Blodtørstig hund bider lille pige

[Lonny]

Den overskrift ser vi desværre til tider i avisen, og jeg kunne godt tænke mig at komme med en lille historie som sagtens kunne være endt på forsiden med den overskrift...

 

Grunden til at jeg fortæller historien er, at jeg håber at det også vil få andre til at tage deres forholdsregler (hvis de da ikke allerede gør det).

 

Min svigerinde har fået en dejlig lille datter som i dag er 1 år gammel, og hele famillien inklusiv den lille pige skulle ned til os og grille.

 

Luna (min hund) er overhovedet ikke vant til børn, vi kender ikke rigtig nogen med børn, så bortset fra da hun boede hos opdrætter som hvalp, så har hun ikke hilst på små børn.

 

Så jeg informerede min svigerinde om at jeg ikke vidste hvordan Luna ville reagerer når hendes lille pige stavrede afsted, og at hun derfor skulle holde godt øje med sin datter under besøget, og jeg ville så holde godt øje med Luna.

 

Min største bekymring var at Luna ville finde en lille stavrende pige utroligt spændende og derfor ville hoppe op ad hende og vælte hende.

 

Da de kom var Luna selvfølgelig meget interesseret i hvad det var for en lille størrelse, men de blev hurtigt gode venner da pigen velvilligt delte ud af hendes mad :blink:

 

Herefter ignorerede Luna pigen, bortset fra når hun af en eller anden grund skreg (skift af ble), så kom hun løbende for at se hvad der skete, og jeg forhindrede hende selvfølgelig i at ende løbeturen oppe på skødet af den lille pige

 

I det hele taget tog Luna det meget bedre end jeg havde forventet (:5up:), selv da den lille pige sad på gulvet og slog Luna i hovedet med en plastikske (jeg fjernede selvfølgelig Luna) stod hun bare og kiggede meget forundret på den lille pige

 

Så alt i alt gik det hele over al forventning.

 

Lige indtil den lille piges mor besluttede sig for at give pigen en svingom, hun tog pigen op i sine arme og snurrede rundt med hende imens hun hujede for at gøre det rigtig sjovt for pigen.

 

Lige her besluttede Luna sig langt om længe for at, nu vidste hun hvad det var for en underlig ting der var kommet ind i hendes hjem...

 

Det lød som et pivedyr, hun blev slynget rundt som et pivedyr, ergo måtte det være et pivedyr

 

Så Luna hoppede op og bed ud efter pigens ben, præcist som hun ville have gjort hvis jeg havde stået på samme måde med et pivedyr

 

Luna fik ikke fat i pigen ben (men det kunne hun lige så godt have gjort), måske var hun alligevel lidt i tvivl om hvorvidt det nu også var et legetøj til hende, og moren tog det rigtig pænt og besluttede bare at svingom nok ikke skulle foregå i nærheden af Luna.

 

Men tænk hvis ikke både jeg og svigerinden havde været 110% opmærksomme på at Luna bestemt ikke er vant til børn, og derfor havde et øje på dem hele tiden, så kunne denne situation have endt meget anderledes...

Moren havde måske ikke stoppet sin svingom med det samme, da hun måske ikke ville have lagt mærke til at Luna ikke kun hoppede op, men at hun rent faktisk også forsøgte at få fat i pigens ben. Jeg havde måske ikke konstant sørget for at være i nærheden så jeg kunne stoppe enhver situation i opløbet.

 

Jeg husker en historie der ligger et par år tilbage, her havde en hund netop bidt sig fast i en lille piges ben, og pigen kom voldsomt tilskade fordi at ejeren af hunden begyndte at hive i sin hund for at få den til at give slip, alt imens pigens far hev i pigen for at få hende væk fra hunden.

 

Jeg tænker på om der mon ikke skete præcist det samme som nær var sket med Luna, nemlig at hunden troede at pigen var legetøj, og da de voksne ikke var forberedt reagerede de meget uhensigtsmæssigt, nemlig ved at trække i hhv. hund og pige så skader dermed blev meget værre end hvis de havde håndteret situationen på en anden måde.

 

Så tænk over, at hunde der ikke er vant til børn sagten kan finde på at betragte sådan en lille størrelse som enten et byttedyr eller et stykke legetøj, husk sætningen:

 

If it looks like a duck, swims like a duck, and quacks like a duck, then it probably is a duck

 

Og da små børn siger og opfører sig meget lig et stykke legetøj (lyde, underlige bevægelser), så er det jo ikke helt overraskende at hunde kan finde på at lave ræsonneringen "it must be a duck"...

[Shii]

Vi havde helt samme oplevelser da min veninde var hos os. Og vi havde også gjort det meget klart for dem at Dexter IKKE var vant til børn, og derfor kunne vi ikke vide hvordan han ville reagere.

 

Jeg synes det er super dejligt at din søster ikke blev forskrækket, og ikke straks tænkte Luna var en "frygtelig dræberhund". Det gjorde min venindes mand jo om Dexter, og det betød altså at jeg havde det rigtig skidt det meste af tiden de var der, fordi jeg konstant var bange for at det mindste skulle ske.

 

Lunas reaktion synes jeg er helt normal, og omend ikke hensigten at "bide barnet i benet", så som du også forklarer virker det jo som en leg hun kender.

 

Problemet opstår netop når specielt barnets forældre tager denne adfærd som værende aggressiv, og jeg tror rigtig mange hunde bliver stemplet (og aflivet!) på den baggrund. Synd og skam!

 

(Og kunne forestille mig at liste hundene ville blive endnu hårdere dømt, end så mange andre racer!)

[Lonny]

Vi havde helt samme oplevelser da min veninde var hos os. Og vi havde også gjort det meget klart for dem at Dexter IKKE var vant til børn, og derfor kunne vi ikke vide hvordan han ville reagere.

 

Jeg synes det er super dejligt at din søster ikke blev forskrækket, og ikke straks tænkte Luna var en "frygtelig dræberhund". Det gjorde min venindes mand jo om Dexter, og det betød altså at jeg havde det rigtig skidt det meste af tiden de var der, fordi jeg konstant var bange for at det mindste skulle ske.

 

Lunas reaktion synes jeg er helt normal, og omend ikke hensigten at "bide barnet i benet", så som du også forklarer virker det jo som en leg hun kender.

 

Problemet opstår netop når specielt barnets forældre tager denne adfærd som værende aggressiv, og jeg tror rigtig mange hunde bliver stemplet (og aflivet!) på den baggrund. Synd og skam!

 

(Og kunne forestille mig at liste hundene ville blive endnu hårdere dømt, end så mange andre racer!)

 

Uh, jeg kan godt forestille mig at resten af deres besøg ikke var særlig hyggeligt når manden gik rundt og mente at Dexter var en dræberhund :ae:

 

Min svigerinde tog det helt cool, hun sørgede bare for ikke igen at gøre noget der kunne få Luna til at tro at pigen var et stykke legetøj, og jeg takkede hende også da de gik, for jeg syntes det var så flot at hun fuldt ud respekterede Luna's ret til at være hund, som jeg respekterede pigens ret til at være et lille barn :5up:

 

Og ja, jeg tror desværre at rigtig mange hunde bliver aflivet på den konto, og det er fandeme synd! Hunden er jo ikke aggressiv, den tror bare at nu skal vi lege og har absolut ingen onde hensigter.

 

Desværre tror jeg ikke at særlig mange fortæller om dens slags oplevelser som du og jeg har haft, for man er jo lidt bange for at stille sin hund i dårligt lys, og at andre skal tro at den er et blodtørstigt uhyre. Men at historierne ikke kommer frem gør jo så bare at andre mennesker ikke er opmærksomme på at hunde godt kan reagerer uhensigtsmæssigt overfor børn, og at de ikke lige som os betragter det som et sødt lille menneskebarn, i hundens øjne er det bare en underlig størrelse som den skal forsøge at finde ud af hvad bruges til, og i nogen tilfælde når hunden så desværre frem til at barnet enten er et byttedyr eller et stykke legetøj...

[Valhrona]

Vi har prøvet det samme med Goofy og nogle (forhenværende) venners barn. Vi havde på forhånd sagt, at vi ikke vidste, hvilket forhold Goofy havde til børn (han var 2 år da vi fik ham), og at vi måtte tage det stille og roligt med at hilse. Det gik også fint til at starte med, og faren satte sig ned på hug og holdt barnet, så Goofy kunne snuse til ham. Goofy var nysgerrig, men absolut ikke agressiv. Lige pludelig ud af den blå luft beslutter faren så, at nu skal ungen op på armen, så han hiver ham op i et snuptag, og Goofy springer op og snapper efter ungens ben. Det var bevægelsen, der gjorde det, ingen tvivl om det. Vi så vores såkaldte venner en gang mere efter den episode, hvor de ikke havde barnet med (fordi han skulle sove til middag - klart klart) og så var det ligesom overstået. På grund af vores psyko kamphund, som angriber børn.. Eller noget!

[Retrieveren]

Jeg har også haft en hund som ikke va god til børn. Eller han var ikk vant til dem og derfor vidste han ikke hvordan man skulle opfører sig omkring dem. Derfor kom han i snor når vi havde små børn til stede, jeg turde ikke risikere noget. Børnene fik bare at vide at de ikke skulel gå hen til ham. På et tidspunkt mens de var på besøg fik de så lov til at give ham godbidder hvilket var positivt for alle parter.

 

Min nuværende hund er super omkring børn. Men han har også været vant til dem. Men jeg er meget obs på ham når vi er sammen med familiens børn for vil ikke risikere noget. Men i starten var han også i snor til jeg var sikker på reaktion.

Og så gælder det selvfølgelig at børnene skal behandle hunden ordentligt. Og det er primært mit ansvar, for forældrene er måske ikke lige opmærksomme. Lidt større børn forstår det godt, men små børn forstår det ikke. Til gengæld synes jeg at mange forældre er opmærksomme på at børnene ikke skal hen til hunden fordi de ved at barnet ikke kan lade være med at hive hunden i hårene. Det er jo super at forældrene er forudseende og rigtig dejligt at hensynet går begge veje

 

Var det ikke måske en mulighed at Luna havde snor på når de er på besøg? På den måde kan du nå at stoppe og aflede hende så hun lære at være ligeglad med sving om osv. Og man er sikker på at kunne stoppe en evt. Farlig situation i god tid, Og sikre sig at hun ikke kommer til at vælte barnet eller hoppe op af barnet, så barnet ikke får dårlige oplevelser. Og så selvfølgelig bruge god tid på at lærer barn og hund positivt sammenvær.

[Lonny]

Valhrona: Det er lige netop bevægelse der får hunden til at reagerer, bevægelsen ligner jo både den bevægelse vi laver når vi leger, og den bevægelse som et byttedyr laver (som netop er det vi udnytter under leg). Og det er jo nok også derfor det kommer sådan bag på folk, for lige indtil denne bevægelse trikker noget i hunden, så har hunden jo opført sig eksemplarisk, så folk er slet ikke forberedte...

 

Retrieveren: Vi havde et bur klar til Luna i tilfælde af at hun blev for voldsom, men udover episoden hvor moren svingede rundt med barnet, så opførte Luna sig eksemplarisk, så jeg syntes ikke at der er nogen grund til at hun skulle have snor på.

 

Min svigerinde var som sagt også enormt god til at tage hensyn, da Luna blev overvældet af det hele og søgte op i sofaen for at få en tiltrængt lur, så sørgede moren hele tiden for at pigen ikke fik lov til at gå hen til Luna, i stedet opfordrede vi pigen til at stå på afstand og vinke nat-nat til Luna, det var bare så sødt

[Petrine]

Jeg er personligt MEGET overrasket over, at hunde ikke kan se, at babyer er mennesker, men kan 'berolige' dig med, at Luna ikke er alene. Jeg bruger meget mundkurv til mine og selvom de kun bider begrænset og veninden er et fornuftigt menneske, så får nogle af dem mundkurv på, når vi fx skal slappe af og spise. Det selvom de alle har kendt den samme unge i et halvt år og udendørs virker til at ville forsvare ham til døden. Vi har så ikke svinget Geo rundt, men han flagrer med armene.

[Ninjamor]

Hvin og skrig i høje toner kan udløse reaktioner, vi ikke bryder os om, hos hunde. I den forbindelse tænker jeg ind imellem på en episode hjemme hos mig da en veninde var på besg med sine 8 - 9 ugers gamle hvalpe i socialiseringsøjemed. Hvalpene kom først hjemmefra som 12 ugers.

På et tidspunkt lød der et rædselsvækkende skrig fra en af hvalpene og mine hunde for op. Den ene havde et blik i øjnene jeg aldrig havde set tidligere, hun var en jagt golden, og havde jeg ikke nået at tage fat i hende er jeg ikke i tvivl om at denne ellers meget fredelige hund ville have nakket hvalpen.

Hvalpen var hoppet op på en skibsbriks under leg og må have fået det ene bagben ind mellem skuffen til sengetøj og håndtaget på skuffen. Hendes retning og høje hastig gjorde at hun brækkede lårbenet. Deraf skriget.

Jeg er 100% sikker på at de andre hunde instinkt tænkte "bytte" og ville have dræbt hvalpen hvis de havde haft mulighed for det. Det var skræmmende og meget uhyggeligt.

 

Det er min overbevisning af høje hvin evt i kombination med fart hos småbørn i nogle tilfælde er årsagen til angreb fra ellers fredelige og rare hunde.

 

En anden episode: Min genbo havde fået colliehvalp. Genboen var lidt "blondinedum" (undskyld) og i øvrigt et varmt og sødt menneske, hun tænkte bare ikke altid lige dybt.

Genboen blev dagplejemor til min ovenbos datter, da moderen skulle starte job efter baselsorlov.

På et tidspunkt ville genboen på vaskeri mens hun passer barnet, jo nok noget hun skulle gøre udover arbejdstid, men i allefald sætter hun barnet i hoppegyngen og smutter på vaskeriet. Hun var vel væk 10 - 15 minutter og da hun kom tilbage var hvalpen ivrigt beskæftiget med at nappe i ben og fødder på det lille barn som jo gyngede frem og tilbage og hvinede højt.

Stakkels lille unge!

Genboen må siges at have haft et forklaringsproblem og jeg blev dagplejemor på den konto.

 

Lonny, din fortælling øger bare min modvilje mod, at der skal være piv i stort set alt hundelegetøj nu om stunder, hvilket har irriteret mig længe. Man skal måske overveje hvor smart det egentligt er når der sker visse uforudsete situationer. Godt der ikke skete pigen noget - og hvor nemt er det ikke for vore hunde at blive misforstået og opfattet som vilddyr selvom de bare opfører sig naturligt!

[Shii]

Det er faktisk sjovt med hensyn til hvalpe og pivedyr...

 

Det er tydeligt at Dexter nogen gange tror det er helt okay at bruge Penny som pivedyr.. Man kan se han tager et fast greb om mave eller hovede og ellers tror han bare kan hakke til, som var hun et pivedyr (og pivet kommer jo!).

 

Derfor er vi også ekstremt meget over dem, specielt fordi det jo bare ikke er sundt for Penny at blive mast på den måde...... (Problemet er at hun jo nærmest hoppe rind i munden på ham, så når man tage rham væk og siger "Nej", så går der tre sekunder så sidder der en hvalp i hovedet på ham )

[Gæst Sus&Siku]

Jeg opvoksede med en bla. hund(lab/rott), hun var ikke vant til små børn.

 

Når vi havde gæster med minde børn, blev hunden altid lukket ud i gårdhaven.

 

Hun var skrækkelig at gå ture med, når der var mindre børn i nærheden. Dagplejemødre med et kuld børn ville hun knurre af. Når vi mødte mindre børn(på afstand), så begyndte hun at knurre og trække fremad.

 

Min hund Siku er vant til vilde små børn. Min datter på 4, har bestemt ikke altid været lige go ved Siku :-( Men idag finder han sig idet, eller går væk fra hende. Siku er blevet kendt med tøseskrig, vild løb og cykling. Tilgengæld har min datter så lært, at hvis hun løber og Siku kommer efter -så er det Stop op, armene ind på maven og stå stille!

 

I dag har de begge meget glæde af hinanden Trods en meget svær start.

[Ulla H]

Jeg tror mange hunde kan trigges til at gøre sådanne for os mærkelige ting.

Min Snoopy er for impulsiv til fri omgang med børn, han kan ikke forstå deres bevægelser og høje lyde, og ophidses derved.Og et barn i bevægelse skal vel hyrdes.Han var også ca 6 mdr, før han mødte småbørn,.

Min Nana (også græker) er påfaldende rolig i samvær med børn, og hun vil desværre slikke dem i hele hovedet.Men hvis en hvalp laver angstskrig, så ligner hun een der vil nakke den.Ligesom hun ikke kan forholde sig til, at det altså ikke er et byttedyr. Kun pga af nu over 12 årige Molly har jeg turdet have græske plejehvalpe, for Nana har stadig stor respekt for Molly, og hvalpene er Molly altid helt OBS på. Nu er Molly så for gammel til det ansvar. Hun er blevet pensionist.

[guanomo]

Og så husker jeg tydeligt da Hjalte var der, selvom Luna væltede ham 2 gange var han, heldigvis, helt rolig og skyndte sig at sige det ikke gjorde noget og hun respekteret da jeg stoppede hende verbalt

Hun er så lykkelig og lalleglad når man kommer :hjerte:

 

Det kan selvf ikke sammenlignes med denne oplevelse, emn godt moren tog det sådan og i fortsat var opmærksomme på hoppebolden.

[Howlucky]

Jeg tror ikke Rex er den største tilhænger af små børn, hvilket skyldes møgungerne i børnehavens opførelse + han har aldrig været vant til små børn, der hvor vi fik ham fra havde de niårig weekend datter, og vi har jo heller ingen små børn. Har endnu ikke haft småbørnsbesøg i den tid vi har haft ham - men han vil helt sikkert blive holdt væk fra dem, hvis de skulle komme på besøg, for at undgå noget skal ske:)

 

Når vi går tur er han ret ligeglad med små børn, men skal bare ikke risikere noget.

Kærestens datter kommer af og til på besøg, ikke noget fast. Men hun har holdningen, at han vil æde hende, og en hund er kun sød når den har gravhundestørrelse. Hun bliver altså snart tretten, men kan godt finde på at hvine op og løbe her virker det som om Rex tror de skal lege, han virker på ingen måde sur.

[Lonny]

Hvin og skrig i høje toner kan udløse reaktioner, vi ikke bryder os om, hos hunde. I den forbindelse tænker jeg ind imellem på en episode hjemme hos mig da en veninde var på besg med sine 8 - 9 ugers gamle hvalpe i socialiseringsøjemed. Hvalpene kom først hjemmefra som 12 ugers.

På et tidspunkt lød der et rædselsvækkende skrig fra en af hvalpene og mine hunde for op. Den ene havde et blik i øjnene jeg aldrig havde set tidligere, hun var en jagt golden, og havde jeg ikke nået at tage fat i hende er jeg ikke i tvivl om at denne ellers meget fredelige hund ville have nakket hvalpen.

Hvalpen var hoppet op på en skibsbriks under leg og må have fået det ene bagben ind mellem skuffen til sengetøj og håndtaget på skuffen. Hendes retning og høje hastig gjorde at hun brækkede lårbenet. Deraf skriget.

Jeg er 100% sikker på at de andre hunde instinkt tænkte "bytte" og ville have dræbt hvalpen hvis de havde haft mulighed for det. Det var skræmmende og meget uhyggeligt.

 

Det er min overbevisning af høje hvin evt i kombination med fart hos småbørn i nogle tilfælde er årsagen til angreb fra ellers fredelige og rare hunde.

 

En anden episode: Min genbo havde fået colliehvalp. Genboen var lidt "blondinedum" (undskyld) og i øvrigt et varmt og sødt menneske, hun tænkte bare ikke altid lige dybt.

Genboen blev dagplejemor til min ovenbos datter, da moderen skulle starte job efter baselsorlov.

På et tidspunkt ville genboen på vaskeri mens hun passer barnet, jo nok noget hun skulle gøre udover arbejdstid, men i allefald sætter hun barnet i hoppegyngen og smutter på vaskeriet. Hun var vel væk 10 - 15 minutter og da hun kom tilbage var hvalpen ivrigt beskæftiget med at nappe i ben og fødder på det lille barn som jo gyngede frem og tilbage og hvinede højt.

Stakkels lille unge!

Genboen må siges at have haft et forklaringsproblem og jeg blev dagplejemor på den konto.

 

Lonny, din fortælling øger bare min modvilje mod, at der skal være piv i stort set alt hundelegetøj nu om stunder, hvilket har irriteret mig længe. Man skal måske overveje hvor smart det egentligt er når der sker visse uforudsete situationer. Godt der ikke skete pigen noget - og hvor nemt er det ikke for vore hunde at blive misforstået og opfattet som vilddyr selvom de bare opfører sig naturligt!

 

Jeg har ikke tidligere tænkt over det med pivedyr, men nu når du nævner det, så kan jeg egentlig godt se at vi ubevidst lærer vores hunde at reagerer på en lyd som så også kan fremkomme i andre situationer end ved leg, og her kan deres reaktion så være meget uheldig.

 

Luna fik aldrig lov til at løbe helt hen til pigen når hun skreg (jeg var bange for at hun ville hoppe oven på hende), så jeg ved egentlig ikke hvad hun ville have gjort hvis hun bare havde fået lov at løbe derhen, men hun var helt klart interesseret i skrigeriet og løb i fuld fart i retning af lyden når det skete...

 

At hunde så rent faktisk også kan finde på at betragte en hvalp som byttedyr kommer lidt bag på mig, måske fordi jeg troede at de instinktivt vidste at de var af samme race, men dette skal de måske også have indlært og det er ikke en medfødt viden :hmm:

[Lonny]

Det er faktisk sjovt med hensyn til hvalpe og pivedyr...

 

Det er tydeligt at Dexter nogen gange tror det er helt okay at bruge Penny som pivedyr.. Man kan se han tager et fast greb om mave eller hovede og ellers tror han bare kan hakke til, som var hun et pivedyr (og pivet kommer jo!).

 

Derfor er vi også ekstremt meget over dem, specielt fordi det jo bare ikke er sundt for Penny at blive mast på den måde...... (Problemet er at hun jo nærmest hoppe rind i munden på ham, så når man tage rham væk og siger "Nej", så går der tre sekunder så sidder der en hvalp i hovedet på ham )

 

Igen kommer det bag på mig, at hunde kan finde på at betragte afkom af deres egen race som byttedyr :hmm:

 

Men så var det jo heldigt at jeg oprettede denne tråd, for så lærte jeg også noget som jeg vil være opmærksom på fremover :5up:

[Lonny]

Og så husker jeg tydeligt da Hjalte var der, selvom Luna væltede ham 2 gange var han, heldigvis, helt rolig og skyndte sig at sige det ikke gjorde noget og hun respekteret da jeg stoppede hende verbalt

Hun er så lykkelig og lalleglad når man kommer :hjerte:

 

Det kan selvf ikke sammenlignes med denne oplevelse, emn godt moren tog det sådan og i fortsat var opmærksomme på hoppebolden.

 

Men Hjalte var jo også noget større end en pige på 1 år, så jeg tror bestemt godt at Luna var klar over at han var et lille menneske, dog et usandsynligt sjovt menneske hun meget gerne ville lege med :blink:

 

Og ja, Luna bliver altid lykkelig og lalleglad over at få gæster, og det var rent faktisk det jeg var mest bekymret for da pigen skulle komme på besøg, fordi at når Luna er lalleglad, så indebærer det at hun kommer spænene med 10 meters tilløb og hopper op for at sætte af med forpoterne i ens bryst, og det er altså ikke lige alle børn (eller voksne) der kan bibeholde balancen når det sker

[Ninjamor]

Jeg har ikke tidligere tænkt over det med pivedyr, men nu når du nævner det, så kan jeg egentlig godt se at vi ubevidst lærer vores hunde at reagerer på en lyd som så også kan fremkomme i andre situationer end ved leg, og her kan deres reaktion så være meget uheldig.

 

Der er jo masser af ting og situationer man ikke tænker over simpelthen fordi man aldrig har oplevet noget uhensigtsmæssigt ved dem.

Men. f.eks. en hund som jager bold får opøvet sin reaktionsevne og kan "opdage" at fugle og andre smådyr i hurtig bevægelse også kan jages.

 

Hunde som får lov at stå og gø ad forbipasserende og "passe på" haven kan udvide repertoiret til at omfatte mere fysisk beskyttelse af området hvis de slipper ud af haven.

 

Der er flere muligheder for, at man helt uden at vide det får lært sin hund ting man ikke et øjeblik ville acceptere, hvis man var klar over, hvad det kunne føre med sig, hvis man var uheldig.

 

Luna fik aldrig lov til at løbe helt hen til pigen når hun skreg (jeg var bange for at hun ville hoppe oven på hende), så jeg ved egentlig ikke hvad hun ville have gjort hvis hun bare havde fået lov at løbe derhen, men hun var helt klart interesseret i skrigeriet og løb i fuld fart i retning af lyden når det skete...

 

Jeg tror ikke man behøver være i tvivl, hvis hensigten er alvorlig. Hunden løber lynhurtigt, det er jo jagt, og blikket i dens øjne er ikke til at misforstå.

 

At hunde så rent faktisk også kan finde på at betragte en hvalp som byttedyr kommer lidt bag på mig, måske fordi jeg troede at de instinktivt vidste at de var af samme race, men dette skal de måske også have indlært og det er ikke en medfødt viden :hmm:

 

Det er almindeligt at de hurtige jagthunde som mynder ikke slippes sammen med småhunde, simpelthen fordi de i farten kan opfatte disse som byttedyr.

 

Min venindes hvalp var en basenji og de andre hunde var af store racer.

 

Samme veninde fik engang dræbt en basenji unghund af nogle irske ulvehunde som basenjien kom for tæt på under leg.

Jeg har ikke hørt om, at hunde har opfattet hvalpe af egen race som byttedyr, det er typisk store hunde og bittesmå hunde det drejer sig som.

[Gæst Janni privat]

Nå jeg kan pludselig ikke quote...

 

MIne hunde er jo små, så jeg siger igen at det overhovedet ikke behøver passe på andre racer..Og desuden lever de i en ret så stor flok, hvilket måske også ændrer på tingene. Men jeg vil skrive et par ting som jeg har oplevet/oplever.

 

Først babyer/hvalpe der skriger:

Der er en markant forskel på om det er et skrig fra en baby/hvalp som leger med en anden baby/hvalp og bliver bidt for hårdt og derefter skriger.. Det reagerer de voksne tæver (aner ikke hvordan de aftaler hvem der har hm-hm-så-slapper-vi-af-tjansen) på, ved at gå hen og tjekke den skrigende..Evt puffe lidt hvis de stadig leger..

 

Er det et dødsskrig der kommer (hvis hvalpen sidder uhjælpeligt fast eller falder ned..Tit er der stor smerte involveret i skriget).Det tricker samtlige TÆVER. som alle kommer styrtende til..Er der uheldigvis en hanhund (aldrig en tæve og aldrig en hvalp) i nærheden så får den stakkels hanhund så læsterligt et nakkedrag af en af tæverne.. De andre danner ring om hvalpen og man kan tydeligt se at de ikke ved hvordan de skal klare situationen.. de puffer til hvalpen, slikker den og sidder den fast forsøger de at fjerne tingene der hindrer den i at komme fri..De hiver aldrig i hvalpen og de farer aldrig i hovedet på hvalpen eller hinanden..

Når jeg kommer hopper de op af mig, kradser og nogle gøer et kort dybt VOV.

Når jeg befrier kræet og tager den op og undersøger, trøster osv cirkler de om mig..Ikke stresset men i bevægelse. Når jeg sætter den ned undersøger de alle(puffer, snuser og slikker) hvalpen og når Terry har tjekket den igennem virker det som om at når hun siger den er ok, så spredes de...

Helt anderledes er det hvis tæverne er på den anden side af f.eks en trådlåge og hvalpen skriger dødsskriget på den modsatte side..Så opstår der enorm tumult. Alle gøer..Nogen forsøger at bide nettet i døren i stykker..Og nogle kan pludselig kravle op af lågen (som er helt til loft men med et stikke-hånden-igennem hul) og maser sig igennem hullet..

De slås ikke og de farer ikke i hovedet på hvalpen hvis døren bliver åbnet så de kan komme ud til hvalpen.

Den ovennævnte adfærd ser jeg aldrig hos hanhundene. De reagerer ikke på dødsskrig fra hvalpe. Og de holder sig væk når der opstår tævetumult.

 

Faktisk har jeg engang set en tæve angribe en hvalp..Og det var helt tydeligt at den ville dræbe.

KIng of Lions var på besøg (overnattende) og havde deres hunde med. Førertæven er helt sikkert ikke rask i hovedet. De havde også en hvalp med som de lige havde fået fra en naden opdrætter.

MIne to tæver Terry (alfatæve her) og Dicke lå med hvalpe på en uge.

Første aften får Bruno jokket på deres hvalp og den skriger hjerteskærende. Valerie (deres tæve) kommer farende og har dræberblikket i øjenene og ryger lige i nakken på hvalpen som den rusker. Alt er tumult og Bruno står i døren så jeg ikke kan komme frem. Jeg får skubbet ham væk men ud af det blå kommer Terry flyvende og ryger lige på Valerie. Hun kaster nærmest Valerie væk og får fat i hvalpen som hun slikker og puffer til. Og hver gang nogen forsøger at nærme sig hvalpen står hun lige foran og blotter tænderne. Først da jeg kommer til kan vi få hvalpen ud.

Næste morgen tager Terry resolut sine hvalpe og bærer (de bærer aldrig hvalpene normalt) dem over til DIcke.. Hele dagen passer Dicke hende hvalpe sammn med sine egne. Terry bruger dagen til at holde styr i flokken og er hele tiden mellem Brunos hvalp og Valerie. Terry kom aldrig til at kunne lide Valerie og hun stolede aldrig på hende. Heller ikke senere selvom der gik lang tid hvor hun ikke så hende.

 

Så er der den med barnet der bliver taget op og svinget:

Jeg ved ikke helt men jeg har lagt mærke til at hvis der opstår kontroverser hos mine (f.eks ny hund i flokken der ikke hodler lav profil) og den begynder at gå rundt om en fra flokken med stive ben så kommer der flere af de andre fra flokken og supporter ham fra flokken..Det kan være ved at gå med stive ben, eller puffe til den nye..Samtidig med de knurrer..Så skal jeg IKKE hapse ham den nye..I starten (da jeg var dum og uerfaren) da snuppede jeg bare kræet i nakkepelsen og svingede den op i armene på mig selv som i nu-fjerner-jeg-fame-dig-agtigt, men den bevægelse er altså nok til at tricke samtlige i flokken til at springe i hovedet på ham der bliver løftet..

Jeg tror det er bevægelsen, den hurtige bevægelse jeg laver ved at snuppe i en fart, som de tolker som et indledt angreb. Alle sanser er jo i forvejen åbne og klar til at lige om lidt så angriber den nye.

Jeg ser dem heller aldrig bevæge sig hurtigt selv. Er der optakt til noget og den formastelige kan se han er i undertal så falder han ligesom sammen og lister væk.. hen og snuse et meget interessant sted... Ingen følger efter en der lister.

De andre står og kigger og jeg ved at situationen er afværget når den første "ryster pelsen på plads".. "rysten pelsen på plads" er forøvrigt stærkt undervuderet og alle burde lære meget mere om det.. Men er langt mere interesseret i lange mundvige og slikken om munden.

 

Og nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvad jeg mere ville skrive

[Ninjamor]

Nå jeg kan pludselig ikke quote...

 

MIne hunde er jo små, så jeg siger igen at det overhovedet ikke behøver passe på andre racer..Og desuden lever de i en ret så stor flok, hvilket måske også ændrer på tingene. Men jeg vil skrive et par ting som jeg har oplevet/oplever.

 

Først babyer/hvalpe der skriger:

Der er en markant forskel på om det er et skrig fra en baby/hvalp som leger med en anden baby/hvalp og bliver bidt for hårdt og derefter skriger.. Det reagerer de voksne tæver (aner ikke hvordan de aftaler hvem der har hm-hm-så-slapper-vi-af-tjansen) på, ved at gå hen og tjekke den skrigende..Evt puffe lidt hvis de stadig leger..

 

Er det et dødsskrig der kommer (hvis hvalpen sidder uhjælpeligt fast eller falder ned..Tit er der stor smerte involveret i skriget).Det tricker samtlige TÆVER. som alle kommer styrtende til..Er der uheldigvis en hanhund (aldrig en tæve og aldrig en hvalp) i nærheden så får den stakkels hanhund så læsterligt et nakkedrag af en af tæverne.. De andre danner ring om hvalpen og man kan tydeligt se at de ikke ved hvordan de skal klare situationen.. de puffer til hvalpen, slikker den og sidder den fast forsøger de at fjerne tingene der hindrer den i at komme fri..De hiver aldrig i hvalpen og de farer aldrig i hovedet på hvalpen eller hinanden..

Når jeg kommer hopper de op af mig, kradser og nogle gøer et kort dybt VOV.

Når jeg befrier kræet og tager den op og undersøger, trøster osv cirkler de om mig..Ikke stresset men i bevægelse. Når jeg sætter den ned undersøger de alle(puffer, snuser og slikker) hvalpen og når Terry har tjekket den igennem virker det som om at når hun siger den er ok, så spredes de...

Helt anderledes er det hvis tæverne er på den anden side af f.eks en trådlåge og hvalpen skriger dødsskriget på den modsatte side..Så opstår der enorm tumult. Alle gøer..Nogen forsøger at bide nettet i døren i stykker..Og nogle kan pludselig kravle op af lågen (som er helt til loft men med et stikke-hånden-igennem hul) og maser sig igennem hullet..

De slås ikke og de farer ikke i hovedet på hvalpen hvis døren bliver åbnet så de kan komme ud til hvalpen.

Den ovennævnte adfærd ser jeg aldrig hos hanhundene. De reagerer ikke på dødsskrig fra hvalpe. Og de holder sig væk når der opstår tævetumult.

 

Faktisk har jeg engang set en tæve angribe en hvalp..Og det var helt tydeligt at den ville dræbe.

KIng of Lions var på besøg (overnattende) og havde deres hunde med. Førertæven er helt sikkert ikke rask i hovedet. De havde også en hvalp med som de lige havde fået fra en naden opdrætter.

MIne to tæver Terry (alfatæve her) og Dicke lå med hvalpe på en uge.

Første aften får Bruno jokket på deres hvalp og den skriger hjerteskærende. Valerie (deres tæve) kommer farende og har dræberblikket i øjenene og ryger lige i nakken på hvalpen som den rusker. Alt er tumult og Bruno står i døren så jeg ikke kan komme frem. Jeg får skubbet ham væk men ud af det blå kommer Terry flyvende og ryger lige på Valerie. Hun kaster nærmest Valerie væk og får fat i hvalpen som hun slikker og puffer til. Og hver gang nogen forsøger at nærme sig hvalpen står hun lige foran og blotter tænderne. Først da jeg kommer til kan vi få hvalpen ud.

Næste morgen tager Terry resolut sine hvalpe og bærer (de bærer aldrig hvalpene normalt) dem over til DIcke.. Hele dagen passer Dicke hende hvalpe sammn med sine egne. Terry bruger dagen til at holde styr i flokken og er hele tiden mellem Brunos hvalp og Valerie. Terry kom aldrig til at kunne lide Valerie og hun stolede aldrig på hende. Heller ikke senere selvom der gik lang tid hvor hun ikke så hende.

 

Så er der den med barnet der bliver taget op og svinget:

Jeg ved ikke helt men jeg har lagt mærke til at hvis der opstår kontroverser hos mine (f.eks ny hund i flokken der ikke hodler lav profil) og den begynder at gå rundt om en fra flokken med stive ben så kommer der flere af de andre fra flokken og supporter ham fra flokken..Det kan være ved at gå med stive ben, eller puffe til den nye..Samtidig med de knurrer..Så skal jeg IKKE hapse ham den nye..I starten (da jeg var dum og uerfaren) da snuppede jeg bare kræet i nakkepelsen og svingede den op i armene på mig selv som i nu-fjerner-jeg-fame-dig-agtigt, men den bevægelse er altså nok til at tricke samtlige i flokken til at springe i hovedet på ham der bliver løftet..

Jeg tror det er bevægelsen, den hurtige bevægelse jeg laver ved at snuppe i en fart, som de tolker som et indledt angreb. Alle sanser er jo i forvejen åbne og klar til at lige om lidt så angriber den nye.

Jeg ser dem heller aldrig bevæge sig hurtigt selv. Er der optakt til noget og den formastelige kan se han er i undertal så falder han ligesom sammen og lister væk.. hen og snuse et meget interessant sted... Ingen følger efter en der lister.

De andre står og kigger og jeg ved at situationen er afværget når den første "ryster pelsen på plads".. "rysten pelsen på plads" er forøvrigt stærkt undervuderet og alle burde lære meget mere om det.. Men er langt mere interesseret i lange mundvige og slikken om munden.

 

Og nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvad jeg mere ville skrive

 

Gode iagttagelser!

 

Ryste en oplevelse af sig synes jeg også bliver lidt overset.I mandags havde jeg en interessant oplevelse, da Pelle pludselig stod snude til snude med en goldenhan. Goldenhannen kom bare styrtende, som kun goldens kan, helt hen til Pelle som stod og snuste til tæveguf.

Pelle er generelt en anelse usikker på andre hanhunde og sikrer sig stort set altid i sådanne situationer ved at gøre sig stor og se stiv ud i betrækket - med lyd på. Så kan han og den anden han stå der og diskutere hvem der er størst, smukkest osv osv osv.

Sådan stod de da også de to, jeg kaldte en gang, den anden hundeejer kaldte en gang. Hundene havde ikke tillid nok til at ville bryde seancen.

 

Jeg bevægede mig frem og længere ind i Pelles synsfelt og kaldte igen med mild stemme for ikke at piske en stemning op. Pelle kom, mor blev glad, men det interessante her er, at han normalvis lige skal have rystet det hele på plads efterfølgende - det skulle han ikke i mandags. Der var ingen rysten pels og nu kan jeg så gå og tænke over hvor forskellen lå

Goldenhannen skulle have rystet en del på plads, så måske har han oplevet Pelle som for stor en mundfuld at styrte hovedkulds ind i. Hans ejer var tydeligt irriteret over at hunden ikke kom på kald, så hun var ikke snaksom bagefter, dækkede bare hunden af.

[Therese]

Synes det er så skide interessant at høre om jeres oplevelser og iagttagelser :klap:

[Lonny]

Janni: Det er altså utroligt spændende at høre om dine oplevelser med en stor flok hunde, du oplever så meget som vi andre med én eller to hunde aldrig får at se :5up:

 

Med hensyn til "rysten det af sig", det holder jeg også meget øje med, fordi at så ved jeg situationen er "overstået" og jeg ikke behøver at lægge mere i det, det være sig at jeg har gjort noget der gjorde ondt på Luna, eller hun har mødt en fremmed hund hun ikke kan lide, eller er blevet forskrækket over et eller andet.

Så snart hun ryster sig, så ved jeg at nu er hun afklaret med situationen, og indtil da skal jeg gøre hvad der nu er mest hensigtsmæssigt i den aktuelle situation.

 

Noget andet vi bruger er, at hvis jeg gerne vil have hende til at sove, så trækker jeg vejret meget dybt og sukker højlydt, dette gør hun nemlig altid selv lige før hun skal sove. Og hvis jeg skal berolige hende i forbindelse med at hun af en eller anden grund er nervøs for mine hensigter (evt. når hun skal have medicin), så gaber jeg højt og tydeligt.

Men hvorvidt disse to signaler er noget Luna og jeg har lært sammen, eller om de virker for alle hunde som er vant til at få deres sprog hørt, det ved jeg ikke