Hundebørn vs. menneskebørn

[Gryn]

Helt korrekt. Til gengæld er det altid usundt at være fed.

 

Ja lige så usundt som at have for højt kolesteroltal, uanset vægt.

[Ninjamor]

Måske skulle man stille sig ned ved Kløvermarken lørdag formiddag og råve af fodboldtosserne: "ER I KLAR OVER HVOR MEGET I KOSTER MED JERES KNÆSKADER?!?"

 

Det tør du ikke! Jeg udfordrer dig hermed til at gøre det :slem:

 

Samtidig kan du lige slænge et par ord hvis du skulle få øje på en kontanthjælpsmodtager og en fra et bofællesskab. Det hele skal naturligvis kunne dokumenteres via videooptagelser - nå ja og bagefter ned i fitnesscenteret og gjald op om de overhovedet er klar over hvor meget de koster samfundet på længere sigt pga. deres steroidindtag.

 

Når du er dernede så bitchslap lige hende den unge lyshårede i den kropsnære, nedringede jumpsuit bare fordi hun er ved hånden.

 

Så har du fortjent lørdagskagen til eftermiddagscacaoen - med flødeskum

[Gæst Iben B]

Så har du fortjent lørdagskagen til eftermiddagscacaoen - med flødeskum

 

Jamen så bliver jeg tyk, jo ...

[Gæst Joey-Salome]

Vi havde en fornuftigt snak forleden i bilen om det der med børn, indtil en eller anden forundret råbte "årrh se skat, PELSKØER!". Og så snakkede vi om moskus-okser og hvorvidt ulven skulle tilbage til Danmark. Til mit forsvar, skal det lige siges at der IKKE plejer at være moskusokser på den mark.

Men ihvertfald tror jeg snakken endte med at vi ikke blev klogere på om vi skal have børn. Det blev lidt både og.

Jeg er SÅ enig med Joey-Salomes synspunkter. De der ammehjerner der fræser op og ned af gågaden med 7 barnevogne på stribe og mener at deres lille rynkede klump er det smukkeste i hele verden, skal jeg ihvertfald aldrig være en del af. Jeg vil ikke være en af dem der KUN kan snakke om gylp og sovetider og hvilket mærke bleer der giver færrest røde numser. Eller dem der styrter fra arbejde for at nå skolehjemsamtaler og hente ungerne fra håndbold og så skynde sig hjem og ikke har tid til sig selv.

Jeg snakker jo ALDRIG om Cookie. Og jeg tænker ihvertfald ALDRIG på om hendes kiks nu har nok næringsstoffer, om hun mon skal have en ekstra pille eller om hendes opkast nu også så normalt ud. Og jeg siger ihvertfald aldrig "skat, prøv lige at se den her, ser det ikke ud som om hun har spist noget hun ikke kunne tåle?" Og jeg kigger ihvertfald aldrig på Cookie 175 gange i løbet af en ellers god film og tænker "nuurh min lille smukke puttemissekattehund er den nuttedeste i hele verden :lun:".

 

Men altså.. Kæresten kom hjem fra arbejde og lagde sig ind for at sove. Og sådan er vi. Vi gør jo meget hvad der passer os. Vi er ikke klar til børn ligenu. Hverken økonomisk, tidsmæssigt eller pladsmæssigt. Og jeg tror heller ikke helt vi er villige til at FÅ plads. Skulle der ske et uheld, så må vi jo tage den derfra. Men alt det her har givet mig god luft til at tænke og vende jeres tanker i mit hovede. Og jeg er ikke klar på at få børn nu. Måske om nogle år. Det er jo heller ikke slemt at få børn i 30'erne mere.

Cookie er pelsbarn nok for nu. Og hun giver mig rigeligt at lave. Og man kan jo heller ikke have en barnevogn med ud på marken.

 

Og for lige at blande mig i sukkerpolitikken der, min mor havde et forskruet forhold til mad og mig. Hun var meget efter mig omkring min vægt, og serverede alligevel hver dag, slik eller chokolade. Jeg fik bulimi da jeg blev ældre og har stadig et voldsomt forskruet forhold til mad. Hvis dog bare jeg havde fået lov til at spise fornuftigt og ikke havde levet med en kostfikseret mor, så var det nok gået bedre. Idag er jeg 24 kg overvægtig, fordi jeg stadig ikke har et ordentligt forhold til mad. Hvis vi nu gav børnene et valg, og lod dem have lidt mere frihed i stedet for at være så fanatiske med hvad vi fylder i hovedet på dem, ville de få et mere naturligt forhold til mad. Min nevø på 8 år, snakker allerede om kalorier og sukker og fedt! Og det er ikke hjemmefra han får de ideer.

Cookie får det bedste mad vi kunne finde og få råd til, meen så sniger der sig jo også et par af de lidt sjovere kiks ind eller et slik af vores is. Det er fornuftigt, men ikke fanatisk.

 

Heheheh - du har SÅ meget ret ang. øh, hunde-amme-hjerne eller hvad hulen det kan kaldes (for "hunde-amme-hjerne" lyder gånnok forkert, adrk). Jeg er ligesom dig.

Så fjollet, som jeg er med mine vapser, der bliver jeg da også mindst en totalt nederen basket case, hvis jeg får børn. Selvom jeg har svært ved at forestille mig det, for ... børn ER jo altså bare ikke lige så nuttede som hunde.

[Gæst Lykken]

Det har alle ret til som det er i dag. Der er ikke noget ulovligt i det.

 

Nej men høflighed er også tilladt, og privatliv,,,,, jeg er lidt sjoket over, at tråden pludseligt er gået, fra hvad jeg mener var en god diskussion, til at være alt for personligt.

Jeg elsker en god diskussion, men er ikke vild med når der er nogen som bliver personligt ramt:cry:

jeg syntes godt man kan snakke om livsstil og kure, uden at komme der til at det gør ondt, vi har alle lov til at være her,,, og som sådan er det heller ikke for at ramme dig Jonas, selv om jeg syntes du er en tand for skarp:slem:

[Gæst Joey-Salome]

Ingen børn her - kun "hundebørn"

Kæresten har to tvillingedrenge på 7, som vi har hver anden weekend og en uges tid i hhv. sommer- og juleferien. Jeg synes da det er hyggeligt de weekender vi har dem, uden tvivl - men jeg har det også rigtig fint med at vi ikke har dem fuldtid, for jeg ønsker ikke at få børn - og min kæreste ønsker heldigvis heller ikke flere. Jeg har intet imod børn, synes venner og families børn er rigtig søde - men jeg ønsker bare ikke selv en hverdag der indeholder børn. Jeg har ikke lyst - og tror virkelig heller ikke på at jeg har temperament til det! - til at få ødelagt min nattesøvn i en god periode, og senere hen skulle ind og trøste midt om natten fordi barn har haft mareridt eller er syg - eller stå virkelig tidligt op for at få det til at hænge sammen i hverdagen - jeg har heller ikke lyst til kun at have alenetid til at passe mit forhold, om aftenen når ungerne er lagt i seng - jeg har heller ikke lyst til at bruge mindre tid på min hund - jeg har heller ikke lyst til at være afhængig af børn evig og altid - og pga. allergier i familien er jeg samme tid rædselsslagen for at få et barn med allergi, som vil betyde omplacering af Ayo, og det skal bare aldrig nogensinde ske! Og når man kan liste sådanne ting op og overhovedet ikke tænker noget som helst positivt om at få sine egne børn - så skal man vidst bare lade vær.

 

Når vi har drengene i weekenderne, så er vi begge meget indeover dem - det er ikke sådan at jeg bare står på sidelinjen og er ikke-eksisterende for drengene - slet ikke. Jeg opdrager på dem som Michael gør, jeg hjælper dem med at smøre/skære deres mad, om sommeren når de er ude, spiller jeg ofte bold sammen med dem, når de sidder og spiller computer, er der ofte noget de meget gerne vil vise mig, jeg finder deres tøj og hjælper dem i tøjet, vi er begge inde hos dem om aftenen når de bliver lagt i seng, indtil nu har jeg altid været med oppe og hente dem når vi henter dem i skolen hver anden fredag (det er dog desværre ikke længere muligt at jeg kan være med til, pga. arbejdstider ) osv., jeg synes jeg er en stor del af deres liv når vi har dem i weekenderne - de havde endda også selv lavet julegaver til mig :hjerte: og alt sådan noget har jeg det rigtig godt med - men fordi det kun er hver 2. weekender og i ferierne. Så synes jeg det er vældig hyggeligt - men jeg har ikke lyst til at have en hverdag som sådan går op i børn.

 

Altså skulle ét eller andet helt utænkeligt ske, så vi var nødt til at have drengene boende fast, så ville jeg selvfølgelig overhovedet ikke protestere - og jeg ville helt sikkert tage imod dem som om de var mine egne så. Men så længe jeg har et valg, så vælger jeg egne børn fra. Men kunne ALDRIG vælge drengene fra, hvis der skete noget, som gjorde de skulle bo fast hos os. Så var de mere end velkomne. :kys: Og så fik vi naturligvis det hele til at køre rundt og fungere alligevel.

 

Jeg har det fuldstændigt ligesom dig. Både med hvorfor jeg pt. ikke vil have børn, og hvor dejligt jeg så synes det er at være sammen med børn, når de er der. Jeg passer børn jævnligt og har to privatelever, og jeg ved da hundrede, at skulle der ske noget med en af ungernes forældre eller hvad ved jeg, så de stod og manglede nogen til at tage sig af dem, så tog jeg imod dem med åbne arme og fik det hele til at fungere. Og de kom aldrig til at mangle noget, never. Men dem kender jeg jo også, og de er ikke babyer mere.

At man ikke vil have børn betyder jo ikke nødvendigvis, at man ikke er vild med dem. Som sagt, så gad jeg også godt få et barn, hvis jeg fornuftsmæssigt kunne se det fungere. Og det kan jeg så ikke som mit liv og mine vilkår praktisk og økonomisk er nu. Og er det et aktivt valg, så tager man da det valg, som er klogest - ikke mindst for det ufødte barns skyld.

 

Mine forældre burde i øvrigt aldrig have fået børn. Altså, jo, min mor blev en god mor. Men ikke min far, han er og var TOTALT uegnet som forælder og i dag har jeg ingen kontakt til ham. Nu er jeg jo ret glad for, at jeg er her, så fair nok, men skal jeg se nøgternt på det, så burde de to ikke have reproduceret sammen. Og både min (nu afdøde) bror og jeg var hovsa-graviditeter.

Jeg er da godt klar over, at det jeg er vokset op med også spiller med i, hvordan jeg ser på det at få børn. Og at "hovsa, der kom lige en unge i min mave med en eller anden" i hvert fald SLET, slet ikke er en option her.

Mine børn, hvis jeg får nogen en dag, skal aldrig, aldrig gennemgå hvad jeg gjorde af skyttegravskrig, psykisk terror, nedgørelser, ydmygelser, følen sig uønsket, konstant utryghed og alt muligt andet - som jeg gennemgik fordi jeg har den far, jeg har, og fordi de blev skilt, da jeg var helt lille. Det ville jeg ikke byde min værste fjende. Og dermed naturligvis ikke et barn, som jeg ville elske betingelsesløst og gøre alt for at passe på.

 

Apropos ovenstående, så var min egen baggrund da med til at bestemme min måde at blive hundemor på. Jeg ville gerne give et trygt og godt hjem til hunde, som har været uønskede og haft det svært. Tror ønsket om at åbne mit hjem og hjerte for sådanne hunde fremfor at få en hvalp fra en "fin" kennel blev forstærket af, at jeg selv ved, hvordan det er at føle sig fortabt i verden uden nogen, som gider have én. Det er måske fjollet. Men vi forstår hinanden, mine hunde og jeg, og det har skabt et ekstra bånd mellem os, at vi passer på hinanden nu. Også selvom de har haft det meget værre end jeg.

Hvis nogen så synes, vi er nogle stakler, så dem om det. Vi er lykkelige her i vores lille familie.

[Gæst Joey-Salome]

Hvor finder du dokumentation for dette? Tror det er vigtigt med konstant blodsukker, evt kan du nærstudere diabetesforeningens oplysninger.

 

Men diskussionen gav mig endnu mere lyst til den børnefødselsdag, ekstremisme i en hver form er skræmmende og jeg vil bekæmpe det med alle midler.

 

 

 

Manden kæmper stadig for at komme over 60 kg, jeg er ganske træt af kommentarerne, når jeg køber flødekager, wienerbrød, fløde til sovsen mm, som jeg ikke selv kan fordrage, hold da op, helligheden flyder over i disse dage - det må virkeligt være hårdt, at være ung og vokse op, når vildt fremmede føler behov / ret til at kommentere fremmedes vægt, håber nogle overvejer konsekvensen af deres ord (også på skrift på hf).

 

Hoho. Det minder mig om et afsnit af Spørg Charlie, hvor de snakkede om, hvorfor folk mener, det er ok at kommentere på andres vægt og (usunde) indkøb - ofte anses det jo også som mere ok at smide "har du en spiseforstyrrelse" i hovedet på undervægtige, mens det er lidt mere tabu at sige noget til overvægtige, selvom det også tit sker. Og hvad man dog skulle sige, når folk kom med sådanne spydige, nederen kommentarer. Om man skulle joke med det, forsvare sig, hvad skulle man dog sige??

Anyway, så fortalte Lisbeth Dahl om Bodil Udsen, at Bodil (som ikke var ultratynd) ofte blev udsat for kommentarer i supermarkedet, når hun købte ind - fordi hun ofte købte kager, chokolade og sådan. Det fandt hun sig ikke i, så kom der nogen og sagde noget, så råbte - ikke sagde, råbte - hun "HOLD DERES KÆFT!!!" ad dem.

Ha, det synes jeg var så godt, det havde de rigtig godt af. Ikke nogen forklaringer, ingen høflig smilen, bare "KÆFT" på dem. Hvad skal de blande sig for. De kan bare tage at tie stille. Og det gjorde de nok fremover, når de havde fået Udsens bryske råb i hovedet. Hæ. Så kan de da lære at klappe i og passe sig selv. :klap:

[Ulla H]

Nu er jeg jo født i 1945 og jeg husker ikke fra min ungdom, at man så særligt mange rigtigt fede mennesker. Hverken på vej til job eller på jobbet. Det var rimeligt usædvanligt. Jeg boede og København, og hvis jeg tager en strøgtur i dag, så er udsynet et andet.I min ungdom havde vi en model , engelske Twiggy, som vel alle pupertets og unge kvinder drømte om at ligne. Hun var hot covermodel.

Så noget er altså sket med kostvaner, nok efter mødrene måtte på arbejdsmarkedet og velstanden steg.

Jeg foretiller mig dog, at højt BMI faktisk er mere almindelig i lavindkomst grupper end i Whiskybæltet, nord for Københavnstrup..

Og jeg bliver da ked af det, når jeg ser en meget rundt mor med 3-4 ligeså runde børn. Synes det er synd, hvis de skiller sig for meget ud fra kammeraterne.

Fraset det, så er jeg selv blevet overvægtig, dog ikke direkte fed. Spiser nok rimelig sund , er ret vild med grønsager, men elsker rødvin til maden, en rigtig kedelig dårlig drøm-, når man kropligt ikke kan det, man kunne engang pga kroppen..

[Gæst Joey-Salome]

Mest hos bageren og jeg kan selv høre, hvor tåbeligt det lyder, hvis jeg svarer 'jeg spiser dem ikke selv, de er til min mand, som er for tynd' - det er et sted, hvor jeg simpelthen ikke kan finde på noget som helst smart at sige. Fair nok at tænke stygt, når jeg kommer og køber 2-4 flødeskumskager dagligt, kan grundlæggende godt forstå dem, men HVIS jeg nu gik hjem og selv åd dem....ville kommentarerne næppe motivere mig til at stoppe. Men det er eskaleret og blevet ret ekstremt, måske fordi jeg på det sidste har købt ind til gravidvenindens ædeorgier, dagligt og i samme butik i speltramt område :hmm: Tænker bare på dem, der har et spiseproblem eller vokser op med mindreværd, det må være virkeligt belastende.

 

Men hvad mon folk egentlig tror, de får ud af at sige noget? Tror de mon, de hjælper??? Eller har de bare behov for at "lyde kloge" eller klemme lort af eller hvad? Det tror jeg ikke sådanne folk, som siger sådan noget, ever har tænkt over, de lukker bare munden op, og så kommer de der idiotiske kommentarer ud - og de ANER jo netop ikke, hvorfor fremmede køber, hvad de gør, eller hvem det er til. Så de skal bare have en "Bodil Udsen" lige i fjæset med ens mest bryske og growlende stemme. Så klapper de nok i næste gang, med mindre de da elsker at blive råbt ind i hovedet. Og siden deres mor ikke har opdraget dem til at tænke, før de taler, så må de jo lære det på den hårde - og sene - måde.

[Gæst Lykken]

Nu er jeg jo født i 1945 og jeg husker ikke fra min ungdom, at man så særligt mange rigtigt fede mennesker. Hverken på vej til job eller på jobbet. Det var rimeligt usædvanligt. Jeg boede og København, og hvis jeg tager en strøgtur i dag, så er udsynet et andet.I min ungdom havde vi en model , engelske Twiggy, som vel alle pupertets og unge kvinder drømte om at ligne. Hun var hot covermodel.

Så noget er altså sket med kostvaner, nok efter mødrene måtte på arbejdsmarkedet og velstanden steg.

Jeg foretiller mig dog, at højt BMI faktisk er mere almindelig i lavindkomst grupper end i Whiskybæltet, nord for Københavnstrup..

Og jeg bliver da ked af det, når jeg ser en meget rundt mor med 3-4 ligeså runde børn. Synes det er synd, hvis de skiller sig for meget ud fra kammeraterne.

Fraset det, så er jeg selv blevet overvægtig, dog ikke direkte fed. Spiser nok rimelig sund , er ret vild med grønsager, men elsker rødvin til maden, en rigtig kedelig dårlig drøm-, når man kropligt ikke kan det, man kunne engang pga kroppen..

 

Nej helbred og alder er ikke noget der nemt lader sig bekæmpe,,, motoren køre lidt langsommere:lun:

Jeg syntes det er godt Twiggy ikke længere er ideal for de unge, hun er faktisk en flot voksen og normalt vægtigt nu.

Idag er det tilladt for sundheds personale og lignende, at VEJLEDE forældrene hvis børnene er for buttede, det er også bedre end at andre kommentere.

[Gæst Joey-Salome]

 

Her er det folk der går i vejen, der er problemet. ISÆR når de går ind foran en og sænker tempoet, samtidig med at de spærrer gangen med deres vogn/kurv

 

Apropos emnet, så er småbørnsforældre med barnevogn eller klapvogn i supermarkedet altså en ret stor idiosynkrasi her. Aaaaaaarrrrgggghhhh, hvor de fylder. Og de har lissom en tendens til at være MIDT i alle gange, så man ikke kan komme forbi, og de flytter sig ikke. Næh, de har jo en baby, så de er vigtigere end alle andre og skal frem. I Ikea har jeg også observeret jeg ved ikke hvor mange småbørnsmødre, som også totalt ublu springer over med den der "jeg er vigtigst i verden, naturligvis, jeg har jo et BARN"-holdning. Der var en dag en kælling, der sprang over min mor og mig mens hun spydigt sagde "hovhov - jeg kom altså først". Hvilket hun overhovedet ikke gjorde, vi havde begge lagt mærke til, hvordan hun kom farende og næsten væltede alle andre på sin vej.

Min mor sagde så højt til hende, at nej, det gjorde hun ikke, men siden hendes liv og tid åbenbart var såååå meget vigtigere end vores andres, når hun så ublu var nødt til at springe over og tilmed være så fræk, så by all means, gå da endelig først. Det ville da være rart, at hun kom så hurtigt ud af butikken som muligt.

Hun blev overhovedet ikke flov eller sagde undskyld eller noget. Næh, hun strøg da bare hen til kassen først, helt kold i røven. Nydeligt eksempel, sådanne mennesker sætter for deres afkom, må man sige. De lyyyyyser da af at have masser af respekt og omtanke for andre, som de rigtig kan give videre, uhu.

[Gæst Joey-Salome]

Grunden til at vi ser diverse programmer om folk der forsøger at opnå noget og ofte mislykkedes, som luksusfælden, diverse slankeprogrammer, børneopdragelsesprogrammer, og lignende, det er jo netop for at vi kan få det bedre med os selv når vi sidder og ser det, så kan vi rigtig sige til os selv "at så slem er jeg da i hvert fald ikke", og på en eller anden måde retfærdiggører det lidt ens egne fejl, og det er vel det samme der sker når folk vælger at kommentere i et supermarket. De har på en eller anden måde et behov for at sammenligne sig med nogen som får dem til at fremstå bedre end de lige umiddelbart føler de er

 

Hvilket lige præcis er grunden til, at jeg HADER alle de der programmer og aldrig kan holde ud at se dem. Folk som gør fejl eller er dumme udstilles, og så skal menig dansker sidde og godte sig og føle sig bedre. Jeg fatter bare ikke, at folk gør det - altså "får det godt" af det, og det siger de jo, de gør. At det er "sjovt" og "befriende" og "afslappende" tv, sådan noget.

Jeg tror ikke på, at det er spor sundt. Det er en underlig måde at godte sig på. Jeg bliver deprimeret, når jeg ser dumme mennesker gøre dumme ting på tv. Åhnej, sikke en skodverden, tænker jeg så. Jeg vil godt nok hellere se nogle kloge/dygtige/talentfulde/kunstneriske mennesker give viden videre eller fornøje, glæde eller gøre godt. Det gør mig glad. Så tænker jeg, uhu, der er håb for verden endnu, se bare, de er gode, dem. Og jeg morer mig, bliver selv klogere såvel som inspireret. Jeg får noget UD af det, som trækker i positiv retning. Det gør man bare ikke af det der "se idioterne"-tv.

Synes simpelthen det er så nederen en tendens. Og synes, den siger noget om vores samfund, som er virkelig sygt.

[Gæst Joey-Salome]

Nej helbred og alder er ikke noget der nemt lader sig bekæmpe,,, motoren køre lidt langsommere:lun:

Jeg syntes det er godt Twiggy ikke længere er ideal for de unge, hun er faktisk en flot voksen og normalt vægtigt nu.

Idag er det tilladt for sundheds personale og lignende, at VEJLEDE forældrene hvis børnene er for buttede, det er også bedre end at andre kommentere.

 

I øvrigt - med alt hvad vi i dag ved om girafsprog og assertion og hvad ved jeg, så ... hvis man vil have folk til at høre efter, lære noget eller tage imod ens budskab, så skal man ikke angribe eller kritisere dem. Det skaber ofte den modsatte effekt, folk bliver sure, sårede, trodsige og har i det hele taget ikke lyst til at høre efter eller tage imod. Så at sige lede, spydige ting til folk i supermarkedet er da totalt åbenlyst IKKE en måde at bekæmpe deres fedme på. Det skader nok mere end det gavner.

Skal folk lære noget, hjælpes eller ændre på ting, så skal de i det hele taget også have LYST til selv at få hjælpen/lærdommen/ændringen - og opsøge den selv. At stikke negativt til dem som vildt fremmed i utide hjælper da pløk.

[skipper-odense]

hold da op en masse fordomme om mødre jeg tvivler ikke på at den slags mødre findes, men alle dem jeg kender klarer altså fint at tænke på andet end deres eget afkom. Og ja vi fylder lidt i supermarkederne, men vi vil altså også gerne have noget at spise og man kan trods alt ikke alene hjemme træne en baby :blink:

 

men der er nok lige så mange fordomme om mødre blandt hundefolk som der er om hundeejere blandt mødre :blink:

[PinPoynter]

Hvis nogen så synes, vi er nogle stakler, så dem om det. Vi er lykkelige her i vores lille familie.

 

Jeg synes det er lige så træls at der findes mennesker som synes det er "synd" for nogen at de ikke har lyst til børn, som jeg syntes det var træls at få kommentarene om at "nu er du jo bundet, er det virkelig det værd", da jeg fik min første hund som 18 årig. Jeg fik hende fordi jeg havde LYST til at være bundet af hende. Det havde nogle mennesker svært ved at forstå i starten (men de blev klogere...).

[Gæst Joey-Salome]

Jeg synes det er lige så træls at der findes mennesker som synes det er "synd" for nogen at de ikke har lyst til børn, som jeg syntes det var træls at få kommentarene om at "nu er du jo bundet, er det virkelig det værd", da jeg fik min første hund som 18 årig. Jeg fik hende fordi jeg havde LYST til at være bundet af hende. Det havde nogle mennesker svært ved at forstå i starten (men de blev klogere...).

 

Enig. Og sådan er det jo med børn såvel som hunde og så meget andet. Det er en stor beslutning at få dem, som man skal overveje nøje. Og man skal jo netop have LYST til alt det, der følger med. Og bakke lysten op med at tage ansvaret og klare det hele i det lange løb. Ellers bør man ikke få hverken barn eller hund. Og hvad andre mener om ens valg, det må være deres sag. Så længe man ikke generer dem med det, man gør, så skal de ikke blande sig.

[Gæst Sitto]

Jeg tror egentlig jeg på ét eller andet punkt også er bange for ikke at få et barn som lever op til mine forventninger - et barn som jeg selv var, for at være mere præcis. Der er SÅ mange børn rundt omkring som er "Se mig, se mig, se mig, SE MIIIIIIG!!!" - og dét kan jeg slet, slet ikke rumme i mit hoved. Skulle jeg endelig have et barn, så ville jeg meget gerne have ét som mig selv. Jeg har altid været et meget roligt barn, var rigtig god til at lege med mig selv, ville faktisk helst ikke lege med andre - var jeg til børnefødselsdage o.lign. så kiggede jeg på at de andre legede. Og det har aldrig været fordi jeg blev holdt udenfor, for det har jeg aldrig oplevet - jeg har bare altid syntes at det var mest hyggeligt at kigge på fra sidelinjen. Jeg har altid været et meget stille barn, har aldrig været sådan én som havde brug for at alle skulle se mig eller vise min mor tusinde ting. Spiste pænt, var ganske høflig osv. Og dét er min opfattelse af hvordan et barn bør være! Og her oplever jeg så også hvor forskelligt drengenes mor og jeg ser på opdragelse - for de ligger virkelig langt fra min opfattelse af hvordan et barn bør være opdraget - og her kan jeg nemt mærke at min tålmodighed virkelig kommer på prøve! Vi kan sige det sådan, at var de mine børn, så så deres hverdag en hel del anderledes ud end den gør nu! Og det er så det værste ved at det er delebørn og jeg ikke er én af forældrene - Michael og jeg er på langt de fleste punkter enige om hvordan vi vil have det herhjemme, dog er der også en del punkter hvor han er noget mere blød end hvad jeg ville være, hvis det var mine unger - men ja, det er jo så ulempen ved at det ikke er mine børn, i sidste ende har jeg jo ikke så meget at sige om hvordan de skal opdrages. Udover jeg - sammen med Michael! - naturligvis har nogle regler herhjemme som bare skal overholdes. Men derudover så er det jo deres mor som har den største indflydelse på deres opdragelse.. vi kan vitterlig ikke ændre ret meget i løbet af en weekend to gange i måneden.

[Ninjamor]

Jamen så bliver jeg tyk, jo ...

 

Dååhhh... Det er da det er hensigten for så kan vi andre hakke på dig, think you da a little about! Samt sige: Velkommen i klubben...

[Ninjamor]

Apropos emnet, så er småbørnsforældre med barnevogn eller klapvogn i supermarkedet altså en ret stor idiosynkrasi her. Aaaaaaarrrrgggghhhh, hvor de fylder. Og de har lissom en tendens til at være MIDT i alle gange, så man ikke kan komme forbi, og de flytter sig ikke. Næh, de har jo en baby, så de er vigtigere end alle andre og skal frem. I Ikea har jeg også observeret jeg ved ikke hvor mange småbørnsmødre, som også totalt ublu springer over med den der "jeg er vigtigst i verden, naturligvis, jeg har jo et BARN"-holdning. Der var en dag en kælling, der sprang over min mor og mig mens hun spydigt sagde "hovhov - jeg kom altså først". Hvilket hun overhovedet ikke gjorde, vi havde begge lagt mærke til, hvordan hun kom farende og næsten væltede alle andre på sin vej.

Min mor sagde så højt til hende, at nej, det gjorde hun ikke, men siden hendes liv og tid åbenbart var såååå meget vigtigere end vores andres, når hun så ublu var nødt til at springe over og tilmed være så fræk, så by all means, gå da endelig først. Det ville da være rart, at hun kom så hurtigt ud af butikken som muligt.

Hun blev overhovedet ikke flov eller sagde undskyld eller noget. Næh, hun strøg da bare hen til kassen først, helt kold i røven. Nydeligt eksempel, sådanne mennesker sætter for deres afkom, må man sige. De lyyyyyser da af at have masser af respekt og omtanke for andre, som de rigtig kan give videre, uhu.

 

Apropos småbørn i butikkerne så oplevede jeg i Netto i mandags en mor og hendes søn på vel 4 år. Sønnen havde taget en lille indkøbsvogn og moderen sagde til ham at han skulle køre stille og roligt med den.

 

Sønneke forsvandt liggende hen over vognen og skøjtende sig til en ret høj hastighed så kunderne sprang til side for ham. Kun en sagde lidt til ham, hvilket han ignorerede. Moderen sagde ikke en lyd!

 

Da jeg blev træt af drengens hærgen stillede jeg mig på tværs næste gang han kom susende. Han var nødt til at stoppe op og jeg sagde at han skulle holde op med at køre sådan NU. Jeg bad ham ikke om det han fik bare besked på at nu var det nok. Stille og roligt men meget bestemt. Ungen stoppede med sin farlige kørsel

 

Jeg er også træt af visse mødres måde at "opdrage" afkommet på og vil ikke lægge krop til en indkøbsvogn i høj hastighed. Drengen kunne iøvrigt også selv være kommet til skade.

Men bortset fra det elsker jeg børn, de er også en slags mennesker :slem:, og har ondt af mange af dem pga. af al den ligegyldighed de ofte er udsatte for fra forældrenes side.

Her i kvarteret hører jeg ikke glade barnestemmer og latter, men mere skrig og skrål af frustration og fortvivlelse

[Gæst Jonas]

Nej men høflighed er også tilladt, og privatliv,,,,, jeg er lidt sjoket over, at tråden pludseligt er gået, fra hvad jeg mener var en god diskussion, til at være alt for personligt.

Jeg elsker en god diskussion, men er ikke vild med når der er nogen som bliver personligt ramt:cry:

jeg syntes godt man kan snakke om livsstil og kure, uden at komme der til at det gør ondt, vi har alle lov til at være her,,, og som sådan er det heller ikke for at ramme dig Jonas, selv om jeg syntes du er en tand for skarp:slem:

 

Hvem er blevet personligt ramt i denne tråd? Jeg synes da absolut at alting bliver skrevet i yderst generelle vendinger.

[Gæst Jonas]

Du har virkelig styr på hvad fede koster.

Har du tal på hvad alkoholikere, rygere, narkomaner, anoretikere og sportsskader koster samfundet?

 

Som skrevet allerede retfærdiggør en tåbelighed ikke en anden.

[Gæst Jonas]

Forstår egentlig ikke helt hvad du i det hele taget argumentere for og imod...

 

Det eneste jeg sådan nogenlunde klart har kunne læse mig til, er at du konstatere af fede koster samfundet penge og at det er derfor nogen råber af dem eller kommentere på deres indkøbsvaner.

Eller?

 

Kan ikke helt læse mig til dine holdninger om hvad der er OK og hvad der ikke er...

Kan du hjælpe mig til at gøre det liiidt mere klart for mig, hvad du egentlig mener? :hmm:

 

Jeg mener:

 

1) At alt for mange er fede og usunde i dagens Danmark.

2) At 99% af dem kunne komme problemet til livs ved modificere deres kost

3) At det absolut kan være svært at ændre sin livsstil. Men at det er og bliver personens eget ansvar.

4) At dårlig opdragelse og vilkår i livet kan have bidraget til de dårlige vaner. Men det er stadigvæk vedkommendes eget ansvar at ændre dem.

5) At det ud over at være ubehageligt for de fede er en stor samfundsmæssig belastning

[Ascha]

Det er ikke et spørgsmål om at det 'skal' være et stort problem. Faktum er at det ER et kæmpe problem. I 2012 forventes et statsligt underskud på 76 milliarder. Derfor er vi nødt til at gøre alt hvad vi kan for at spare. Fedmen koster som sagt omkring 8 milliarder kroner om året i øjeblikket, og forventes at stige til det dobbelte omkring 2030. Derfor ville det virkelig være et sted hvor der kunne hentes en god sjat penge.

 

Ja, og det første man kunne gøre for at spare penge på det område, var at fyre medarbejdere der har din indstilling til problematikken, for det er da at pisse i bukserne hvis man udsætter folk der burde få hjælp, for at få kørt næsen rundt i: det er din skyld, det hele, istedet.

 

Først var det rygerne, nu er det de fede,.... men om lidt er det måske noget du er årsag til, der bliver socialt accepteret at man mobber andre med, som kommer på agendaen.

[Gæst Joey-Salome]

Apropos småbørn i butikkerne så oplevede jeg i Netto i mandags en mor og hendes søn på vel 4 år. Sønnen havde taget en lille indkøbsvogn og moderen sagde til ham at han skulle køre stille og roligt med den.

 

Sønneke forsvandt liggende hen over vognen og skøjtende sig til en ret høj hastighed så kunderne sprang til side for ham. Kun en sagde lidt til ham, hvilket han ignorerede. Moderen sagde ikke en lyd!

 

Da jeg blev træt af drengens hærgen stillede jeg mig på tværs næste gang han kom susende. Han var nødt til at stoppe op og jeg sagde at han skulle holde op med at køre sådan NU. Jeg bad ham ikke om det han fik bare besked på at nu var det nok. Stille og roligt men meget bestemt. Ungen stoppede med sin farlige kørsel

 

Jeg er også træt af visse mødres måde at "opdrage" afkommet på og vil ikke lægge krop til en indkøbsvogn i høj hastighed. Drengen kunne iøvrigt også selv være kommet til skade.

Men bortset fra det elsker jeg børn, de er også en slags mennesker :slem:, og har ondt af mange af dem pga. af al den ligegyldighed de ofte er udsatte for fra forældrenes side.

Her i kvarteret hører jeg ikke glade barnestemmer og latter, men mere skrig og skrål af frustration og fortvivlelse

 

Og du slap for at få et møgfald af moderen? Vildt nok. Folk plejer at blive raaaaaasende og råbe én ind i hovedet om at man satme ikke skal opdrage på deres børn, hvis man tillader sig at sige fra overfor deres ungers hærgen i offentligt rum, fordi man konstaterer, at de ikke selv gør noget ved det. Suk.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg mener:

 

1) At alt for mange er fede og usunde i dagens Danmark.

2) At 99% af dem kunne komme problemet til livs ved modificere deres kost

3) At det absolut kan være svært at ændre sin livsstil. Men at det er og bliver personens eget ansvar.

4) At dårlig opdragelse og vilkår i livet kan have bidraget til de dårlige vaner. Men det er stadigvæk vedkommendes eget ansvar at ændre dem.

5) At det ud over at være ubehageligt for de fede er en stor samfundsmæssig belastning

 

Jaja, stygge tykke. Hvor svært kan det være. Lad dem spise kage!! Eller ... nånej. :stupid:

 

Nevermind Glistrup. Joachim B. Olsen, er det dig?