Har haft en skøn formiddag, efter lang tid lykkes det endelig at finde en dag jeg kunne komme ned og besøge Tjalfe, som har skiftet navn. Men jeg kalder ham stadig Tjalfe i den her tråd, så det ikke bliver alt for forvirrende.

 

Jeg vidste godt at han ville kunne kende mig, men var i tvivl om hvor meget han ville give udtryk for det og hvordan han ville tage i mod mig. Ejeren troede ikke han ville kunne kende mig.

 

Da jeg kom ind i haven, så blev han så ellevild, han hylede og pev, tissede af glæde, smed sig ned, pev og pev og pev og var helt rundt på gulvet i over et kvarter, ejeren var meget overrasket, det havde hun aldrig set før Hun sagde at han plejede at blive superglad for gæster, men at han faldt til ro efter 2 minutter igen.

 

Jeg blev simpelthen så rørt, kunne slet ikke forstå han er blevet så stor.

 

Han er meget meget robust, et bredt hoved, brede ben og poter. Hun fortalte at folk troede han var en blanding af en cocker og en labrador. Og jeg kunne egentlig godt forstå dem. Blev faktisk selv i tvivl om opdrætteren havde løjet for mig i sin tid, eller om der er noget længere ude der ikke er cocker spaniel. Måske er han krydset med en springer, pga hans brede hoved og vifter på det nederes af ørene ?? Uanset hvad så er han højt elsket og han har det fantastisk. Det var så dejligt at se og vi var på fodboldbanen med ham og han var så god til at komme når der blev kaldt.

 

Desværre trak han rigtig meget i snore, øh hovsa det er slet ikke noget jeg kender til

 

Det plejer cocker da ikke at gøre, host host.

 

På mange måder var det som at se Teitur. Lige så boldglad og pindeglad.

 

Tjalfe hviler bare langt mere i sig selv end Teitur gør, han var mere rolig, total cool omkring børnene og høje lyde og var godt til at finde ro i sig selv , selvom de andre gik omkring.

 

Han var så glad for børnene at han ikke ville med på tur, før han så de var med :hjerte: Børnene havde lært ham rigtig mange sjove trick og han nød det bare i fulde drag.

 

 

De var alle så glade for ham og deres familie og omgangskreds synes han var en skøn skøn hund. Desværre åd han stadig alt hvad han kunne komme i nærheden af og derfor kunne han ikke være alene i huset, men måtte have en hundelem fra haven og ind i bryggerset, men det nød han da bare.

 

 

Fra mig fik han en hel del ting med da han rejste fra mig, bla en elefant bamse, den fortalte ejeren at han havde passet så godt på, den sov han med i kurven og han gik rundt med den og det var det eneste der ikke var bidt i stykker, og de første måneder pev han hver gang han tog den i munden og ville ikke lege med den, som de andre bamser. Han har den stadig og passer meget godt på ham, gad vide hvad der gør den så særligt.

 

 

 

 

Men det er de sødeste sødeste mennesker han er hos og han kunne ikke have det bedre, han er en dejlig dejlig hund. Han må være i hele huset, sove i sengen, ingen sure miner og en ufattelig tålmodighed fra de nye ejere som også er ejere der hviler i sig selv. Det er deres første hund og de var bare så glade for ham.

 

 

Da jeg skulle derfra igen, lå han under havebordet og jeg tænkte han bare ville blive, men da han så jeg skulle gå, pev og pev han og hoppede op og myssede og myssede og ville med og å naj, jeg blev så rørt, havde det så skidt med at gå fra ham igen, men jeg ved han ikke kunne have det bedre. Men alligevel

 

 

 

 

Fik taget lidt billeder, men af respekt for ejeren ligger jeg dem ikke herind. Dem holder jeg for mig selv, men dagen ville jeg gerne dele med jer.

Åh Stella, det må godt nok være både en lettelse, at se at han har fået det så godt, men også vemodigt og især når gensyns glæden var så stor.

Men godt, at høre, at det går godt med ham og at de er glade for ham.

Hvor lyder det som et godt hjem, det må have været fantastisk at opleve, hvor godt han har det. :hjerte:

Søde Stella, hvor har du bare gjort et godt stykke arbejde, med at finde det helt rigtige hjem til Tjalfe (må jeg spørge hvad han hedder nu ?)

 

Dejligt at han kunne kende dig, og måske dufter elefanten stadig af dig ?

Årh hvor er det bare fantastisk at læse at han har det rigtig dejligt hos sin nye familie:engel:

 

Det må være virkelig virkelig dejligt for dig at se at han stor trives, og hvor er det bare godt at du måtte komme og besøge ham.

 

Det lyder til at han er en del af hele familien!

Jeg fik helt tårer i øjnene. Jeg har vist ikke fulgt med... Hvorfor skulle du af med ham?

Dejlig historie

Jeg fik helt tårer i øjnene. Jeg har vist ikke fulgt med... Hvorfor skulle du af med ham?

 

Jeg blev desværre nød til at finde et nyt hjem til ham da Teitur blev meget meget syg og hans liv hang i en utrolig tynd tråd, så der var slet ikke overskud til skønne lille Tjalfe, og det var helt urimeligt over for ham, han var jo bare en bette hvalp og Teitur havde det så skidt at det gik slemt ud over Tjalfe og jeg græd meget pga bekymringer for både Tjalfe og Teitur og kronisk dårlig samvittighed over for dem begge.

alt mit overskud og mine penge gik til Teitur for at redde hans liv, så det eneste rigtige var at sørge for at Tjalfe fik et nyt hjem selvom det bare var så hårdt og svært. Han var jo min lille guldklump. Men kunne kunne ikke være anderledes og det skal ikke være anderledes, i hans nye familie har han alt det han fortjener og alt det overskud der skal til for at have en bølle hvalp og snart en fræk og flabet teenage hund. De tager alting med ophøjet ro og selv da han havde bidt hul i deres nye vandslange så der stod vand ud alle steder fra, kunne de ikke lade være med at grine. Og det er lige sådan det skal være, sådan var jeg også med Teitur, men sådan var jeg ikke overfor Tjalfe pga manglede overskud. og det var ikke fair.

og nu kommer det bare til at lyde som om at det var et helvede for ham at være hos mig, men det var det altså ikke, det var blot ikke optimalt i længden for en hundehvalp der skal udvikle sig sundt. Men hos mig fik han altså også tonsvis af kærlighed og nusseture og leg og sjov og spas. Han fik bare ikke det overskud og tålmodighed der skal til for en hvalp. Men det har han i allerhøjeste grad fået hos sin nye familie.

Nej hvor lyder det fantastisk at han har fået sådan et hjem.. Men fik nu alligevel tåre i øjene, den lille vaps må virkelig have elsket (elske) dig utrolig højt..

Det smukt men også lige sørgeligt..

Så dejlig en historie. Tak fordi du delte det med os og hvor er det dejligt at læse om omplacerede hunde fra side side for en gangs skyld.

Så dejlig en historie. Tak fordi du delte det med os og hvor er det dejligt at læse om omplacerede hunde fra side side for en gangs skyld.

 

Den sidste linje forstår jeg ikke ?

Hvor er det skønt at høre, at han (stadig) har det godt

Den sidste linje forstår jeg ikke ?

 

Jeg tror der skal stå fra den anden side. Altså, normalt når man hører om omplacerede, så er det fra en, der har overtaget den.

Jeg tror der skal stå fra den anden side. Altså, normalt når man hører om omplacerede, så er det fra en, der har overtaget den.

 

 

:5up:

Tak Steela og dejligt for dig du ved selvsyn så, at hans udvikling kører som den skal. Med masser af glade mennesker omkring ham. Det er jo anderledes end ved en telefonsnak , hvor folk kan sige hvad som helst.

Og med hensyn til cockerer, så har jeg kendt spinkle tæver på 7,5 kg og muskuløse lidt store hanner på næsten 17 kg, alle med DKK papirer.

Guffy er også høj og bliver måske også bred, når han engang er færdig. Freddy er mere normal. mere efter sin fars størrelse, for hans mor Debbie er stor.

Da Debbie skulle parres sidst skulle jeg så igen finde en mediumhan og hans ejer, der er dommer og avler og nok den, der ved mest om cockerer i DK, sagde da hun så Debbie, WhaW, sikke da en skude. Og ja - Debbie er lidt maskulin. Hendes mor mere feminin. Så de kan falde forskelligt ud, hvis man ikke linieparre.

Skøn historie Stella!! Sidder med tårene presset op i øjnene!

Tak Steela og dejligt for dig du ved selvsyn så, at hans udvikling kører som den skal. Med masser af glade mennesker omkring ham. Det er jo anderledes end ved en telefonsnak , hvor folk kan sige hvad som helst.

Og med hensyn til cockerer, så har jeg kendt spinkle tæver på 7,5 kg og muskuløse lidt store hanner på næsten 17 kg, alle med DKK papirer.

Guffy er også høj og bliver måske også bred, når han engang er færdig. Freddy er mere normal. mere efter sin fars størrelse, for hans mor Debbie er stor.

Da Debbie skulle parres sidst skulle jeg så igen finde en mediumhan og hans ejer, der er dommer og avler og nok den, der ved mest om cockerer i DK, sagde da hun så Debbie, WhaW, sikke da en skude. Og ja - Debbie er lidt maskulin. Hendes mor mere feminin. Så de kan falde forskelligt ud, hvis man ikke linieparre.

 

Det kan selvfølgelig også kan være at han bare er en meget bred og robust cocker spaniel. Men Teitur vejer 16 kg og er spinkel synes jeg, han er ikke lille, men har et smalt hoved og er en " normal " cocker spaniel størrelse. Ville tro Tjalfe vejer omkring 18 kg uden at være tyk. Synes ikke hans hoved ligner en cocker ret meget fordi det er så bred.