Overvejer at pensionere Mingus fra agility

[Louise_J]

Jeg beklager på forhånd, hvis det bliver lidt rodet.

 

Jeg har trænet agility med Mingus i tre år efterhånden. Vi elsker det begge, og han er gået fra at være en lidt nervøs og usikker hund, til at være enormt selvsikker.

Vi holdt en lang pause fra træningen, fra vi gik på "juleferie" i november, og så til vi startede i midten af marts. I den mellemliggende periode, har vi kun trænet agility sporadisk. Først pga. flytning og fagprøve, og senere pga. hans nakkeskade, som skulle have ro. I forbindelse med røngten, fik han konstateret spondylose i lænden. Han har ingen smerter, og dyrlægen har odfordret til at fortsætte med agility, så længe han ikke har smerter.

Da vi kom i gang igen, gik de første par spring fint. Pludselig piber han højlydt efter et spring, og virker meget trykket. Han nægter at springe mere, heller ikke de lave. Siden da er det gået meget op og ned. Vi har haft gode træningsoplevelser, men også mange tilbageskridt. Min før så selvsikre hund, der nemt rystede dårlige oplevelser af sig, bliver pludselig meget trykket af selv små forskrækkelser. Det kulminerede for et par uger siden, hvor han var så dum at opsøge en anden hund under træning, og fik nogle knubs. Han vil dog stadig gerne hilse på visse hund, det svinger rigtig meget.

I går til træning gik det fint med at springe. Han virkede rigtig glad og jeg begyndte at tro, at jeg havde fået min gamle Mingus tilbage. Men da jeg for måske 5. gang kaster hans penalhus med guf i efter en slalom, skriger han af forskrækkelse, da jeg kaster virkelig dårligt, og den falder ned bag ham. Herefter er han meget, meget pylret, og vil ikke samle penalhuset op, men dog gerne tage godbid derfra og sætte poten på.

Da vi skal lave noget snæver handling, hvor han skal uden om et spring og tage den fra modsatte side, går det helt galt og han nægter at springe efterfølgende. Han kommer helt ned i fart da han kommer til springet, og han tror tilsyneladende ikke på, at han kan komme over uden tilløb. Herefter løb vi nogle gange med pindene liggende på jorden. Han er også blevet forskrækket over vippen.

 

Indtil for nylig troede jeg, at det kun var et spørgsmål om at han skulle ordentligt i form igen. Men det kan jeg se nu, ikke er problemet. Nu tænker jeg, om det overhovedet er muligt at opbygge hans selvtillid igen. Jeg ved jeg er nødt til at starte med at springe så lavt som muligt, og så gøre det i rigtig lang tid. Men nu er jeg blevet tvivl om det er for min egen skyld eller for hans skyld vi træner agility. Han er også glad for både lydighed og rally, men jeg føler ikke at hverken han eller jeg får det samme ud af træningen der.

 

Det blev lidt rodet, men i betragtning af mit tankemylder, er det ikke så underligt

[PinPoynter]

Åhh altså, søde fine Mingus :hjerte:. Hvis han var min hund, ville jeg enten sætte ind med en masse anden genoptræning først, og så prøve igen, ELLER stoppe helt nu. Tror nok det sidste, for selvom din dyrlæge siger han ikke har ondt nu, så er spondylose så vidt jeg ved en ret smertefuld sygdom, og man har vel ikke en ærlig chance for at vide hvornår han begynder at have smerter, og hvornår det er dårlige minder der er grund til hans reaktion?

 

[luckyluna]

Umiddelbart tænker jeg at en pause som minimum er på sin plads. Han kan sagtens engang imellem få et jag i ryggen der giver ham de skiftende reaktioner, så hellere træne rally og lydighed hvor han ikke risikerer det samme:)

 

Og så trøstekram herfra!

[Louise_J]

Åhh altså, søde fine Mingus :hjerte:. Hvis han var min hund, ville jeg enten sætte ind med en masse anden genoptræning først, og så prøve igen, ELLER stoppe helt nu. Tror nok det sidste, for selvom din dyrlæge siger han ikke har ondt nu, så er spondylose så vidt jeg ved en ret smertefuld sygdom, og man har vel ikke en ærlig chance for at vide hvornår han begynder at have smerter, og hvornår det er dårlige minder der er grund til hans reaktion?

 

Tak for svar

Du har helt ret i at det er svært at skelne mellem den Mingus der bliver trykket og usikker, og så Mingus der har ondt. Derfor er jeg nødt til at drage andre faktorer ind i det, og så er der endnu større chance for at jeg vurderer forkert.

Jeg tror inderst inde ikke at spondylosen er et problem. Da det blev konstateret, var det ved et tilfælde, fordi han skulle røngtenfotograferes med nakken, og det er så fremskreden, at det har været der længe. Også sidste år, hvor vi trænede uden problemer. Men selvom jeg rent rationelt ikke tillægger det nogen betydning, er frygten og tvivlen der helen. Ikke kun til træning, men altid. Og det er jeg nødt til at arbejde virkelig hårdt med, for jeg kan jo ikke gå resten af hans liv og analysere hver bevægelse.

[Louise_J]

Umiddelbart tænker jeg at en pause som minimum er på sin plads. Han kan sagtens engang imellem få et jag i ryggen der giver ham de skiftende reaktioner, så hellere træne rally og lydighed hvor han ikke risikerer det samme:)

 

Og så trøstekram herfra!

 

Tak

Jeg kan godt se at det udefra er logisk at ty til rally og lydighed. Men fordi jeg har set stille, usikre og forsigtige Mingus INDEN agility, er det lidt sværere at opgive det. Det har gjort så meget godt for hans selvtillid, og i øvrigt også for min anden hund, og jeg er meget bange for at miste det hvis vi stopper.

 

De gange han er blevet trykket til agility, har udelukkende været i forbindelse med højden på spring i åben klasse. Sætter jeg 5 cm. ned, har der ingen problemer været. Indtil i går, hvor han var så meget nede i fart, at han mistede troen på at kunne komme over. Og det er der ændringen er så markant. Nemlig at han før bare rystede den slags af sig, og glad og villigt prøvede igen. Men nu mister han helt modet.

[korvis]

Tak

Jeg kan godt se at det udefra er logisk at ty til rally og lydighed. Men fordi jeg har set stille, usikre og forsigtige Mingus INDEN agility, er det lidt sværere at opgive det. Det har gjort så meget godt for hans selvtillid, og i øvrigt også for min anden hund, og jeg er meget bange for at miste det hvis vi stopper.

De gange han er blevet trykket til agility, har udelukkende været i forbindelse med højden på spring i åben klasse. Sætter jeg 5 cm. ned, har der ingen problemer været. Indtil i går, hvor han var så meget nede i fart, at han mistede troen på at kunne komme over. Og det er der ændringen er så markant. Nemlig at han før bare rystede den slags af sig, og glad og villigt prøvede igen. Men nu mister han helt modet.

 

Hmm... Kan han ha' været fordi det har gjort ondt at springe..? Jeg kender ikke ret meget til spondylose, men den ene spondylosehund jeg kender har fået forbud imod at springe. Ellers har den ikke fået andre restriktioner, og må f.eks. løbe og hyrde alt det den vil - men ikke noget der bare ligner spring...

[Louise_J]

Hmm... Kan han ha' været fordi det har gjort ondt at springe..? Jeg kender ikke ret meget til spondylose, men den ene spondylosehund jeg kender har fået forbud imod at springe. Ellers har den ikke fået andre restriktioner, og må f.eks. løbe og hyrde alt det den vil - men ikke noget der bare ligner spring...

 

Jeg må nok indse at det er en mulighed. Men han sprang det også i efteråret, hvor han også har haft spondylose, men der vidste jeg det ikke. Så synes det er meget mærkeligt.

Det hele er startet, efter vi begyndte at træne et nyt sted, og han fik den dårlige oplevelse, hvor han, måske, ramte pinden med poten.

[FrkSmilla]

Det er rigtig synd Louise. :ae: Kan du ikke nøjes med at lave noget handling uden han skal hoppe? Eller er det også skidt med snævre vendinger? For han synes jo nok bare det er rigtig sjovt at løbe sammen med dig. Sådan har smilla det i hvert fald.. Det er synd, hvis han er blevet bange. Cavalier kan hurtigt godt blive lidt pjevsede. Mne jeg tror nu heller ikke jeg turde fortsætte lige nu. Kan hans sygdom være i udbrud i perioder, eller er det konstant?

[Amocca]

Hvis han har smerter, så skal han selvfølgelig ikke træne agility... Men som du selv siger, så var hans spondylose også meget fremskredet sidste år (der vidste du det bare ikke) og der trænede han jo glad.. men om det skyldes smerter eller ej er jo virkeligt svært at sige... Jeg siger (som altid) en tur til Anneline og få ham mærket igennem! Så du kan udelukke smerter... hvis der ikke er noget og det kun handler om psyken, så må du jo tage den derfra...

[Gæst Spilop]

Spondylose smerter er meget varieret. Birgit Borchert hund Knud (gammel historie) løb agility i 5 år med spondylose og blev faktisk opfordret af deres dyrlæge til at gøre dette. De holdte dog pauser ind imellem, for når 2 tapper er ved at vokse sammen kan det være meget smertefuldt. Når de er vokset sammen så er leddet ligesom bare stift og ikke smertefuldt længere, indtil en ny er på vej.

 

Så jeg synes sagtens du kan fortsætte på Mingus primisser, og selvfølelig holde ham i god form med svømning og andet i de perioder han ikke kan løbe i.