"Hun skulle have været aflivet"

[Gæst Lusen]

Ja... det er denne sætning som har fået mig til at oprette denne tråd og den er oprettet i debat da jeg gerne vil høre alles mening... uanset om den falder i min smag eller ej.

 

Jeg vil gøre det rimelig kort men meget precis.

 

Jeg får d.14 dec 2004 en skøn lille grækerpige, Suzi, hjem fra grækenland.

I dec. 2005 begynder hun at fælde og skælle... i de næste 6 mdr bliver dette være og være trods jeg render til dyrlæger over hele landet.

I marts 2006 fjerner de hendes livmoder da de tror det kan være homonelt, men da de åbner hende finder de en milt der er 3-4 gange normal str. De ringer og spørg hva jeg vil... hun kan fint leve uden milt så dette går jeg med til men beder dem dog lade milten være så jeg kan se den.

Den er fin glat og viser ingen tegn på evt kræft. Kort efter begynder hun at have bøvl med sine analkirtler og dem vælger vi også at fjerne da ingen rigtig ved om de evt er med til årsagen.

 

Det bliver dog ikke bedre med hendes fældning og hun får en del medicin, i juni 2006 finder jeg frem til en dygtig dyrlæge i Ålborg, han finder ud af hun har Leishmaniasis ( Leishmaniasis )

 

Nu arbejder vi så alle på højtryk og får hende i behandling som hjælper lynhurtig. Jeg får at vide at hun aldrig vil blive helbredt for denne parasit men at hun fint kan leve et godt hundeliv under kontrol og med en medicin som holder parasittet i dvale.

Da hun er en lille evigglad hund med et stort mod på livet skal hun da leve.

 

Under behandlingen går hun ned to gange med blodtab og får blodtransfusion, dette opdages indenfor timer og derfor er hun ikke mærket af det andet end at jeg opdager hun virker træt og trist.. hurtigt udrykning til dyrlægen gør at ingen organger mærkes af det.

Det samme gælder da hun pga medicinen får nyresvigt, også her er min hurtigt tur til dyrlægen årsag til at hun er hjemme igen dagen efter og hun har ikke siden haft nogen meén (dyrlægen siger at dette er fantastisk)

 

I de næste 4 år er der intet med hende og hun stortrives, glad, fræk og en humørbombe af rang.

Så i år begynder hendes navlebrok at blive hård og jeg skrider igen til hurtigt handling, får navlebrokken fjernet og igen læges hun hurtigt og uden komplikationer.

 

Så idag får jeg en sms fra min plejedatter som har mødt nogle gamle venner til mig, de kommer i snak om dit og dat og da snakken falder på mine hundetøser bliver det sagt "den hund (suzi) burde have været aflivet for længst, det er dyreplageri at hun lever"

 

Jeg sidder nu med en underlig føelse af om de har ret... har jeg været ond fordi jeg har valgt at kæmpe for hende og sammen med hende, så hun kunne leve trods den "hvilende" parasit i hendes blod ?

Hun er jo en glad hund som ingen kan se det på, det eneste hun skal er at have sin ½ pille hver dag og så skal vi holde hendes levertal/nyretal og blodprocenter under kontrol resten af hendes liv.

Selvom hun har været så meget igennem så er hun ellevild af glæde når vi er hos dyrlægen og få taget blodprøve, hun fylder vores hverdag med så mange smil og så meget glæde og hun leger som alle andre hunde.

 

Lille Suzi er min lille evigglade pige som jeg så nødig vil være foruden, så længe hun ikke lider eller hendes livskvalitet ikke er forringet.

 

Suzi den dag idag.

 

[ATTACH]39590[/ATTACH]

 

[ATTACH]39591[/ATTACH]

 

Helt ærlig... har jeg handlet forkert og burde jeg være stoppet dengang ?

 

(Ps, vi taler ikke om det økonomiske i denne sag for havde jeg ikke haft råd ville denne tråd aldrig have været aktuel )

[JeanetteH]

Jeg kan ikke se, hvorfor hun skulle have været aflivet. Og nej, jeg synes ikke det er dyremishandling.. Hun har det godt og trives og bliver ikke i det daglige hindret i at leve, som jeg forstår det..

[Siri]

Jeg synes på ingen måde du har været ond. Du har jo givet hende rigtig mange gode år uden fysiske mén.

Jeg synes tilgengæld det er ret ringe, at dyrlægerne du først konsulterede ikke med det samme testede for Leishmania. Det er simpelthen for dårligt!

Det er almen viden at hunde fra de områder kan have Leishmania og det er jo forholdsvist simpelt at teste.

[Gæst Lusen]

Jeg kan ikke se, hvorfor hun skulle have været aflivet. Og nej, jeg synes ikke det er dyremishandling.. Hun har det godt og trives og bliver ikke i det daglige hindret i at leve, som jeg forstår det..

 

Hun bliver ikke på nogen måder hindret i sit hundeliv, hun er aktiv som de andre og der tages KUN ET skåne hensyn og det er hendes foder. Det skal være nyreskånsomt men ikke på et hys plan. Hun lever 110% som de andre hunde vi har og hun deltager i alt. Vi går ikke og pyller om hende, dog skal jeg ærlig indrømme at hun har en særlig plads i mit hjerte efter alt det vi har været igennem.... når hun kryber sammen i mit skød så er det som om hun kramme mit hjete og jeg bliver helt varm indeni.

[Gæst Lusen]

Jeg havde gjort det samme, så længe der var mulighed for bedring, og var det usikkert, så havde jeg taget chancen alligevel. Og håbet på det bedste.

 

Tak, det er jo helt sikkert også sådan jeg har tænkt hele vejen igennem.

 

Jeg synes på ingen måde du har været ond. Du har jo givet hende rigtig mange gode år uden fysiske mén.

Jeg synes tilgengæld det er ret ringe, at dyrlægerne du først konsulterede ikke med det samme testede for Leishmania. Det er simpelthen for dårligt!

Det er almen viden at hunde fra de områder kan have Leishmania og det er jo forholdsvist simpelt at teste.

 

Tak Jeg nævnte leish overfor dyrlægerne hele tiden men de slog det hen med at hun havde været i landet i et år og at det ville have vist sig tidliger... senere viste det sig at parasittet faktisk kan ligge i dvale op til 7 år inden den viser sit grimme ansigt. Dette viste dyrlægen i Ålborg og derfor tog han mig alvorlig da jeg igen nævnte muligheden for Leish.

[Lonny]

Jeg havde gjort præcist det samme som dig, så længe hunden er livsglad hvordan kan man så gøre andet

 

Så nej, jeg syntes ikke at du har handlet forkert, hun har et fantastisk liv hos dig, hun nyder det og er glad, hvordan skulle det kunne være forkert

[Gæst Lusen]

Jeg havde gjort præcist det samme som dig, så længe hunden er livsglad hvordan kan man så gøre andet

 

Så nej, jeg syntes ikke at du har handlet forkert, hun har et fantastisk liv hos dig, hun nyder det og er glad, hvordan skulle det kunne være forkert

 

Måske er det fordi jeg undervejs har haft tanker om at "Nu er det slut" , "Jeg vil ikke byde hende mere" og så kikker man på en lille hund med store brune øjne der loger trods manglende pels og store nøgne plette på kroppen. En lille hund som bare gerne vil ud og gå tur og som hugger maden i sig når der foderes.... hvorefter man tænker "Nej dælme nej, hun skal bare igennem koste hva det vil"

 

Når man så får sådan en besked om at andre har tænkt/tænker sådan så bliver man jo pludselig ked af det og forsøger at spørge andre som også brænder for deres hunde og deres ve og vel.

Når jeg ser på hende er jeg ikke itvivl men når jeg tænker tilbage så har der jo været tidspunkter hvor jeg også selv har været ved at give op... måske er det de øjeblikke som kommer frem ved sådan en melding

[Gæst Bente]

Folk vil så gerne gøre sig kloge på andre mennesker og dyrs vegne, og de ved sjældent hvor deres kommentarer havner henne og hvilken indflydelse de har.

 

Måske hvis den person der sagde det, havde været i din situation, så ville en aflivning have været på sin plads.

Det er svært at gisne om.

 

Forskellige liv, forskellige valg. Om noget er forkert eller ej er vel for så vidt ligegyldigt.

 

Du må jo tage stilling til det liv du har og råder over.

 

Andre må så tage stilling til deres og de liv de råder over.

 

Hvad der er rigtig for dig, kan være forkert for en anden og visa versa.

[bernerazuro]

Jeg kan slet ikke se, hvorfor hun skulle have været aflivet

 

½ pille er jo ingen ting, så længe den ikke har noget bivirkninger for hunden.

 

Hun lider jo overhovedet ikke, udover lige den korte tid, hvor hun er under reel behandling (analkirtler, navlebrok og det), men har tilgengæld årevis af glæde Hun er jo nærmest som rask nu, at hendes navlebrok så lige agerede dumt, er vel at sidestille med, at Møffe åd en tennisbold - et engangstilfælde, forhåbentligt (Møffe kan jo trods alt tilsjuske sig en tennisbold igen).

 

Tror du ikke bare, at dem der hørte fortællingen, syntes at det lød voldsomt? De så hende jo ikke.

 

Ej, jeg er da fuldstændig paf over, at de kunne sige sådan noget

[Lonny]

Måske er det fordi jeg undervejs har haft tanker om at "Nu er det slut" , "Jeg vil ikke byde hende mere" og så kikker man på en lille hund med store brune øjne der loger trods manglende pels og store nøgne plette på kroppen. En lille hund som bare gerne vil ud og gå tur og som hugger maden i sig når der foderes.... hvorefter man tænker "Nej dælme nej, hun skal bare igennem koste hva det vil"

 

Når man så får sådan en besked om at andre har tænkt/tænker sådan så bliver man jo pludselig ked af det og forsøger at spørge andre som også brænder for deres hunde og deres ve og vel.

Når jeg ser på hende er jeg ikke itvivl men når jeg tænker tilbage så har der jo været tidspunkter hvor jeg også selv har været ved at give op... måske er det de øjeblikke som kommer frem ved sådan en melding

 

Det kan jeg godt forstå, men man skal jo huske at tingene jo ikke kom på én gang, men derimod løste I først ét problem, og så var I så uheldige at det næste problem dukkede op osv... Det er jo som oftest sådan det sker, man tror at man har fundet løsningen, men det viser sig i stedet kun at være ét skridt på vejen. Havde man vidst fra starten af, at man skulle så meget igennem, så er det ikke sikkert man havde gjort det, men det vidste man jo ikke, og derfor førte det ene skridt logisk nok til det næste.

 

Så længe at det ser ud til at tingene kan løse sig og hunden kan ende med at have et dejligt liv, så giver man jo ikke op, og når den næste ting så dukker op, så tænker man "fandeme nej", nu har vi kæmpet os igennem det her, og min hund er stadig glad og der er store chancer for at hun bliver rask, jamen så kæmper man jo videre, men efterhånden som den næste og den næste ting dukker op, så er det jo klart at man begynder at overveje om planen nu også var så god, men nu er man jo ligesom halvvejs og det ville jo være åndsvagt at give op når man nu allerede har været så meget igennem sammen.

 

Og i jeres tilfælde gav det jo pote, hun har et dejligt liv i dag. I Baldur's tilfælde viste det sig ikke at virke, men derfor ville jeg da ikke have gjort det om, jeg fik jo løfter om at det ville virke, og derfor kæmpede jeg selvfølgelig, præcist som du har gjort.

[Gæst Arkiveringsalf]

Jeg synes ikke du har gjort noget galt, dyrlægerne ja, hvis du nævner det, så tager man den forbandede blodprøve med det samme, slut. At der kan gå lang tid før det kommer i udbrud er ikke ret svært at finde ud af.

Det værste er at hvis det bliver fanget tidligere behøver hunden stort set ikke at blive syg...

Men når man bare hører alt hvad det stakkels kræ har været igennem, så lyder det jo forfærdeligt og hvis man så ikke ser hvor glad hun er....

Tak for denne her tråd, mindede mig om hvor vigtigt det var at få Wash testet for om det er det der er galt

[Gæst Lusen]

Jeg kan slet ikke se, hvorfor hun skulle have været aflivet

 

½ pille er jo ingen ting, så længe den ikke har noget bivirkninger for hunden.

 

Hun lider jo overhovedet ikke, udover lige den korte tid, hvor hun er under reel behandling (analkirtler, navlebrok og det), men har tilgengæld årevis af glæde Hun er jo nærmest som rask nu, at hendes navlebrok så lige agerede dumt, er vel at sidestille med, at Møffe åd en tennisbold - et engangstilfælde, forhåbentligt (Møffe kan jo trods alt tilsjuske sig en tennisbold igen).

 

Tror du ikke bare, at dem der hørte fortællingen, syntes at det lød voldsomt? De så hende jo ikke.

 

Ej, jeg er da fuldstændig paf over, at de kunne sige sådan noget

 

Tak . Jeg blev også Paf og fik en underlig mavefornemmelse da jeg slet ikke havde fantasi til og evne til at se at en sådan melding ville komme til mig.... dyremishandling kunne jeg aldrig drømme om...

[Jane]

Hvor er det nemt at dømme andre og særlig når de ikke ser hunden jævnlig og kan følge med i hvordan hun har det.

 

Jeg syntes ikke du behøver at have dårlig samvittighed. Glæd dig over at hun har et godt hundeliv. Hun er ligeglad med parasitter og en ½ pille om dagen, så længe hun har det godt og det er det der tæller.

[bernerazuro]

Tak . Jeg blev også Paf og fik en underlig mavefornemmelse da jeg slet ikke havde fantasi til og evne til at se at en sådan melding ville komme til mig.... dyremishandling kunne jeg aldrig drømme om...

 

Så lidt da! :kys:

[Dina]

Så idag får jeg en sms fra min plejedatter som har mødt nogle gamle venner til mig, de kommer i snak om dit og dat og da snakken falder på mine hundetøser bliver det sagt "den hund (suzi) burde have været aflivet for længst, det er dyreplageri at hun lever"

Beundringsværdigt fint arbejde og engagement fra din side. Dejlig historie!!!!!

 

Åh ja, forresten - de dersens gamle venner? Hvis de ikke selv kan se, at Suzi trods mange odds imod sig har haft et dejligt liv hos dig, så - skråt op!

 

Du har haft både ret og hjerte hele vejen igennem.

[Gryn]

Jeg synes ikke du er ond.

Du er den der kender din hund bedst, så du ved også bedst om hunden har et godt liv.

[Doberfan]

Jeg synes ikke du er ond.

Du er den der kender din hund bedst, så du ved også bedst om hunden har et godt liv.

 

Præcis!

 

Gud, hvor er det let for andre at bedømme, på afstand, hvorvidt en hund har et godt liv eller ej. :stupid:

 

Du har hende tæt inde på livet og kan læse hende - det er der altså ingen andre der kan, uanset hvor kloge, de tror de er.

 

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at du ville have givet hende fred, hvis du mente, det blev for meget.

 

Jeg håber du glemmer alt om de tåbelige kommentarer og i stedet giver dig selv et klap på skulderen! :5up:

[DaniellaJ]

Jeg synes du ha gjort det rette. Så længe hun har det godt

Der er altid mennesker der har sådan en mening, ofte dem som ikke selv har dyr og ikke ved hvor stærkt knyttet man bliver til dem :hjerte:

 

Og sikke nogle skønne billeder

[Gæst Lusen]

1000 tak alle sammen... skal hilse fra Suzi og sige at hun idag kom med en tur ud og køre ... bare fordi hendes moar ville have primetime sammen med hende efter den dumme sms imorges.

 

Se selv hvor meget hun nyder det også selvom jeg var ved at tale hende et øre af om hvor tåbelige nogen mennesker er :slem:

 

[ATTACH]39650[/ATTACH]

 

Jeg var nærtagen og kan godt se at jeg ingen grund har til at være i tvivl... hun er jo min pige og så længe hun trives og fungerer 100% .. så længe er hun her !!

[Gæst Obelix]

Enig med de andre .

 

Jeg kan heller ikke se hvorfor hun skulle ha været aflivet, jeg havde gjort det samme for min hund.

[Linda]

Nu havde historien en lykkelig slutning og så skal hun selvfølgelig ikke ha været aflivet

 

Virkelig flot i er kommet igennem så meget og stadig har livsglæden

 

 

Men men men kan ikke lade vær med at tænke tanken at jeg nok ikke var gået så langt tænker jeg hvis jeg stod i en situation hvor hunden skulle igennem en frygtelig masse og måske ikke ville være helt garanteret rask bagefter så ville jeg nok ha ladet min hund sove, jeg ville være dybt ulykkelig og elsker mine hunde overalt på jorden men ville ikke ta chancen for så derefter at aflive den hvis nu hunden ikke var blevet rask ...

 

Håber i forstår hvor jeg vil hen med det svar og er i stand til at gå langt for mine hunde men ikke hvis det kun er for min skyld

[Gæst Lusen]

Nu havde historien en lykkelig slutning og så skal hun selvfølgelig ikke ha været aflivet

 

Virkelig flot i er kommet igennem så meget og stadig har livsglæden

 

 

Men men men kan ikke lade vær med at tænke tanken at jeg nok ikke var gået så langt tænker jeg hvis jeg stod i en situation hvor hunden skulle igennem en frygtelig masse og måske ikke ville være helt garanteret rask bagefter så ville jeg nok ha ladet min hund sove, jeg ville være dybt ulykkelig og elsker mine hunde overalt på jorden men ville ikke ta chancen for så derefter at aflive den hvis nu hunden ikke var blevet rask ...

 

Håber i forstår hvor jeg vil hen med det svar og er i stand til at gå langt for mine hunde men ikke hvis det kun er for min skyld

 

Jeg kan fint følge dig i dine tanker, nu har jeg jo selv været i tvivl men hvergang har hendes glade væsen og livslyst jo netop fået mig til at finde nyt mod og kampgejst. Tror enda at jeg kan påstå at hun tit har været en større støtte for mig end jeg for hende når det har gået ned af bakke, for hun har jo ikke fået sit kælenavn "Evigglad" helt uden grund. :slem:

 

Syntes det er fint at du kommer med din egen mening og jeg var heller ikke gået igang med behandlingen hvis ikke det var fordi at dyrlægen sagde at hun fint kunne leve med det. Der findes hunde hvor parasitten slår sig på de indre organger og heldigvis er hun ikke en af dem. Derfor skal hun have taget blodprøver resten af livet for at vi kan holde kontrol med organerne og holde parasitten i ro.

Suzi syntes heldigvis at dyrlægebesøg er sjove og hun vimser frejdigt ind på klinikken

[Linda]

Jeg kan fint følge dig i dine tanker, nu har jeg jo selv været i tvivl men hvergang har hendes glade væsen og livslyst jo netop fået mig til at finde nyt mod og kampgejst. Tror enda at jeg kan påstå at hun tit har været en større støtte for mig end jeg for hende når det har gået ned af bakke, for hun har jo ikke fået sit kælenavn "Evigglad" helt uden grund. :slem:

 

Syntes det er fint at du kommer med din egen mening og jeg var heller ikke gået igang med behandlingen hvis ikke det var fordi at dyrlægen sagde at hun fint kunne leve med det. Der findes hunde hvor parasitten slår sig på de indre organger og heldigvis er hun ikke en af dem. Derfor skal hun have taget blodprøver resten af livet for at vi kan holde kontrol med organerne og holde parasitten i ro.

Suzi syntes heldigvis at dyrlægebesøg er sjove og hun vimser frejdigt ind på klinikken

 

Glad for du forstår og lige i jeres tilfælde har i vidst valgt rigtigt i situationen :5up:

[Ulla H]

Du eller nærmere din hund har været uheldig at leve i Grækenland, mens sandfluen er aktiv.Mine 2 stk grækere er født ca 1 nov.og omkring 1 feb, hvor den er i hvile.

Ingen kan klantre disse dyrlæger, for før en del græske hunde kom til Norden trode alle at mitten ville udløse reaktion inden et år.

Jeg har nu kendskab til mindst een hund, der gik ned i immumsystem efter 7 år i DK. Hun var drægtig og fødte her. Og levede altså uden men, til dette nedbrud satte ind.

Mine er blodprøve testes med eget lav titerværdi.

Netop fordi de ofte er så uendeligt glade vil jeg da ofre det,du gør.

Der er en del med leismania positiv i Dk i øjeblikket og de har det lige så godt som danske hunde med lidt skavanker.

Vore danskfødte har jo også lidt skavanker og behandles for dem.

Og man er vel selv den rigtige til at vælge at stoppe en behandling, hvis fremtiden er smertefuld og helt uden lyse udsigter.

[FrkSmilla]

Synes du har et stort hjerte og gjorde det rigtige.:hjerte: :hjerte: Forstår da slet ikke deres kommentar!