden i tegnefilmen Op har??

Tak :kys:

[PinPoynter]

Må jeg spørge hvad der ligger til grund for din beslutning om ikke at ville smertelindre hende? Hvis hun kunne fungere på metacam eller rimadyl og dermed finde noget glæde og livskvalitet igen, er det så ikke bedre end at hun har ondt?

Hunden ved jo ikke den er medicineret, den ved bare den har det bedre. Og du er jo allerede klar over at det ikke er en langtidsløsning, men at hun måske holder et eller to år mere, og i den tid er smertefri og kan nyde livet?

 

Jeg tror at jeg i det mindste ville afprøve det, for at se om det havde en virkning på hendes humør.

 

Det er en hård beslutning at skulle tage uanset hvornår du vælger at det er slut, tro mig jeg har stået med magten over liv og død flere gange end jeg har ønsket de sidste par år :ae:

[CrazyDogLady]

Må jeg spørge hvad der ligger til grund for din beslutning om ikke at ville smertelindre hende? Hvis hun kunne fungere på metacam eller rimadyl og dermed finde noget glæde og livskvalitet igen, er det så ikke bedre end at hun har ondt?

Hunden ved jo ikke den er medicineret, den ved bare den har det bedre. Og du er jo allerede klar over at det ikke er en langtidsløsning, men at hun måske holder et eller to år mere, og i den tid er smertefri og kan nyde livet?

 

Jeg tror at jeg i det mindste ville afprøve det, for at se om det havde en virkning på hendes humør.

 

Det er en hård beslutning at skulle tage uanset hvornår du vælger at det er slut, tro mig jeg har stået med magten over liv og død flere gange end jeg har ønsket de sidste par år :ae:

 

 

Fordi jeg ikke selv ville ønske, at blive holdt i live med smertestillende, hvis det bare var for at glæde en anden... I min verden er det ikke værdigt, vi har jo alle forskellige normer og værdier...

Nala har levet et godt liv, og jeg har gjort mit til at hun har haft det så godt som muligt! Derfor skal hun ikke holdes i live for min skyld.

JEG tror at jo mere smertestillende man får, jo mere resistent bliver man overfor det, og så er man nød til at hæve dosis. Sådan har jeg det selv med Pamol. Jeg kan ikke nøjes med 1 eller 2, men er nød til at tage 3 + 600 mg ibumetin for at tage en almindelig hovedpine... Og så meget kemi i kroppen, og så på dagligt basis, er IKKE sundt for kroppen, og derfor vil det med tiden, beskadige de indre organer...

[Hestkjær]

:kys::ae::kys::ae:til dig - og Nala-tøsen.

 

Ikke rare tanker du går med for tiden! Men forstår godt din bekymring for hende.

Først vil jeg gerne sige, at jeg under ingen omstændigheder længere er fortaler for smertestillende til hunde efter Hayly's voldsomme reaktion. Omvendt skal det dog siges, at mange kan få en god periode og fungere optimalt i en år række, så måske man skulle prøve - hvis ingen reaktion, så stop for gud skyld!!! Hvis en postiv reaktion opnåes så kunne du og Nala få nogle dejlige tider sammen uden form for lidelse - og når dette så ikke længere er nok, så er tiden desværre nok kommet til, at hun kan komme over til Hayly:megaked:.

Jeg tuder helt ved tanken om, at Nala en dag skal lege med Hayly igen - men er også sikker på, at Hayly godt kan vente lidt endnu! Kan ikke klare at skulle sende endnu en over regnbuebroen så hurtigt efter Hayly:megaked:.

 

Hvis du har tiltro til det der BOT, så må du meget gerne lån Hayly's - se om det hjælper på leddene?

[CrazyDogLady]

:kys::ae::kys::ae:til dig - og Nala-tøsen.

 

Ikke rare tanker du går med for tiden! Men forstår godt din bekymring for hende.

Først vil jeg gerne sige, at jeg under ingen omstændigheder længere er fortaler for smertestillende til hunde efter Hayly's voldsomme reaktion. Omvendt skal det dog siges, at mange kan få en god periode og fungere optimalt i en år række, så måske man skulle prøve - hvis ingen reaktion, så stop for gud skyld!!! Hvis en postiv reaktion opnåes så kunne du og Nala få nogle dejlige tider sammen uden form for lidelse - og når dette så ikke længere er nok, så er tiden desværre nok kommet til, at hun kan komme over til Hayly:megaked:.

Jeg tuder helt ved tanken om, at Nala en dag skal lege med Hayly igen - men er også sikker på, at Hayly godt kan vente lidt endnu! Kan ikke klare at skulle sende endnu en over regnbuebroen så hurtigt efter Hayly:megaked:.

 

Hvis du har tiltro til det der BOT, så må du meget gerne lån Hayly's - se om det hjælper på leddene?

 

 

Det er netop også Hayly og hendes smertedækning der sidder og spøger i baghovedet...

Kan slet ikke komme over tanken om, at vi er ved at være ved enden...

Er også sikker på Hayly nok kan vente, men som dig, så græder jeg også ved tanken om de to tossehoveder der kan kigge sig i spejlende og beundre deres smukke ydre sammen... Og samtidig frembringer det smil...

Vil gerne prøve at låne det dækken... :5up: Kan du sende det, eller vil det koste for meget? Skal hun have det på når hun har mest ondt, eller hvordan?

Og tak for alle :ae: :kys: og :stort knus:

[Gæst Jesper Poulsen]

Jesper

Ja - det er det værste ved at have kæledyr - hund - kat eller fugle eller fisk -

At se et dyr der var rask i gård og nu er ved at dø, kan være mere snd man kan bære.

DET ER DOG VORES PLIGT at vurdere hvornår det er uacceptables at lade dem kæmpe mere mod døden.

Hvis i går ind i dette link: https://sites.google.com/site/clanofbaffin/

se under BAFFIN og DYFED

End videre har jeg mistet en af de bedste jagt-hunde i sin race; Our Loyal Welsh Sven

der dødede da hans prostata voksede enormt og lukkede for endetarmen

(er han-kønnet så ens) og 6 måneder senere var det min første tæve og Sven´s søster: Our Loyal Welsh Beauty - hvor skjoldbrøst kirtlen voksede og lukkede for luftrøret) Baffin(blev 13 år. og 4 mdr... var far til begge ?

 

hvor vigtigt Dyfed blev 14 år og 1mdr.da jeg valgte at kalde dyrelægen hjem til os for at give ham fred efter den anden hjerneblødning hjerneblødning, ved den første lå jeg sammen med ham i et rum og prøvede at få ham til at spise (jeg lokkede med alt der var spændende - bare så han følte at der stadig var noget at leve for - og efter 3 uger, havde han fået lyst til at leve lidt mere og vi fik 1 år og 6 måneder mere.

[CrazyDogLady]

Jesper

Ja - det er det værste ved at have kæledyr - hund - kat eller fugle eller fisk -

At se et dyr der var rask i gård og nu er ved at dø, kan være mere snd man kan bære.

DET ER DOG VORES PLIGT at vurdere hvornår det er uacceptables at lade dem kæmpe mere mod døden.

Hvis i går ind i dette link: https://sites.google.com/site/clanofbaffin/

se under BAFFIN og DYFED

End videre har jeg mistet en af de bedste jagt-hunde i sin race; Our Loyal Welsh Sven

der dødede da hans prostata voksede enormt og lukkede for endetarmen

(er han-kønnet så ens) og 6 måneder senere var det min første tæve og Sven´s søster: Our Loyal Welsh Beauty - hvor skjoldbrøst kirtlen voksede og lukkede for luftrøret) Baffin(blev 13 år. og 4 mdr... var far til begge ?

 

hvor vigtigt Dyfed blev 14 år og 1mdr.da jeg valgte at kalde dyrelægen hjem til os for at give ham fred efter den anden hjerneblødning hjerneblødning, ved den første lå jeg sammen med ham i et rum og prøvede at få ham til at spise (jeg lokkede med alt der var spændende - bare så han følte at der stadig var noget at leve for - og efter 3 uger, havde han fået lyst til at leve lidt mere og vi fik 1 år og 6 måneder mere.

 

 

Forstår ikke helt hvor du vil hen med det indlæg??

[Hestkjær]

Det er netop også Hayly og hendes smertedækning der sidder og spøger i baghovedet...

Kan slet ikke komme over tanken om, at vi er ved at være ved enden...

Er også sikker på Hayly nok kan vente, men som dig, så græder jeg også ved tanken om de to tossehoveder der kan kigge sig i spejlende og beundre deres smukke ydre sammen... Og samtidig frembringer det smil...

Vil gerne prøve at låne det dækken... :5up: Kan du sende det, eller vil det koste for meget? Skal hun have det på når hun har mest ondt, eller hvordan?

Og tak for alle :ae: :kys: og :stort knus:

 

Jeg tror - desværre for os - at Hayly's tilfælde er meget sjældent, så derfor skal man måske ikke helt afskrive, at smertestillende ville kunne have en god effekt på Nala. Jeg ville bare total obs på hende, når hun fik og træde varsomt frem.

Der findes jo også diverse kosttilskud - om de virker ved jeg ikke. Jeg skal ikke gøre mig klog herpå. Jeg havde dog ikke nogen positiv effekt med nogen af dem - men derfor kan de jo sagtens virker på andre.

 

Jeg tror, Hayly vil blive glad den dag, hun bliver genforenet med Nala, men hun helst have, at Nala-princessen får nogle gode år endnu, inden det sker. Indtil da så har Hayly også spejlet derover for sig selv, og så har hun lidt underholdning:hjerte:.

 

Det jeg har er netdæknet, så det kan hun have på indendøre også. Da Hayly jo ikke havde problemer med hofterne og albuerne, så så jeg aldrig en effekt. Men mange andre herinde er jo glade for effekten, så prøv dte endeligt. Det er noget med, at hun skal vendes til at bruge det - det vil sige, hun må ikke have det på hele tiden fra dag 1. Tror nok at Jeanette har lagt en beskrivelse ind over i tråden om kosttilskud til dårlige led:vedikke:. Jeg skal nok sende det til dig i morgen - kan du ikke lige sende mig din adr?

[CrazyDogLady]

Jeg tror - desværre for os - at Hayly's tilfælde er meget sjældent, så derfor skal man måske ikke helt afskrive, at smertestillende ville kunne have en god effekt på Nala. Jeg ville bare total obs på hende, når hun fik og træde varsomt frem.

Der findes jo også diverse kosttilskud - om de virker ved jeg ikke. Jeg skal ikke gøre mig klog herpå. Jeg havde dog ikke nogen positiv effekt med nogen af dem - men derfor kan de jo sagtens virker på andre.

 

Jeg tror, Hayly vil blive glad den dag, hun bliver genforenet med Nala, men hun helst have, at Nala-princessen får nogle gode år endnu, inden det sker. Indtil da så har Hayly også spejlet derover for sig selv, og så har hun lidt underholdning:hjerte:.

 

Det jeg har er netdæknet, så det kan hun have på indendøre også. Da Hayly jo ikke havde problemer med hofterne og albuerne, så så jeg aldrig en effekt. Men mange andre herinde er jo glade for effekten, så prøv dte endeligt. Det er noget med, at hun skal vendes til at bruge det - det vil sige, hun må ikke have det på hele tiden fra dag 1. Tror nok at Jeanette har lagt en beskrivelse ind over i tråden om kosttilskud til dårlige led:vedikke:. Jeg skal nok sende det til dig i morgen - kan du ikke lige sende mig din adr?

 

 

Åh hvor kan jeg mærke at jeg savner dig, P-nulle....

 

Vil genoverveje de smertestillende... og tage en snak med dyrlægen om det også, og fortælle ham/hende om mine erfaringer og bekymringer...

Sender lige adressen over pb... :kys: