Hop til indhold

Ninja og sterilisering - Skal/skal ikke?


Hewlett
 Share

Recommended Posts

Åh jeg håber I kan hjælpe Casper og jeg med at komme til en beslutning:

 

Vi har fra Ninja var helt lille hvalp været sikre på at hun skulle steriliseres efter hendes 2. løbetid.

 

Grundene var at vi for det første ikke skal have hvalpe på hende, og for det andet for at undgå sygdomme såsom kræft i mælkekirtlerne (og andre skræmmehistorier med betændte livmodere).

 

At vi så ville slippe for selve løbetiderne og blødningen så vi som en bonus.N

 

u er Ninja så gået i løb .. Hendes 2. løbetid. Og nu bliver vi faktisk pludselig i tvivl om hvor vidt vi rent faktisk skal lade hende operere ?

 

Vi kom til at snakke om hvordan vi skulle håndtere operationssåret mht. at gå på trapper op og ned fra 3. sal (jeg kan f.eks. ikke bære et stk. 30kg tung hund ned - og da slet ikke op!)

 

Ville hun skulle på speciel-kost for ikke at blive overvægtig ? Vi har allerede haft et helvede med at finde ud af hvilket foder hun skulle være på, bla. på grund af problemer med krystaller i urinen. Vi har endelig fundet noget foder som vi kan leve med at give hende, og som hun fungerer supergodt på og får en flot og lækker pels af.

 

Så altså lige nu ser for og imod-listen således ud:

 

For:

- Undgå sygdomme

- Undgå selve løbetiden samt blødning

- Kan ikke blive drægtig ved et uheld

- Undgå risiko for falsk drægtighed, stress og vagtsomhed

-Ninja slipper for at blive meget frustreret over snusene hunde (både hanner og tæver) og gemme sig mellem vores ben når de vil snuse. (hun ser virkelig ulykkelig ud - hun gider dem ikke)

 

 

Imod:

- Undgå risiko for inkontinens

- Undgå operationssår der kan gå op pga. trapperne

- Undgå at skulle holde øje med overvægt og evt. være nødsaget til at skifte foder (igen)

- Undgå at lægge Ninja i fuld narkose

 

 

Lige nu hælder jeg måske mest til at sterilisere hende, men det er egentlig mest fordi Ninja har været utrolig mærket af sin første løbetid.

Hun hader når andre hunde skal snuse (også udenfor løbetid) og søger hjælp hos os, og det gælder både han-hunde og tæver.

 

Jeg ved bare ikke om det stadig er "teenage"-kulder at hun ikke vil lade andre hunde snuse hende bagi, men hun vender på en 5-øre og giver lige en røffel med hvis de ikke forstår de første fine hentydninger. Dog tør hun ikke sige fra overfor større hunde, så er det hun render mellem benene på os for så skal vi tage os af det :roll::genert:

 

 

Casper hælder mest til at vi lader "naturen" være, og det var faktisk hans idé lige at rådføre mig med jer herinde ..

 

 

Så hvis I har personlige efaringer (både gode og dårlige) med sterilisering ville vi sætte stor pris på hvis I vil dele det med os - Det vil hjælpe os utroligt meget i beslutningen !

 

 

På forhånd tak :-D

 

 

 

EDIT: Jeg ved ikke om det spiller en rolle mht. at sterilisere en tæve eller om det kun er ved kastration af hanhunde.

Men Ninja er ikke en selvsikker hund.

 

Hun søger meget os, og bekræftelse i at det hun gør er rigtigt.

Jeg ved ikke om man kan sige at hun er sen i sin udvikling, men hun er absolut ikke moden. (hun er selvfølgelig også kun 1,5 år, men hun er en følsom og til tider noget usikker hund).

 

Jeg kan bare huske at flere herinde engang nævnte at det var bedst at få 2. løbetid med, fordi de selv havde oplevet en stor udvilking hos tæven netop dér. Jeg frygter måske bare at Ninja ikke er helt dér oveni sit hoved endnu :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

I og med at man ved en sterilisation fjerner hendes tæveduft, som andre hunde reagerer på, så kan man håbe at det vil skærme hende fra at opleve flere grænseoverskridende hunde, der snuser til hende. Der vil nok altid være hunde - specielt de der lidt tossedumme, oversexede hunde med dårlige manerer - som vil finde hende spændende, men så er det ens opgave som ejer, at beskytte sin følsomme tæve.

 

Jeg synes personligt ikke at dine oplistede bagsider opvejer fordelene ved en sterilisation. Jeg har aldrig fortrudt sterilisationen af mine to tæver, selvom vægten har været lidt en udfordring, men det kan du også sagtens risikere at den vil blive hos en intakt tæve med alderen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke i skal være bange for såret Og trapper, bare hun går stille og roligt. Sille sprang op og ned af seng med Det samme..

 

Vægten behøver ikke blive et problem , især ikke hvis ninja nu er en slank hund.

 

Sheila dufter også mindre interessant nu end før og hun har altid været over lækker!

 

Der Er ikke det samme omkring tæver som omkring hanhunde, da det Er nogle andre hormoner man fjerner.

Link til indlæg
Del på andre sites

Luna og jeg boede på 1. sal, da Luna blev steriliseret. Hun gik fint op og ned af trapperne. Det er bare at tage det stille og roligt.

 

Hvis Ninja er en aktiv hund og godt kan lide at løbe, så tror jeg ikke I behøver bekymrer jer om vægten.

 

Jeg ville altid vælge sterilisation. Og har ikke fortrudt et eneste sekund, at Luna blev steriliseret

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Så altså lige nu ser for og imod-listen således ud:

 

For:

- Undgå sygdomme

- Undgå selve løbetiden samt blødning

- Kan ikke blive drægtig ved et uheld

- Undgå risiko for falsk drægtighed, stress og vagtsomhed

-Ninja slipper for at blive meget frustreret over snusene hunde (både hanner og tæver) og gemme sig mellem vores ben når de vil snuse. (hun ser virkelig ulykkelig ud - hun gider dem ikke)

 

 

Imod:

- Undgå risiko for inkontinens

- Undgå operationssår der kan gå op pga. trapperne

- Undgå at skulle holde øje med overvægt og evt. være nødsaget til at skifte foder (igen)

- Undgå at lægge Ninja i fuld narkose

 

Jeg mener personligt der er langt mere der taler for at sterilisere denne hund end der taler imod. Narkosen vil altid være noget man "skal over" underordnet i hvilken sammenhæng den foregår, sådan har jeg det ihvertfald. Derfor har jeg helt bevidst valgt at bruge dyrlæger med nyt udstyr til rådighed, når mine hunde skulle i planlagt narkose. Det giver mig en tryghed at hunden er under fuld observation mens den er i narkose i længere tid.

 

Jeg har for mine sterile tæver kun haft positive resultater, de har haft en periode efter operationen hvor deres krop lissom skulle finde et niveau rent hormonelt hvor vægten har været til den gode side, men hver gang er de kommet tilbage til deres "gamle jeg" og jeg har ikke haft problemer med at holde dem slanke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hewlett, det er nøjagtig de ting jeg også ville skrive på fordels-/ulempe-listen, lige med undtagelse for at jeg ikke har nogle trapper! :lol: Jeg synes også at fordelene ser ud at overveje ulemperne. Jeg fik steriliseret min første tæve, og der var ingen ulemper ved det når det vel var gjort - omvendt var det det bedste jeg kunne gøre for hende. Hun var meget mærket af løbetiderne, og efter sterilisationen blev hun igen en glad hund.

 

Mht. operationssår, så er der nogle dyrlæger der nu laver en meget mindre operation, lidt à la kikkertoperation, hvor der slet ikke bli'r det store operationssår. Jeg ved ikke så meget om det, men kan spørge én der gør, hvis det var? Eller der er måske andre herinde der ved noget om det? :vedikke: Tror dog som de andre, at trapperne ikke vil være noget problem, med operationssår. Men skulle jeg selv ha' steriliseret en tæve igen, ville jeg klart vælge den "nye" måde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min dyrlæge var 'mod' den nye metode.... jeg kan ikke længere huske hvorfor :oops: men det var da en idé at ringe og høre dyrlægen om for og imod på de to operations former.

 

Mht modenhed, så kan du jo vælge at lade hende tage en løbetid mere, så der er det mere alder på hende.

 

Som de andre er inde på, så tror jeg heller ikke at du behøver bekymre dig om trapperne, lad hende beholde snoren på, så du er sikker på at hun holder et roligt tempo.

 

Sørg for at få en bodystocking med til hende, det gør det meget nemmere at holde hende fra såret.

 

Mht sind, så er min er Tiva, som før var meget usikker faktisk blevet mindre usikker, men hvorvidt det hænger sammen med neutraliseringen, tør jeg ikke gøre mig klog på.

 

Jeg har haft 3 steriliserede tæver gennem årene og ingen af dem har lidt af inkontinens.

 

Jeg oplever at der stadig er noget 'duft' hos dem i perioder, hvor mine hanner viser dem meget interesse og rigtig gerne vil snuse, så det er ikke sikkert, du slipper helt for tøsetossede hanner, men det er på et meget mere roligt plan nu.

 

Det med vægten kan være et problem, min gamle kareler tog voldsomt på, men det klarede vi ved at barfe hende, da hun havde spondylose kunne det ikke motioneres væk, men på en ung hund er det bare en ekstra løbetur.

 

uanset hvad i vælger, så held og lykke med det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Joey-Salome

Jeg synes også, du skulle få hende steriliseret. Når hun har gener af løbetiden er det det bedste. Og vægt er slet ikke et problem for alle - det kan nemt vise sig ikke at ændre sig, eller I kan regulere fodermængden af det, hun får nu, en smule, så det udlignes.

Inkontinens er vist kun noget, der sker for meget få tæver, jeg kender ingen, som er blevet inkontinente af at blive steriliseret, og jeg kender mange neutraliserede tæver, f.eks. blandt adopterede hunde.

 

Jeg kan kun anbefale, at du får Geneviève på Værnedamsvej til det, nu du bor i nærheden - ingen er bedre til den operation end hun er, seriøst. Hun laver et bittelille hul, som bliver syet sammen med indvendig tråd, som opløser sig selv, så hun ikke skal have taget sting. Og Geneviève har SÅ meget erfaring med sterilisationer og kastrationer, hun har gjort det i mange, mange år og også gjort det på hundredevis af gadehunde, også tæver, som var i løbetid, hvilket en del dyrlæger ellers helst ikke vil.

Mht. operationssår, så er det ikke noget problem med trapper - slet ikke, når det er så lille et syet sår, som det er når Geneviève gør det. Og narkosen er heller ikke slemt, hun får jo minimum og kommer hurtigt til opvågning, og der er hele tiden en anæstesisygeplejerske, som overvåger narkosen. Ligesom der hele tiden er nogen, der overvåger hende, mens hun ligger til opvågning. Og i det hele tiden er der meget kærlig omsorg for hende, mens hun er på Genevièves klinik. Hun vil være lidt "fuld" og træt resten af dagen, sådan er det altid ovenpå en sådan operation, men næste dag er hun helt sig selv igen. Og så får du jo smertestillende medicin og sådan noget med til de næste par dage, så hun ikke mærker noget til det ellers. :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Min dyrlæge var 'mod' den nye metode.... jeg kan ikke længere huske hvorfor :oops: men det var da en idé at ringe og høre dyrlægen om for og imod på de to operations former.

 

Mht. den nye kikkertmetode så har jeg diskuteret neutralisering med en træner som oplærer servicehunde. Disse bliver jo rutinemæssigt neutraliserede og diskussionen gik på erfaringer omkring øget interesse fra andre hunde efter neutralisering.

Denne træners erfaring er, at tæver som steriliseres efter denne nye metode, kikkertmetoden, hvor livmoderen ikke fjernes, tiltrækker andre hundes opmærksomhed langt mere end hunde som får fjernet både æggestokke og livmoder gennem den traditionelle operationsmetode.

Kan det være det din dyrlæge havde i tankerne?

Link til indlæg
Del på andre sites

Man skal altid vurdere individuelt, men siden du efterspørger andres erfaringer, så kan jeg også kun sige at jeg intet har fortrudt, de to gange jeg har fået en tæve steriliseret. Der er ikke på længere sigt sket ændringer i tævernes personligheder, og vi har heller ikke haft problemer med at holde vægten (den ene var et madøre i forvejen - ingen forskel der ;-)).

Link til indlæg
Del på andre sites

Mht. den nye kikkertmetode så har jeg diskuteret neutralisering med en træner som oplærer servicehunde. Disse bliver jo rutinemæssigt neutraliserede og diskussionen gik på erfaringer omkring øget interesse fra andre hunde efter neutralisering.

Denne træners erfaring er, at tæver som steriliseres efter denne nye metode, kikkertmetoden, hvor livmoderen ikke fjernes, tiltrækker andre hundes opmærksomhed langt mere end hunde som får fjernet både æggestokke og livmoder gennem den traditionelle operationsmetode.

Kan det være det din dyrlæge havde i tankerne?

 

Okay, jeg havde ikke opfattet at man ikke fjerner det hele, med kikkertmetoden... Så er det jo nok ikke en god idé.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Joey-Salome
Måske kikkertmetodrn ikke reducerer risiko for livmoderkræft og -betændelse?

 

Anyways, jeg kender heller ingen tæver som er blevet inkontinente. Mine svigerforældres hund på 12 år er begyndt at dryppe lidt, men har fået medicin for det, og det hjælper.

 

Jeg synes nu også, det bedste er at få hele livmoderen fjernet, når man nu er "i gang". Jeg er ikke sikker på, hvordan det forholder sig med sygdommene, om de er betinget af æggestokkene alene, men hvis den ikke er der, så er der i hvert fald ikke noget, der kan blive angrebet af infektioner eller sygdom der.

Og med så lille et hul som Geneviève laver, der er der ikke megen gene i forbindelse med såret.

 

Det er sjældent nødvendigt med skærmen (we do not like the cone of shame!) - men hvis man vil beskytte såret yderligere, så kan man få en bluse, en medical pet shirt, som dækker det, og som ikke hæmmer hunden på samme måde som skærmen. Men det er langt fra altid nødvendigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Joey-Salome
Okay, jeg havde ikke opfattet at man ikke fjerner det hele, med kikkertmetoden... Så er det jo nok ikke en god idé.

 

Jo, med kikkertmetoden er det kun æggestokkene. Hele livmoderen kan ikke komme ud den vej.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo, med kikkertmetoden er det kun æggestokkene. Hele livmoderen kan ikke komme ud den vej.

 

Nej, det kan jeg godt se. Men mente heller ikke det var en decideret kikkertmetode, men at operationssåret ikke blev meget større... Måske er det faktisk det samme som du beskriver at din dyrlæge gør? Det lyder jo også som et betydeligt mindre sår end man normalt ser?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Joey-Salome
Nej, det kan jeg godt se. Men mente heller ikke det var en decideret kikkertmetode, men at operationssåret ikke blev meget større... Måske er det faktisk det samme som du beskriver at din dyrlæge gør? Det lyder jo også som et betydeligt mindre sår end man normalt ser?

 

Nåeh - nu læste jeg lige dit tidligere indlæg igen. Ja, der er kikkertmetoden og så den mere "moderne" måde at gå ind gennem bugen på, hvor såret er meget lille og man syr det på en smartere måde. Dengang Bowie (min kat) var lille, der blev hun steriliseret på "gammeldags" maner - hun havde et fire-fem cm langt sår med sort tråd, som skulle tages ud efterfølgende. Charlie var også blevet kastreret på gammeldags maner i Spanien, hvilket sikkert også er nemmere og klart billigere i materialer (det der indvendige, resorberbare (selvopløselige) tråd koster f.eks. meget mere) - og yikes, de havde bare syet med sådan noget døds-tykt monstertråd, som havde skåret sig ind i hans hud, så han var helt rød og hævet og øm, da han skulle have stingene ud. På trods af, at jeg fik smertestillende til ham fra en dansk dyrlæge, da han kom, så var det alligevel ikke sjovt for ham, fordi det var gjort sådan. Den lille stakkel. :( Men med adoptionshundene bliver det jo gjort inden de rejser, og de har ikke råd til de ting, vi har her, så det er lidt skrabet. Det må man desværre finde sig i.

Jeg var glad for, at Buster er blevet kastreret for længe siden, så var han fri for at skulle døje med det, da han kom herop. Og jeg ville aldrig her i DK få lavet sterilisation eller kastration med den gammeldags symetode og store åbning.

 

Der er godt nok forskel fra de sår og til det minisnit, Geneviève kan lave ved sterilisation. Jeg har set hende lave det på små hunde og katte, hvor jeg knap kunne se såret, efter det var syet, og det var 1-1½ cm langt, ikke mere. Ret vildt. Og det er ikke meget længere ved større hunde heller. Med den indvendige tråd er det lukket helt anderledes - og man er fri for den efterfølgende fjernelse af stingene. Plus at det er nemmere, når hun doserer smertestillende og følger hunden. :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for de mange gode input :-D

 

 

 

Skal lige have vendt dem med Casper når han kommer hjem fra arbejde.

 

Det lyder som om vi skal vælge at fjerne det hele, og altså ikke kun få foretaget en kikkertoperation på hende. Det er jo bl.a. de andre hundes snusen der stresser hende.

 

 

Joey-Salome:

Skal man være "kunde" hos jer før man kan få foretaget en sådan operation?

 

Vi har jo egentlig en dyrlæge, men lokalerne er utrolig små, og jeg ved faktisk slet ikke om han har udstyret til en sådan operation. Og fuld overvågning tror jeg heller ikke der er :???:

 

Først snakkede vi om at få det gjort på Landbohøjskolen som heller ikke ligger langt fra os, men intet er fastlagt endnu.

 

 

Jeg tror vi vælger at få hende steriliseret nu, hvis det endelig skal være. Problemet med at vente er både at %chancen for sygdommene bliver større (som jeg har forstået det?), men også at jeg det næste stykke tid er "hjemmegående", og derfor ville det være perfekt at få overstået tiden, hvor hun ikke må slikke i såret osv. ved at der er en hjemme hos hende.

 

Vi har fået en bodystocking af min veninde som hun også har brugt til sine tæver efter operationen - så ingen "cone of shame" her :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Sitto blev steriliseret da hun var 3,5 år - det var så ikke et frivilligt valg, men desværre en nødvendighed. Det var dog udelukkende en god ting for Sitto - hun kom sig hurtigt, hun var en meget usikker hund (pga. mishandling som hvalp så var hun meget angst og usikker) - og efter operationen hvilede hun altså mere i sig selv, hendes usikkerhed forsvandt ikke - men steriliseringen havde uden tvivl en positiv effekt på hende. Måske fordi hun til sidst var meget påvirket af sine løbetider?

Hun fik dog en smule vægtproblemer bagefter og tog et kilo på, nok fordi vi ikke lige var så opmærksomme, da hun forinden altså har haft fri adgang til mad - det har hun altid kunne styre fint - dén detalje havde vi glemt at genoverveje efter sterilisationen. Men så blev hun sat på slankekur, smed hurtigt det ene kilo og fremover når vi styrede mængden af mad for hende, så var der ingen problemer. :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Joey-Salome
Tak for de mange gode input :-D

 

 

 

Skal lige have vendt dem med Casper når han kommer hjem fra arbejde.

 

Det lyder som om vi skal vælge at fjerne det hele, og altså ikke kun få foretaget en kikkertoperation på hende. Det er jo bl.a. de andre hundes snusen der stresser hende.

 

 

Joey-Salome:

Skal man være "kunde" hos jer før man kan få foretaget en sådan operation?

 

Vi har jo egentlig en dyrlæge, men lokalerne er utrolig små, og jeg ved faktisk slet ikke om han har udstyret til en sådan operation. Og fuld overvågning tror jeg heller ikke der er :???:

 

Først snakkede vi om at få det gjort på Landbohøjskolen som heller ikke ligger langt fra os, men intet er fastlagt endnu.

 

 

Jeg tror vi vælger at få hende steriliseret nu, hvis det endelig skal være. Problemet med at vente er både at %chancen for sygdommene bliver større (som jeg har forstået det?), men også at jeg det næste stykke tid er "hjemmegående", og derfor ville det være perfekt at få overstået tiden, hvor hun ikke må slikke i såret osv. ved at der er en hjemme hos hende.

 

Vi har fået en bodystocking af min veninde som hun også har brugt til sine tæver efter operationen - så ingen "cone of shame" her :lol:

 

Det lyder da rigtig fint. Og god ide at få det gjort mens du går hjemme, så det er nemmere at holde øje med hende lige efter. :-)

 

Mht. at være kunde - det er helt op til jer. Vil I gerne have steriliseret Ninja hos Geneviève, så gør hun det gladeligt - også selvom I rutinemæssigt kommer hos en anden dyrlæge. Bare I har hendes sundhedsbog med, så er der ingen problemer der, I får bare en tid. Og i modsætning til nogle andre dyrlæger, så forsøger Geneviève aldrig at "overtale" nogen til at blive mere fast kunde hos hende. Det irriterede mig f.eks. vildt meget inden hun åbnede, at en anden dyrlæge i området, som jeg af of til købte foder hos, altid skulle og skal fable løs til mig og andre folk om at de skal bare komme hos ham altid, så fik de rabat (hvilket de ikke gør, han tager tværtimod ekstra penge for alt muligt og vaccinerer unødigt og sådan) og så vil han da liiiiige ordne det og det og det. Bryder mig ikke om den slags "sælgermanerer".

Så Ninja er mere end velkommen :-D.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min schæfertæve blev steriliseret, da hun var 7 mdr. Ikke med kikkertmetoden, men traditionelt. Livmoderen blev ikke fjernet. Hun kom meget hurtigt over det, allerede næste dag opførte hun sig helt normalt.

 

Hun er nu 3½, og andre hunde er ikke interesserede i hende.

 

Det må have været før første løbetid så?

Min ene tæve blev også steriliseret før første løb og der er helt sikkert forskel på tævens duft, om hun har nået løbetid eller ej inden sterilisationen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det må have været før første løbetid så?

Min ene tæve blev også steriliseret før første løb og der er helt sikkert forskel på tævens duft, om hun har nået løbetid eller ej inden sterilisationen.

 

generelt er der bare forskel på hvor lækre tæver er, steriliseret eller ej..

 

min den ene er overlækker, altid. Sterilisation har så hjulpet lidt.

 

Den anden kan nærmest være til træning i højløbsk tilstand uden hanhundene opdager det og udenfor løbetiden er hun slet ikke interesant..

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...