Arrghhh, dyrlæger!!!

[Bankov]

Vi har idag været til dyrlæge med vores hvalpekuld for at få lavet sundhedsattest og vaccination.

 

Dyrlægen ville ikke ha', at jeg gav hvalpene godbidder, mens hun undersøgte dem på bordet! Nu er jeg heldigvis snart forberedt på hvad som helst fra dyrlæger, så hun fik meget bestemt besked på, at det ville jeg altså bare ha' lov til, med mindre hun kunne komme med en god medicinsk forklaring på, hvorfor det var en dårlig idé. Hun mente ikke, at det var nødvendigt med godbidder, for hvalpene syntes da at alt var fint. Men det kunne jeg jo selv se, at ihvertfald én af dem ikke syntes, at det var sjovt bare at blive hevet hurtigt op fra gulvet af en helt fremmed person, som ikke engang gav hvalpen et par sekunder til at vænne sig til bordet, før hun begyndte at tage fat i den, kigge den direkte i øjnene, åbne munden osv. Det forklarede jeg hende også meget bestemt at man kunne se på kropssproget, hvorefter hun fortalte at hun som dyrlæge sagtens vidste hvad hun lavede. Hvorpå jeg igen meget bestemt fortalte hende, at jeg absolut også ved meget om hunde (jeg er trods alt uddannet hundeinstruktør gennem Jarnved/PAFF)- derefter var der ikke mere diskution, og jeg fortsatte med at give godbidder.

 

Jeg er efterhånden ved at være led og ked af dyrlæger og deres påstålighed omkring adfærd. De ved ikke et klap og burde holde deres mund! Det sjove er, at denne klinik netop reklamere med at de har empati og tålmodighed.

 

Jeg overvejer i øjeblikket om jeg bare skal finde en anden dyrlæge, eller om jeg skal bruge tid/energi på at forklare dem, at de må ændre praksis ellers vil jeg skifte dyrlæge. Hvad ville I gøre?

 

Man kan jo efterhånden læse i mange tråde her og andre steder om dyrlæger som giver elendige råd til hundeejerne. Kan vi gøre noget for at ændre på dette? Kan et læserbrev i "Hunden"-bladet mon hjælpe og kan man mon få hjælp fra DKK eller andre til at overbevise dyrlægerne om deres begræninger ifh. adfærd? Andre idéer?

[Flaffy,Zozo,Luna]

Hej Bankov

 

Ej altså en dårlig oplevelse Kan godt forstå du er måløs

 

Jeg tror desværre mange dyrlæger er sådan.. Jeg var selv til dyrlæge med Luna fornylig pga. øjenbetændelse,og der var heller ikke meget hyggesnak med Luna før dyrlægen bare kiggede i øjet. Nu er jeg jo vant til at komme hos Gudrun med Flaffy og det er helt anderledes, aldrig har jeg mødt en dyrlæge med så stor kærlighed og tålmodighed til hunde. :5up: Men der er jo ting hvor man ikke lige kan smutte til Jylland.

 

Jeg ville nok undersøge andre dyrlæger i området, godt du sagde fra og holdt på dit. Hvad skulle godbidder da gøre af skade for en lille hvalp

[Gæst snevinter]

Vi har idag været til dyrlæge med vores hvalpekuld for at få lavet sundhedsattest og vaccination.

 

Dyrlægen ville ikke ha', at jeg gav hvalpene godbidder, mens hun undersøgte dem på bordet! Nu er jeg heldigvis snart forberedt på hvad som helst fra dyrlæger, så hun fik meget bestemt besked på, at det ville jeg altså bare ha' lov til, med mindre hun kunne komme med en god medicinsk forklaring på, hvorfor det var en dårlig idé. Hun mente ikke, at det var nødvendigt med godbidder, for hvalpene syntes da at alt var fint. Men det kunne jeg jo selv se, at ihvertfald én af dem ikke syntes, at det var sjovt bare at blive hevet hurtigt op fra gulvet af en helt fremmed person, som ikke engang gav hvalpen et par sekunder til at vænne sig til bordet, før hun begyndte at tage fat i den, kigge den direkte i øjnene, åbne munden osv. Det forklarede jeg hende også meget bestemt at man kunne se på kropssproget, hvorefter hun fortalte at hun som dyrlæge sagtens vidste hvad hun lavede. Hvorpå jeg igen meget bestemt fortalte hende, at jeg absolut også ved meget om hunde (jeg er trods alt uddannet hundeinstruktør gennem Jarnved/PAFF)- derefter var der ikke mere diskution, og jeg fortsatte med at give godbidder.

 

Jeg er efterhånden ved at være led og ked af dyrlæger og deres påstålighed omkring adfærd. De ved ikke et klap og burde holde deres mund! Det sjove er, at denne klinik netop reklamere med at de har empati og tålmodighed.

 

Jeg overvejer i øjeblikket om jeg bare skal finde en anden dyrlæge, eller om jeg skal bruge tid/energi på at forklare dem, at de må ændre praksis ellers vil jeg skifte dyrlæge. Hvad ville I gøre?

 

Man kan jo efterhånden læse i mange tråde her og andre steder om dyrlæger som giver elendige råd til hundeejerne. Kan vi gøre noget for at ændre på dette? Kan et læserbrev i "Hunden"-bladet mon hjælpe og kan man mon få hjælp fra DKK eller andre til at overbevise dyrlægerne om deres begræninger ifh. adfærd? Andre idéer?

 

Utroligt, at man skal forsvare sine hunde på den måde. Hvad skader det dyrelægen at tage et par sekunder til lige at lade hunden være med - og jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle være et problem at fodre godbidder.

 

Jeg har selv en dyrelæge, som er uddannet adfærdsbehandler, hvorfor jeg valgte hende. Det lød som en rigtig god kombination. Men nej. Hun har slet ingen sans for hunden og dens sprog

 

Jeg har tænkt en del over det også. Og overvejede om vi kunne få skrevet en 'venlig hilsen til dyrelægen', hvor vi skriver lidt om at vi har et problem med det, hvordan hunde kan blive behandlet bedre, hvorfor de ikke har alfa problemer hvis de knurrer, osv, understøttet af nogle citater fra pålidelige kilder.

 

Jeg ville gerne hvis man havde en side - let læselig og venlig. Så ville jeg glad gå til min klinik og fortælle at jeg synes de er rigtig dygtige, men at jeg er ked af hvordan min hund håndteres og så give dem læsestoffet. Jeg ville også gladeligt ligge opfordringen hos andre dyrelæger i området.

 

De er simpelthen ikke informerede, og måske kunne lignende, eller dit forslag med vi med hund, være en god start for at de åbner øjnene?

[a9]

Når jeg læser Jeres erfaringer med Jeres dr. dyr, bliver jeg så glad for min

 

Han har godt nok også meget travlt og er meget sådan matter of fact - og kan også komme med en bemærkning om, at ejer skal tage sig sammen fordi det påvirker hunden, at ejer er nervøs - men det har han jo ret i

 

Guffer bliver omdelt med rund hånd både på gulvet og på undersøgelsesbordet :mums:

 

Derforuden er han ej bleg for at henvise til en adfærdsbehandler, hvis han mener, at der er grundlag herfor, hvis fx. hunden er meget nervøs eller meget "frembrusende voldsom" under en konsultation, hvor han lige spørger indtil, om det er et enkeltstående tilfælde eller et tilbagevendende adfærd - og jeg ved, at mindst én adfærdsbehandler nær Århus bruger ham til egne hunde, ligesom han forhandler dennes bøger (i øvrigt de eneste bøger han forhandler)

 

Hvordan problemet med dyrlæger, der tror sig adfærdseksperter løses, ved jeg ej :hmm: men måske ville det være en idé om man evt. fik nogen (Vi med Hund, Hund & Træning, dyrlægeskolen, dyrlægestuderende) til at iværksætte en generel tilfredshedsanalyse hos hundeejere (hvis det kan lade sig gøre på baggrund af adresser hentet i hunderegistret). På hvilken baggrund dyrlægeforeningen måske kunne lokkes til at afholde noget efteruddannelse af "gamle" dyrlæger og på hvilken grundlag det nuværende studium kunne justeres :hmm: Hvordan problemet end gribes an, tror jeg det skal gøres generelt og centralt

[Gæst wsg]

Må "man" (læs: mig) ikke bede om en PB med klinikkens navn?

 

Jeg kunne nemlig godt finde på at vælge en klinik, der "reklamere" for empati og tid til hunden..... Og da vi jo sådan ca. befinder os i samme område, er det meget godt at være "advaret".

 

MVH

Wivian.

[Bankov]

Må "man" (læs: mig) ikke bede om en PB med klinikkens navn?

 

Har sendt en PB til dig

[kennel-lowchen]

Ej en dårlig dyrlæge

I burde flytte herop alle sammen.. Min dyrlæge er bare så god (Brunder dyrehospital i Brønderslev)... Men det er så også nr 6 i rækken efter vi er flyttet herop.. Men denne gang er jeg tilfreds!

Der er tid til os når vi kommer på klinikken.. Dyrlægen kender hvalpene før de besøger ham rigtigt og skal undersøges-stikkes-chippes.. Og hvalpene kender ham/hende.. Der er ingen der ryster på hovedet over godbidder..de glider i en lind strøm fra hele staben deroppe, og ned i munden på hundene.. Når jeg beder om en forklaring på noget så kommer den i et sprog man forstår.. Da jeg ville se øremider, fik jeg lov til det både i ørefidusen og i mikroskopet.. Det samme da vi fik taget sædprøver på Sokrates.. Aj det så jeg forresten kun i mikroskopet

Jeg ringer, mailer og kommer forbi.. Sender billeder, udstillingsresultater osv osv.. og jeg får altid svar tilbage.

De lytter.. Hvis jeg siger jeg har opdaget bla bla..så tager de mine ord for gode varer og tjekker for det.

De vælter ikke bare dyrlægens bedste tørfoder i hovedet på mig og siger det er det bedste..

De holder forskellige foredrag og får fat i forskellige foredragsholdere..

Bare alle dyrlæger var som de er :5up:

[a9]

Ej en dårlig dyrlæge

I burde flytte herop alle sammen.. Min dyrlæge er bare så god (Brunder dyrehospital i Brønderslev)... Men det er så også nr 6 i rækken efter vi er flyttet herop.. Men denne gang er jeg tilfreds!

Der er tid til os når vi kommer på klinikken.. Dyrlægen kender hvalpene før de besøger ham rigtigt og skal undersøges-stikkes-chippes.. Og hvalpene kender ham/hende.. Der er ingen der ryster på hovedet over godbidder..de glider i en lind strøm fra hele staben deroppe, og ned i munden på hundene.. Når jeg beder om en forklaring på noget så kommer den i et sprog man forstår.. Da jeg ville se øremider, fik jeg lov til det både i ørefidusen og i mikroskopet.. Det samme da vi fik taget sædprøver på Sokrates.. Aj det så jeg forresten kun i mikroskopet

Jeg ringer, mailer og kommer forbi.. Sender billeder, udstillingsresultater osv osv.. og jeg får altid svar tilbage.

De lytter.. Hvis jeg siger jeg har opdaget bla bla..så tager de mine ord for gode varer og tjekker for det.

De vælter ikke bare dyrlægens bedste tørfoder i hovedet på mig og siger det er det bedste..

De holder forskellige foredrag og får fat i forskellige foredragsholdere..

Bare alle dyrlæger var som de er :5up:

 

Sådan er min også :5up:

Da alle sidste år sagde, at jeg bare var hysterisk omkring Bondos mave - fik jeg at vide af dr. dyr, at jeg aldeles ikke var hysterisk, og hvis jeg mente der var noget, var det fordi at det var der:!: ..... og det var der så også

[Gæst Tanten]

Kedelig oplevelse

 

Hos min alm. dyrlæge er det ligefør jeg kan finde på at spørge om de ikke lige vil holde lidt igen med godbidderne

 

Hos alle de andre vi har været har alt også foregået stille og roligt, og med klap og godbidder

[Bankov]

Det er så ærgerligt, for det har ikke altid været sådan. Da vi startede med at komme der for ca. 5 år siden, var der ingen problemer og Fuji elskede bare at komme der. Nu skal vi desværre diskutere med dyrlægerne mere eller mindre hver gang - surt

[Tweesa]

Har også været ganske glad for min dyrlæge - jeg ved de har travlt, men de tager sig god tid til at snakke og forklare..

Desuden viser jeg selv tænder på mine hunde da de ved at det ikke er det sjoveste - og imodsætning til min gamle dyrlæge i Esbjerg, mener de det er bedst at ejeren selv holder hunden ifb. med vaccination

[Aslan]

Ud over episoden igår, har vi også været tilfredse med vores dyrelæge og hun går da også helt vildt ind for massere af godbidder......(og tumlen snøft)

[Amocca]

Jeg har af gode grunde ingen erfaring med de jeg har valgt som vores dyrlæge endnu.... men de har en adfærsbehandler tilknyttet og de afholder "hvalpeaftener" hvor hvalpene kan komme på klinikken, hilse på personalet, prøve at stå på bordet osv... inden de skal gøre det "rigtigt"....

 

Derudover er de varme fortalere for selebrug, i en sådan grad at de har en seleudlånssystem, så man kan skifte selen mens hvalpen vokser.... Jeg ved endnu ikke om jeg vil gøre brug af denne ordning, eller blot købe og skifte ud efterhånden som hun vokser....

 

Det lyder umiddelbart som et godt sted, men man ved jo aldrig før man har været der ...

 

Men hvorfor man ikek skulle fodre en hvalp med godbidder mens den er ved dyrlægen fatter jeg da hat af

[Gæst Gucci]

Jeg ville skifte dyrlæge

 

En dyrlæge skal respektere dyrenes grænser og give sig god tid. Og at godbidder ikke er en god ide, er da det mest latterlige jeg har hørt. Jeg tror ikke man kan "lære" dem at begå sig ordentligt, hvis de ikke vil det.

 

Jeg kører også langt for at komme til dyrlæge, men tilgengæld får jeg så en dyrlæge, der giver sig tid, som hører efter og respekterer ens meninger

 

Soki var ikke for stolt ved at skulle til dyrlæge, slet ikke med andre hunde i venteværelset. Men synes alligevel at min dyrlæge formåede ikke at overskride hans grænser, selvom han skulle have hevet hår ud af ørerne og renset ørerne i bund. Og sådan har hun altid været med alle mine marsvin!

 

Det er så vigtigt med en god dyrlæge, find du dig en anden een :ae:

[Frandsen]

Nej, hvor lyder det som et meget uheldigt besøg hos dyrlægen.

 

Jeg har alletiders dyrlæge - synes både Soffi og jeg - giver sig tid til at lade Soffi gå på gulvet først for at kigge sig lidt omkring.

 

Når hun kommer på bordet ligger der allerede godbidder til hende, og der bliver taget meget roligt og blidt, samtidig med at hun roses, ligemeget hvad der sker.

 

Og når vi er færdige med at være på bordet, så bliver hun sat ned på gulvet for at få lov til at snuse lidt omkring, inden vi skal gå.

 

Selv da vi for nylig blev skubbet ind mellem andre, fordi Soffi havde fået blærebetændelse m.m., så gav han sig rigtig god tid, ikke noget med at nu skulle det altså overstås, når vi havde fået sådan en "akut-tid".

 

Så jeg håber virkelig, at det ændrer sig for jer, ellers ville jeg godt nok finde en anden dyrlæge, det er jo et "langt liv", man skal have sammen

[Gæst baileysmor]

Jeg har selv lige haft en lidt æv oplevelse ved dyrlægen.

 

Var til 12 ugers vaccination med min hvalp i sidste uge. Starter med at fortælle dyrlægen det er første gang jeg har hund. Hun starter med at spørge hvilket foder Bailey får og jeg fortæller hun får pedigree og det vi har fået med fra opdrætteren. Og straks følte jeg hun næsten angreb mig med ting jeg ikke gjorde godt nok.

 

1. Pedigree var ikke hundefoder det var fuld af diverse ting og sager der ikke var godt for min hund. Det var kun populær pga. dens måde at blive reklameret på.

 

2. De godbidder jeg har med (gav Bailey en så hun kunne falde til ro oppe på undersøgelsesborde) var fulde af tilsætningsstoffer og dem måtte jeg bestemt ikke give hende. Det var godbidder købt i en dyrehandel.

 

Da Bailey skal vejes bliver hun nærmest smidt ned på vægten og holdt fast af dyrlægen, hvilket jeg synes var meget voldsomt.

 

Alt i alt synes hun det var en rigtig fin rolig hund, med flot pels og fin vægt osv, men nøj hvor jeg følte mig som verdens dårligste hundeejer da jeg gik derfra. Havde startet med at fortælle jeg ikke havde haft hund før og havde forventet at få en masse gode råd og ikke "kun" skæld ud

 

Hun gav mig så en gratis pose med diverse hundemad og brochurer med hjem, så da Bailey fik mad igen om aftenen serverede jeg maden fra dyrlægen for hende, og hvad gør hunden, snuser til maden, kigger på mig og går. Maden stod fremme næsten et døgn og hun rørte det ikke.

 

Har allermest lyst til at finde en ny dyrlæge til næste gang vi skal til dyrlæge, men har fået anbefalet hende her, da hun skulle være rigtig dygtig, så lige nu er jeg lidt i vildrede om hvad jeg skal gøre. Håber jeg næste gang kan få et lidt bedre indtryk af hende, da man jo skal bruge en dyrlæge mange år frem i tiden.

 

Ved godt man gør mange ting fejl som ny hvalpeejer, men synes godt hun kunne have fortalt mig det stille og roligt istedet for nærmest at angribe mig. Jeg vil gøre alt for min hund har det godt, så derfor er jeg åbent for alle de gode råd osv man får, vil bare gerne have det fortalt på en pæn måde istedet for at føle mig som en stor hundeejerfiasko

Redigeret Juli 24, 2008 af baileysmor

[Aslan]

 

Har allermest lyst til at finde en ny dyrlæge til næste gang vi skal til dyrlæge, men har fået anbefalet hende her, da hun skulle være rigtig dygtig, så lige nu er jeg lidt i vildrede om hvad jeg skal gøre. Håber jeg næste gang kan få et lidt bedre indtryk af hende, da man jo skal bruge en dyrlæge mange år frem i tiden.

 

 

Det er præcis det samme med os, vores dyrelæge er heeeeeelt vildt god, ifølge mine svigerforældre, som altid har været tilfreds med hende.....de var også mundlamme over historien og begyndte at snakke om at der måtte da være 2 dernede der hed det samme.

Måske det er en smags sag, måske din og vores dyrelæge mente at de lige kunne præge os førstegangs hundeejere eller noget. Vi vil tage det op med vores dyrelæge inden vi får en ny dernede, måske du skulle prøve at spørge ind til det der er sket også? Hvis man alligevel har planer om at skifte, kan man ligeså godt få kortene på bordet :blink:

[Gæst Ninjamor]

Jeg har selv lige haft en lidt æv oplevelse ved dyrlægen.

 

Var til 12 ugers vaccination med min hvalp i sidste uge. Starter med at fortælle dyrlægen det er første gang jeg har hund. Hun starter med at spørge hvilket foder Bailey får og jeg fortæller hun får pedigree og det vi har fået med fra opdrætteren. Og straks følte jeg hun næsten angreb mig med ting jeg ikke gjorde godt nok.

 

1. Pedigree var ikke hundefoder det var fuld af diverse ting og sager der ikke var godt for min hund. Det var kun populær pga. dens måde at blive reklameret på.

 

2. De godbidder jeg har med (gav Bailey en så hun kunne falde til ro oppe på undersøgelsesborde) var fulde af tilsætningsstoffer og dem måtte jeg bestemt ikke give hende. Det var godbidder købt i en dyrehandel.

 

Da Bailey skal vejes bliver hun nærmest smidt ned på vægten og holdt fast af dyrlægen, hvilket jeg synes var meget voldsomt.

 

Alt i alt synes hun det var en rigtig fin rolig hund, med flot pels og fin vægt osv, men nøj hvor jeg følte mig som verdens dårligste hundeejer da jeg gik derfra. Havde startet med at fortælle jeg ikke havde haft hund før og havde forventet at få en masse gode råd og ikke "kun" skæld ud

 

Hun gav mig så en gratis pose med diverse hundemad og brochurer med hjem, så da Bailey fik mad igen om aftenen serverede jeg maden fra dyrlægen for hende, og hvad gør hunden, snuser til maden, kigger på mig og går. Maden stod fremme næsten et døgn og hun rørte det ikke.

 

Har allermest lyst til at finde en ny dyrlæge til næste gang vi skal til dyrlæge, men har fået anbefalet hende her, da hun skulle være rigtig dygtig, så lige nu er jeg lidt i vildrede om hvad jeg skal gøre. Håber jeg næste gang kan få et lidt bedre indtryk af hende, da man jo skal bruge en dyrlæge mange år frem i tiden.

 

Ved godt man gør mange ting fejl som ny hvalpeejer, men synes godt hun kunne have fortalt mig det stille og roligt istedet for nærmest at angribe mig. Jeg vil gøre alt for min hund har det godt, så derfor er jeg åbent for alle de gode råd osv man får, vil bare gerne have det fortalt på en pæn måde istedet for at føle mig som en stor hundeejerfiasko

 

 

Det er en svær en at stå med.

 

Jeg har bevidst fravalgt det lokale dyrehospital som ligger kort herfra og har en af landets mest anerkendte specialister indenfor et bestemt område. Desværre et område min hund har haft brug for at blive behandlet indenfor.

 

Jeg vil, ligesom alle andre hundeejere, have den dygtigste dyrlæge til min hund, men har fravalgt dette sted pga. arrogance og alt for stor travlhed!

 

Hvad nytter det at en hund bliver repareret fysisk hvis selve håndteringen bliver udført i hast og uden hensyn til, at det altså er en hund med følelser og en glimrende hukommelse, der er i hænderne på én?

 

Eller at hundeejeren ikke bliver hørt eller får den respekt ethvert mennekse har krav på?

 

Jeg har taget konsekvensen af NOK dårlige oplevelser og tager til min egen "lokale" dyrlæge ca 40 km væk til det daglige og til det akutte.

 

Og til det store tager jeg til Gudrun i Beder.

Sådan er det bare...

 

Min "lokale" har jeg lavet den aftale med, at Pelle skal have dobbelt konsultationstid for det har han behov for. Og det mener jeg de fleste hunde reelt har brug for.

 

Så de lige kan nå at opdage "hvor" de er, inden de skal op på bordet og rodes ved.

 

Når Pelle er færdig forlader vi stedet i afslappet tilstand og ikke i "flugt" som det var det andet sted. Det kunne kun gå for langsomt med at komme afsted og det var frygteligt at se, hvordan han arbejdede på at forsøge at "dæmpe" alle tilstedeværende.

Han piskede rundt og ville afdæmpe dem alle. Deres kommentar:"NEEJ, hvor er han glad!"

 

NEJ; han var ved at gå til i forsøget på at formilde dem, totalt hysterisk og udenfor rækkevidde.

Han VIDSTE jo af erfaring at her blev hans grænser overskredet og behandlingerne gav smerter.

 

Sørgeligt at se...

 

Jeg ville helt klart skifte til en anden dyrlæge, hvis det var mig...

[Gæst ThomasTBO]

...Hvad nytter det at en hund bliver repareret fysisk hvis selve håndteringen bliver udført i hast og uden hensyn til, at det altså er en hund med følelser og en glimrende hukommelse, der er i hænderne på én?...

 

Fuldstændig enig i ovenstående - det minder mig om noget jeg så på Animal Planet, som jeg fik det ubeskriveligt dårligt af at se. Det var noget fra et internat, hvor herreløse hunde blev bragt ind. Vi havde i lang tid fulgt en kompliceret redningsaktion for en hund, der var blevet fanget i en eller anden situation - husker ikke hvilken: kloak, brønd, dybt hul eller noget i den stil. Nå, men endelig bliver hunden befriet. Den er ekstremt stresset, bange og ulykkelig over alt det postyr, men en af redderne på dyreambulancen prøver at vinde dens tillid. Det ser ud til at lykkes. Hunden er tydeligvis venlig, bare bange og stresset. Nå, hunden kommer ind på internatet - her kører alt efter standardprocedurer, og disse foreskriver, at hundene straks ved ankomst skal checkes i hovede og r*v og lidt til, rodes og rages på, have alverdens vaccinationer og ormekure og jeg ved ikke hvad (det er måske lidt overdrevet, men det er sådan jeg husker det). Det KUNNE jo være at hunden havde orm eller lopper eller... og det skulle bare behandles her og nu, for sådan stod der i reglerne. Da hunden jo var bange og usikker, stolede man ikke rigtigt på den, så på med en mundkurv. Da hunden desuden prøvede at flygte fra den traumatiske situation, måtte man jo fiksere den, så man kunne gennemføre undersøgelser og indsprøjtninger, så den blev sat fast i en galge, med hovedet hejst så højt op at den var ved at kvæles. I stedet for at finde tryghed og ro, kom den stakkels hund fra asken i ilden... og det var disse mennesker, der i de kommende dage skulle passe og pleje den, og i sidste ende tage stillig til, om hunden var 'adoptionsegnet' elller ej. Så vidt jeg husker, endte det - naturligvis, fristes man til at sige - med, at hunden 'desværre ikke var egnet' til at komme ud i et nyt hjem, så der var 'desværre ikke anden løsning end at få den 'humanely euthanized'', men i det mindste havde den da hverken orm eller lopper da den døde!!!

 

Det er flere år siden jeg så udsendelsen, men jeg vil aldrig glemme hundens fortvivlede blik, da den venlige, forstående redder udleverede den til 'torturholdet' på internatet og de gik i gang med deres 'nødvendige' standardprocedurer. Denne hunds 'ånd' er hos mig, hver gang jeg møder en ny bange hund. Den minder mig om, at lopper, orm og øjenbetændelse, kan behandles i morgen, men knækker du hunden uopretteligt idag, kan det hele være ligemeget.

[Gryn]

Fuldstændig enig i ovenstående - det minder mig om noget jeg så på Animal Planet, som jeg fik det ubeskriveligt dårligt af at se. Det var noget fra et internat, hvor herreløse hunde blev bragt ind. Vi havde i lang tid fulgt en kompliceret redningsaktion for en hund, der var blevet fanget i en eller anden situation - husker ikke hvilken: kloak, brønd, dybt hul eller noget i den stil. Nå, men endelig bliver hunden befriet. Den er ekstremt stresset, bange og ulykkelig over alt det postyr, men en af redderne på dyreambulancen prøver at vinde dens tillid. Det ser ud til at lykkes. Hunden er tydeligvis venlig, bare bange og stresset. Nå, hunden kommer ind på internatet - her kører alt efter standardprocedurer, og disse foreskriver, at hundene straks ved ankomst skal checkes i hovede og r*v og lidt til, rodes og rages på, have alverdens vaccinationer og ormekure og jeg ved ikke hvad (det er måske lidt overdrevet, men det er sådan jeg husker det). Det KUNNE jo være at hunden havde orm eller lopper eller... og det skulle bare behandles her og nu, for sådan stod der i reglerne. Da hunden jo var bange og usikker, stolede man ikke rigtigt på den, så på med en mundkurv. Da hunden desuden prøvede at flygte fra den traumatiske situation, måtte man jo fiksere den, så man kunne gennemføre undersøgelser og indsprøjtninger, så den blev sat fast i en galge, med hovedet hejst så højt op at den var ved at kvæles. I stedet for at finde tryghed og ro, kom den stakkels hund fra asken i ilden... og det var disse mennesker, der i de kommende dage skulle passe og pleje den, og i sidste ende tage stillig til, om hunden var 'adoptionsegnet' elller ej. Så vidt jeg husker, endte det - naturligvis, fristes man til at sige - med, at hunden 'desværre ikke var egnet' til at komme ud i et nyt hjem, så der var 'desværre ikke anden løsning end at få den 'humanely euthanized'', men i det mindste havde den da hverken orm eller lopper da den døde!!!

 

Det er flere år siden jeg så udsendelsen, men jeg vil aldrig glemme hundens fortvivlede blik, da den venlige, forstående redder udleverede den til 'torturholdet' på internatet og de gik i gang med deres 'nødvendige' standardprocedurer. Denne hunds 'ånd' er hos mig, hver gang jeg møder en ny bange hund. Den minder mig om, at lopper, orm og øjenbetændelse, kan behandles i morgen, men knækker du hunden uopretteligt idag, kan det hele være ligemeget.

 

Den episode har jeg også set, den er næsten lige genudsendt. Jeg troede det handlede om dyrets tarv.

[Gæst snevinter]

Fuldstændig enig i ovenstående - det minder mig om noget jeg så på Animal Planet, som jeg fik det ubeskriveligt dårligt af at se. Det var noget fra et internat, hvor herreløse hunde blev bragt ind. Vi havde i lang tid fulgt en kompliceret redningsaktion for en hund, der var blevet fanget i en eller anden situation - husker ikke hvilken: kloak, brønd, dybt hul eller noget i den stil. Nå, men endelig bliver hunden befriet. Den er ekstremt stresset, bange og ulykkelig over alt det postyr, men en af redderne på dyreambulancen prøver at vinde dens tillid. Det ser ud til at lykkes. Hunden er tydeligvis venlig, bare bange og stresset. Nå, hunden kommer ind på internatet - her kører alt efter standardprocedurer, og disse foreskriver, at hundene straks ved ankomst skal checkes i hovede og r*v og lidt til, rodes og rages på, have alverdens vaccinationer og ormekure og jeg ved ikke hvad (det er måske lidt overdrevet, men det er sådan jeg husker det). Det KUNNE jo være at hunden havde orm eller lopper eller... og det skulle bare behandles her og nu, for sådan stod der i reglerne. Da hunden jo var bange og usikker, stolede man ikke rigtigt på den, så på med en mundkurv. Da hunden desuden prøvede at flygte fra den traumatiske situation, måtte man jo fiksere den, så man kunne gennemføre undersøgelser og indsprøjtninger, så den blev sat fast i en galge, med hovedet hejst så højt op at den var ved at kvæles. I stedet for at finde tryghed og ro, kom den stakkels hund fra asken i ilden... og det var disse mennesker, der i de kommende dage skulle passe og pleje den, og i sidste ende tage stillig til, om hunden var 'adoptionsegnet' elller ej. Så vidt jeg husker, endte det - naturligvis, fristes man til at sige - med, at hunden 'desværre ikke var egnet' til at komme ud i et nyt hjem, så der var 'desværre ikke anden løsning end at få den 'humanely euthanized'', men i det mindste havde den da hverken orm eller lopper da den døde!!!

 

Det er flere år siden jeg så udsendelsen, men jeg vil aldrig glemme hundens fortvivlede blik, da den venlige, forstående redder udleverede den til 'torturholdet' på internatet og de gik i gang med deres 'nødvendige' standardprocedurer. Denne hunds 'ånd' er hos mig, hver gang jeg møder en ny bange hund. Den minder mig om, at lopper, orm og øjenbetændelse, kan behandles i morgen, men knækker du hunden uopretteligt idag, kan det hele være ligemeget.

 

puha

[Ascha]

Fuldstændig enig i ovenstående - det minder mig om noget jeg så på Animal Planet, som jeg fik det ubeskriveligt dårligt af at se. Det var noget fra et internat, hvor herreløse hunde blev bragt ind. Vi havde i lang tid fulgt en kompliceret redningsaktion for en hund, der var blevet fanget i en eller anden situation - husker ikke hvilken: kloak, brønd, dybt hul eller noget i den stil. Nå, men endelig bliver hunden befriet. Den er ekstremt stresset, bange og ulykkelig over alt det postyr, men en af redderne på dyreambulancen prøver at vinde dens tillid. Det ser ud til at lykkes. Hunden er tydeligvis venlig, bare bange og stresset. Nå, hunden kommer ind på internatet - her kører alt efter standardprocedurer, og disse foreskriver, at hundene straks ved ankomst skal checkes i hovede og r*v og lidt til, rodes og rages på, have alverdens vaccinationer og ormekure og jeg ved ikke hvad (det er måske lidt overdrevet, men det er sådan jeg husker det). Det KUNNE jo være at hunden havde orm eller lopper eller... og det skulle bare behandles her og nu, for sådan stod der i reglerne. Da hunden jo var bange og usikker, stolede man ikke rigtigt på den, så på med en mundkurv. Da hunden desuden prøvede at flygte fra den traumatiske situation, måtte man jo fiksere den, så man kunne gennemføre undersøgelser og indsprøjtninger, så den blev sat fast i en galge, med hovedet hejst så højt op at den var ved at kvæles. I stedet for at finde tryghed og ro, kom den stakkels hund fra asken i ilden... og det var disse mennesker, der i de kommende dage skulle passe og pleje den, og i sidste ende tage stillig til, om hunden var 'adoptionsegnet' elller ej. Så vidt jeg husker, endte det - naturligvis, fristes man til at sige - med, at hunden 'desværre ikke var egnet' til at komme ud i et nyt hjem, så der var 'desværre ikke anden løsning end at få den 'humanely euthanized'', men i det mindste havde den da hverken orm eller lopper da den døde!!!

 

Det er flere år siden jeg så udsendelsen, men jeg vil aldrig glemme hundens fortvivlede blik, da den venlige, forstående redder udleverede den til 'torturholdet' på internatet og de gik i gang med deres 'nødvendige' standardprocedurer. Denne hunds 'ånd' er hos mig, hver gang jeg møder en ny bange hund. Den minder mig om, at lopper, orm og øjenbetændelse, kan behandles i morgen, men knækker du hunden uopretteligt idag, kan det hele være ligemeget.

 

Skal vi ikke bare være enige om at Amerikanere er et underligt folkefærd. Jeg undrer mig, hver gang jeg ser disse udsendelser over, at personalet slet ikke kan tænke: okay, denne hund eller kat har været igennem helvede og retur,.. skal vi lige afvente og se om den er adoptionsegnet inden vi begynder at operere, amputere og lave andre ubehagelige ting ved dyret.

 

Noget andet der pisser mig af er, de mange medvirkende der roder ved dyr der er skadede, mens de skal fortælle en hel masse. De kan åbenbart ikke koncentrere sig om to ting samtidig, for de kommer ofte til at stå og stikke fingrene ned i dybe sår gang på gang. Det kan jeg kaste op over!!!! lad dog dyret få fred istedet for at vise os femten gange hvordan et brækket ben ser ud når det bevæges.

[Gæst Ninjamor]

Den minder mig om, at lopper, orm og øjenbetændelse, kan behandles i morgen, men knækker du hunden uopretteligt idag, kan det hele være ligemeget.

 

Præcis derfor jeg ikke ser disse udsendelser, det er ikke til at holde ud!

 

Og så al den efffektivitet når hunden bare har brug for ro og fred til at komme sig lidt, er til at kaste op over.

 

Lopper og orm løber ingen vegne og det er beklemmende at man med vold og magt skal "redde" hunde på denne måde.

Det er muligvis selve "redningen" som gør, at hunden ikke kan klare situationen.

[Jane]

Skal vi ikke bare være enige om at Amerikanere er et underligt folkefærd. Jeg undrer mig, hver gang jeg ser disse udsendelser over, at personalet slet ikke kan tænke: okay, denne hund eller kat har været igennem helvede og retur,.. skal vi lige afvente og se om den er adoptionsegnet inden vi begynder at operere, amputere og lave andre ubehagelige ting ved dyret.

 

Noget andet der pisser mig af er, de mange medvirkende der roder ved dyr der er skadede, mens de skal fortælle en hel masse. De kan åbenbart ikke koncentrere sig om to ting samtidig, for de kommer ofte til at stå og stikke fingrene ned i dybe sår gang på gang. Det kan jeg kaste op over!!!! lad dog dyret få fred istedet for at vise os femten gange hvordan et brækket ben ser ud når det bevæges.

 

Jeg har det nøjagtig på samme måde, derfor ser jeg sjældent disse udsendelser.

Det er fint at de bliver reddet fra en grum skæbne. Men jeg bryder mig ikke om måden det bliver severet på. Dyr der lider er ikke tv underholdning.

[Gæst Hannelore]

Hej.

Må jeg gamle tøs (Rottweiler) på 9½ også komme med en kommentar.

Jeg bruger Brundur Dyreklinik i Brønderslev:5up:. I kan lige tro, at jeg er glad for at besøge dem. Her får jeg mange godbidder:mums: og min mor kan næsten ikke holde mig fra at styrte ind ad døren til klinikken. Jeg ved godt, at jeg skal vejes først og vægten står lige inden for døren. Så snart jeg får grønt lys (eller lige før), så styrter jeg ind til Liselotte bag ved skranken og ellers rundt over det hele, hvis ikke dørene er lukkede. Jeg skal ikke på nogen måde tvinges til at komme på klinikken:vinken:. Det kniber med at være i ro når jeg skal undersøges, men der er ingen sure miner af den grund. Hvis jeg ikke straks får min godbid, skal jeg nok gøre dyrlægen opmærksom på, at han har glemt noget:engel:. Så, heldigvis har jeg ikke nogen dårlige oplevelser og hvis jeg havde, så ville min mor garanteret finde en ny dyrlæge til mig.

Mange vovvede hilsner med håb om, at du får dig en ny og flinkere dyrlæge.

Sara