Hop til indhold

Debat om hvalpeudvælgelse - hvorfor?


lilleraev
 Share

Recommended Posts

.. Jeg forstår ikke dem som siger de selv vil vælge hvalpen ud fra sindet... Men de vælger kønnet som det første.... Hvorfor skal den perfekte hund vælges fra bare fordi den har det forkerte køn?

 

Jeg forstår hvis man leder efter en avls hund...

 

Hvad e rbegrundelsen for dette?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 117
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

.. Jeg forstår ikke dem som siger de selv vil vælge hvalpen ud fra sindet... Men de vælger kønnet som det første.... Hvorfor skal den perfekte hund vælges fra bare fordi den har det forkerte køn?

 

Jeg forstår hvis man leder efter en avls hund...

 

Hvad e rbegrundelsen for dette?

Jeg har aldrig ledt efter en avlshund, skønt jeg var så heldig, at min første hund blev brugt i avl. Men det var nok et rent tilfælde.

 

Men lige mht airedales så er den min - skønt lidt lille - erfaring, at tæverne er betydeligt skrappere end hannerne. Og jeg er en hyler. :cool:

 

Desuden er jeg mest fascineret af hanhundesindet. Der er lidt mere Fedtmule over dem. Derfor blev det hver gang en hanhund. Så jeg prioriterede: race + køn + sind (så meget man nu kan udlede hos så små hvalpe).

Link til indlæg
Del på andre sites

Til Shii'

Faktisk tror jeg mange 1 ste gangskøberer bliver rådet til at vælge tævehvalpe, især hvis racen er lidt kontant, meget selvsikker, eller meget selvstændig agerende.

Og så tager mange hensyn til, hvordan deres omgangskreds hundekøn er. Især , hvis de ofte passer hund for hinanden. Altså chancen i visse racer er bedst for harmoni med een af hvert køn, vis familien bor tæt og ses tit.

Og så hører jeg den med, at hanhunde strejfer. Nå- så må man spørge- er jeres have da ikke sikkert indhegnet, for ikke mange steder kan hunde fare frit rundt på opdagelse uden at blive kørt ned. Vi lever jo ikke i 1930 , hvor bilen kun var for de rige.

Link til indlæg
Del på andre sites

.. Jeg forstår ikke dem som siger de selv vil vælge hvalpen ud fra sindet... Men de vælger kønnet som det første.... Hvorfor skal den perfekte hund vælges fra bare fordi den har det forkerte køn?

 

Jeg forstår hvis man leder efter en avls hund...

 

Hvad e rbegrundelsen for dette?

 

Se jeg har haft begge køn og var egentlig overbevist om, at jeg gerne ville have en tæve. Men jeg lod hunden vælge mig. Jeg valgte at tage den hund, der passede bedst ind i forhold til vores familie. Det var så en hanhund :hjerte:

 

Opdrætter nævnte på et tidspunkt at en af de andre hanner, nok ville give mig mere at "træne med" og være udfordrende at arbejde med, men skøn som han var, så var han ikke den helt rigtige. Opdrætter var dog også enig i, at vi er et perfekt match Buzz og jeg :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har aldrig ledt efter en avlshund, skønt jeg var så heldig, at min første hund blev brugt i avl. Men det var nok et rent tilfælde.

 

Men lige mht airedales så er den min - skønt lidt lille - erfaring, at tæverne er betydeligt skrappere end hannerne. Og jeg er en hyler. :cool:

 

Desuden er jeg mest fascineret af hanhundesindet. Der er lidt mere Fedtmule over dem. Derfor blev det hver gang en hanhund. Så jeg prioriterede: race + køn + sind (så meget man nu kan udlede hos så små hvalpe).

 

Jeg forstår "generaliseringen"... Men det jeg ikke forstår er:

 

Hvis du står med to hvalpe, og skal vælge.... de er af hvert deres køn, så ville du per "prioterings vis", vælge hannen fremfor tæven, og ikke først kigge på temperament og "personlighed" ?

 

Jeg er udpræget "han hunde menneske", og har aldrig ejet en tæve, hvorfor ved jeg ikke, for jeg ER åben overfor at få en tæve, men det har altid været en han der har fundet mit hjerte...

 

Jeg ville aldrig udelukke en tæve på baggrund af at det er en tæve.. Altså jeg ved at visse racer har forskellige temperament alt efter om det er han eller tæve.... Men der findes jo stadigvæk tæver med han temperament, og omvendt...

 

Så det er hele den der "Jeg vælger efter at kemien er vigtigst.. Det skal bare være en han" jeg ikke forstår... Hvad hvis kemien er bedst med en tæve? Så er det bare tough luck...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg havde ved et kuld et par på besøg som ville have en tæve, det var udgangspunktet i hvert fald. Jeg er ikke sikker på grunden, måske havde familien kun haft tæver og jeg tror osse der var den her med "tæver er nemmere end hanhunde" ind over. I min race er det ret brugt at anbefale en tæve til en førstegangsejer.

 

Som kuldet voksede og blev mentaltestet var det klart at den mest milde i kuldet var en hanhund, og det endte faktisk med at han flyttede hjem til familien. De første tre år af hundens liv havde vi meget tæt kontakt og var ofte i hinandens selskab, så der er ingen tvivl i mit sind at denne familie fik lige præcis den hvalp med hjem som passede aller bedst til dem. Men for mange er der andre faktorer der spiller ind i valget eller ønsket om køn, og der er det helt rimeligt at opfylde dette ønske. Så længe man tydeligt fremlægger og beskriver hvalpenes individuelle karaktertræk, sådan at et valg ikke udelukkende styres af ønsket om et bestemt køn.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Iben B

Så det er hele den der "Jeg vælger efter at kemien er vigtigst.. Det skal bare være en han" jeg ikke forstår... Hvad hvis kemien er bedst med en tæve? Så er det bare tough luck...

 

Nogle gange er det vel også bare praktiske årsager. Stod det til mig alene, fik jeg aldrig en tæve i huset igen alene fordi én løbetid er en for meget (og jeg er tilhænger af at lade mindst en passere før man steriliserer). Når vores næste hund formentlig alligevel bliver en tæve, skyldes det at vi allerede har en hanhund i huset, og gerne vil have et minimum af problemer.

 

I øvrigt synes jeg ofte tæver er nogle bi-atches med stort B, hvorimod hanhundene som Dina siger, er lidt mere happy-go-lucky. Men det er naturligvis også afhængigt af race.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er sikker på der er raceforskelle at tage hensyn til, når man snakker han/tæve gemyt. Men jeg må osse konstatere, at hos mine egne hund (+ Mies) som trods at er i familie og lever i samme miljø, der kan man ikke sige, hanhunde er fjollede, tæver er kællinger. Egentlig tror jeg det er sådan lidt 50/50 fordelt. Et par tæver er mere kællingede end andre, et par tæver er fjollede og barnlige. Det samme gør sig gældende hos hanhundene. Skulle jeg "bare ha' hund" uden hensyn til opdræt, omgivelser, andre hunde o.l, så ville jeg være lige glad med kønnet og gå målrettet efter temperamentet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli
.. Jeg forstår ikke dem som siger de selv vil vælge hvalpen ud fra sindet... Men de vælger kønnet som det første.... Hvorfor skal den perfekte hund vælges fra bare fordi den har det forkerte køn?

 

Jeg forstår hvis man leder efter en avls hund...

 

Hvad e rbegrundelsen for dette?

 

Kunne det tænkes, at der måske for nogle vedkommende er et hensyn til andre hunde i familien, indblandet?

 

Eller et spørgsmål om hvad hunden skal bruges til og præferencer.

Hanhund der måske/måske ikke bliver påvirket af tæver i løbetid vs. tæver der måske/måske ikke bliver påvirket af løbetid, men hvor der under alle omstændigheder skal tages hensyn til, under løbetidsperioden?

 

Og at der i nogle racer er en kraftig tendens til egetkønsagression hos hannerne?

 

Der er garanteret mange andre grunde, men det her kunne være nogle af dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg forstår "generaliseringen"... Men det jeg ikke forstår er:

 

Hvis du står med to hvalpe, og skal vælge.... de er af hvert deres køn, så ville du per "prioterings vis", vælge hannen fremfor tæven, og ikke først kigge på temperament og "personlighed" ?.

Ja. Det er ikke sikkert, at jeg ville foretage samme prioritering, hvis jeg havde valgt en anden race end lige en airedale.

 

Så det er hele den der "Jeg vælger efter at kemien er vigtigst.. Det skal bare være en han" jeg ikke forstår... Hvad hvis kemien er bedst med en tæve? Så er det bare tough luck...

Det har så ikke været tilfældet indtil nu - bortset fra Sofus' charmerende lillesøster. Men hun var så heldigvis ikke sødere end ham. Kun lige så sød. :slem:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er sikker på der er raceforskelle at tage hensyn til, når man snakker han/tæve gemyt. Men jeg må osse konstatere, at hos mine egne hund (+ Mies) som trods at er i familie og lever i samme miljø, der kan man ikke sige, hanhunde er fjollede, tæver er kællinger.

Det kan man nok heller ikke med airedale terriere, men damerne har en tendens til at være mere beskyttende. Det er ikke en "egenskab", jeg ville sætte pris på, for det kan medføre uheldige ting. Jeg HAR oplevet to beskyttende tæver, den ene en airedale, den anden en boxer. Begge var vidunderlige hunde, men det var ærlig talt for besværligt i forhold til at have en hanhund.

 

Hmm, selvfølgelig kan en hanhund også være beskyttende, men jeg synes, at de er generelt mere fjoget indstillet - i hvert fald hos min yndlingsrace.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min græker er udenfor nummer, da hun er valgt med hovedet oppe i røven, så hende springer vi lige over.

Min første GD valgte jeg aktivt skulle være en tæve. Jeg havde ikke lige mod på 80+ kg. GD-hanhund i første hug og troede egentlig at jeg mest var til tæver.

Men individet blev valgt for mig og hun var fantastisk på alle punkter :lun:

 

Nu har jeg to GD'ere af hver køn og konstaterer at jeg mest bare er til dem allesammen :-D

Jeg har stadig ikke valgt nogle af dem - udover at jeg selvfølgelig valgte at ville have hvalp fra kuldene. Men jeg er så heldig, at Hopsa og jeg er meget enige om hvad vi sætter pris på hos en grande, så dem hun har besluttet at have her, er helt perfekte.

Link til indlæg
Del på andre sites

.. Jeg forstår ikke dem som siger de selv vil vælge hvalpen ud fra sindet... Men de vælger kønnet som det første.... Hvorfor skal den perfekte hund vælges fra bare fordi den har det forkerte køn?

 

Jeg forstår hvis man leder efter en avls hund...

 

Hvad e rbegrundelsen for dette?

 

Jeg har kun erfaring med hanhunde. I hele min opvækst var der kun hanhunde i familien og den hanhund min tidl. svigermor havde (også shiba), var jeg også rigtig meget inde over og passede m.m.

 

En han-shiba ved jeg altså hvad er, jeg ved hvad jeg kan forvente på godt og ondt, og jeg har mere tillid til min egen forståelse og "gutfeeling" ift. hanhunde. Bortset fra meget få undtagelser, er hanhunde også altid dem jeg har haft bedst kemi med, hvor det med tæver var mere sådan "Nå, du er da meget sød, men gå lige væk igen" -agtigt.

 

 

Taiki er min første hund som jeg har ansvaret for 100%. Derfor var kønnet vigtigt for mig, så jeg vidste hvad jeg nok ville få med at gøre (med tryk på "nok", for man kan aldrig vide sig helt sikker) og så jeg ikke var helt på herrens mark ift. løbetider og alt mulig andet som følger med en tæve.

 

Skal vi have en hund til, bliver det en tæve af den ene årsag, at Taiki er en han og svinger bedre med tæver. Inden det evt. sker, skal jeg så lige læse tusind bøger om tæver, snakke med ejere af tæver, snakke med dyrlæge omkring løbetid, falsk graviditet, kræft osv... Alle de ting som man skal tænke over ift. tæver, som jeg ikke aner en skid om, fordi jeg kun ved en masse om testikler og forhudsbetændelse og hvad der nu kan være specifikt med hanhunde. :-D

 

 

Til sidst vil jeg understrege, at man selvf. kunne have indhentet denne viden INDEN man evt. valgte en hanhund, men der gik jeg simpelthen ud fra mine tidligere oplevelser omkring at jeg svinger bedst med hanhunde. Ligesom at jeg også svinger bedst med shibaer fremfor andre racer og derfor valgte sådan én. Det er vel i princippet det samme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Da vi i sin tid valgte Jessie - valgte vi nok med hjertet - tror jeg - hun var den mindste i kuldet men absolut ikke den "svageste"

Det eneste vi var sikker på - var at vi ville have en tæve - på grund af at vi var 1 gangs hundeejer - og så er en tæve rottweiler noget mindre og knap så dominerende som en han - fik vi altid at vide

Jeg er dog blevet klogere siden :lol:

Jeg synes at Balou har været meget nemmere at opdrage og der har bare overhovedet ikke været antydning af noget dominans eller andet fra hans side

Han er altid været nemmere at træne med end Jessie - men selvfølgelig er nr 2 hund også nemmere når man stadig har nr 1 til at "hjælpe" sig ;-)

Og så kommer han jo ikke i løbe tid 2 gange om året ;-)

 

Men min næste hund (som i øvrigt bliver født om knap 2 uger - håber jeg :-D ) skal være en han igen og denne gang skal den kigges nøje ud

Jeg skal bruge den til DCH-træning og jagtprøver - så den skal gide lave noget og have lidt krudt i måsen ;-)

Jeg vil rigtig gerne have opdrætter ind over til valget - da det jo er en anden race end den jeg har nu - og gerne andres mening

Jeg håber at hun vil overveje at lave en hvalpetest på hvalpene - så vi kan se resultaterne for hver enkelt hvalp ;-)

 

Uha jeg glæder mig til først/midt september hvor vi bliver en mere i familien :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Wuup! Det er lidt tid siden jeg har været inde og kigge, og hold da op, der blev sat gang i en masse. Ikke at det gør mig noget, overhovedet - men jeg fik egentlig ikke rigtig så meget svar på hvad det var jeg spurgte om. Jeg ville nemlig hverken hænge et sted ud, og familiens hvalpekøb ligger stadig kun ved snakken. Jeg ville helst bare høre fra opdrættere om, hvordan de kunne vide, om den hvalpen kom til det rette sted - og om det mon var gået ligeså godt, hvis en familie havde fået en anden hvalp med hjem istedet for denne hvalp.

Min barndomshund, Weimaraneren Hector, skulle jo egentlig have været tæven BeeBee. Alle hundene så ens ud, og opdrætter valgte da også for os at det skulle være denne tæve, men alle tæverne i kuldet døde og Hector var den eneste tilbage - og han passede PERFEKT. Men mon ikke BeeBee også ville have passet perfekt hvis det var hende vi var endt med. Derfor denne debat - HVORDAN kan man vide, at man sender den rette hvalp med familien hjem?

Det er naturligvis klart at der er visse ting hos familier med krav om træning/udstilling/aktivitetsniveau osv. Men når det er til en børnefamilie, der bare gerne vil have en dejlig glad hund, hvorfor skal der så vælges?

Både Ulla og Hopsa har til dels svaret på hvordan de gør, og jeg vil da give jer ret i, at når man i forvejen er indstillet på, at man ikke bare vælger en hvalp, men at alle købere er lige vigtige, så sætter man sig ikke bare fast på en hvalp - og jeg havde også glemt, at opdrætterne jo selvfølgelig kender generationerne ud og ind. Og jeg er imponeret over Livas (eller Maggies?) opdrætter, som sender spørgeskema rundt for at tjekke om det hele stadig stemmer overens.. Så jeg har vel egentlig til dels fået svar.. Ville bare rigtig gerne høre om oplevelser hvor det er lykkedes/mislykkedes :)

Link til indlæg
Del på andre sites

HVORDAN kan man vide, at man sender den rette hvalp med familien hjem?

Uden at være opdrætter tør jeg godt lige snige mig til at sige, at Sofus' opdrætter havde temmelig "faste" opfattelser af de fleste (måske endda alle) af hvalpene. Da jeg uopfordret fortalte hende, at jeg i givet fald ville vælge enten Sofus eller en bestemt bror, blev hun glad og sagde, at netop de to drenge og i øvrigt også deres pragtfulde frække lillesøster (hun var halv størrelse, men dobbelt op i selvtillid) skulle nok helst ud til familier, der havde haft en airedale før. En anden af brødrene var "den flinke dreng i klassen", som hun kaldte ham og han måtte gerne komme ud til en førstegangs-airedaleejer. Og sådan kunne hun fortælle mangt og meget om hvalpene.

 

Jeg går ud fra, at en ordentlig opdrætter VIRkelig kender sine hvalpe, og hvis h*n også har menneskekundskab nok til at bedømme en hvalpekøber, så vil det i langt de fleste tilfælde være "rette hvalp til rette familie". ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har lige valgt min kommende hvalp, og det blev gjort i samarbejde med opdrætter, dvs. opdrætter kom med råd og vejledning om hvilken hun synes ville passe bedst ud fra hvad jeg ville med hunden. Og så derfra tog jeg selv valget. Hvilket jeg er rigtig glad for at have fået muligheden for at gøre.

Tror dog at det var den samme hund som opdrætter ville have valgt til mig, så det kunne gi det samme, men var glad for valgmuligheden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må indrømme, at jeg ikke ville stole nok på en fremmed opdrætters vurdering af hhv. hvalp og mig, til at jeg ville lade denne vælge for mig.

 

En observant og kyndig opdrætter som er omkring hvalpene døgnet rundt kan kende hvalpenes individuelle træk, men h*n kender ikke mig og mit temperament/sind mv.

Det er ikke nok med en vurdering af familiens størrelse og liv, når der skal udvælges hvalp, selvom det naturligvis er en meget vigtig del af det. Lige så vigtig er efter min mening hvalpekøberens holdning til hunde, hvalpeopdragelse, problemløsning mv. samt køberens karaktertræk, som ikke altid vil blive demonstreret i én til to samtaler.

Det kræver en dygtig menneskekender at vælge hvalp for andre og det tvivler jeg på at alle opdrættere automatisk er.

Jeg vælger selv valg ellers bliver der intet salg til mig :-)

 

For nogle år siden kendte jeg en hundeejer som havde valgt hvalp, men da hun skulle hente hvalpen, havde opdrætteren besluttet, at der var en anden hvalp som passede bedre til hende. Hun lod sig overtale og det blev det værste match nogensinde. Hund og ejer passede slet ikke sammen og det endte efter et par år med en omplacering og en hundeejer som følte sig som en rigtig dårlig en af slagsen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...