Hop til indhold

Kan hunde blive psykisk påvirkede efter sygdom?


Museklik
 Share

Recommended Posts

Freya havde jo den der grimme allergiske reaktion i går - med hævet ansigt og vand på lungerne. I dag har hun været MEGET klæbende og nærmest seperationsangst. Hvis jeg rejser mig, går hun med. Hun har endda skrabet på døren, mens jeg var på toilettet :roll:

 

Kan det være oplevelserne i går der påvirker? At hun blev bange? Eller?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Ja - jeg tror godt de kan blive lidt mere pyldrede :mrgreen:

 

Jeg har oplevet det hver gang en af mine beagler har været i narkose/operation - i sær Charlie, var meget obs. på hvor jeg befandt mig - det tog af efterhånden som de kom sig mere og mere og det er ikke noget der er blevet hængende på mine.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Ja bestemt bestemt, hunde kan blive bange over deres egen krops reaktion og smerte. Både hvis de har været udsat for noget meget traumastisk smertemæssigt eller noget mindre.

Det er også normalt at en hund med epilepsi bliver meget bange inden, under og efter, sådan var det også med Teitur.

 

Når de har smerter og ondt eller er bange har de ekstra brug for os, og så må man godt pylre om dem, selvom mange mener at det er forkert. Men jeg tror det er vigtig for dyret at det bliver anerkendt.

 

Når Teitur havde det skidt klistede han helt op af mig og kunne mærke at det gav ham ro at jeg feks sagde " det forstår jeg godt lille skat, det er ikke sjovt, nej det er ej " og efter lidt nussen og talen faldt han som regel i søvn, det kunne feks være efter et epileptisk anfald eller ved mavesmerter.

 

 

Så jeg tror helt sikkert den lille Freja kan være blevet forskrækket over en ukendt følelse og smerte i kroppen og har brug for ekstra tryghed og omsorg i nogle dage. Det er sikkert bedre om bare 2 dage.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja det kan de da. De er nok ikke meget anderledes end os på det punkt og når de så ikke ved hvorfor de har det mærkeligt, så er det da kun mere skræmmende..

 

Også derfor jeg holder på at være ved min hund når den vågner af narkose feks..den skal ikke ligger og blive utryg over at have det mærkeligt i et fremmed hundebur, hvis jeg på nogen måde kan undgå det..

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja bestemt bestemt, hunde kan blive bange over deres egen krops reaktion og smerte. Både hvis de har været udsat for noget meget traumastisk smertemæssigt eller noget mindre.

Det er også normalt at en hund med epilepsi bliver meget bange inden, under og efter, sådan var det også med Teitur.

 

Når de har smerter og ondt eller er bange har de ekstra brug for os, og så må man godt pylre om dem, selvom mange mener at det er forkert. Men jeg tror det er vigtig for dyret at det bliver anerkendt.

 

Når Teitur havde det skidt klistede han helt op af mig og kunne mærke at det gav ham ro at jeg feks sagde " det forstår jeg godt lille skat, det er ikke sjovt, nej det er ej " og efter lidt nussen og talen faldt han som regel i søvn, det kunne feks være efter et epileptisk anfald eller ved mavesmerter.

 

 

Så jeg tror helt sikkert den lille Freja kan være blevet forskrækket over en ukendt følelse og smerte i kroppen og har brug for ekstra tryghed og omsorg i nogle dage. Det er sikkert bedre om bare 2 dage.

 

 

Suk. Så slæber jeg hende til dyrlægen på fredag for at blive steriliseret. Kan næsten ikke klare tanken :(

Link til indlæg
Del på andre sites

Suk. Så slæber jeg hende til dyrlægen på fredag for at blive steriliseret. Kan næsten ikke klare tanken :(

 

Muligvis er det din reaktion som fremkalder Freyas reaktion, har du overvejet det?

 

Hunde kan sagtens få psykiske reaktioner ovenpå oplevelser de oplever som fæle, uanset hvad oplevelserne gik ud på, så narkose og opvågning kan også give efterfølgende utryghed, især hvis hunden fornemmer at ejeren er forskrækket/utryg/ked af det.

 

Hvis Freya skal i narkose igen SKAL du klare den, hun har brug for din ro :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella
Suk. Så slæber jeg hende til dyrlægen på fredag for at blive steriliseret. Kan næsten ikke klare tanken :(

 

Vores hunde kan med kærlighed og omsorg klarer langt mere end vi tror. Så når hun har været i narkose og hun er klar til at blive hentet, så har du hele weekenden til at være sammen med hende og forkæle hende ekstra eller give hende ro, hvis det er det hun har brug for. Det skal nok gå. :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

Muligvis er det din reaktion som fremkalder Freyas reaktion, har du overvejet det?

 

Hunde kan sagtens få psykiske reaktioner ovenpå oplevelser de oplever som fæle, uanset hvad oplevelserne gik ud på, så narkose og opvågning kan også give efterfølgende utryghed, især hvis hunden fornemmer at ejeren er forskrækket/utryg/ked af det.

 

Hvis Freya skal i narkose igen SKAL du klare den, hun har brug for din ro :-)

 

Ja, det er muligt jeg overfører mine følelser. Har overvejet at lade Morten køre hende til dyrlægen, for jeg vil få SÅ svært ved at gå fra hende - og det vil hun jo kunne mærke. Hvorfor er det ikke lige som med børn, hvor man bliver der til narkosen er lagt og er der, når de vågner. Jeg synes konceptet: Aflever kl. 8, hent kl. 16 er temmelig ondt :(

 

Hun var ikke i narkose i weekenden (hun har aldrig været i narkose), så det er første gang......

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, det er muligt jeg overfører mine følelser. Har overvejet at lade Morten køre hende til dyrlægen, for jeg vil få SÅ svært ved at gå fra hende - og det vil hun jo kunne mærke. Hvorfor er det ikke lige som med børn, hvor man bliver der til narkosen er lagt og er der, når de vågner. Jeg synes konceptet: Aflever kl. 8, hent kl. 16 er temmelig ondt :(

 

Hun var ikke i narkose i weekenden (hun har aldrig været i narkose), så det er første gang......

 

Du har ikke lyst til at se din egen hund vågne fra en narkose, det kan til tider være lidt panisk for hundene at vågne op af en narkose, de aner jo ikke hvad der er sket, derfor er ejer ikke med, da de "proffesionelle" ikke har så mange føelser at sætte over på hundens sindtilstand...

Link til indlæg
Del på andre sites

Du har ikke lyst til at se din egen hund vågne fra en narkose, det kan til tider være lidt panisk for hundene at vågne op af en narkose, de aner jo ikke hvad der er sket, derfor er ejer ikke med, da de "proffesionelle" ikke har så mange føelser at sætte over på hundens sindtilstand...

 

Jeg er der altid når mine hunde lægges i narkose og når de vækkes, de har aldrig været i en tilstand der skulle få mig til at fravælge det.

De vågner stille og roligt og vi følges ud i bilen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er der altid når mine hunde lægges i narkose og når de vækkes, de har aldrig været i en tilstand der skulle få mig til at fravælge det.

De vågner stille og roligt og vi følges ud i bilen.

 

Ja så foregår det på en lidt anderledes måde end det jeg har set på åbybro "dyrehospital", det ehhmm var til tider spændene også for det katte og enkelte kaniner der skulle høre på en skrigende hund. Med en vet. sygehjælper hængende over sig..:???:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja så foregår det på en lidt anderledes måde end det jeg har set på åbybro "dyrehospital", det ehhmm var til tider spændene også for det katte og enkelte kaniner der skulle høre på en skrigende hund. Med en vet. sygehjælper hængende over sig..:???:

 

Nogen hunde bliver dybt ulykkelige når de vågner og jamrer sig helt vildt. Det lyder voldsomt og man kan ikke gøre så meget andet end at trøste dem og sørge for at holde dem varme. Det går som regel hurtigt over.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nogen hunde bliver dybt ulykkelige når de vågner og jamrer sig helt vildt. Det lyder voldsomt og man kan ikke gøre så meget andet end at trøste dem og sørge for at holde dem varme. Det går som regel hurtigt over.

 

Jeg syntes nu de 15-20 min var ret lange, og sygehjælperne havde ikke meget forstand på hundeadfærd, og hende den gamle madamme der styrer biksen deroppe tror jeg ikke gik meget op i det heller, der skulle bare bankes penge ind i kassen...:roll:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg syntes nu de 15-20 min var ret lange, og sygehjælperne havde ikke meget forstand på hundeadfærd, og hende den gamle madamme der styrer biksen deroppe tror jeg ikke gik meget op i det heller, der skulle bare bankes penge ind i kassen...:roll:

 

Nu kender jeg ikke lige noget til Åbybro, så jeg ved kun hvordan det foregår de steder jeg har været (i Aalborg) og her er der heldigvis folk, der holder godt øje med hundene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu kender jeg ikke lige noget til Åbybro, så jeg ved kun hvordan det foregår de steder jeg har været (i Aalborg) og her er der heldigvis folk, der holder godt øje med hundene.

Jeg har bare ikke tiltro nok til sygehjælperne mere til at jeg vil lade dem være alene med Saga eller Emma, men håber da at jeg finder en bare lidt fornuftig dyrlæge i ålborg...:vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Du har ikke lyst til at se din egen hund vågne fra en narkose, det kan til tider være lidt panisk for hundene at vågne op af en narkose, de aner jo ikke hvad der er sket, derfor er ejer ikke med, da de "proffesionelle" ikke har så mange føelser at sætte over på hundens sindtilstand...

 

Nogen hunde bliver dybt ulykkelige når de vågner og jamrer sig helt vildt. Det lyder voldsomt og man kan ikke gøre så meget andet end at trøste dem og sørge for at holde dem varme. Det går som regel hurtigt over.

 

Jeg var jo så "heldig", at få lov til at se Luna ligge i narkose med respirator und alles. Og jeg må altså indrømme, at jeg synes det er drøn ubehageligt at se min hund ligge helt livløs:genert: Jo jo apparaterne bippede og sådan, men stadig. Og ja, Luna jamrede og hylede.. Jeg var i prakt, så skulle på arbejde. Jeg sad dog hos hende i 2 timer, da jeg var mødt tidligere ind, så det hele ville være overstået inden mødetid. Og i al den tid, plus resten af dagen faktisk, der sad hun og hylede i buret. De andre dage var der ingen reaktion overhovedet, men lige den dag, var hun godt nok sølle.

 

Jeg var ikke med, da hun blev bedøvet, men blev kaldt ind, da de havde taget billede af den tand, der var flækket. Og så sad jeg hos hende mens hun vågnede op og førte hende i slingrekurs ned til buret

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Første gang en af mine hunde skulle i narkose - det var min dalmatiner - da blev det meget ubehageligt for mig, så meget at jeg gik derfra. Jeg kunne ikke klare at se ham ligge der og ligge -

 

de andre gange har det så været med først Charlie, så Oscar og her har jeg haft fuldt tiltro til min dyrlæge - jeg har været der hvor han fonbedøvede dem og de så lagde sig for at sove og var totalt ligeglade med mig. Det gjorde det lidt nemmere at gå derfra. Desuden har min dyrlæge været rigtig flink til at ringe undervejs - eller jeg har ringet til ham. Det har givet ro i sindet.

Så jeg føler ikke at min uro på nogen måde har smittet mine beagler de gange det har været nødvendigt - men de har efterfølgende - når de kom hjem, været mere klæbende og villet sove ved siden af min seng om natten - og det syntes jeg da har været i orden :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Jeg synes ikke der er noget uhyggeligt i at se ens hund i narkose, har været med de gange Teitur har været det og har været der både når han faldt i søvn og når han vågende.

 

Har været i arbejdsprøvning på et dyrehospital i en periode for nogle år siden. Og ja nogle hunde kan godt jamre og klage når de vågner, men min opfattelse er at det er de færreste. Og hos dem der gør det, hjælper det oftes at sætte sig ind ved dem og være hos dem.

 

 

Jeg har aldrig gået med til det med at aflevere hund kl 8 og hente kl 16, niks det VILLE JEG IKKE. Jeg har altid insisteret på at være hos ham mens han blev bedøvet og til han var helt væk og så hente ham igen når de mente det var forsvarligt at sende ham hjem.

 

De gange han var indlagt, fik jeg lov til at sidde i boksen hos ham i nogle timer mens han fik drop eller indtil han fik noget at sove op. Jeg forlod ham aldrig før han sov helt, om jeg så skulle slæbes ud af boksen. Det har dog aldrig været nødvendigt, det har min dyrlæge altid haft fuld forståelse for.

 

Dengang han skulle kastreres ville jeg hellere ikke forlade ham og fik efter nogen overtales anbragt en stol og en kop the og så sad jeg inde på opreations stuen og holdt ham til han sov og sad med ham i boksen til han vågnede bagefter, ligesom jeg var hos ham mens de opererde, ikke for at blande mig, bare for at være der.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke lyst til at se når vores er helt bedøvet. Jeg var med Molly da hun fik noget beroligende inden hun skulle have fjernet sine tænder. Jeg blev kaldt ind lige da hun var vågnet af narkosen. Hun pjevsede lidt, men da der gik lidt, kravlede hun over på skødet af mig og så blev vi der til hun var helt vågen. De ville ikke slippe hende før, sa hun har dårligt hjerte. Det tog ca. 1 1/5 times tid før hun var helt vågen. Det gik fint og det skal det nok også gå for jer. Pøj pøj.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...