Jer med flere hunde...

[luckyluna]

Det gør jeg ikke :ae:

 

Slet ikke på et tidpunkt? snøft..er det en belgier der drømmes om nu så?

[Nollike]

Slet ikke på et tidpunkt? snøft..er det en belgier der drømmes om nu så?

 

Måske engang

[Lab-lover]

Nu kører jeg på andet hold af 2 på en gang..

Og der er virkelig forskel på hundene..

 

Emma/Cody var en kamp, da Cody hverken har pleaser-gen og Emma gad ham bare ikke. Så han havde mere travlt med at charme og irritere hende hele tiden.

Da hun måtte aflives 1 år efter, fik jeg så hans opmærksomhed og træningen begyndte at sidde bedre fast

 

Cody/Chabal er helt anderledes. Chabal er en yderst opmærksom hvalp og elsker at arbejde. Når dummyen er fremme, er han 125% min.

Når de er hjemme, så er Cody hans et og alt, undtagen når han lige skal finde os og tjekke at vi er der, for så at løbe afsted til Cody igen, og så når han er træt-sløv om aftenen. Så vil han gerne ligge helt op af sofaen

[Ascha]

Nå, Nollike. Jeg er er så en af dem der bittert fortrød at jeg anskaffede mig hund nr. to og selvom du måske har hørt mine begrundelser før, tror jeg du lige skal høre dem igen.

 

Min hvalp trak voldsomt og Ascha kedede sig guds jammerligt, fordi jeg hele tiden måtte standse op = dårlig samvittighed.

 

Min hvalp skulle lære at være helt alene hjemme og da det var for stor en forskel for ham at vi begge gik, måtte Ascha i bilen mens jeg trænede alene hjemme = dårlig samvittighed.

 

For at Ascha skulle have et liv på trods af at jeg havde fået Thailo, måtte jeg se igennem fingre med at hans træning ikke blev optimal = irritation = dårlig samvittighed over konflikter der burde være undgået.

 

Nå, så blev thailo voksen og problemerne blev mindre. Dog havde mine to hunde vildt forskellige synspunkter på, hvad sjov var. Ascha elskede at gå nye steder og elskede at bade og hvis jeg valgte at give hende en god tur, gav jeg Thailo en dårlig, da han ikke gad vand med mindre det var hedebølge og helst ville gå hjemme i vores egen skov hvor han vidste at ræven gik på de og de stier kl. det og det osv. = dårlig samvittighed over den hund som jeg vidste, nu fik en kedelig tur.

 

Da Ascha blev gammel kom problematikken for alvor tilbage igen. Hun kunne jo ikke gå så langt og jeg blev nødt til at tilrettelægge dagen efter hende = dårlig samvittighed over at Thailo måtte nøjes med. For at sørge for at Thailo også havde et liv, gik jeg ekstra ture med ham, men måtte efterlade Ascha derhjemme = dårlig samvittighed over at se hende betragte os gå ud af døren.

 

Ja, gu er det hyggeligt at have to hunde, men er man lidt uheldig kan det godt nok også blive en kæmpe mundfuld at skulle tilgodese to forskellige hundes behov, samt at ens samvittighed skal kunne holde til det. Skal jeg nogensinde have to hunde igen, skal den ene være en hund der ikke kræver det helt store aktivering, samt være så lille at den kan bæres. Alternativt skal jeg finde mig en kæreste at dele opgaven med, selvfølgelig. Men som solo, gør jeg det aldrig igen.

[JeanetteH]

Jeg vil også gerne have nr 2 (men må heller ikke). Her ville jeg anskaffe mig en vogn af en art, så den lille kom med på ture, når Luna skal ud og gå langt. Sådan en cykeltrailer/jogger-ting

 

Jeg har haft Luna i 9 år, har været alene al den tid. Da jeg havde virus på balancenerven (som der ikke er noget der hedder, men alligevel), der ragede jeg rundt på småture og det var så hvad hun fik.

 

Jeg går helst ikke fra Luna mere end 1 gang om dagen (det bliver så lidt andet når jeg skal passe hunde i 5 dage, der skal jeg over og fodre/lufte i haven 3 gange om dagen), så den lille ville skulle med på alle ture og Luna ville skulle med til træning.

 

Men jeg ved ikke, om Luna er ved at være for gammel til en lillesøster.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Det gør det jo lidt lettere det er samme type hunde. Mine har samme interesser. Zozo er en gammel pige og kan ikke klare de lange ture og sidder i klapvogn eller barnevogn, det går fint. Det vil en hvalp også komme til her, så de kan komme med rundt. Det er da mere besværligt med klapvogn osv. men helt ok for mig. Jeg gør det gerne.

 

Men det er smart hundene "passer sammen". Mine er jo små og jeg synes ikke det er noget problem at have dem med. Jeg tror også jeg ville synes det ville være besværligt, at have en helt anderledes type hund sammen med mine.

De elsker alle 3 at gå tur nye steder, så det gør vi rigtig meget.

[Nollike]

Nå, Nollike. Jeg er er så en af dem der bittert fortrød at jeg anskaffede mig hund nr. to og selvom du måske har hørt mine begrundelser før, tror jeg du lige skal høre dem igen.

 

Min hvalp trak voldsomt og Ascha kedede sig guds jammerligt, fordi jeg hele tiden måtte standse op = dårlig samvittighed.

 

Min hvalp skulle lære at være helt alene hjemme og da det var for stor en forskel for ham at vi begge gik, måtte Ascha i bilen mens jeg trænede alene hjemme = dårlig samvittighed.

 

For at Ascha skulle have et liv på trods af at jeg havde fået Thailo, måtte jeg se igennem fingre med at hans træning ikke blev optimal = irritation = dårlig samvittighed over konflikter der burde være undgået.

 

Nå, så blev thailo voksen og problemerne blev mindre. Dog havde mine to hunde vildt forskellige synspunkter på, hvad sjov var. Ascha elskede at gå nye steder og elskede at bade og hvis jeg valgte at give hende en god tur, gav jeg Thailo en dårlig, da han ikke gad vand med mindre det var hedebølge og helst ville gå hjemme i vores egen skov hvor han vidste at ræven gik på de og de stier kl. det og det osv. = dårlig samvittighed over den hund som jeg vidste, nu fik en kedelig tur.

 

Da Ascha blev gammel kom problematikken for alvor tilbage igen. Hun kunne jo ikke gå så langt og jeg blev nødt til at tilrettelægge dagen efter hende = dårlig samvittighed over at Thailo måtte nøjes med. For at sørge for at Thailo også havde et liv, gik jeg ekstra ture med ham, men måtte efterlade Ascha derhjemme = dårlig samvittighed over at se hende betragte os gå ud af døren.

 

Ja, gu er det hyggeligt at have to hunde, men er man lidt uheldig kan det godt nok også blive en kæmpe mundfuld at skulle tilgodese to forskellige hundes behov, samt at ens samvittighed skal kunne holde til det. Skal jeg nogensinde have to hunde igen, skal den ene være en hund der ikke kræver det helt store aktivering, samt være så lille at den kan bæres. Alternativt skal jeg finde mig en kæreste at dele opgaven med, selvfølgelig. Men som solo, gør jeg det aldrig igen.

 

[Nollike]

Jeg mødte faktisk en belgier-hanhund i dag ude i skoven... Han var super smuk, men røv irriterende Og jeg vil jo have hyrdehund...

Måske er det bedre at vente...

 

 

Godt at jeg ikke behøver at tage stilling lige nu...

[Doberfan]

Som vi har snakket om er der jo rigtig mange ting, der skal falde i hak - og mange ting kan ændre sig. Evt. mulighed for hjemmearbejdsplads kunne fx gøre en kæmpe forskel. Jeg synes bare du skal holde drømmen i live, og lige pludselig kommer dagen, hvor det kan lade sig gøre.

 

Under dig SÅ meget at få en hund, du kan arbejde med på det plan du gerne vil.

[Gæst Stella]

Jeg har prøvet med 2 hunde, men det gik slet slet ikke.

Teitur var en " en mands hund " og jeg skulle aldrig have anskaffet hund nummer 2. Det gav mig kun dårlig samvittighed.

Jeg var alene og skal aldrig have 2 hunde igen, mens jeg er alene eller uden bil eller have.

 

Det var SÅ hårdt.

 

Teitur trak på hver gåtur og hvalpen kunne slet ikke følge med, jeg kunne godt lufte hvalpen Tjalfe alene, men kunne ikke lufte Teitur alene, fordi Tjalfe ikke kunne være alene hjemme. Derfor blev gåturene meget korte, til Teiturs store frustration, og en gang i mellem blev de for lange for at tilgodese Teitur og jeg måtte bære Tjalfe meget af vejen og 8 kg er tungt efter få meter.

 

Når jeg skulle til dyrlægen med Teitur, måtte jeg have Tjalfe med, og to hunde i bussen er ikke nemt, men på trods af det tog begge hunde det utrolig pænt, både Tjalfe og Teitur var nemme.

 

I øvrigt havde hundene ingen glæde af hinanden. Teitur var SÅ træt af Tjalfe og det gik hårdt ud over Tjalfe, så jeg prøvede at fordele sol og vind lige og undgå konflikter. De så hinanden som konkureter og sloges om min opmærksomhed og kom op at slås når jeg kom ind af døren.

 

Tjalfes hverdag var noget rod og fyldt med skæld ud fra Teitur og mangel på overskud fra mig.

Min hverdag var total kaotisk og fyldt med dårlig samvittighed

Teiturs hverdag var stressende for ham og fyldt med konflikter over for Tjalfe og mig.

 

Ingen af os trives og til sidst måtte Tjalfe finde et nyt hjem. Det var rigtig hårdt, han var sådan en skøn hund, men han har det godt i dag og lever som familiens centrum.

 

Teitur fik en god tid og alt den opmærksomhed han havde brug for den sidste tid han var her.

 

Nu har jeg Tjaldur og aldrig aldrig mere hund nummer 2.

 

 

Skulle jeg om nogle år får den vanvittige ide igen, så skal jeg have bil, hus med have og en mand. Så ville det muligvis være en hel del lettere.

[anne-lise hansen]

jeg får meget opmærksomhed fra Tot ( nr 2 ) end jeg nogensinde har gjort fra Racer - der ikke rigtig gider det der med kæl og nus , han kan dog godt en sjælden gang komme og " forlange " det - og så nyder jeg det altså rigtig meget !