Dorte Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Der var flere førstegangshundeejere der kunne have god gavn af at starte med en gråmule end med en hvalp. Så kan de da få en ide om hvad det indebærer at have hund uden at skulle slås med hvalpeopdragelse. Og her tænker jeg ikke på omplacering af problemhunde men adoption af ældre hunde der har mistet deres ejer af en eller anden grund. Om ikke andet har en gråmule begrænset levetid... God idé. Så ved man hvad der venter på den anden side af hvalpe- og unghundetiden. For mig er Maggies hvalpe- og unghundetid noget nemmere at komme igennem, da jeg har noget at sammenligne med - og kan se på Liva, at der altså kommer en fornuftig voksen hund ud på den anden side. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
PinPoynter Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Jeg tænker lidt, hvilken undskyldning bruger man hos dyrlægen, når man skal have sin 1 årige hund aflivet, fordi den trækker i snoren? :damn: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Til det sidste du skriver, med kvinden på barsel og rottweiler med der tilhørende pels, savl osv. kan jeg godt sætte mig ind i, det er bare sådan i mange annoncer venter folk barn, ergo de har slet ikke givet det et forsøg... håber dælme de giver barnet lidt flere chancer Men måske er det bare sådan, at vi mennesker(selvfølgelig ikke os alle) er alt for forkælede, og giver for hurtigt op hvis vi støder ¨på den mindste modstand:hmm:bare et gæt.. Ikke i alle tilfælde, men i nogle, kan graviditeten jo også være så svær for kvinden, at manden står alene med hunden og de derfor vurderer, at de ikke magter den? Her tænker jeg især på kvinder med slem bækkenløsning, som ikke rigtig kan bevæge sig og da slet ikke med en kæmpe hund på slæb som måske trækker osv. Det er også en ting, man som ung kvinde bør tænke over; vi havde da overvejet en akita inu i stedet for shiba, men for det første var vi forelskede i shibaen, for det andet magtede vi ikke sådan et stort kræ. Og det betyder også, at min gamle svagelige mor kan passe hund, fordi Taiki ikke er for stor en mundfuld for hende. - Der er virkelig mange ting at tage højde for og tænke over, som man ikke forestiller sig. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Hvad med en minimumsalder til købere af hunde på en hvis størrelse (lidt ala motorcykelkørekort) - ved godt det vil ramme nogen det ikke skal - og lade nogen slippe igennem som ikke burde have haft en stor hund (som ovennævnte par) Og det blev vist lidt rodet... Jeg kender mennesker på 60-70 år som er mere aktive end jeg er. Og jeg kender unge mennesker, der knapt magter at lave aftensmad til sig selv. Den slags er så individuelt, at det er dumt at lave nogen regler ud fra det. Til gengæld kan jeg godt blive lidt harm på f.eks. et ældre par jeg engang kendte, der som nogen-og-70 årige anskaffede sig en spritny labradorhvalp. Konen var allerede dårligt gående og manden havde noget diabetes. Der går altså ikke hverken 10 eller 15 år, før de er for gamle til at kunne aktivere/motionere sådan et kræ, som de i øvrigt ville være nødt til at blive 90 år for at kunne have hele dens levetid. Og nej, ingen i familien var interesseret i at overtage efter dem. Der tænker jeg, hvad pokker der mon går igennem deres hoved når de anskaffer sig en hund med en levetid på 10-15 år. Som måske aflives før tid, hvis den er blevet for gammel til omplacering og de skal på plejehjem, men som minimum kommer ud i én omplacering i sit liv pga. deres alder. Jeg var faktisk så fræk at konfrontere dem med disse ting, hvilket først skabte en helvedes ballade. Men nu har jeg lige hørt, at de har fundet en familie som skal overtage hunden og hvor aftalen er at de et par gange om ugen skal passe den i dagtimerne. Den løsning lyder super god for alle parter, især hunden. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Jeg er ikke helt enig. Taiki er blevet meget selektiv ift. andre hunde, men han har hver dag som hvalp fået mulighed for at lege med andre hunde; konstruktiv leg vel at mærke, hvis de møflede ham blev det stoppet og han havde mulighed for helle hos mig imellem mine ben, mens jeg sad på hug. Han var så nem og lydig som hvalp, men det er som om at alt hvad vi har lært ham, er blevet glemt igen. Det betyder bare, at vi starter forfra på træningen, hvilket er okay fordi det er dejligt med øvelser der er nemme, når hans fokusniveau ikke er i vejret. Især ikke med damer i luften. Hvis vi har gået en helt dag uden at møde en tæve, hvilket er sket en gang eller to, er det som om at hormonerne kommer lidt i baggrunden og så fungerer træning m.m. bare super godt. Men har han mødt en tæve, bliver han helt kulret og ved ikke, hvad han skal gøre med sig selv. Den eneste fordel er, at når han lugter efter tæver, så bruger han sin næse meget og det er en af de ting, som også "bruger" ham på en rigtig god måde. Så selvom han bliver kulret af damelugt, bliver han også træt på den der konstruktive måde, og så kan vi hygge os med et tyggeben når vi kommer hjem, for at få kroppen ned i gear og han kan hvile sig lidt - uden først at tonse rundt indtil han falder om i nærmest komatøs tilstand. - Og det skyldes hverken over- eller understimulering at han har det sådan, det har jeg nemlig forsøgt at eksperimentere med. Interesse for det modsatte køn og manglende interesse for leg og samvær med andre hunde er jo i meget høj grad genetisk betinget. Det er heller ikke ligefrem sådan noget, jeg ser som et problem, for man ved jo at det kommer på et eller andet tidspunkt, især det med "damerne". Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Nu mht til bækkenløsning , så kostede det jo Malle livet. Malle, en malemut,blev købt at min datter veninde, lige efter en kedelig abort med et ønskebarn. Jeg ringede til hende og sagde, at det var rigtig væsenligt i hans opvækst at gå til positiv træning, for han blev jo stor og stærk og desuden havde flere hanner i racen svært ved andre hanhunde som voksne. At træning skulle fortsætte i mindst 2 år. Hun kom da også til hvalpemotivation og derefter sjældent. Pludselig gravid igen, tidlig bækkenløsning og ingen motion til Malle. Da Malle var 2 år bed han på en uge 2 hunde, fordi hun ikke kunne holde ham, politiet kom og Malle kom til dyrlæge for sidste gang.For mig er det spild af liv. Da hun købte ham , troede hun , at når han var udvokset, skulle de løbe 5-6 km hver aften, men det blev så ikke til noget. Jeg var temmelig sur på opdrætter, der bare solgte en så krævende hvalp til 1 ste gangshundeejerer. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Hvis vi opdeler opdrætterne i de fornuftige tavleavlere, som vil deres hvalpe det bedste, og avler med måde, efter at have sat sig ind i udbud/efterspørgsel - og gør en del ud af udvælgelsen af rette (forhåbentlig livslange) hjem. Og så alle de andre groft sagt. Så gætter jeg på de fleste omplaceringer sker i sidste kategori. Ikke noget personligt mod dig, men jeg er lidt træt af den der fordom. For det er altså ikke andet. Der er masser af omplaceringer af tavlehunde. Forskellen er bare at de som regel sker gennem raceklubben eller opdrætteren selv. Helt fint at opdrættere tager hvalpe tilbage, hvis køber alligevel ikke var opgaven voksen, men det kender jeg altså også flere eksempler på at tavleløse opdrættere har gjort. Hvis man tæller hund for hund, så er der flere omplaceringer af tavleløse, simpelthen fordi der er flere tavleløse hunde i landet. DKK anslår selv at ca. 25% af alle danske hunde har deres stambog, og klubber som DRU, DHL osv. har en meget mindre andel, så de fleste danskere køber altså hund uden tavle. Derfor er der selvfølgelig også et større udbud både af hvalpe og omplaceringer. Skal man se på årsager til omplacering, så synes jeg faktisk ikke at "kan ikke avlsgodkendes" er en meget bedre undskyldning end "kan ikke enes med børnene". Og så er der jo de opdrættere, som rask væk omplacerer hunde, efter mange års tro tjeneste i avlen. Ikke længere brugbar i avl = så er det bare ud. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Og så er der jo de opdrættere, som rask væk omplacerer hunde, efter mange års tro tjeneste i avlen. Ikke længere brugbar i avl = så er det bare ud. Sådan en er Zamzam og jeg er stor tilhænger af pensionering af avlshunde, opdrætteren jeg fik ham fra holdt af ham, men sagde helt klart, at han vil få meget mere opmærksomhed og underholdning hos mig, end hvis han lever de sidste 10-15 år af sit liv i kennel, så 'bare ud' er nogle gange ikke det dårligste valg for en hund Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Nu er jeg jo en af dem, der går ind for genplacering af uønskede hunde. Af mine 6 akuthunde har alle være racerene , både med DKK og Dru bog. Nok en tilfældighed, for har intet mod mixhunde. Og jeg har kendt hunde fra kenneler, der blev videreformidlet af forskellige grunde, også unge hunde og alle har da fået et sjoverer liv . Da min Laura som helt udvokset og stadig havde hængeøjne, sagde adskillige opdrætterer da også til mig, find et godt hjem til hende, så du kan få en anden tæve. Laura ville da kunne trives fint som alenefamiliehund, helt sikkert, men jeg overvejede det, og fandt ikke den ønskede familie, mens hun var ung. Nu er hun 9 år og har så ikke haft hvalpe, nogle ville jo som hende udvikle extropion. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Sådan en er Zamzam og jeg er stor tilhænger af pensionering af avlshunde, opdrætteren jeg fik ham fra holdt af ham, men sagde helt klart, at han vil få meget mere opmærksomhed og underholdning hos mig, end hvis han lever de sidste 10-15 år af sit liv i kennel, så 'bare ud' er nogle gange ikke det dårligste valg for en hund Jeg ved heller ikke, om jeg orker endnu en hvalpetur, så når vi engang om mange år skal have ny hund, vil jeg nok forhøre mig i div. kenneler om de har nogle voksne hunde, der savner et godt hjem. Men det er jo så sjældent dem, der annoncerer på dba og guloggratis. 1 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Skal man se på årsager til omplacering, så synes jeg faktisk ikke at "kan ikke avlsgodkendes" er en meget bedre undskyldning end "kan ikke enes med børnene". Og så er der jo de opdrættere, som rask væk omplacerer hunde, efter mange års tro tjeneste i avlen. Ikke længere brugbar i avl = så er det bare ud. Forskellen er vel, at man til en vis grad kan træne både hund og børn til at omgås, men hvis hunden har en skavank så den ikke kan bruges i avlen, så er der jo intet at gøre. Jeg ser tit annoncer, som jeg bliver harm over, og det er simpelthen hvis det er noget adfærdsmæssigt. "Trækker i snoren", "Kan ikke være alene hjemme" og lignende ting. DER bliver jeg harm, for det kræver sgu bare en sommerferie hvor man ikke tager til Tenerife, men i stedet er hjemme og træner dyret. Så er problemet løst. DET synes jeg er skide ansvarsløst. Ift. kenneler der skal af med voksne hunde og hunde, der ikke kan avlsgodkendes, så handler det jo ikke om manglende træning, men om fysiske ting der ikke kan gøres noget ved. OG så er det ofte sådan, at hundene kommer ud i gode familier internt i raceklubben eller lignende. F.eks. har jeg aldrig set en shiba på dba eller guloggratis, for så snart der er en shiba "ledig", går jungletrommerne lynhurtigt og der findes et godt hjem til den. Eneste gang jeg har set det, var en blanding af en shiba og en bulldog. Søde, grimme kræ. Det var en ung omplacering og den fik meget hurtigt et nyt hjem hos en tidl. shiba-familie der ikke lige orkede en hvalp og godt kunne se igennem fingrene med bulldog-generne. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Tit og ofte er dem, som omplacerer deres hunde pga. noget opførsels-noget, jo så trætte af det/hunden, at det ligefrem haster at få den afsat, fordi de ikke magter mere. Så kan hunden ende hos den første, den bedste familie som måske heller ikke magter det. Opdrættere, som omplacerer hunde fordi de ikke kan bruges i avlen, kan tage sig bedre tid (og gør det også, er min oplevelse), til at finde den rigtige familie, fordi det ikke handler om alt mulig andet. Selvf. vil de gerne gøre "pladsen" fri til en hund som kan bruges i avlen, men tit er de også blevet så knyttede til hunden, at de ikke bare læsser den af hos de første som melder sig. Det skal være hos en god familie. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Altså , jeg indrømmer, at opdrætterer jo ofte vurderer deres avlsdyr med kritiske øjne, selv om der bestemt også findes det der kaldes "opdrætterblindhed". Men hvis man beholder en hvalp, der virker lovende, kan der ske så meget i opvækst. De blivende tænder er ikke helt korrekte, måske en for lidt eller en for mange, eller en hjørnetand på en superlækker hvalp, der er lidt skæv. Eller den ellers velbyggede hvalp, der ikke i opvækt ændre farve, hvis den hører til en race, der ofte fødes med meget hvidt på og ellers er helfarvet. Eller den tricolor cavalier med tan på læben i stedet for hvid, jamen dog. Den sorte cocker med hvidt på næsen. Eller en minimal haleknæk , der skæmmer på udstilling. i store racer med mange hvalpe er disse ting jo ikke velset, og så er hunden nærmest anden sortering. Eller ungtæven på 2 1/2 år , der i første fødsel ikke er en superføder, så hende tør man ikke avle på mere. Men som familiehund er alle disse da lige så gode, hvis man ikke går i avlstanker. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Ikke noget personligt mod dig, men jeg er lidt træt af den der fordom. For det er altså ikke andet. Der er masser af omplaceringer af tavlehunde. Forskellen er bare at de som regel sker gennem raceklubben eller opdrætteren selv.Helt fint at opdrættere tager hvalpe tilbage, hvis køber alligevel ikke var opgaven voksen, men det kender jeg altså også flere eksempler på at tavleløse opdrættere har gjort. Hvis man tæller hund for hund, så er der flere omplaceringer af tavleløse, simpelthen fordi der er flere tavleløse hunde i landet. DKK anslår selv at ca. 25% af alle danske hunde har deres stambog, og klubber som DRU, DHL osv. har en meget mindre andel, så de fleste danskere køber altså hund uden tavle. Derfor er der selvfølgelig også et større udbud både af hvalpe og omplaceringer. Skal man se på årsager til omplacering, så synes jeg faktisk ikke at "kan ikke avlsgodkendes" er en meget bedre undskyldning end "kan ikke enes med børnene". Og så er der jo de opdrættere, som rask væk omplacerer hunde, efter mange års tro tjeneste i avlen. Ikke længere brugbar i avl = så er det bare ud. Jeg er helt enig, til dels! Vi kan vel alle blive enige om en ting: En omplacering er en omplacering, og hunde har brug for stabilitet! hunden er jo "ligeglad" med HVORFOR den flyttes, den oplever blot skiftet. Jeg mener saa ogsaa at omplacering i mange tilfaelde er positivt, folk goer det jo trods alt fordi hunden er uoensket, og det kan den altsaa maerke... Om det saa er fordi den ikke kan bruges i avl mere, eller fordi man vil have en baby i stedet for, er jo ligegyldigt... Alle kan komme ud for en situation hvor de er noedsaget til at omplacere en hund, det som pisser mig af er dem som ikke laere af det!! De koeber en labrador hvalp og den bliver lige for aktiv og savler for meget... Saa koeber vi da bare en Cavalier King Charles i stedet for! Nej fat det makker, du skal saette dig ind i tingene foer du overhovedet skal begynde at overveje at faa hund igen! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
CBK Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Jeg er helt enig, til dels! Vi kan vel alle blive enige om en ting: En omplacering er en omplacering, og hunde har brug for stabilitet! hunden er jo "ligeglad" med HVORFOR den flyttes, den oplever blot skiftet. Jeg mener saa ogsaa at omplacering i mange tilfaelde er positivt, folk goer det jo trods alt fordi hunden er uoensket, og det kan den altsaa maerke... Om det saa er fordi den ikke kan bruges i avl mere, eller fordi man vil have en baby i stedet for, er jo ligegyldigt... Alle kan komme ud for en situation hvor de er noedsaget til at omplacere en hund, det som pisser mig af er dem som ikke laere af det!! De koeber en labrador hvalp og den bliver lige for aktiv og savler for meget... Saa koeber vi da bare en Cavalier King Charles i stedet for! Nej fat det makker, du skal saette dig ind i tingene foer du overhovedet skal begynde at overveje at faa hund igen! det tror jeg bestemt de fleste er enige i... Det er træls at se, eller en uopdragen hund blive aflivet for så at blive erstattet af en ny hvalp - som der også er nævnt eksempler på her i tråden... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Hvis folk ikke trives med hunden, og afliver den ung, er det næsten altid deres mening, at hunden er født med pzykisk defekt.Det er i hvertfald ikke deres skyld, at den er blevet ustyrlig. At nr 2+3 også bliver ustyrlige, er da bare uheldige køb. Eller en opdrætter, der løg om forældrenes egenskaber.Jeg synes, det er forfærdeligt at mange unge hunde aflives, fordi folk ikke gider dem og slet ikke gider søge hjælp.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Jeg tænker lidt, hvilken undskyldning bruger man hos dyrlægen, når man skal have sin 1 årige hund aflivet, fordi den trækker i snoren? :damn: At hunden pludselig er blevet aggressiv over for børn.....at børnene pludselig er blevet allergiske over for hundehår..... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Howlucky Besvaret Juni 23, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 23, 2012 Du har sikkert ret Dina :-/ I bund og grund er det vel heller ikke noget de fleste dyrlæger bekymrer sig om, de leverer en ydelse, og gør de det ikke, så er der bare en anden der gøre det :-(. Da jeg var ung og boede ovre i det mørke jylland, var der en dyrlæge, der tog uønskede hunde ind, vurderede så selv om de skulle aflives eller omplaceres.. Dette uden beregning. Det kunne nok have reddet hunden der trak i snoren:) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Juni 23, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 23, 2012 Du har sikkert ret Dina :-/ I bund og grund er det vel heller ikke noget de fleste dyrlæger bekymrer sig om, de leverer en ydelse, og gør de det ikke, så er der bare en anden der gøre det :-(. Da jeg var ung og boede ovre i det mørke jylland, var der en dyrlæge, der tog uønskede hunde ind, vurderede så selv om de skulle aflives eller omplaceres.. Dette uden beregning. Det kunne nok have reddet hunden der trak i snoren:) Det har jeg hørt om dyrlæger der gør... Hvis det blev gratis at aflevere sin hund på et internat tror jeg også at folk ville bruge det mere, fremfor en aflivning... Men jeg tror faktisk at de fleste tænker at hunden jo ER umulig, at den ER aggressiv at den ER for voldsom osv... De tænker ikke over at det er DEM der er noget i vejen med (Ellers ville de jo netop ikke gå ud og få sig en ny hund), derfor vælger de en aflivning... De aner jo intet om hvad der gør hunden måske er lidt voldsom, eller at INGEN hunde bryder sig om at blive sat på, og hevet i ørene hver dag, og at det faktisk er okay at sige fra ved f.eks. at knurre fordi barnet bliver ved at hive og jagte hunden... Nej så er den aggressiv og den skal finde sig i ALT.... Måske er jeg naiv... Men jeg tror faktisk de fleste af dem der får aflivet deres "vilde unghund", fordi den er for vild eller trækker for meget, får den aflivet fordi de ikke tror der er andre udveje... Hvis man vælger at aflive en hund, fordi man ikke har overskud til den og ved hvordan man skal behandle den, og derefter med den viden anskaffer sig en ny hund, så vil jeg mene man er direkte retarderet... Undskyld mig, men det er der jo ingen der gør... Det er jo fordi de ikke VED hvad det kræver, og fordi der er en tendens til at "En labrador er bare en så super familie hund den passer til ALLE"... Nej.. Det gør den ikke... Og alle de labrador blandings look-alike passer HELLER IKKE til alle! Jeg har på en eller anden måde ondt af de folk, fordi de render i uvidenhed (deres egen skyld dog), og tror at de får en syg hund eller en hund med alvorlige problemer fordi den ikke bare vupti blev en perfekt hund... Og ville vi ikke alle aflive en hund hvis vi vidste at den var for syg til at have et godt liv? Eller vi vidste dens livskvalitet var alt alt for ringe af forskellige grunde?... Det ville vi vel... Jeg tror rigtig mange har måtte tage beslutninger om forholdsvis unge hundens liv, og det er en hård beslutning... Og Jeg kunne sagtens forstille mig at mange af de folk som "ikke aner en skid", føler helt det samme, at de har måtte tage en hård beslutning, fordi deres hund var "syg" eller "aggressiv".... Jeg vil vove at påstå at alle herinde kan skrive under på at der har været et eller andet der skulle "arbejdes med" ved deres hund, nogen gange ikke store ting, men det er jo netop hele pointen... Hvis man ikke arbejde MED hunden, så arbejder man MOD hunden... Og i sidste ende ender det aldrig godt... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Howlucky Besvaret Juni 23, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 23, 2012 Tager jeg helt fejl, hvis jeg mener at vide, at det koster ca det samme at aflevere på internat som en aflivning koster? I fald jeg har ret, så ser jeg ingen grund til at vælge aflivning, m mindre hunden har så alvorlige problemer, at det er bedst for den at få fred. Men når jeg hører om folk herinde, der har overtaget en hund med problemer, så er aflivning bare ikke løsningen. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Juni 23, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 23, 2012 Det koster ca. det samme.. mellem 500-1000 kr... (Nogen steder er det dog endnu dyrere at få den aflivet)... Men sagen er jo netop den at når folk vælger at aflive deres "problem hund" så mener de jo at den ikke kan omplaceres... De gør det jo ikke for at spare penge (Oftest er det dyrest at aflive den), men fordi de virkelig tror at den hund er "ødelagt"... Den fejler noget på den ene eller anden måde.... De tænker ikke at det måske kan reddes, eller de tænker at måske er det et så stort problem at det mener de ikke der er nogen der vil gide at bruge tid på... Jeg har desværre også oplevet internater afvise at tage imod hunde... Specielt den typiske "sorte labrador blanding", som bare er i overtal desværre.... Og ja, hvad kan folk så gøre... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bustertrold Besvaret Juni 23, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 23, 2012 Har ikke læst hele tråden men smider lige et par links fra dagens Politiken, som vist rammer meget fint ind i trådens emne... Danskerne svigter deres kæledyr - Politiken.dk Kattens Værn: »Vi føler os som en genbrugsstation« - Politiken.dk Ret trist, og skræmmende læsning... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
PinPoynter Besvaret Juni 23, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 23, 2012 Tager jeg helt fejl, hvis jeg mener at vide, at det koster ca det samme at aflevere på internat som en aflivning koster? I fald jeg har ret, så ser jeg ingen grund til at vælge aflivning, m mindre hunden har så alvorlige problemer, at det er bedst for den at få fred. Men når jeg hører om folk herinde, der har overtaget en hund med problemer, så er aflivning bare ikke løsningen. Dt er mit indtryk at de danske internater er grotesk diskriminerende med hvad de tager ind af hunde. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret Juni 23, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 23, 2012 Dt er mit indtryk at de danske internater er grotesk diskriminerende med hvad de tager ind af hunde. Det er mit indtryk at der desværre slet ikke er internat-pladser nok, så det kan muligvis være derfor. Men du har ret. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
PinPoynter Besvaret Juni 23, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 23, 2012 Det er mit indtryk at der desværre slet ikke er internat-pladser nok, så det kan muligvis være derfor. Men du har ret. men når man ser på de forskellige internater er der ofte kun 5-10 hunde, er det virkelig alt de har kapacitet til????? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.