Amocca Skrevet Marts 19, 2012 Rapporter Share Skrevet Marts 19, 2012 Nu har jeg jo kun Karla at sammenligne med, og det er nok ikke det bedste eksempel, da hun blev voksen da hun var omkring 7 måneder... Men.... Johna nærmer sig nu de 11 måneder, hun har endnu ikke været i løb, og hun er stadig ekstremt! hvalpet i sin adfærd. Andre voksne hunde kan sjældent "holde hende ud" fordi hun opfører sig som om hun er 11 uger og ikke 11 måneder... Rent ud sagt: snotforkælet og barnligt Hun er tilgengæld et hit hos hvalpe af alle størrelser og aldre og hun eeeelsker dem! Hun vil faktisk allerhelst lege med hvalpe på 3-6 måneder hvis hun selv kan vælge.... Hvad foregår der? Er det helt normalt? Er det Karla (eller mig) der holder hende i et forlænget hvalpestadie? eller? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
søster lagkage Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 jeg kender selvfølgelig ikke årsagen til, at hun er meget mere hvalpet end karla - men halfdan var på præcis samme måde. han var langt over et år, før jeg så ham omgås andre hunde på en "voksen" måde, indtil da var han grænseoverskridende hvalpet og slap underligt nok afsted med det. altså som i VIRKELIG en babyhund. mon ikke bare, at der findes tidlige og sene modnere? dog synes jeg oftest, at tæverne bliver voksne først, men nu har hun jo heller ikke været i løb endnu, vel? mon ikke der kommer til at ske en del efterfølgende. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Siri Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Det er helt vildt forskelligt hvor hurtigt hunde modner. Nogle hunde er nærmest født voksne og fornuftige, mens andre først bliver rigtig voksne, når de er 2-3 år. Min den ene BC er sådan en fornuftig og voksen hund - den anden er stadig hvalpet i sin adfærd og umoden. Begge er omkring 2 år. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Eris Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Eris er næsten 2 år, og hun opfører sig stadig hvalpet. :hmm: Nogle folk tror rent faktisk, at hun stadig er hvalp. :damn:Hun leger ligesom en hvalp (bortset fra at hun er utrolig selvsikker), og hun kan nemt gå andre hunde på nerverne med sin vildskab og vilje til at lege.. Jeg elsker dog, når hun finder hunde så "vilde og barnlige" som hende selv, for de får det fanme sjovt! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Rams Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Der var også kæmpe forskel på Dexter og Boris ift hvornår de voksede fra hvalpestadiet. Dexter, da han var ca. 6 mdr. Boris da han var knap et år. Til gengæld er Boris hurtigt ovre unghundestadiet ift Dexter. Boris er 1 år og 5 mdr nu og er ved at være en voksen og fornuftig hund. Det var Dexter først da han var ved at være 2 år. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Bastarden bliver 2 år på fredag og alle tror hun er en hvalp, hun opfører sig ekstremt hvalpet. Jeg har også undret mig, hvad det er, der 'holder' hende så ung. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ascha Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Kan huske at Irene har sagt (og så må det jo være sandt!) at det ikke er ualmindeligt at en hund opfører sig mere hvalpet i længere tid, hvis man har en voksen hund i husstanden. Jeg kan også nikke genkendende til fænomenet. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Jane Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Kan huske at Irene har sagt (og så må det jo være sandt!) at det ikke er ualmindeligt at en hund opfører sig mere hvalpet i længere tid, hvis man har en voksen hund i husstanden. Jeg kan også nikke genkendende til fænomenet. Sådan er det ihvertilfælde herhjemme. Victor der er 3½ år er meget mere barnlig end Oskar var i den alder. Når man ser ud over hvalpetiden, har Oskar altid været meget mere fornuftig og voksen end Victor, der tager livet som en stor leg. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Helle1985 Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Sonne er 4 år, men tror selv han er 4 måneder Det er jo meget forskelligt. Ina har f.eks aldrig rigtigt været hvalpet; gider ikke legetøj så tit osv. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret Marts 19, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Måske er der forskel på hvad vi mener er "hvalpet"? Altså mange mennesker tror også at Karla stadig er en hvalp. Hun elsker at lege (med mennesker og legetøj) og er en pjatgøj når vi træner og hygger... men i sin omgang med andre hunde er hun meget voksen og har været det siden hun blot var en stor hvalp. ûber høflig, store buer, ser væk, vender siden til osv. osv... Og så er hun bare generelt fornuftig når man beder hende om ting og sådan... Johna er - ligesom Karla - glad for at lege, især med artsfæller, elsker legetøj osv. Men der hvor hun er ekstremt hvalpet er i sin adfærd overfor andre voksne hunde. Hun er simpelten så uhøflig og grænseoverskridende, at jeg synes det er utroligt, at hun endnu ikke har fået et par på hatten Hun banker forpoter op i hovedet ved møder, drøner lige hen i fjæset på dem, kaster sig op af dem osv. Hun kommer som regel afsted med det, fordi hun skynder sig at kaste sig ned bagefter... men de fleste voksne hunde undgår hende efter den initielle hilsning (og det kan jeg sgu ikke bebrejde dem)... Hos små hvalpe finder hun genklang i sin opførsel og derfor svinger hun selvfølgelig godt med dem.... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
søster lagkage Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Johna er - ligesom Karla - glad for at lege, især med artsfæller, elsker legetøj osv. Men der hvor hun er ekstremt hvalpet er i sin adfærd overfor andre voksne hunde. Hun er simpelten så uhøflig og grænseoverskridende, at jeg synes det er utroligt, at hun endnu ikke har fået et par på hatten Hun banker forpoter op i hovedet ved møder, drøner lige hen i fjæset på dem, kaster sig op af dem osv. Hun kommer som regel afsted med det, fordi hun skynder sig at kaste sig ned bagefter... men de fleste voksne hunde undgår hende efter den initielle hilsning (og det kan jeg sgu ikke bebrejde dem)... Hos små hvalpe finder hun genklang i sin opførsel og derfor svinger hun selvfølgelig godt med dem.... næh, det er præcis det samme jeg mener med hvalpet. det er helt som at høre om halfdan, og i en flok af hunde, finder han stadig ALTID sammen med en hvalp eller til nøds en unghund. det var særligt tydeligt i hans omgang med jævnaldrende/unge hanhunde, hvordan han virkede totalt blank, når de truede lidt eller spillede op, og bare gik helt i hvalpespas. jeg kan huske priceman sige, at han virkelig gav den gas med hvalpepasset - og det var altså i sommer, hvor han jo har været tæt på halvandet. han er blevet meget bedre det sidste halve års tid, særligt de sidste par måneder, og mange flere voksne hunde gider ham nu. han var virkelig grænseoverskridende og ustoppelig og uhøflig, det er han til dels stadig, og alligevel har han sjovt nok aldrig fået tæsk, ud over et par fortjente trusler fra skrappe tæver. med ham er jeg ret sikker på, at det er en medfødt senmodning. nu er årsagen selvfølgelig også mine manglende evner, men jeg vil vove den påstand, at hans umodenhed også har haft meget at sige ifht. mine problemer med træning, kontakt, indkald osv. - han er bare blevet SÅ nem at træne med, SÅ god til at holde fokus, så god til at ikke glemme mig på gåturene og hans indkald er forbedret 3000% siden før jul. så der er håb Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
sonja77 Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 han er blevet meget bedre det sidste halve års tid, særligt de sidste par måneder, og mange flere voksne hunde gider ham nu. han var virkelig grænseoverskridende og ustoppelig og uhøflig, det er han til dels stadig, og alligevel har han sjovt nok aldrig fået tæsk, ud over et par fortjente trusler fra skrappe tæver. med ham er jeg ret sikker på, at det er en medfødt senmodning. Ja, selv den sure, lille ræv gider ham tilsyneladende nu, hvor han er blevet voksen og fornuftig. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
søster lagkage Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Ja, selv den sure, lille ræv gider ham tilsyneladende nu, hvor han er blevet voksen og fornuftig. men vil du ikke give mig ret i, at han er/har været usædvanligt hvalpet usædvanligt længe? på en måde nyder jeg det også lidt, at der er så meget pjat i ham, og at han er så utrættelig i sin begejstring for andre hunde. nu synes jeg næsten, at det er helt trist, når han bare lige hilser og så fortsætter med at snuse rundt, har jo vænnet mig til amokbegejstring ved enhver lejlighed. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret Marts 19, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 næh, det er præcis det samme jeg mener med hvalpet. det er helt som at høre om halfdan, og i en flok af hunde, finder han stadig ALTID sammen med en hvalp eller til nøds en unghund. det var særligt tydeligt i hans omgang med jævnaldrende/unge hanhunde, hvordan han virkede totalt blank, når de truede lidt eller spillede op, og bare gik helt i hvalpespas. jeg kan huske priceman sige, at han virkelig gav den gas med hvalpepasset - og det var altså i sommer, hvor han jo har været tæt på halvandet. han er blevet meget bedre det sidste halve års tid, særligt de sidste par måneder, og mange flere voksne hunde gider ham nu. han var virkelig grænseoverskridende og ustoppelig og uhøflig, det er han til dels stadig, og alligevel har han sjovt nok aldrig fået tæsk, ud over et par fortjente trusler fra skrappe tæver. med ham er jeg ret sikker på, at det er en medfødt senmodning. nu er årsagen selvfølgelig også mine manglende evner, men jeg vil vove den påstand, at hans umodenhed også har haft meget at sige ifht. mine problemer med træning, kontakt, indkald osv. - han er bare blevet SÅ nem at træne med, SÅ god til at holde fokus, så god til at ikke glemme mig på gåturene og hans indkald er forbedret 3000% siden før jul. så der er håb Jeg skulle have quotet nogen tror jeg... det var mere fordi et par stykker skrev: "folk tror også tit min hund er en hvalp, fordi den er så legesyg" og for mig er det slet ikke det samme Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Eris Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Måske er der forskel på hvad vi mener er "hvalpet"? Altså mange mennesker tror også at Karla stadig er en hvalp. Hun elsker at lege (med mennesker og legetøj) og er en pjatgøj når vi træner og hygger... men i sin omgang med andre hunde er hun meget voksen og har været det siden hun blot var en stor hvalp. ûber høflig, store buer, ser væk, vender siden til osv. osv... Og så er hun bare generelt fornuftig når man beder hende om ting og sådan... Johna er - ligesom Karla - glad for at lege, især med artsfæller, elsker legetøj osv. Men der hvor hun er ekstremt hvalpet er i sin adfærd overfor andre voksne hunde. Hun er simpelten så uhøflig og grænseoverskridende, at jeg synes det er utroligt, at hun endnu ikke har fået et par på hatten Hun banker forpoter op i hovedet ved møder, drøner lige hen i fjæset på dem, kaster sig op af dem osv. Hun kommer som regel afsted med det, fordi hun skynder sig at kaste sig ned bagefter... men de fleste voksne hunde undgår hende efter den initielle hilsning (og det kan jeg sgu ikke bebrejde dem)... Hos små hvalpe finder hun genklang i sin opførsel og derfor svinger hun selvfølgelig godt med dem.... Damn, det lyder præcis som Eris! Bortset fra at små hvalpe kan virke en smule skræmt af hende, fordi hun bare er så "in your face". Så hun har det bedst med meget hvalpede hunde eller generelt bare hvalpe/hunde uden frygt. Har Johna haft meget selvtillid i hvalpetiden, når hun mødte andre hunde? - og hvad med Karla? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
sonja77 Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 men vil du ikke give mig ret i, at han er/har været usædvanligt hvalpet usædvanligt længe? Jo, helt sikkert. Og han virker da helt sikkert mere moden nu, selvom der stadig er masser af pjat og krudt i ham. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Jeg ville, hvis det ikke var fordi du havde Karla, have været urolig.. Men når du har en hund i forvejen så tror jeg også bare at hun måske ikke er "klar" til at være voksen! Grunden til jeg ville være urolig hvis det var en alene hund er at jeg ville få i mine tanker at hunden måske har haft for lidt/dårlig socialisering, og måske bare aldrig har "lært" godt hundesprog?... Dexter er voldsom i sit sprog, nogen gange hvalpet, men han er også kun lige et år! Men han kan godt finde ud af at sende de rigtige signaler ved møder, nogen gange er han bare rigtig ekstrem i dem! (Men det er også meget typisk husky)... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret Marts 19, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Damn, det lyder præcis som Eris! Bortset fra at små hvalpe kan virke en smule skræmt af hende, fordi hun bare er så "in your face". Så hun har det bedst med meget hvalpede hunde eller generelt bare hvalpe/hunde uden frygt. Har Johna haft meget selvtillid i hvalpetiden, når hun mødte andre hunde? - og hvad med Karla? Johna har masser af selvtillid (man er vel terrier ) men er samtidig også en meget "blød" hund, og kan godt blive forskrækket over hunde der drøner lige ind i fjæset på hende (medmindre det er hvalpe), hvilket også gør det ekstra uforståeligt for mig, at hun selv gør det ved andre Karla har altid været en usikker pige, som har brug for mig i rigtigt mange situationer. Men efter hun er blevet sådan "rigtig" voksen, hviler hun rigtigt godt i sig selv efterhånden. Men hun har været voksen i sin adfærd overfor andre hunde siden hun var ganske ung.... slet ikke som Johna Jeg ville, hvis det ikke var fordi du havde Karla, have været urolig.. Men når du har en hund i forvejen så tror jeg også bare at hun måske ikke er "klar" til at være voksen! Grunden til jeg ville være urolig hvis det var en alene hund er at jeg ville få i mine tanker at hunden måske har haft for lidt/dårlig socialisering, og måske bare aldrig har "lært" godt hundesprog?... Dexter er voldsom i sit sprog, nogen gange hvalpet, men han er også kun lige et år! Men han kan godt finde ud af at sende de rigtige signaler ved møder, nogen gange er han bare rigtig ekstrem i dem! (Men det er også meget typisk husky)... Socialiseringen i tidlig hvalpeliv ved jeg har været super - det var mig jo meget magtpåliggende efter at have haft Karla, som aldrig havde været udenfor lejlighedens 4 vægge da jeg fik hende 8 uger gammel. Johna er opvokset i en børnefamilie med stor have, hun har været med på besøg i ungernes dagpleje, med til fiskekonkurrence og med på bymarked i Bramming hvor hun kommer fra....og den slags. Opvokset i et hus med 2 voksne hunde og med hunde i alle nabohaverne der kom på besøg mens hvalpene var små... Så hun har oplevet rigtigt meget før vi fik hende. Og personligt har jeg jo haft hende med til stævner og træning siden hun var 9-10 uger gammel.... hvor hun har mødt hunde i læssevis... Men hun er nok bare sent moden (eller retarderet ) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Eris Besvaret Marts 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Marts 19, 2012 Johna har masser af selvtillid (man er vel terrier ) men er samtidig også en meget "blød" hund, og kan godt blive forskrækket over hunde der drøner lige ind i fjæset på hende (medmindre det er hvalpe), hvilket også gør det ekstra uforståeligt for mig, at hun selv gør det ved andre Karla har altid været en usikker pige, som har brug for mig i rigtigt mange situationer. Men efter hun er blevet sådan "rigtig" voksen, hviler hun rigtigt godt i sig selv efterhånden. Men hun har været voksen i sin adfærd overfor andre hunde siden hun var ganske ung.... slet ikke som Johna Jeg tænkte bare, at det muligvis kunne have en sammenhæng med selvtilliden i hvalpetiden. Jeg har kun haft Eris, så jeg kan selvfølgelig ikke konkludere noget ud fra det. Men jeg husker da at hun var frygtløs som hvalp. Hun skulle bare hilse på alt og alle. Intet stod i vejen for hende da Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.