Importerede internathunde

[Umulia]

En af grundene til at de danske internater er tomme, er j at de er enormt kritiske med hvad de tager ind. Det er ikke nødvendigvis et sandt billede af hovr mange hunde der er til omplacering. Det behøver man jo bare åbne DBA eller G&G for at vide.

 

Internathundene er helt klart de heldige i det spil! Deres nye ejere bliver udvalgt af hunde- og menneskekyndige personer, som kun vil dem det bedste. Derfor ærgrer det mig også at man så tit møder den holdning at internat nærmest er en skæbne værre end døden. Kan ikke lade være med at få den tanke, at det ikke så meget er hensynet til hunden, som det faktum at det koster nogle få 100 kr. at aflevere sin hund på et internat - så hellere sælge privat til den første den bedste, der står med pengene i hånden

[Gæst Bewiched]

i øvrigt synes jeg ikke, at man giver en bondegård, man giver vist 2500 kroner, det er for neutralisering osv., fly + en neutralisering af en hund, der bliver i grækenland. man betaler vel også omkring 1500 kroner for en dansk internathund?

Den eneste annonce jeg har set - det er så lang tid siden - kostede de omkring 4000 og der meldte historien så ikke noget om neutralisering af hund i hjemland ....

 

En internathund i DK koster ca. 18-1900,- i dag

[Gæst Miss_menelli]

For mig er det også noget med at redde hele verdenen for den ene hund, for jeg kan, desværre ikke redde alle verdens hunde.

 

Netop den sætning siger det så godt. :5up:

 

Jeg tror ikke på det hverken gør fra eller til om vi adoptere hunde fra udlandet ifht. at ændre de kår de lever under.

Det er helt andre ting der skal til, som Ulla bla. er inde på.

 

Men det gør satme en stor forskel for den enkelte hund! Det er virkelig hele den ene hunds verden man redder.

Om hunden kommer fra det ene eller det andet land, det rager mig en papand.

 

Selvfølgelig er der nogle helt andre overvejelser man bør gøre sig, inden man vælger en internat hund, der har haft et helt anderledes og miserabelt liv.

Men jeg læser og høre at de forskellige foreninger har en ret grundig screeningsproces og gør et stort stykke arbejde for at matche hund og ejer.

 

Selvfølgelig kan det gå galt.

Det kan det jo også med en dansk omplaceringshund... Eller med en hvalp (især hvis man ikke gør sit forarbejde godt nok).

[bernerazuro]

Internathundene er helt klart de heldige i det spil! Deres nye ejere bliver udvalgt af hunde- og menneskekyndige personer, som kun vil dem det bedste. Derfor ærgrer det mig også at man så tit møder den holdning at internat nærmest er en skæbne værre end døden. Kan ikke lade være med at få den tanke, at det ikke så meget er hensynet til hunden, som det faktum at det koster nogle få 100 kr. at aflevere sin hund på et internat - så hellere sælge privat til den første den bedste, der står med pengene i hånden

 

Det er så ikke den erfaring jeg har om internat gennem en veninde. Komplet fejlvurdering af hunden, der blev diagnosticeret som dominerende, men var hammer usikker på andre hunde og det blideste, mest elskværdige over for mennesker + solgt til hundeejere, som jeg personligt ikke selv ville sælge en hund til ud fra så kort et møde (ungt kærestepar, der kun lige var flyttet sammen få måneder forinden uden nogen stabil indkomst - én studerende, én på dagpenge).

 

Så min konklusion ud fra dette er, at jeg aldrig skal aflevere min hund på et internat, udover i absolut aller mest nødvendige tilfælde og som sidste udvej.

 

Det var et af Dyrenes Beskyttelses internater i dette tilfælde.

[PinPoynter]

Internathundene er helt klart de heldige i det spil! Deres nye ejere bliver udvalgt af hunde- og menneskekyndige personer, som kun vil dem det bedste. Derfor ærgrer det mig også at man så tit møder den holdning at internat nærmest er en skæbne værre end døden. Kan ikke lade være med at få den tanke, at det ikke så meget er hensynet til hunden, som det faktum at det koster nogle få 100 kr. at aflevere sin hund på et internat - så hellere sælge privat til den første den bedste, der står med pengene i hånden

 

Jeg er ret enig, men synes stadig det er noget svineri at afvise hunde fordi de f.eks er 5 år eller ældre, og desuden er jeg heller ikke fan af at intakte hunde videreformidles. Der er jeg nok farvet af det land jeg lever i, men jeg synes virkelig ikke at bare muligheden for at en internatshund bliver avlet på er iorden. Mht til Bernerazuros kommentar, så findes der jo inkompetente mennesker alle vejne, der er ingen garantier uanset hvad man gør.

[bernerazuro]

Mht til Bernerazuros kommentar, så findes der jo inkompetente mennesker alle vejne, der er ingen garantier uanset hvad man gør.

 

Helt klart, jeg ville bare aldrig turde overlade min øjesten til et internat, man kender jo ikke de mennesker, der har det overhovedet. Men jeg vil så også være vildt kritisk med den ny familie.

[PinPoynter]

Helt klart, jeg ville bare aldrig turde overlade min øjesten til et internat, man kender jo ikke de mennesker, der har det overhovedet. Men jeg vil så også være vildt kritisk med den ny familie.

 

Ja, og der findes mennesker derude der vi lyve og deslige for at få lige den hund de drømmer om, og der mener jeg at internaterne oftere er bedre rustet til at gennemskue den slags mennesker.. hvorimod mange af os andre dødelige måske er lidt mere blåøjede.

Derudover, så er de fleste mennesker der bruger et forum som det her, jo virkelig hundetosser, der bruger meget tid og mange penge på at lære om og med hunde. I langt de fleste familer, ER hunden der bare. En del af familien, indtil det ikke længere er belejliget, og ellers ikke en der bliver taget specielle hensyn til. Det er min opfattelse at langt de fleste hundeejere lever i lykkelig uvidenhend, om hvad en hund egetlig er for en størrelse, og dermed er de ikke mere kvalificerede end et internat, til at formidle deres egen hund, da de ofte ganske enkelt ikke ved hvad den indeholder.

[bernerazuro]

Ja, og der findes mennesker derude der vi lyve og deslige for at få lige den hund de drømmer om, og der mener jeg at internaterne oftere er bedre rustet til at gennemskue den slags mennesker.. hvorimod mange af os andre dødelige måske er lidt mere blåøjede.

Derudover, så er de fleste mennesker der bruger et forum som det her, jo virkelig hundetosser, der bruger meget tid og mange penge på at lære om og med hunde. I langt de fleste familer, ER hunden der bare. En del af familien, indtil det ikke længere er belejliget, og ellers ikke en der bliver taget specielle hensyn til. Det er min opfattelse at langt de fleste hundeejere lever i lykkelig uvidenhend, om hvad en hund egetlig er for en størrelse, og dermed er de ikke mere kvalificerede end et internat, til at formidle deres egen hund, da de ofte ganske enkelt ikke ved hvad den indeholder.

 

Ja, uden tvivl. Jeg siger heller ikke at alle internater er dårlige, min erfaring er bare knap så god - det var såmend det, der var min pointe.

 

Reagerede på, at Umulia sagde at internathundene var de heldige i spillet, i relation til, at nogle mennesker synes at internat er forfærdeligt. Måske størstedelen, men så er det nok heller ikke værre? Nogle hunde sidder på internat i måneder... Selvom internatfolkene passer dem det bedste de kan, så har jeg svært ved at tro på, at det er optimalt.

 

Men der er i hvert fald vindere og tabere begge steder.

[søster lagkage]

Den eneste annonce jeg har set - det er så lang tid siden - kostede de omkring 4000 og der meldte historien så ikke noget om neutralisering af hund i hjemland ....

 

En internathund i DK koster ca. 18-1900,- i dag

 

jeg kender kun til græske gadehundes arbejde, de annoncerer ingen andre steder end på deres hjemmeside (er jeg næsten sikker på) og prisen er helt fast - jeg er ret sikker på, at det er 2500. men der er jo også andre mere eller mindre seriøse, private foretagender, der henter hunde fra forskellige steder, dem ved jeg intet om. og har vist heller ikke så meget fidus til som udgangspunkt.

[Gæst Joey-Salome]

Den eneste annonce jeg har set - det er så lang tid siden - kostede de omkring 4000 og der meldte historien så ikke noget om neutralisering af hund i hjemland ....

 

En internathund i DK koster ca. 18-1900,- i dag

 

Det passer ikke. Fra de organisationer, jeg kender til, der importerer hunde, der koster de 3500,-

En dansk internathund koster 2200,- - det har mine forældre lige givet for deres hos Dyrenes Beskyttelse.

[Gæst Joey-Salome]

Det er så ikke den erfaring jeg har om internat gennem en veninde. Komplet fejlvurdering af hunden, der blev diagnosticeret som dominerende, men var hammer usikker på andre hunde og det blideste, mest elskværdige over for mennesker + solgt til hundeejere, som jeg personligt ikke selv ville sælge en hund til ud fra så kort et møde (ungt kærestepar, der kun lige var flyttet sammen få måneder forinden uden nogen stabil indkomst - én studerende, én på dagpenge).

 

Så min konklusion ud fra dette er, at jeg aldrig skal aflevere min hund på et internat, udover i absolut aller mest nødvendige tilfælde og som sidste udvej.

 

Det var et af Dyrenes Beskyttelses internater i dette tilfælde.

 

OT, men mht. danske internater og om hundene har "vundet" der: Det var også hos Dyrenes Beskyttelse mine forældre fik deres ruhårede foxterrier for nylig. De sagde om ham, at han ikke kan lide NOGEN hunde og at han ikke advarer, men bare springer i flæsket på dem. Det passer overhovedet ikke. Marx elsker at møde andre hunde, han bliver vildt glad og ivrig, og har kun udfald overfor nogle intakte hanner. Endvidere rådede hende fra DB til, at vi fodrede ham med havregryn med mælk om morgenen, Frolic og rester fra vores mad om aftenen - dvs. sovs og kartofler og den slags. Øh. Og de gav ham kæmpehåndfulde Frolic konstant, selvom han var overvægtig . OG de rådede til at mine forældre skulle begynde alene-hjemme-træning med ham med at gå fra ham en HEL time første gang. For "ellers oplevede han jo ikke at stresse over, at de gik, og så nyttede det ikke noget" . Øh - ja, det er da opskriften, hvis man gerne vil have en hund med problemer med at være alene. Tsk.

Jeg var ærligt talt chokeret over hendes måde at tackle hunde på og de råd, hun kom med. Og synes, hun optrådte usmageligt. Da mine forældre skulle gå med ham, så kaldte hun ham til sig og sagde højt, så min mor og stedfar kunne høre det "Så, lille skat, kan du sige farvel til mor, jaaaaa blablabl". What. Når man arbejder på et internat og videreformidler hunde, så kan man da ikke tillade sig at kalde sig selv "mor" til en hund overfor dens nye ejere.

DB havde heller ikke kontaktet hans opdrætter, selvom de havde stambogen - hvilket opdrætteren var MEGET ked af, da min mor kontaktede dem og de hørte, hvordan det var gået en hund fra deres kennel.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg er ret enig, men synes stadig det er noget svineri at afvise hunde fordi de f.eks er 5 år eller ældre, og desuden er jeg heller ikke fan af at intakte hunde videreformidles. Der er jeg nok farvet af det land jeg lever i, men jeg synes virkelig ikke at bare muligheden for at en internatshund bliver avlet på er iorden. Mht til Bernerazuros kommentar, så findes der jo inkompetente mennesker alle vejne, der er ingen garantier uanset hvad man gør.

 

Enig.

[Ulla H]

Hos Græske hunde steg prisen i april 2010.

Hvalpe og fertile hunde : 3000 kr

Ikke fertile hunde : 3500 kr.

 

Flypriserne steg , de græske dyrlæger steg også i pris og det blev vurderet , at hver adopteret hund skulle kunne bekoste en sterilisation af en til adoption uegnet gadehund. Også så internaterne og de små private internater ikke fik uønskede hvalpe.Og så til skadede hunde.

F.eks ,når små hunde, der stort set aldrig har været uden for egen grund smides på gaden.Alt fra Shi too ,pekingeser, Lha so apso og andre småhunde, der så skal overleve trafik og ikke er velkommen i flokken af gadehunde, hvor de ofte søger hen efter mad.

Når voksne hunde kommer fertile til DK , kommer de ofte fra et område ,, enten uden dyrlæger, eller hvor desværre erfaringer siger, at dr dyr ikke kan styre narkose, så ellers tilsyneladende sunde hunde dør under indgreb.

De smutterer Græske H lavede i starten er heldigvis da fortid.Nu er det meget sjældent en hund fejlplaceres i en familie , hvor den ikke kan opfylde forventninger. Hvilket jo også fortæller at flere falder gennem nettet og stadig lever på gaden .

Hundene er så aformet , mindst een gang, tjekket for leismania+ flåtfeber, sundhedundersøgt , vaccineret + rabies, har EU pas og det koster med fly altsammen. og alle arbejder så gratis, også plejefamilier.Foder og evt dyrlæge betales, almindelig slid fra hvalpe i tandskiftealderen ,der æder indboet er ens egen sag, Plejehunde i DK er ansvarsforsikret kollektivt.

[Howlucky]

Vi har en dansk omplaceringshund købt privat, da han var knap et år. Skal vi igen have en omplaceringshund bliver den helt sikkert også fra Danmark. Om det så er fra internat eller fra privat hjem vides ikke - Kan se fordele og ulemper i begge dele:vedikke: nu er der nogen der siger at køberen vil lyve og gøre alt for at få fingrene i drømmehunden - øøøh ja sikkert, men der er dælme også sælgere der vil lyve og pynte på det vidunder af en hund de har, bare for at slippe af med den - og det kan man undgå ved at købe på internat, hvor man (tror jeg) får et mere korrekt billed af den hund man står over for. Ulempen ved at en hund står op til måneder på et internat er efter min mening, at den kommer ud af den dagligdagsrytme der er når man bor i en familie. Så der er sikkert nogle ting der lige skal genopfriskes. Og så må det da, selv om nogen mener internathundene er heldige, være et trist liv, at stå der i bur uden at nogen gider eje en.

 

Grunden til jeg vil vælge en hund fra DK, er bestemt ikke fordi jeg ønsker at nedgøre folk der henter hunde hjem fra udlandet - det er bare her jeg har valgt at "hjælpe", og ved godt at jeg kun hjælper den ene hund, som jeg giver et godt hjem - og det er en glæde for mig (og for hunden) Og det giver ikke min hund, der var uønsket i sit tidligere hjem, et bedre liv, bare fordi der er hunde rundt omkring i verdenen der har det værre.

[Gæst Joey-Salome]

Nå, og så må jeg hellere svare på TS´ spørgsmål. Da jeg i sin tid (for ca. 2½ år siden) skulle have hund, der ville jeg gerne have en voksen hund, og jeg ville gerne give et godt hjem til en hund, som måske havde haft det lidt svært. Jeg havde en masse kærlighed at give, og var kommet ud af en hård periode i mit eget liv, så sådan føltes det rigtigst for mig.

Jeg kiggede først på de danske internater. Der var labradorblandinger og amstaffs på det tidspunkt, og også kun omkring 20 samlet i hele landet - og da jeg bor i byen i en mindre lejlighed, var jeg mere på udkig efter en mindre hund. Så kiggede jeg omplacering - det var meget store hunde også, kan huske, jeg overvejede en enkelt beagle på 8 år. Men blev enig med mig selv om, at selvom jeg elsker beagler, så harmonerer den races temperament ikke optimalt med mit. Og at den også var lige i overkanten aldersmæssigt for mig dengang.

 

Så jeg kom uden for landets grænser, fordi der bare ikke lige var en dansk hund til mig der. Jeg faldt først for en lille græker, som så var afsat, og så fandt jeg Spanske Hunde - og der forelskede jeg mig i min Charlie, som dengang var 2 år. Og fandt i samråd med Spanske Hunde ud af, at han var den perfekte hund for mig - hvilket han søreme også viste sig at være.

Og så fandt jeg ud af meget mere om, hvordan forholdene var i udlandet. Jeg vidste lidt, men at læse de detaljerede beretninger om killing stations, udsultede, efterladte hunde, groft dyrplageri og hunde smidt ud som skrald, så forstod jeg alvoren af, hvor slemt det stod til rundt omkring - i Spanien såvel som Grækenland, Polen, Rumænien etc.

Og netop fordi jeg dels kunne give et godt hjem til en hund, som virkelig, virkelig savnede det, dels fordi jeg lærte en masse om, hvor meget der netop bliver gjort i hundenes hjemland for at ændre på tingene, så betød det noget for mig at gøre en forskel der.

Dyrevelfærdsorganisationerne i Spanien arbejder for at få nedbragt bestandene af hunde, få lukket killing stations, hvor hunde pines og plages og sultes hvorefter de slås ihjel inhumant - og det er lykkedes at få lukket nogle stykker, min anden hund er reddet fra en, idet den blev lukket. De arbejder for at få indfanget vilde hunde, så de ikke formerer sig yderligere etc. Og laver et kæmpe politisk arbejde for at få ændret mentaliteten - og der sker noget, men det er små skridt. Folk herhjemme tror ofte, at adoption så kun er at hjælpe den enkelte hund - men man støtter meget mere end dét. Hovedsagen ER netop arbejde i hjemlandet.

Men adoption er nødvendigt, for de SKAL have nogle steder at gøre af de hunde, som ER. Som er nødstedte, som er reddet fra rædsler, efterladt eller bare smidt ud som skrald. For at de overhovedet kan gøre et arbejde i de lande, så skal de også have afsat hunde fra internaterne. Og det nytter - der kommer hunde til mange forskellige lande, og jeg ved at på f.eks. øen Skiathos, der har en organisation efterhånden fået sørget for, at der faktisk ikke længere er hunde, som lever på gaden. Det er da fantastisk.

 

Min første hund Charlie havde ventet på internatet i omkring 5 måneder. Det er ikke længe for Spanien. Men han var dybt undervægtig (vejede 6.8 kg - hans idealvægt er 12,5 kg), havde filtret pels, tænder med meget tandsten trods han kun var 2 år - og dybe, dybe ar på sjælen fra opholdet på en killing station inden han kom på internat. Han havde sindssygt meget brug for tæt kontakt, kærlighed og ro til at opbygge tilliden til mennesker igen - han knyttede sig til mig med det samme, men var så bange for fremmede. Han var tydeligt tidligere familiehund, det kunne jeg se på hans vaner, hans måde at gå tur i snor på etc. Han er verdens bedste og nemmeste hund, er i dag alles ven og selvfølgelig i topform fysisk.

Min egen hund nr. 2, Buster, havde ventet på internatet i 4 år, før han kom til mig. Før det havde han været på killing station, hvor han blev reddet så udmagret, at han lignede en levende død (jeg har fået billeder fra da han blev reddet). Og dengang var han bange for ALLE mennesker, efter at have været gud ved hvad igennem både på killing stationen og måske også før det.

Og hvad fik han, da han så var reddet? Han fik 4 år på et internat. 4. Så længe står en hund aldrig på et dansk internat. Han kom hertil med flåtfeber (ehrlichia/anaplasmose) fra et nyligt bid og havde virkelig brug for ekstranærende mad, pleje og ro for at komme sig fuldstændig over det - mange hunde får aldrig deres optimale kondi igen, flåtfeber er alvorligt, og hundene dør uden antibiotika (som han dog fik fra internatet). Endvidere var hans tænder meget grimme af tandsten og hans tandkød rødt, og han havde tydeligvis ondt i munden. Hans ulvekløer var vokset i en snegl (dog ikke ind i huden), og hans pels var tør og filtret flere steder. Det var tydeligt, at de har gjort hvad de kunne for at passe og pleje ham på internatet, men hundene lever altså hårdt dernede. Og der er kun råd og tid til nød-pleje.

Nu har han silkeblød, sund pels, fine negle, kridhvide nyrensede tænder, er kommet sig fuldstændigt over flåtfeberen og har sin fulde kondi igen - og er verdens gladeste hund, som nyder sit liv her sammen med sin spanske lillebror. Og jeg kan se, hvor fantastisk et arbejde de har gjort med ham på internatet, trods de skrabede forhold - for han er ikke bange for nogen mennesker. Det kom han over, mens han var der. Men det er først nu, han virkelig blomstrer. At han er så nem og harmonisk en hund, det er vildt at opleve - mange ville tro, at en sådan hund var "ødelagt" eller uegnet som familiehund. Men tværtimod. Buster er bare glad, taknemmelig, harmonisk, rolig og kærlig.

 

Som Valhrona skrev, så ja, i Spanske Hunde, der siger vi: Du kan ikke redde alle hunde i hele verden, men du kan redde hele verden for én hund.

Mine forældre fik som skrevet for nylig en hund fra et dansk internat - en ruhåret foxterrier, som var en regulær vanrøgtssag. Han havde boet hos en dement mand, som ikke passede ham og slog ham. De havde måtte klippe fire cm tæt, filtret ødelagt pels af ham, da han kom ind på internatet - og han stod først til aflivning. Men de så en masse godt i ham, og så besluttede de at finde et hjem til ham.

Ingen tvivl om, at der i Danmark er masser af hunde, som har brug for hjælp og gode hjem. Men i forhold til udlandet er der bare meget få - og forholdene er bedre, også på internaterne, som kun huser et par enkelte hunde, som har hver deres løbegård og plads indenfor mod f.eks. det internat, mine hunde kommer fra i Spanien, som huser omkring 500. 500 hunde - bare på ét internat. Internaterne i udlandet lever udelukkende af private donationer, frivilligt arbejde og hvad de nu kan få. De får ingen offentlig støtte, intet. Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnet herhjemme er milliardærer i forhold til dem. Og hundene her lever i luksus, også selvom det ikke altid er vildt godt. I Spanien kæmper de for at bygge nye løbegårde med støbte gulve af hensyn til hygiejnen, men alt er op ad bakke. De har underskud på flere 100.000 konstant pga. dyrlægeregninger og foder til hundene, som der jo skal være. Forholdene i udlandet er ekstreme, og jeg synes ikke, man altid bare kan holde sig herhjemme og kun hjælpe her. Eksemplet med at støtte Afrika i forhold til f.eks. dansk nødhjælp er meget godt. Vi skal gøre begge dele. Ikke kun det ene - og heller ikke kun det andet.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Når man adopterer en hunde fra Græskehunde, er det med i prisen en hund på gaden bliver neutraliseret. Det synes jeg er super, så er der 2 der får hjælp.

[Gæst Joey-Salome]

Når man adopterer en hunde fra Græskehunde, er det med i prisen en hund på gaden bliver neutraliseret. Det synes jeg er super, så er der 2 der får hjælp.

 

Der er flere end det - der er også alle de hvalpe, som så ikke bliver, og dermed heller ikke bliver uønskede. Og deres hvalpes hvalpe ...

[Hopsa]

Vi har en dansk omplaceringshund købt privat, da han var knap et år. Skal vi igen have en omplaceringshund bliver den helt sikkert også fra Danmark. Om det så er fra internat eller fra privat hjem vides ikke - Kan se fordele og ulemper i begge dele:vedikke: nu er der nogen der siger at køberen vil lyve og gøre alt for at få fingrene i drømmehunden - øøøh ja sikkert, men der er dælme også sælgere der vil lyve og pynte på det vidunder af en hund de har, bare for at slippe af med den - og det kan man undgå ved at købe på internat, hvor man (tror jeg) får et mere korrekt billed af den hund man står over for. Ulempen ved at en hund står op til måneder på et internat er efter min mening, at den kommer ud af den dagligdagsrytme der er når man bor i en familie. Så der er sikkert nogle ting der lige skal genopfriskes. Og så må det da, selv om nogen mener internathundene er heldige, være et trist liv, at stå der i bur uden at nogen gider eje en.

 

Grunden til jeg vil vælge en hund fra DK, er bestemt ikke fordi jeg ønsker at nedgøre folk der henter hunde hjem fra udlandet - det er bare her jeg har valgt at "hjælpe", og ved godt at jeg kun hjælper den ene hund, som jeg giver et godt hjem - og det er en glæde for mig (og for hunden) Og det giver ikke min hund, der var uønsket i sit tidligere hjem, et bedre liv, bare fordi der er hunde rundt omkring i verdenen der har det værre.

 

Løgn og pynt tror jeg man skal, hvis ikke formode så ihvertfald vide er en risiko man løber underordnet hvor man handler og med hvad..

 

Til det fremhævede vil jeg kommentere med en lille historie fra et internat hvor en af mine venner hentede en husky-blanding for nogle år siden.

Hun havde informeret om sin bolig og familiesituation og blev godkendt til hunden. Det viste sig dog efter noget tid at hunden havde problemer med barnet i familien, den nåede at markere to gange hvorefter min ven (efter forudgående samtaler med internatet) valgte at hunden måtte tilbage. Her skulle der udfyldes en beskrivelse af hunden, sådan at et kommende hjem kunne findes mere målrettet. Den var skrevet forud og det var meningen at min ven så skulle underskrive den. Men da der ikke stod noget om hundens problemer med børn ville hun ikke skrive under.

Dette blev der en del debat ud af hvilket jo virker helt urimeligt, eftersom en fortielse omkring noget så alvorligt kan have konsekvenser for både hund og evt. børn i en ny familie. Internatet ville ikke tilføje informationen for så ville det blive besværligt at finde et hjem til hunden, så min ven endte med selv at tilføje det i det allerede skrevne og man kan jo så bare håbe at den hund ikke er kommet ud i endnu en familie med børn. Hvem ved hvor mange den har været i inden

[Howlucky]

Løgn og pynt tror jeg man skal, hvis ikke formode så ihvertfald vide er en risiko man løber underordnet hvor man handler og med hvad..

 

Til det fremhævede vil jeg kommentere med en lille historie fra et internat hvor en af mine venner hentede en husky-blanding for nogle år siden.

Hun havde informeret om sin bolig og familiesituation og blev godkendt til hunden. Det viste sig dog efter noget tid at hunden havde problemer med barnet i familien, den nåede at markere to gange hvorefter min ven (efter forudgående samtaler med internatet) valgte at hunden måtte tilbage. Her skulle der udfyldes en beskrivelse af hunden, sådan at et kommende hjem kunne findes mere målrettet. Den var skrevet forud og det var meningen at min ven så skulle underskrive den. Men da der ikke stod noget om hundens problemer med børn ville hun ikke skrive under.

Dette blev der en del debat ud af hvilket jo virker helt urimeligt, eftersom en fortielse omkring noget så alvorligt kan have konsekvenser for både hund og evt. børn i en ny familie. Internatet ville ikke tilføje informationen for så ville det blive besværligt at finde et hjem til hunden, så min ven endte med selv at tilføje det i det allerede skrevne og man kan jo så bare håbe at den hund ikke er kommet ud i endnu en familie med børn. Hvem ved hvor mange den har været i inden

 

Det er jo en trist historie:( men som skrevet er det jo også bare hvad jeg personligt tror, for synes ofte jeg ser beskrivelser som "skal ikke ud til familier med børn/mindre børn" og "hjem uden anden hund" og kat osv osv. Derfor var jeg ganske overbevist om, at de ansatte på internaterne vurderede hundene 100 % objektivt, og ikke pyntede på tingene for at slippe af med hundene. For der er jo masser af hjem uden børn, hund, kat osv. Og det må da være i deres interesse at finde det holdbare match i første huk:hmm:

[Hopsa]

Det er jo en trist historie:( men som skrevet er det jo også bare hvad jeg personligt tror, for synes ofte jeg ser beskrivelser som "skal ikke ud til familier med børn/mindre børn" og "hjem uden anden hund" og kat osv osv. Derfor var jeg ganske overbevist om, at de ansatte på internaterne vurderede hundene 100 % objektivt, og ikke pyntede på tingene for at slippe af med hundene. For der er jo masser af hjem uden børn, hund, kat osv. Og det må da være i deres interesse at finde det holdbare match i første huk:hmm:

 

Jep, mit bidrag var osse bare det... et bidrag

 

Jeg har ingen personlig erfaring med hverken det ene eller andet, mit fokus og interesse er et lidt andet sted i hundeverden.

[Shii]

Jeg var på internatet i Tranbjerg, og imens jeg var der var der faktisk en af disse "uheldige sager"...

 

Der var en samojede som havde været til omplacering tror det var to eller tre gang.. Han var den SØDESTE man kan forestille sig, og de andre to gange har de fået ham tilbage uden nogen begrundelse andet end han ikke lige passede end...

 

3. gang han kommer tilbage fortæller familien af de tror den er rivende gal med ham.. Han var jordens sødeste hund og pludseligt ville han vende det hvide ud af øjnene og snappe løs efter alt og alle...

 

Først var vi sådan lidt.. Jah jah, de har sgu nok bare behandlet ham forkert, for han var virkelig bare DEJLIG! Vi så ham så i haven med familien, og ganske rigtigt.. Lige pludseligt gik han helt i selvssving... Og var direkte aggressiv, meget tydeligt...

 

dette havde vi bare aldrig set fordi man jo på et internat ikke er sammen med hundene på samme måde som en familie ville være det, og derfor havde vi ikke haft en chance for at opdage dette...

 

Det viste sig at han havde noget sygdom, ærligt kan jeg ikke huske hvad det var, men i hvertfald blev han aflivet, ikke udelukkende pga. sygdom, men også fordi det var for meget for ham at skulle flytte til et 5 eller 6 hjem...

 

Nå men i hvertfald uanset hvor meget man vil som internat, det være sig i Danmark eller udlandet, så kan man aldrig helt bedømme hvordan en hund vil være i en familie, hvis den ikke har været i en... Derfor tror jeg at jeg ville foretrække netop at købe privat fremfor fra et internat fordi internatet egentlig ikke kan garantere hundens opførsel, på samme måde som nogen der har levet med hunden i f.eks. to år...

 

Når det så er sagt så TROR jeg ikke vi nogensinde skal have en redningshund.. hverken fra Danmark, Holland eller andre lande... Mest fordi jeg gerne vil have en hvalp... Og den eneste forening jeg gerne vil købe fra tror jeg ville være græske hunde, og det vil ikke sælge til os, fordi vi ikke bor i Danmark...

[Gæst Joey-Salome]

Nåja - min Buster havde også et stort sår på indersiden af øre"klappen" fra et bid fra en anden hund. Charlie har et hak i sit øre fra et bid, hvor der simpelthen mangler noget af øret, og jeg aner ikke, om hans også er fra internatet. De gør hvad de kan for at sætte hunde sammen, som kan med hinanden, og det går også fint for det meste. Men de kan jo blive uvenner, kæmpe om maden eller hvad ved jeg. Buster havde tydeligvis ondt og fik også smertestillende og antibiotika for såret, da han kom her.

Sådan er der i hvert fald ikke hunde på danske internater, der skal kæmpe. Jeg ved at Tullemus' Rex/Burek også var meget mærket af at skulle kæmpe for sin plads blandt de andre hunde.

 

Har så lige haft en rimelig syret oplevelse her, ved ikke om det er off topic, men altså ... Nu kan det godt være, det bare er mig. Men altså. Lige før ville jeg finde et par videoer fra Animal in Need og poste, så I kunne se, hvordan der er - mht. forskellen i forhold fra DK til der, det er ikke sådan lige at forestille sig, nemlig. Men jeg nåede kun lige at åbne en inde på youtube, efter 1 minut gik Buster helt bananas. Der var hundegøen og en stemme fra en af de faste arbejdere dernede - og han begyndte at gø og trippe vildt rundt, og jeg måtte stoppe videoen og give ham godbidder og få ham til at slappe af igen. Han hyperventilerede og klynkede. Som om han tydeligt kunne genkende stemmen og hundenes gøen og var bange ved lyden. Bange for hvad ... om han skulle tilbage eller det var kommet hertil eller bare bange for at blive mindet om lydene dernedefra eller hvad ved jeg. Og da jeg satte mig på gulvet hos ham, så kastede han sig bare ind til mig og begravede sit hoved i min armhule inde under min tykke cardigan. Efter fem minutters heftig vejrtrækning, hvor jeg bare nussede ham og snakkede roligt til ham, så slappede han af igen. Og nu ligger han i sin hundeseng her ved siden af mig og ved siden af Charlie og putter sig.

 

Stakkels pus. Han lærer kun af erfaringen og hver god dag her, at han aldrig skal tilbage, at der aldrig mere sker noget slemt.

[Gæst Bewiched]

Det passer ikke. Fra de organisationer, jeg kender til, der importerer hunde, der koster de 3500,-

Det var da en flot formulering - bare fordi de organiseringer DU kender til tager 3500,- - så påstår du jeg overdriver??? .. tjae - det var så små 500,- mindre end jeg har set dem til ....

 

En dansk internathund koster 2200,- - det har mine forældre lige givet for deres hos Dyrenes Beskyttelse.

Jeg ved ikke hvor dine forældre har fået hund fra, men her Internat | Dyrenes Beskyttelse, som er dem jeg jævnligt tjekker ud og flere gange har fået hund fra, koster en hund 1800 ,- ...

____________________________

 

Jeg ser ikke ned - hverken på de, der hjælper aktivt på stedet - eller de, der adopterer.

 

Jeg fastslog blot, at der jo da skal mere til

- hvad med hunde fra Kina? De bliver udsat for endnu værre skæbne end gadehunde - de bliver udsat for de værste pinsler, ren tortur og for hvad? - for at blive til aftensmad .. Så en dokumentar dernede fra og gik direkte ud og måtte kaste op - havde mareridt i flere dage over hvad de udsætter hundene for: bliver hængt op i bagbenene og pelset I LIVE! - men ville jeg ændre på det, hvis jeg adopterede en hund? - nej, der skal arbejdes hårdt på stedet for at ændre holdningen til hunden.

Redigeret Januar 19, 2012 af Bewiched

[Gæst Bewiched]

Når man adopterer en hunde fra Græskehunde, er det med i prisen en hund på gaden bliver neutraliseret. Det synes jeg er super, så er der 2 der får hjælp.

- det er superflot, men .. hvad bliver der så af den hund på gaden, der bliver neutraliseret?

Er det ikke fordi de skal væk fra gadebilledet, pga. vold/dødsvold?? - eller er der noget jeg har misforstået??

[Howlucky]

Shii - hvorfor vil de ikke sælge til jer bare fordi i bor i Holland? Det var da en sær indstilling at have til tingene vil jeg mene, når nu nogen tilbyder sin hjælp:hmm: