VI HAR IKKE TID... JO, OG VI SKAL FLYTTE..

[Dorte]

Langt hellere det, end en hund der skal understimuleres og pakkes væk i et hjørne hele livet

 

Helt enig.

 

Hellere at beslutningen bliver taget, inden hunden har taget for meget skade og bliver aflivet fordi den er blevet "vild".

[Therese]

Kommer helt an på situationen..

Enig her. Synes slet ikke det er så sort/hvidt. Der kan være situationer, hvor man simpelthen er nødt til at omplacere hunden, fordi tingene bare ikke hænger sammen.

 

Jeg tænker da også mit, når jeg ser en annonce med en unghund til salg. Det er jo på det tidspunkt, at hunden bliver træls og holder op med at være hvalpenuttet. Men det ER jo ikke sikkert, at det skyldes at ejeren har tabt hovedet, da de købte hunden. Måske fungerer det bare ikke længere

Men vil give TS ret i, at der er mange annoncer, hvor det enten skyldes manglende tid, overskud eller allergi. Og det kan godt være lidt svært at sluge engang imellem

 

Men mine forældre kom fx. selv af med hundene pga. økonomiske årsager. De var nødt til at flytte og det skulle gå rimelig stærkt. Lejligheden de blev tilbudt, tillod ikke husdyrhold og de var derfor nødt til at tage en beslutning. Skulle de blive boende og risikere, at huset kom på tvangsauktion og dermed ende med at stå på gaden uden hjem eller skulle de flytte og komme af med hundene? Med to børn at være ansvarlig for, var de nødt til at flytte..

I den situation synes jeg faktisk det er helt okay at komme af med dem.. Det er jo på ingen måde en nem beslutning, men nogle gange må man jo bare træffe nogle svære valg.

 

I nogle situationer synes jeg faktisk det er helt ok

[Inkognito]

Tja, I ville alle have dømt min svigerinde for ikke så lang tid siden.

 

De havde en unghund og to katte og fik en lille datter.

 

Nu har de kun datteren tilbage.

 

Årsag: De flyttede ind i et lejet hus, hvor udlejer lige havde glemt at fortælle om den manglende isolering, manglende dampspærre og den hurtig voksende skimmelsvamp.

 

Datteren blev alvorligt syg på grund af skimmelsvampen og udviklede allergi i en alder af 3 måneder mod praktisk taget alt incl. deres dyr.

 

De flyttede ud af det dårlige hus, men skaden var sket og da datteren var blevet hentet med blå blink for 3. gang indenfor lige så mange måneder på grund af voldsomme vejrtrækningsproblemer, måtte de indse, at enten risikerede de datterens liv eller også måtte de omplacere dyrene.

 

Og de havde kæmpet for at beholde dyrene med flere ganges støvsugning om dagen og seperate rum til dyr og datter samt naturligvis behandling af diverse slags.

 

I dag er datterens helbred på vej i den rigtige retning, men hun er stadig madallergiker, der gør, at hun skal overvåges 24/7 for ikke at få noget forkert og hun har stadig meget nemt ved at få f.eks. lungebetændelse og væske i lungerne.

 

Min svigerinde fik rigtig mange ubehagelige respons på hendes annoncer, fordi folk mente, at de skulle fortælle hvor dårlig en hundejer og menneske hun var og at de ikke troede på, at datteren havde udviklet allergi.

 

Hun havde sin alder, sin datter og begrundelsen for omplaceringen imod sig og hun var dybt ulykkelig over hvordan andre fremmede mennesker kunne opføre sig.

 

En omplacering er aldrig sort/hvid og bare fordi en selv ville kunne gøre det, så er det ikke ens betydende med, at alle kan - en flytning kan f.eks. være påtvunget på grund af økonomisk personlig konkurs og så er der altså flere aspekter ind over en omplacering af hunden/katten end bare manglende vilje.

 

Vi er efterhånden blevet lidt for gode til at dømme andre i min verden (og jeg selv hører også med ind under "vi" fandt jeg ud af igår aftes, da jeg så programmet om fedmeoperationer).

[Gæst Bente]

Synes ikke rigtig man kan dømme andre mennesker på den måde.

 

Man ved aldrig, hvad der ligger bag de ord.

 

Unge, gamle og socialt udsatte kan ofte have stor glæde af en hunds selskab, men myndigheder eller autoriteter af den ene eller anden art, kan presse begge grupper til at komme af med deres hunde.

 

Ind imellem med god grund. Ofte vil en myndighed eller autoritet bare følge det praktiske eller lovgivningen. det gør ofte processen kynisk, uden hensyn og omtanke for andre mennesker og deres hunde.

 

I det hele taget bliver jeg mest ked af at se, når andre mennesker dømmer så hårdt.

 

Hvorfor er det så vigtigt hele tiden at løfte pegefingre og dømme til højre og venstre, hver gang der sker noget, som man ikke forstår eller som man ikke bryder sig om ved første øjekast?

 

Jeg ville gerne lave et indlæg, der startede med:

 

"Jeg ser tit artikler fra folk, der raser over andre artikler, især artikler hvor folk går af med deres dyr efter bare et år."

 

Men jeg gør det ikke, - For desværre er det skruen uden ende

Folk der raser over andre menneskers valg og levevis, de har jo også deres baggrunde og motiver, for den manglende evne til ikke at fare til at dømme som det første.

 

Det kan godt gøre mig ked af, at der findes så mange mennesker, vis liv, tankemønstre og tilværelse gør dem til kyniske og dømmende mennesker.

 

Så i en form for afmagt, som jeg udemærket godt ved er et tabt slag på forhold, så ville jeg gerne sige, lad nu være, lad nu vær med at dømme så hårdt og før I kender til livet i mange af dets afskygninger.

 

Det er 9/10 gange sårbare mennesker, der må give afkald på deres hunde, hvorfor skal de trædes på i offentlighed, hvorfor skal de trædes på overhovedet?

Hvorfor skal nogen som helst mennesker i det hele taget hives frem og trædes på?

 

Desværre forstår jeg godt hvor det kommer fra, det er bare så trist at se, at mange ikke udvikles yderligere end til bare at stå med pegende fingre.

Ja nogle mennesker kan nå langt ind i deres alderdom og aldrig blive til mere.

 

Der er da ingen udfordring i at dømme, at dømme er let, at have en fordømmende mening er let.

 

Hvorfor ikke istedet opsøge mennesker der tør åbne op og fortælle deres reele og menneskelige og naturlige grunde til at måtte opgive et dyr efter kortere tid?

Behandler man folk med respekt og ydmyghed, så er der meget visdom at hente fra mange forskellige mennesker og mange sociale lag i samfundet.

 

Hvorfor dømme, når man kan udvikle sig, ved ikke at lade det at dømme, stå som en væg imellem sig selv og indsigt.

 

At dømme er en forhindring, hvis man vil lære noget og opnå visdom, så må man ligge alt det dømmeri på hylden så ofte som muligt.

 

Ja jeg ved godt, at jeg for størstedelen i den her post taler til den rene luft og når ingen vegne.

 

At holde op med at dømme er svært, der er så meget fællesskab at finde, når man er parat til at dømme gud og hver mand.

Det fællesskab er ikke let at give afkald på, så bare rolig, jeg forstår så udemærket det svære i at lade være.

 

Men derfor kan jeg godt blive ked af, at folk vælger at fokusere mere på dem selv og deres egne behov, end at ønske indsigt i andre mennesker, der må træffe valg ud fra deres evner og ståsted i livet.

 

At man ikke bare bliver inviteret ind i sådanne sårbare eller uerfarne menneskers liv, det er da kun naturligt.

De selvsamme mennesker ved jo godt, at de bliver fordømt af tilfældige mennesker i tide og utide.

Når det sker, så lærer de sårbare at holde kortene tæt til kroppen og de kan ikke tvinges til at åbne op og give den indsigt.

Man kan kun få egen insigt og indsigt i de mennesker, hvis man behandler dem med omsorg og medfølelse.

[Lenschow]

Eller

 

Vi/vores barn/vores guldfisk har fået allergi.....

[skipper-odense]

Principielt set er jeg fuldstændig enig med majoriteten i denne tråd. Jeg kan blive fuldstændig rasende når jeg ser folk anskaffe sig en hund og så et par måneder senere opdage at sådan en kræver at man lægger et stykke arbejde i den

 

Men verden er altså ikke sort/hvid og nogle gange sker der ting man ikke kunne forudse.

Siden jeg blev gravid har jeg haft jævnlige mareridt om hvad i alverden vi skal gøre hvis vi får et allergibarn vi er ikke disponeret for det overhovedet så risikoen er meget lille, men i det tilfælde måtte vi jo vælge barnets sundhed fremfor hunden

 

Hvis min kæreste pludselig kom hjem og havde fundet en anden så ville jeg stå højgravid, uden job, uden bolig og med en stor hund. Jeg kan ikke forestille mig andet end at jeg ville finde en løsning så jeg kunne beholde Skipper, men jeg kan godt forstå at det for nogle ville være en mulighed at få hunden omplaceret...

[Gæst Miss_menelli]

Tja, I ville alle have dømt min svigerinde for ikke så lang tid siden.

Nu har de kun datteren tilbage.

 

Min svigerinde fik rigtig mange ubehagelige respons på hendes annoncer, fordi folk mente, at de skulle fortælle hvor dårlig en hundejer og menneske hun var og at de ikke troede på, at datteren havde udviklet allergi.

 

Hun havde sin alder, sin datter og begrundelsen for omplaceringen imod sig og hun var dybt ulykkelig over hvordan andre fremmede mennesker kunne opføre sig.

 

Det er lige præcis det jeg mener med følgende kommentar:

 

Der findes gode og reelle undskyldninger for at komme af med sin hund, absolut ingen tvivl om det - Bare ærgerligt at dem med de reelle undskyldninger ofte bliver sat i bås, fordi der er så mange der springer over hvor gærdet er lavest og ikke tænker sig om.

 

Synes det må være ganske forfærdeligt for hende og det er sgu' ærgerligt at det skal gå ud over folk med gode og ganske gyldige grunde til at skille sig af med sin hund, at andre opføre sig direkte uansvarligt.

 

Og det med uansvarligheden gælder begge veje rundt - Både dem der konsekvent skal kommentere negativt på andres salgsannoncer og dem der har 3 hund til omplacering indenfor et-to år.

 

Ja... Jeg holder skam fast i, at man mange gange selv bestemmer om det er umuligt at beholde hunden eller ej, men da så langt fra i alle tilfælde!

 

Det er sgu' forfærdeligt din svigerinde skal stå model til at blive kaldt en dårlig hundeejer, når hun i forvejen er i en ganske ulykkelig situation, som hun da på ingen måde kan gøre for!!!

[Bustertrold]

Det afhænger meget af situationen, men i langt de fleste tilfælde vil jeg mene, at der er en god grund til at folk vælger at omplacere deres hund.

Og man skal passe meget på med at dømme andre og deres handlinger.

 

Folks livssituation kan desværre ændres meget hurtigt: man kan miste sit job, blive alvorligt syg - fysisk eller psykisk, udvikle allergi, parforhold går i opløsning etc. Det er jo desværre ikke alle forundt at have ubegrænsede ressourcer - økonomisk såvel som socialt og psykisk - og så kan det jo desværre ende med, at man må oplacere sin hund for at sikre, at den får den bedst muligt.

 

Står selv i en situation, hvor jeg måske kan blive nødt til at gå af med Buster, hvor meget jeg end gerne vil undgå det. Jeg har været sygemeldt i 1½ år, så min økonomi hænger i laser, kæresten og jeg er gået fra hinanden og jeg fraflytter derfor vores nuværende bolig 1. april i år, dvs. jeg er boligløs og skal have fundet en bolig, hvor jeg kan have Buster med - det er svært i KBH, når huslejen fortsat skal være til at betale. Jeg vil gøre alt, der står i magt for at jeg skal gå af med Buster, men jeg kan jo blive nødt til det! Jeg kan ikke stå uden bolig i længere tid og vigtigst af alt, så vil jeg ikke stå i en situation, hvor jeg må fravælge et dyrlægebesøg grundet økonomi. Så hellere gå af med ham.

 

Skulle jeg nå der til, vil jeg selvfølgelig gøre alt for at finde et godt og kærligt hjem til ham.

 

Når det så er sagt, så er jeg enig i, at der desværre også er hundeejere, som ikke sat sig ind i, hvad hund kræver og som ser det som en lille assecorie, og når ansvarets byrde går op for dem - ja, så er det for meget. Og det er da uansvarligt.

[Gæst MorTilKatja]

Jeg har selv måtte give Njord væk gratis fordi jeg skulle flytte..

 

Jeg skulle hurtigst muligt finde en 1 værelses, og dem er der ikke rigtig nogen af her i byen hvor man må have hund..

 

Jeg måtte i samme omgang sælge begge heste, mine rotter må ikke engang være her, dem kunne jeg dog få passet indtil jeg har råd til at flytte et andet sted hen..

 

Jeg valgte at give ham væk gratis med alle hans ting, så jeg hurtigere kunne komme af med ham, jeg havde ikke tiden til at have ham til salg i flere måneder..

 

Hestene var jeg meget heldig at opstaldningstedet (private mennesker, ikke rideskole eller lign) gad at købe.. Pengene fra dem blev brugt på indskud, og de fik dem for en MEGET billig pris..

[Dina]

Hellere omplacering fremfor aflivning - men enig, man skal godt nok overveje sit behov/sin drøm/sine evner/sine prioriteringer osv. før anskaffelse, det har jeg måtte erfare på den hårde måde

Helt enig!

 

Og i øvrigt VAR I faktisk - da det så kom til stykket - gode hundeejere, der sørgede for, at han kom ud i et godt hjem. En hård beslutning for jer, men alletiders beslutning for hunden. :klap:

[Dorte]

Hellere omplacering fremfor aflivning - men enig, man skal godt nok overveje sit behov/sin drøm/sine evner/sine prioriteringer osv. før anskaffelse, det har jeg måtte erfare på den hårde måde

 

Jeg kunne heller ikke finde på at komme med den løftede pegefinger, når beslutningen om omplacering er taget.

 

Meeeen jeg vil dog have lov til at sige "tænk jer lige om en ekstra gang", når jeg hører om en familie med 2 mindre børn, fuldtidsjob og fritidsinteresser overvejer at anskaffe sig en hund.

[luciente]

Det afhænger meget af situationen, men i langt de fleste tilfælde vil jeg mene, at der er en god grund til at folk vælger at omplacere deres hund.

Og man skal passe meget på med at dømme andre og deres handlinger.

 

Folks livssituation kan desværre ændres meget hurtigt: man kan miste sit job, blive alvorligt syg - fysisk eller psykisk, udvikle allergi, parforhold går i opløsning etc. Det er jo desværre ikke alle forundt at have ubegrænsede ressourcer - økonomisk såvel som socialt og psykisk - og så kan det jo desværre ende med, at man må oplacere sin hund for at sikre, at den får den bedst muligt.

 

Står selv i en situation, hvor jeg måske kan blive nødt til at gå af med Buster, hvor meget jeg end gerne vil undgå det. Jeg har været sygemeldt i 1½ år, så min økonomi hænger i laser, kæresten og jeg er gået fra hinanden og jeg fraflytter derfor vores nuværende bolig 1. april i år, dvs. jeg er boligløs og skal have fundet en bolig, hvor jeg kan have Buster med - det er svært i KBH, når huslejen fortsat skal være til at betale. Jeg vil gøre alt, der står i magt for at jeg skal gå af med Buster, men jeg kan jo blive nødt til det! Jeg kan ikke stå uden bolig i længere tid og vigtigst af alt, så vil jeg ikke stå i en situation, hvor jeg må fravælge et dyrlægebesøg grundet økonomi. Så hellere gå af med ham.

 

Skulle jeg nå der til, vil jeg selvfølgelig gøre alt for at finde et godt og kærligt hjem til ham.

 

Når det så er sagt, så er jeg enig i, at der desværre også er hundeejere, som ikke sat sig ind i, hvad hund kræver og som ser det som en lille assecorie, og når ansvarets byrde går op for dem - ja, så er det for meget. Og det er da uansvarligt.

 

Vi kan slet ikke blive uenige om at livet nogle gange tager en totalt uventet drejning, men jeg kunne heller ikke finde på at dømme folk i en helt håbløs situation. Dem jeg derimod godt kan blive lidt trætte af, er folk som jeg faktisk har mødt. F.eks. dem der afleverede en 14 ugers gammel hvalp på et internat, fordi den ikke var renlig. Der forbeholder jeg mig retten til at "dømme"

[Bustertrold]

Helt enig! Det er netop det jeg er inde på til sidst i indlægget. Tråden handler jo blot ikke kun om dem, men også om dem som bruger flytning, økonomi, tid etc. som undskyldning og der ligger der jo ofte, mange andre ting bag end en uovervejet anskaffelse af en hund.

[skipper-odense]

Helt enig! Det er netop det jeg er inde på til sidst i indlægget. Tråden handler jo blot ikke kun om dem, men også om dem som bruger flytning, økonomi, tid etc. som undskyldning og der ligger der jo ofte, mange andre ting bag end en uovervejet anskaffelse af en hund.

 

Jeg kan godt forstå at man ikke har lyst til at lægge hele sit privatliv ud på dba eller gul og gratis, men jeg tror de der meget korte beskrivelser a la "super dejlig hund sælges pga flytning" skræmmer rigtig mange gode købere væk fordi de tænker at der sikkert ligger noget adfærdsmæssigt bag...

[Bustertrold]

Jeg kan godt forstå at man ikke har lyst til at lægge hele sit privatliv ud på dba eller gul og gratis, men jeg tror de der meget korte beskrivelser a la "super dejlig hund sælges pga flytning" skræmmer rigtig mange gode købere væk fordi de tænker at der sikkert ligger noget adfærdsmæssigt bag...

 

 

Ja, det har du nok ret i - det er noget af en balancegang at forklare sagens rette sammenhæng uden at fremlægge hele sit privatliv...

[Gæst Afganskmynde]

Det afhænger meget af situationen, men i langt de fleste tilfælde vil jeg mene, at der er en god grund til at folk vælger at omplacere deres hund.

Og man skal passe meget på med at dømme andre og deres handlinger.

 

Folks livssituation kan desværre ændres meget hurtigt: man kan miste sit job, blive alvorligt syg - fysisk eller psykisk, udvikle allergi, parforhold går i opløsning etc. Det er jo desværre ikke alle forundt at have ubegrænsede ressourcer - økonomisk såvel som socialt og psykisk - og så kan det jo desværre ende med, at man må oplacere sin hund for at sikre, at den får den bedst muligt.

 

Står selv i en situation, hvor jeg måske kan blive nødt til at gå af med Buster, hvor meget jeg end gerne vil undgå det. Jeg har været sygemeldt i 1½ år, så min økonomi hænger i laser, kæresten og jeg er gået fra hinanden og jeg fraflytter derfor vores nuværende bolig 1. april i år, dvs. jeg er boligløs og skal have fundet en bolig, hvor jeg kan have Buster med - det er svært i KBH, når huslejen fortsat skal være til at betale. Jeg vil gøre alt, der står i magt for at jeg skal gå af med Buster, men jeg kan jo blive nødt til det! Jeg kan ikke stå uden bolig i længere tid og vigtigst af alt, så vil jeg ikke stå i en situation, hvor jeg må fravælge et dyrlægebesøg grundet økonomi. Så hellere gå af med ham.

 

Skulle jeg nå der til, vil jeg selvfølgelig gøre alt for at finde et godt og kærligt hjem til ham.

 

Når det så er sagt, så er jeg enig i, at der desværre også er hundeejere, som ikke sat sig ind i, hvad hund kræver og som ser det som en lille assecorie, og når ansvarets byrde går op for dem - ja, så er det for meget. Og det er da uansvarligt.

 

Jamen, hvad saa med boern? Jeg taenker, er det saa ikke ogsaa en synd situation for boernene at vaere i eller?.

[Gæst Afganskmynde]

Det sker jævnligt her på HF at der er en omplaceringshund, med de oventnævnte undskyldninger eller "vi må erkende at vi ikke har tid..." og så får folk stor ros for den erkendelse. Jeg skynder mig ud af tråden, for min tanke er: I er voksne mennesker der har købt en hund, som I har forpligtet jer til. Det er s.. da ikke en naturkatastrofe der har ramt jer!!!

Men, som sagt jeg fordufter i en fart, fra de tråde for beslutningen er taget og hunden får det sikkert bedre et andet sted. Tak for denne tråd så jeg lige kunne få luft.

 

Det var saa lidt:kys:

[Gæst Afganskmynde]

Jeg kan godt forstå at man ikke har lyst til at lægge hele sit privatliv ud på dba eller gul og gratis, men jeg tror de der meget korte beskrivelser a la "super dejlig hund sælges pga flytning" skræmmer rigtig mange gode købere væk fordi de tænker at der sikkert ligger noget adfærdsmæssigt bag...

 

 

Jeg er sikker paa at hvis folk i det mindste var aerlige , saa ville der ogsaa vaere en bedre respons.

 

Der er nemlig ikke noget mere aerligt end at indromme egne fejl og mangler, end at bruge undskyldninger. For det er det i bund og grund, synes jeg.

[Gæst stenshoej]

Jeg er sikker paa at hvis folk i det mindste var aerlige , saa ville der ogsaa vaere en bedre respons.

 

Der er nemlig ikke noget mere aerligt end at indromme egne fejl og mangler, end at bruge undskyldninger. For det er det i bund og grund, synes jeg.

 

Det er bare ofte svært..

 

på annoncer på nettet, er der begrænset antal ord..

og derfor svært at uddybe sin livssituation..

 

og der er rigtig mange annoncer med omplaceringshunde på nettet..

 

De ærlige folk, føler jeg får frastjålet deres begrundelse fra andre uansvarlige hundejere, da de oplever at.. "jamen, hvis jeg skriver det og det, får jeg fido solgt hurtigt"

 

og er derfor svært ikke at sætte folk i bås, og redde dem under én kam, da det er svært at læse sig frem til, hvem der lyver/taler sandt..

[Bustertrold]

Jamen, hvad saa med boern? Jeg taenker, er det saa ikke ogsaa en synd situation for boernene at vaere i eller?.

 

 

Der er ofte større forståelse fra samfundet og lyst til at træde til og hjælpe folk i en meget svær situation med fx en bolig, når der er børn involveret. Børn rangerer højere end dyr, og dyr ses som en luksus, der kan få et andet sted at bo.

[Gæst Afganskmynde]

Der er ofte større forståelse fra samfundet og lyst til at træde til og hjælpe folk i en meget svær situation med fx en bolig, når der er børn involveret. Børn rangerer højere end dyr, og dyr ses som en luksus, der kan få et andet sted at bo.

 

Hmmm mon det er derfor at folk beholder deres boern, naar der sker uforsete og upraktiske ting i livet:hmm:

[Gæst Gismo hunden]

Jeg syntes ikke det værste er de uyndskyldninger der bruges for at omplacere sin hund.

 

Nej jeg syntes alle de undskyldninger der bruges hvert år til at få aflivet alt for mange hunde er det værste.

Der er mange hunde der hvert år når diverse internater, men 15000

hunde aflives hvert år - læs denne fra januar 2010

 

Det er sygt :damn:

[Gæst Obelix]

Jeg synes også man virkelig skal passe på med at dømme. Jeg indrømmer gerne jeg ofte er hurtig til at dømme folk, men det er bestemt ikke noget jeg er stolt af .

 

Folks livssitiation kan nemlig netop hurtig ændre sig, så de bare er NØD til at komme af med hunden. Det kan jo desværre ske for os alle, fik en af vores børn pludselig allergi (påtrods af at obelix er allergi venlig) så var vi jo også nød til at skille os af med ham.. Puha bare tanken om det er frygtelig , og skal man så samtidig ligge øre til hvor dålig en hundeejer man er .

 

Når det er sagt findes der da sikkert også folk som bruger f.eks allergi som dårig undskyldning for at man ikke længere kan magte hunden, men det er umuligt at skelne mellem dem og så dem der virkelig har en god grund.

[Gæst Afganskmynde]

Jeg synes også man virkelig skal passe på med at dømme. Jeg indrømmer gerne jeg ofte er hurtig til at dømme folk, men det er bestemt ikke noget jeg er stolt af .

 

Folks livssitiation kan nemlig netop hurtig ændre sig, så de bare er NØD til at komme af med hunden. Det kan jo desværre ske for os alle, fik en af vores børn pludselig allergi (påtrods af at obelix er allergi venlig) så var vi jo også nød til at skille os af med ham.. Puha bare tanken om det er frygtelig , og skal man så samtidig ligge øre til hvor dålig en hundeejer man er .

 

Når det er sagt findes der da sikkert også folk som bruger f.eks allergi som dårig undskyldning for at man ikke længere kan magte hunden, men det er umuligt at skelne mellem dem og så dem der virkelig har en god grund.

 

Naar det er allergi, saa synes jeg ikke der er noget at komme efter. Det er jo en sygdom og man kan som sagt ikke vide om det er loegn eller sandt, saa jeg vaelger at tage det, som folk skriver som gode varer.

 

Og jeg synes ikke flytning eller manglende tid, er en rimelig grund til at skaffe sig af med familiemedlemmet. Og saa er jeg ret lige glad, hvis nogen bliver saaret af min mening.

[Gæst Afganskmynde]

Jeg syntes ikke det værste er de uyndskyldninger der bruges for at omplacere sin hund.

 

Nej jeg syntes alle de undskyldninger der bruges hvert år til at få aflivet alt for mange hunde er det værste.

Der er mange hunde der hvert år når diverse internater, men 15000

hunde aflives hvert år - læs denne fra januar 2010

 

Det er sygt :damn:

 

Ja, det er 'brug og smid vaek' mentalitet.