Howlucky Skrevet Juni 21, 2012 Rapporter Share Skrevet Juni 21, 2012 Nu har jeg siddet og kigget annoncer på hunde til salg (igen igen:engel:) Og jeg bliver bare så gal og ked af det, når jeg ser alle de hunde fra ca ½ år og op efter, der af den ene eller anden grund søger nyt hjem. Oftest så skyldes det flytning eller kommende barn:roll: men mistænkeligt nok falder langt de fleste flytninger og familieforøgelser sammen med hundens "teenagealder" - Og her er det jeg bliver en smule misfornøjet, for hva dælen havde de forestillet sig de havde købt??? Det er et levende væsen, der som alle andre (i hvert fald større pattedyr) gennemgår forskellige faser i deres liv, med der tilhørende forskellig opførsel. Der er også en del hunde med stamtavle til omplacering - jeg troede faktisk, at når man investerede så mange penge i en hund, så havde man også gjort sig visse overvejelser inden man handlede. Nu kigger jeg mest på store hunde, og efter selv at have overtaget en rottweiler på knap et år:lun: kan jeg da sagtens sætte mig ind i, at den lille nuttede pelsbolle man faldt for 10 måneder tidligere kan virke som en voldsom mundfuld. Men det kræver jo ikke den helt store doktorgrad, at regne ud, at man i en periode vil stå med 50 kilo kulret teenage hund, men der kommer jo en ganske fornuftig fyr ud på den anden side:genert: Og det er her jeg mener folk smider håndklædet for hurtigt i ringen - Kæmp da for at beholde det dejlige væsen i forelskede jer i for 10 måneder siden, ikke mindst for den stakkels hunds skyld. Det kræver lidt arbejde ja, men glæden er da også stor ved at se sin hund forvandle sig til en voksen fornuftig hund. Når man herinde ser folk komme på, for at bede om gode råd, f.eks i forbindelse med racevalg, og de så slet slet ikke er modtagelig for gode råd, ja så kan man jo have sine bange anelser om, at der et år efter er atter en hund til omplacering:( Og hvornår dælen har børn været en hindring for at have hund:hmm:især planlagte børn undfanget ca omkring anskaffelsestidspunktet af vovsen.. Jeg fatter det ikke:vedikke: gør i??? Og kan man gøre noget, for at undgå så mange hunde havner i den kedelige situation? Gid jeg boede på en kæmpegård, og kunne redde samtlige pludseligt uønskede hunde(de store af dem:genert:) - men sådan hænger verden jo desværre ikke sammen.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
CBK Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Nu har jeg siddet og kigget annoncer på hunde til salg (igen igen:engel:) Og jeg bliver bare så gal og ked af det, når jeg ser alle de hunde fra ca ½ år og op efter, der af den ene eller anden grund søger nyt hjem. Oftest så skyldes det flytning eller kommende barn:roll: men mistænkeligt nok falder langt de fleste flytninger og familieforøgelser sammen med hundens "teenagealder" - Og her er det jeg bliver en smule misfornøjet, for hva dælen havde de forestillet sig de havde købt??? Det er et levende væsen, der som alle andre (i hvert fald større pattedyr) gennemgår forskellige faser i deres liv, med der tilhørende forskellig opførsel. Der er også en del hunde med stamtavle til omplacering - jeg troede faktisk, at når man investerede så mange penge i en hund, så havde man også gjort sig visse overvejelser inden man handlede. Nu kigger jeg mest på store hunde, og efter selv at have overtaget en rottweiler på knap et år:lun: kan jeg da sagtens sætte mig ind i, at den lille nuttede pelsbolle man faldt for 10 måneder tidligere kan virke som en voldsom mundfuld. Men det kræver jo ikke den helt store doktorgrad, at regne ud, at man i en periode vil stå med 50 kilo kulret teenage hund, men der kommer jo en ganske fornuftig fyr ud på den anden side:genert: Og det er her jeg mener folk smider håndklædet for hurtigt i ringen - Kæmp da for at beholde det dejlige væsen i forelskede jer i for 10 måneder siden, ikke mindst for den stakkels hunds skyld. Det kræver lidt arbejde ja, men glæden er da også stor ved at se sin hund forvandle sig til en voksen fornuftig hund. Når man herinde ser folk komme på, for at bede om gode råd, f.eks i forbindelse med racevalg, og de så slet slet ikke er modtagelig for gode råd, ja så kan man jo have sine bange anelser om, at der et år efter er atter en hund til omplacering:( Og hvornår dælen har børn været en hindring for at have hund:hmm:især planlagte børn undfanget ca omkring anskaffelsestidspunktet af vovsen.. Jeg fatter det ikke:vedikke: gør i??? Og kan man gøre noget, for at undgå så mange hunde havner i den kedelige situation? Gid jeg boede på en kæmpegård, og kunne redde samtlige pludseligt uønskede hunde(de store af dem:genert:) - men sådan hænger verden jo desværre ikke sammen.. nej man undres, og det er der jo mange der gør - især herinde hvor der er fyldt med hundeelskende mennesker... Men hellere at hunden omplaceres til et hjem hvor den er ønsket, end bliver i et hjem hvor den ikke er velkommen, eller får opfyldt sine behov. Hvordan man undgår det? Tjahh der har jeg ikke noget godt bud, det eneste der nok kunne hjælpe på dette var uddannelse af folk inden de købte hund - men det er i min verden desværre utropi. Ps: vil gerne dele gården med de store hunde sammen med dig! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Greyhounds Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg sidder med en grim fornemmelse af at et hundevalg der diskuteres i en anden tråd lige nu ender med samme type annonce... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Franziska Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Suk.. jeg ser og kigger jævlig på dba og guloggratis... og det gøre ondt i mit hjerte at se alle de dejlige hunde blive omplaceret. Og jaa, jeg tager mig gang på gang selvi nakken for ikke at skrive en hidsig kommentar til de mennesker, der lige pludslig er kommet i tanke om at de fx. slet ikke må have hund der hvor de bor, eller at de ikke alligevel havde tid til hunden osv. Jaa jeg er en af dem der ikke lyttede til "du klare det aldrig med en Alaskan malamute som førstegangs hund" - men nu havde jeg læst om spidshunderacerne i tre og har en kæmpe portion vilje til at det lykkes + vi nok også har fået et af de eksemplare der er untagelsen i reglen og bare er super nem, (ikke fordi det havde stoppes os hvis hun ikke havde været så nem) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg er en af dem, som gjorde alt rigtigt inden køb af hund, men stadig blev chokeret over, hvor anstrengende det var. Taiki havde jo også blærebetændelse, så det gik ud over søvnen, og det er virkelig min akilleshæl. Men vi var to om ham, så det gik lige. Jeg tror, at det der for os har været vigtigt, har været at vi begge to var lige dedikerede i pasningen/træningen af ham. Mest af alt har det betydet, at vi har kunne bakke hinanden op og det er sgu rart at hvis tingene brænder på, så kan den anden lige overtage. Det betyder også meget, at vi er lige glade for Taiki, min kæreste elsker ham også som jeg gør, så det betyder at vi er to drevne kræfter bag. Hvis jeg havde stået med Taiki alene, så havde jeg været hårdt spændt for. FOR hårdt, tror jeg faktisk. For selvom jeg var forberedt på, hvor hårdt det ville være, var jeg ikke forberedt på hvor hårdt det ville være for mig. Jeg tror ikke at det var endt i en omplacering, fordi jeg er så pisse stædig af natur, men det ved man jo aldrig. Hvis jeg skal nævne nogle ting, som gjorde en forskel, har det været: 1) Valg af den rigtige race til mig - det har betydet ALT at jeg var tilfreds med lige dén race og at Taiki er alt det, jeg forventer mig af racen. 2) Vi var to om det 3) Og vi var lige meget om det, altså vi deltes om byrderne OG glæderne, og bakker hinanden op. I nogle af de annoncer man læser, kan jeg forestille mig et scenarie, hvor farmand har tænkt at det ville være fedt med en hund. Mor siger ja, ud fra tanken om en papillion eller lignende, men far plager om en rottweiler og viser hende hvalpebilleder. Hun overgiver sig og tænker, at hun "nok lærer at leve med den"/holde af den. Hunden vokser op og bliver en kæmpe satan, der fylder det hele og snavser rundt i huset, og da mor så går på barsel forventer far, at eftersom hun jo BARE går hjemme, så kan hun godt stå for det praktiske med hunden. Ikke lige sådan mor havde forestillet sig at bruge sin barsel - der kommer gnidninger - til sidst er det et spørgsmål om at hunden må ud eller at forholdet går i stykker. Aner ikke om det passer, men det er sådan jeg forestiller mig det. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Der har lige været en tråd fremme herinde, hvor en ny bruger efterlyste en hurtig metode til at lære en hvalp at blive renlig, for det kunne da ikke passe at den hvalp, hun lige havde fået hjem i går, skulle gå rundt og tisse på gulvet... Og så tænker jeg - hvis hun kan finde herind nu, hvorfor kunne hun så ikke finde herind før hun fik hvalpen hjem, så hun havde været bare en lille smule forberedt? Jeg må indrømme at jeg bliver temmelig harm over hvor totalt blanke folk er, når de dukker op og stiller spørgsmål, som de burde have fundet svaret på før de fik hund. Og når de så endelig får den lyse idé at spørge om råd, har de ofte allerede gjort det skrubforkerte i flere uger, så de har skadet deres hvalp og i alvorlig grad forringet deres egne chancer for at få det resultat de ønsker :stupid: Man behøver hverken være atomfysiker eller nørd for at have hund, men lidt almindelig omtanke må sgu da være et minimumskrav! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Claudia2500 Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Har et glimrende eksempel fra det virkelige liv... Min veninde var netop flyttet i lejlighed, en lille bitte 1- værelses med te-køkken hvor det var forbudt at holde husdyr. Det første hun gør er at købe en kanin, som hun har i ca. 1 måned, hvorefter den pludselig lugter for meget (hun havde haft kanin hele sit liv hos sine forældre, så ved ikke hvordan det kunne komme bag på hende). Hun skiller sig så selvfølgelig af med den. På hendes sommerferie møder hun en fyr, og de bliver kærester og køber en hund efter de har været sammen i under en måned. Det er en papillon, og det var et meget sært hundekøb. Ejeren af hvalpen (som hun fandt på DBA), kørte hele vejen fra Næstved med den lille fyr, for at vise den til min veninde, på trods af at de ikke engang havde aftalt noget køb. Min veninde bliver selvfølgelig totalt forelsket i den lille hund, og køber den på stedet. Da jeg så besøgte hende for at møde hunden, spurgte jeg om vi ikke skulle gå en tur med ham, men hun fortalte at han jo havde tisset da hun om morgenen havde båret ham ned fra sengen :stupid:Derfor var det selvfølgelig ikke nødvendigt at gå ned med hunden. Hunden sad altid i en taske når de var ude, og kom kun ned og gå når de var indenfor MEN, "skæbnen" ville så at hun blev gravid, med denne kæreste som hun kun havde været sammen med i 2 måneder, og de vælger selvfølgelig at få barnet, selvom ingen af dem har uddannelse, og de har meget få penge. Hun gav hunden til en eller anden i familien (man kan jo ikke have hund når man er gravid/forældre!!), og skal nu føde om en måned -.- Jeg forstår altså ikke sådan noget Når man køber en hund i en ung alder, så må man da tænke bare lidt fremad? Hun skulle vel have børn i hundens levetid under alle omstændigheder. Jeg har ihvertfald tænkt den tanke, at mine børn kommer til at vokse op med Inca/min næste hund, for en hund lever jo trods alt (og heldigvis) længere tid end en kanin, en rotte eller en hamster..... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Splinten, mor og mig Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Tænker også, at denne her falder tilbage på opdrætterne! Hvorfor laver man et kuld på sin tæve? Fordi man selv synes, hun er fin? Fordi man mangler penge til sommerferien? Eller fordi man har interesserede, velforberedte købere til i hvert fald en del af kuldet? Er man forberedt på at beholde evt. usolgte hvalpe indtil den helt rigtige køber dukker op eller sænker man prisen og går på kompromis, når hvalpebassen bliver 10 uger og besværlig? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Når man køber en hund i en ung alder, så må man da tænke bare lidt fremad? Hun skulle vel have børn i hundens levetid under alle omstændigheder. Jeg har ihvertfald tænkt den tanke, at mine børn kommer til at vokse op med Inca/min næste hund, for en hund lever jo trods alt (og heldigvis) længere tid end en kanin, en rotte eller en hamster..... Jeg skal have Taiki indtil jeg er omkring de 40, helst længere. Jeg er 25 år nu. Jeg har tænkt ALT igennem ift. familie, børn osv. fordi det er det stykke i ens liv, hvor der måske sker mest af sådan nogle ændringer. Jeg har også tænkt på situationen når jeg er færdig som studerende og får job. En pige jeg kender læser medicin og er snart færdig. Så skal hun i turnus i nogle år, hvor de arbejder de vildeste tider og det forventes, at hun knokler, inden for den gren af lægestanden hun gerne vil høre til er det normalt og man er nødt til det, for at komme frem. Jeg tænker, hvad der mon skal blive af hendes hund, når hun har f.eks. 48 timers vagter og desuden er sendt i turnus i den anden ende af landet end hendes familie; så ingen oplagte hundesittere. Der ville jeg nok lige have ventet, selv. Personligt kommer jeg til at gå ned i tid, når jeg stopper med at studere og kommer ud på arbejdsmarkedet. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Anaid Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg tænker også, at der måske altid har været fokus på, hvordan det er at have hvalpe; minus nattesøvn, tis mm på gulvet osv osv osv......, men tror de færreste er klar over, hvad det indebærer at have en teenagerhund. Jeg må da indrømme, at jeg havde glemt, hvordan en hund er i teenageperioden (det er mange år siden jeg sidst har haft hund), og vil sige at have hvalp er piece of cake ift et skrummel af en teenager, der havde mistet hørelsen, men til gengæld havde fundet stemmen !! Måske det kunne være fedt at få det budskab ud på en eller anden måde, så kommende hundeejere også er forberedt på den tid Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg er så sådan en, der stadig ikke har fattet teenagealderen, hvornår er det? Og lidt tis hist og pist, herregud, jeg er lykkelig så længe der ikke er eksplosiv diarre i sengen, kan man virkeligt skille sig af med en hund, fordi den tisser? Suk! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Anaid Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg er så sådan en, der stadig ikke har fattet teenagealderen, hvornår er det? Og lidt tis hist og pist, herregud, jeg er lykkelig så længe der ikke er eksplosiv diarre i sengen, kan man virkeligt skille sig af med en hund, fordi den tisser? Suk! Herhjemme var teenageperioden, da hunden glemte ALT hvad han havde lært. Gik amok på træningsbanerne (gøede dem ned og drønede efter de andre hunde i stedet for at træne med mig) og lå depressiv og tænkte på damer hjemme :damn: Var ærlig talt bekymret for at få vilde naboklager, for når en samojed først går i gang med at gø !!!!! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
HNP Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg er så sådan en, der stadig ikke har fattet teenagealderen, hvornår er det? Og lidt tis hist og pist, herregud, jeg er lykkelig så længe der ikke er eksplosiv diarre i sengen, kan man virkeligt skille sig af med en hund, fordi den tisser? Suk! Jeg har hørt folk fortælle om teenage hunde på alt fra 5 mdr til 1½ år, min på knap 8 mdr er ikke teenagehund. Er da spændt på hvornår hun bliver det? Hvis hun bliver det Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg har det som jer. Jeg kan virkeligt blive rødglødende ved nye hundeejeres spørgsmål over 8-10 ugers hvalp urenlighed.Jeg fatter nemlig ikke at folk ikke sætter sig ind i hvad de indebærer at opfostre dyr,at de køber pr impuls uden baggrundsviden. Jeg er selv temmelig spontan og købte da også hest akut, men vidste da noget om tilridning af ungheste.Og vidste på forhånd, hvor jeg kunne få hjælp. Min 1 ste kat kom også akut og også 1 ste genbrugshund, men da ikke uden at vide hvilket krav der skulle være opfyldt for at give dem den bedste start.Måske var det nemmere for mig, fordi mine forældre var dyreglade og jeg fik ansvaret ind fra lille, sådan fra 1 ste undulatunge.Eller bare renholdelse og fodring i akvariet. Jeg græmmes over at vi her i DK har så mange dyr, der bliver uønskede fordi de kræver tid for at trives. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Lilje Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg synes heller ikke, min hund er 100% teenager. Hun laver lidt ballade i form af at hoppe op i sofaen, selv om hun ikke må. Men ellers ikke det vilde. Hun hører stadig (forholdsvis) efter Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg har hørt folk fortælle om teenage hunde på alt fra 5 mdr til 1½ år, min på knap 8 mdr er ikke teenagehund. Er da spændt på hvornår hun bliver det? Hvis hun bliver det Dexter er hmm... 15 mdr nu og har ikke vaeret teenager endnu.. Han er bare ufattelig uopdragen Og det er i en eller anden grad hvad jeg ser teenagealderen som.. Hunden faar lige lidt mere selvtillid, og det kraevere lidt mere traening... En lille hvalp foelger jo med, hvor en teenager har sin egen mening i stoerre eller mindre grad... Men at hunden er "umulig" er i mine oejne fordi man ikke har formaaet at tilpasse sin traening til hundens aendrede alder... Omkring emnet her synes jeg at det er taabeligt... Altsaa at folk ikke taenker sig om... Men ganske faa gange kan jeg godt forstaa en omplacering bliver valgt... Hvis min kaereste gik fra mig nu, og efterlod mig med Dexter ville jeg vaere tvunget til at komme af med ham... Der ville ikke vaere nogen maade jeg kunne passe ham alene, jeg arbejder 40 timer om ugen og har 4 timers transport om dagen... Vi havde da planlagt at denne sommer skulle vi have hund nummer to... Og hvor meget det end piner mig, saa bliver vi noed til at vaere realistiske og med alt der har aendret sig skal vi vente til foerst paa naeste aar maaske... For vi ved ikke hvad min kaerestes skole kommer til at kraeve af tid, og i stedet for at haabe der er tid til en dejlig ny hvaps, maa vi vente og se om der ER tid... Men det goer folk sjaeldent... "Det skal nok gaa", og jeg tror de fleste blev chokeret foerste gang de fik en hvalp over HVOR meget det kraever... Jeg har haft hund hele mit liv, og synes stadigvaek de foerste 6 mdr specielt er FORFAERDELIGE! Men ja.. Jeg synes som minimum man skal spoerge sig selv "Hvordan ser mit liv ud om 10 aar" foer man anskaffer sig en hund!! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Miss_menelli Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg undres ofte. Ved godt jeg har en nem hvalp.... Om det er sindet han er født med, opdrætter eller vores fortjeneste ved jeg ikke. Han er endda af en race, som man høre fryyyygtelig mange skræk historier om. Men altså! SÅ svært og uoverskueligt er det altså ikke at have hvalp og læser man Lone Grevas meget letlæselige bog, "Hvalpen" så har man virkelig svar på langt de fleste spørgsmål. Og så har jeg to omplaceringer, som har været langt vanskeligere, men absolut ikke vanskeligere, end at det var til at overse med bare lige lidt vilje til at sætte sig ind i, hvad hund vi stod med - Den ene blev endda omplaceret lige før den der påståede og frygtelige teenage periode. Som aldrig riiiigtig kom Det er virkelig bare ikke nogen videnskab at have hund, selvom man selvfølgelig kan gøre det til det, men hvis man sætter sig bare en smule ind i racen, hvad det vil sige at have hund og tænker sig lidt om, så burde der ikke være så mange omplaceringer på samtlige salgssider i DK. Det undre mig virkelig at folk ikke tænker længere. Forstår det virkelig ikke. Men OK - Har dælme hørt mange mærkelig begrundelser for, at folk er endt med den hund de har. Rigtig mange er helt hen i vejret, f.eks. en der ville have en border collie fordi de var nemme at opdrage... Og det var ligesom den eneste overvejelse der var gjort om den race. Den skulle ikke bruges til andet end at være sofahund, ingen træning, næsten ingen gåture og de havde slet, slet ikke gjort sig klart hvad det var for en hund de købte. Hunden endte med at blive aflivet, da den hyrdede ALT der bevægede sig, jagtede lyspletter, ødelagde, gik i skabene, gøede af fremmede og kunne ikke lide andre hunde, trak helt vildt og var ustyrlig på gåturene. I sådan et tilfælde ville jeg ønske de havde omplaceret hunden, med det samme de begyndte at synes den var træls. Men deres løsning var jo bare at lukke hunden væk og den var mere og mere alene og kom mindre og mindre ud på ture, fordi den jo var ustyrlig. De fik så bagefter en schæfer, som så blev omplaceret...... Af nogenlunde samme årsag. :damn: I øvrigt en fint fungerende og lækker hund nu, efter den kom til en familie der vidste hvad det vil sige at have schæfer og "gad" bruge tiden på at opfylde hundens behov. Men det er mig en gåde hvorfor nogle folk ikke sætter sig lidt ind i hvad de anskaffer sig og hvad det kræver. Alle ønsker vel en dejlig hund og har jo ikke på forhånd nogen tanker om, at den skal væk indenfor et par år..... Så hvorfor ikke gøre sit forarbejde ordentligt for at sikre man får den elskede hund man ønsker sig? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Cerus Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg er så en af dem, der købte en "brugt" hund på ½ år via DBA. Omplaceringsgrunden var sygdom i nærmeste familie, men helt ærligt - det tror jeg ikke på. Han var en for stor mundfuld i en lille lejlighed. Han var/ er en vildbasse og så har han haft dårlig mave (giardia, orm, camphylibactor mm). i al den tid vi har haft ham. Det meste er vi dog af med, men kæmper stadig mod de skide amøber. Men opkast og diarre indendøre er ikke så lækkert. Anton er en rigtig teenager og hvis der er andre hunde i nærheden mister han totalt fokus på mennesker og kontakt er en by i Rusland. Han er irriterende at gå tur med, da trækker. Han skal snuse og tisse alle steder. Han skal knurre af andre hanner. Han skal smide sig på jorden, så man ikke kan gå videre (når han ser andre hunde). Når han hilser på andre vold snuser han og er i det hele taget en rigtig uhøflig, ung hanhund. Hjemme er han lydig, men aktiv. Syntes stadig vi alle skal stå op kl 5 hver dag:evil: Jo, jeg glæder mig til han bliver mere voksen - men skille mig af med ham, det ville jeg aldrig. Og jeg er overbevist om at han bliver verdens bedste hund (det er han jo egentlig allerede;-)) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg har overtaget to genbrugsteenagere. Den ene var 6 mdr. og kunne ikke være alene hjemme - det var selvfølgelig hunden, der var noget galt med, og ikke familien (de omplacerede også deres næste to hunde). Ved nummer 2 (Vinnie) fik jeg en sang fra de varme lande om hvor dejlig og nem hun var. Det viste sig at hun var dybt traumatiseret, ikke havde modtaget nogen opdragelse overhovedet, kun tæsk, og tilsyneladende heller aldrig havde været uden for tidligere ejers ejendom :hmm: Teenagealderen er til at overleve, hvis man har gjort sit forarbejde medens hunden var hvalp og nem at arbejde med. Hvis man intet har gjort - eller værre endnu, har gjort det forkerte - så kan den tid rigtig nok være plagsom, men man burde til gengæld vide hvem man kan takke for det. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Therese Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg har også været så heldig at overtage to genbrugshunde. Den ene var 6 måneder gammel og en rigtig spradebasse. Han havde et KÆMPE behov for at blive brugt. Både fysisk og mentalt. Og det behov blev bare slet ikke imødekommet hos første ejer. Hun havde problemer med leddene og kunne ret hurtigt ikke holde til at gå med ham, fordi hun ikke kunne holde ham ordentligt. Jeg forstår godt problemstillingen og jeg forstår godt, at man ikke magter at gå tur med en hund, som der ikke er styr på. Men jeg forstår IKKE, at man vælger at købe en labrador/muligvis amstaff blanding, for man bør da vide, at det bliver en mellemstor hund, som potentielt kan blive svær at holde. Han blev flyttet og kom til et ægtepar, som første ejer kendte. Her fik han bank. Som jeg har fået det fortalt, blev han decideret kylet hen af gulvet, hvis han gjorde noget forbudt. Men en fjer har det jo gerne med at blive til fem høns, så det ved jeg ikke hvor meget jeg skal lægge i. Men bank skulle han i hvert fald have fået og det stemmer meget godt overens med hans reaktion, hvis man hævede stemmen bare en lille smule. Her fik han også fjernet mad og vand om aftenen, fordi man ikke orkede at gå ned med en hvalp om natten, fordi den skal tisse. Det resulterede i et voldsomt ressourceforsvar, som han aldrig kom helt over. Han kom herfra ud til en familie, hvor han boede et par dage, indtil vi overtog ham. Så i løbet af 6 måneder havde han haft fire hjem + opdrætteren. Det tror da pokker, at han blev forvirret. Set i bakspejlet virkede han rigtig voksen ift. kun at være seks måneder. Når jeg i dag ser hvalpe på seks måneder, kan jeg blive helt trist, fordi de bare får lov til at være hvalpe. De får lov til at udforske verden, nappe lidt i en gren, styrte efter en sommerfugl i total hvalpekådhed og alle de andre ting en hvalp bør få lov til for at kunne lære deres nye miljø at kende. Det fik han bare aldrig lov til, og jeg synes virkelig det er trist, når en hvalp presses til at opføre sig som en voksen hund. Den skal satme da have lov til at være hvalp og det er virkelig noget, som jeg vil lægge stor vægt på, når jeg engang får hvalp; at den får lov til at prøve ting af på egen pote og ikke bliver bremset i dens initiativer hele tiden. Så jo, jeg ville da helt sikkert ønske, at flere ville sætte sig lidt ind i det i stedet for bare at slå op i den blå avis en dag og få en hvalp et par uger senere. Jeg har intet imod blandingskuld, de kan være ligeså fine hunde, men hvis folk da for fanden bare ville sætte sig lidt ind i det og være lidt kritiske - på begge sider af hvalpekøbet. Hvis opdrætter kunne gøre deres forarbejde godt nok og ikke bare få et kuld efter en pludselig indskydelse, fordi de lige kender en sød hund, som det da kunne være skægt at få hvalpe med og hvis køberen kunne være lidt kritisk ift. hvor de købte og ikke bare valgte det første, det bedste sted - så skulle de aldrig høre et ondt ord fra mig. Men det oplever jeg bare, at der er meget få, der gør og det er sgu synd for hundene, som er de evige tabere. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret Juni 21, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Teenagealderen er til at overleve, hvis man har gjort sit forarbejde medens hunden var hvalp og nem at arbejde med. Hvis man intet har gjort - eller værre endnu, har gjort det forkerte - så kan den tid rigtig nok være plagsom, men man burde til gengæld vide hvem man kan takke for det. Jeg er ikke helt enig. Taiki er blevet meget selektiv ift. andre hunde, men han har hver dag som hvalp fået mulighed for at lege med andre hunde; konstruktiv leg vel at mærke, hvis de møflede ham blev det stoppet og han havde mulighed for helle hos mig imellem mine ben, mens jeg sad på hug. Han var så nem og lydig som hvalp, men det er som om at alt hvad vi har lært ham, er blevet glemt igen. Det betyder bare, at vi starter forfra på træningen, hvilket er okay fordi det er dejligt med øvelser der er nemme, når hans fokusniveau ikke er i vejret. Især ikke med damer i luften. Hvis vi har gået en helt dag uden at møde en tæve, hvilket er sket en gang eller to, er det som om at hormonerne kommer lidt i baggrunden og så fungerer træning m.m. bare super godt. Men har han mødt en tæve, bliver han helt kulret og ved ikke, hvad han skal gøre med sig selv. Den eneste fordel er, at når han lugter efter tæver, så bruger han sin næse meget og det er en af de ting, som også "bruger" ham på en rigtig god måde. Så selvom han bliver kulret af damelugt, bliver han også træt på den der konstruktive måde, og så kan vi hygge os med et tyggeben når vi kommer hjem, for at få kroppen ned i gear og han kan hvile sig lidt - uden først at tonse rundt indtil han falder om i nærmest komatøs tilstand. - Og det skyldes hverken over- eller understimulering at han har det sådan, det har jeg nemlig forsøgt at eksperimentere med. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Howlucky Besvaret Juni 21, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Jeg er en af dem, som gjorde alt rigtigt inden køb af hund, men stadig blev chokeret over, hvor anstrengende det var. Taiki havde jo også blærebetændelse, så det gik ud over søvnen, og det er virkelig min akilleshæl. Men vi var to om ham, så det gik lige. Jeg tror, at det der for os har været vigtigt, har været at vi begge to var lige dedikerede i pasningen/træningen af ham. Mest af alt har det betydet, at vi har kunne bakke hinanden op og det er sgu rart at hvis tingene brænder på, så kan den anden lige overtage. Det betyder også meget, at vi er lige glade for Taiki, min kæreste elsker ham også som jeg gør, så det betyder at vi er to drevne kræfter bag. Hvis jeg havde stået med Taiki alene, så havde jeg været hårdt spændt for. FOR hårdt, tror jeg faktisk. For selvom jeg var forberedt på, hvor hårdt det ville være, var jeg ikke forberedt på hvor hårdt det ville være for mig. Jeg tror ikke at det var endt i en omplacering, fordi jeg er så pisse stædig af natur, men det ved man jo aldrig. Hvis jeg skal nævne nogle ting, som gjorde en forskel, har det været: 1) Valg af den rigtige race til mig - det har betydet ALT at jeg var tilfreds med lige dén race og at Taiki er alt det, jeg forventer mig af racen. 2) Vi var to om det 3) Og vi var lige meget om det, altså vi deltes om byrderne OG glæderne, og bakker hinanden op. I nogle af de annoncer man læser, kan jeg forestille mig et scenarie, hvor farmand har tænkt at det ville være fedt med en hund. Mor siger ja, ud fra tanken om en papillion eller lignende, men far plager om en rottweiler og viser hende hvalpebilleder. Hun overgiver sig og tænker, at hun "nok lærer at leve med den"/holde af den. Hunden vokser op og bliver en kæmpe satan, der fylder det hele og snavser rundt i huset, og da mor så går på barsel forventer far, at eftersom hun jo BARE går hjemme, så kan hun godt stå for det praktiske med hunden. Ikke lige sådan mor havde forestillet sig at bruge sin barsel - der kommer gnidninger - til sidst er det et spørgsmål om at hunden må ud eller at forholdet går i stykker. Aner ikke om det passer, men det er sådan jeg forestiller mig det. Til det sidste du skriver, med kvinden på barsel og rottweiler med der tilhørende pels, savl osv. kan jeg godt sætte mig ind i, det er bare sådan i mange annoncer venter folk barn, ergo de har slet ikke givet det et forsøg... håber dælme de giver barnet lidt flere chancer Men måske er det bare sådan, at vi mennesker(selvfølgelig ikke os alle) er alt for forkælede, og giver for hurtigt op hvis vi støder ¨på den mindste modstand:hmm:bare et gæt.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Howlucky Besvaret Juni 21, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 21, 2012 Hvis vi opdeler opdrætterne i de fornuftige tavleavlere, som vil deres hvalpe det bedste, og avler med måde, efter at have sat sig ind i udbud/efterspørgsel - og gør en del ud af udvælgelsen af rette (forhåbentlig livslange) hjem. Og så alle de andre groft sagt. Så gætter jeg på de fleste omplaceringer sker i sidste kategori. Selv om man selvfølgelig aldrig kan gardere sig, til trods for godt forarbejde. Om man gør mere ud af, at oplyse om, hvilke ting man kan løbe ind i, når ens hund når teenagealderen, er jeg bange for ikke hjælper det helt vilde. Men derfor synes jeg stadig det ville være en god ide, at opdrætterne fortæller lidt om, hvad man kan forvente sig i den periode af hundens liv. Men igen, de mennesker der beholder deres hund hele dens liv ved det jo godt i forvejen.. Mødte et par (45-55 år) på et værtshus vi af og til kommer på inden vi skal ud og se fodbold.. De havde den sødeste lille chi/jagtterrier hvalp med - den skulle jo socialiseres( på et værtshus:hmm:) så langt så godt... Måtte jo over og snakke med det lille pus, faldt i snak med konen, som fortalte, at de indtil for nylig havde havde haft en labrador - som de så godt nok havde fået aflivet, da den var 1 år, fordi konen simpelthen ikke kunne holde den når hun gik tur med den:shock: men altså... :stupid: - kan ikke lade være med at frygte, at den lille nye hund sikkert også får en eller anden "defekt" som konen ikke magter... Kæft nogen mennesker bør sq ikke have dyr! Hvad med en minimumsalder til købere af hunde på en hvis størrelse (lidt ala motorcykelkørekort) - ved godt det vil ramme nogen det ikke skal - og lade nogen slippe igennem som ikke burde have haft en stor hund (som ovennævnte par) Og det blev vist lidt rodet... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Greyhounds Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Der var flere førstegangshundeejere der kunne have god gavn af at starte med en gråmule end med en hvalp. Så kan de da få en ide om hvad det indebærer at have hund uden at skulle slås med hvalpeopdragelse. Og her tænker jeg ikke på omplacering af problemhunde men adoption af ældre hunde der har mistet deres ejer af en eller anden grund. Om ikke andet har en gråmule begrænset levetid... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
nr 49 Besvaret Juni 22, 2012 Rapporter Share Besvaret Juni 22, 2012 Der var flere førstegangshundeejere der kunne have god gavn af at starte med en gråmule end med en hvalp. Så kan de da få en ide om hvad det indebærer at have hund uden at skulle slås med hvalpeopdragelse. Og her tænker jeg ikke på omplacering af problemhunde men adoption af ældre hunde der har mistet deres ejer af en eller anden grund. Om ikke andet har en gråmule begrænset levetid... det var et godt, alternativt forslag Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.