Er det synd at være alenehund?

[Retrieveren]

Kort og godt:

 

Synes du det er synd for en hund at være alene hund?

 

Og hvor tit skal en alene hund have mulighed for at være sammen med andre hunde?

[Shii]

Næ... Det synes jeg ikke...

 

Og jeg vil vælge at være så snørklet om det sidste svar til at sige:

Så meget som hunden har behov for!

 

Nogen hunde er ekstremt sociale, og andre hunde kunne faktisk leve et liv helt uden andre hunde, uden problemer...

 

Som tingene er nu tror jeg f.eks. at vores den "gamle" (på 1½ ) faktisk er træt af ikke at være alene hund... Jeg er dybt overrasket over hvor lidt energi han har i forhold til vores hvalp Specielt om morgenen og aftenen ville han ØNSKE at han var alenehund Eller når hun kommer og er hysterisk og stjæler hans kødben/tyggeting...

 

Det er nogengange bare lykken at være alenehund også

[HNP]

Nej, det synes jeg ikke det er. De skal være sammen med andre hunde, som hunden og ejeren selv har lyst til. Min har det fint i 1 uge uden leg, men har det også fint med 1 uge med 3-4 legedage. Men skal hun vælge så vil hun helst være sammen med os - de 2-benede Hun er totalt menneskeglad

[AnneMangetal]

Det afhænger vel af hunden? Min gamle hund ville med garanti heller dø end leve med en anden hund. Han syntes andre hunde var dumme, de skulle dø og han gad kun mennesker.

 

Bella er tilgengæld helt anderledes, og jeg tror hun ville sætte pris på en lillebror eller lillesøster i hverdagen. Dog, når vi har passet andre hunde, kan man godt se på hende at hun af og til bliver træt af dem, og når de er rejst hjem er hun ekstra puttegris - som om hun siger "endelig er det bare os igen".

 

Så jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt hun vil synes det er fedt hvis vi får en mere. Tror dog at hun vil blive glad for det med tiden, men tænker at der vil være en periode hvor hun er lidt jaloux.....?!

[Therese]

Jeg er enig med Shii. Det er ikke nødvendigvis synd. Nogle hunde trives endda bedst med at være alene, tror jeg.

 

Og hvor tit de har behov for at være sammen med andre hunde, er jo individuelt. Så enig med Shii igen

[sonja77]

Nej, jeg synes ikke, at det er synd. Som de andre er inde på, er der nogle hunde, der er ret ligeglade med at være sammen med artsfæller. Men jeg synes heller ikke, at det er synd for de hunde, der elsker selskab fra andre hunde - så længe de får dækket det behov via jævnligt hundesamvær, naturligvis.

 

Jeg er helt overbevist om, at Tyson foretrækker at være enehund. Han kan godt lide at mødes med sine hundevenner, han bliver f.eks. vildt glad, når ser Lumi eller Petrine. Men derhjemme i det daglige vil han helst have mig for sig selv og få al opmærksomheden. Hvis jeg får hund nr. 2 på et tidspunkt, bliver det for min skyld, ikke for Tysons. Tyson skal såmænd nok acceptere en ny hund, og der vil da helt sikkert også være situationer, hvor han synes, at det er hyggeligt at være sammen med den. Men hvis han selv kunne vælge, ville han blive ved med at være enehund.

[Shii]

Jeg er helt overbevist om, at Tyson foretrækker at være enehund. Han kan godt lide at mødes med sine hundevenner, han bliver f.eks. vildt glad, når ser Lumi eller Petrine. Men derhjemme i det daglige vil han helst have mig for sig selv og få al opmærksomheden. Hvis jeg får hund nr. 2 på et tidspunkt, bliver det for min skyld, ikke for Tysons. Tyson skal såmænd nok acceptere en ny hund, og der vil da helt sikkert også være situationer, hvor han synes, at det er hyggeligt at være sammen med den. Men hvis han selv kunne vælge, ville han blive ved med at være enehund.

 

Det er sjovt for jeg sad faktisk lige og tænkte på at mange hunde nok egentlig elsker at være "midtpunktet"... Da Dexter var alene var det jo kun ham... Ham der blev nusset, ham der blev luftet, ham der blev forkælet... Men nu er der jo altid to der får godbidder, to der skal luftes (En der skal efterlades)...

 

Så tror egentlig at det er... Mest synd at tvinge en "ene hund" til en ekstra hund... Den vil have det bedre som alene hund...

 

En hund som er "social" kan sagtens trives alene, hvis man aktivere den godt og kommer ud blandt andre hunde..... Men en "ene hund" kan faktisk ikke nødvendigvis trives godt, uanset hvor meget man så lufter og aktivere, hvis den er tvunget til at være sammen med en anden hund den gentlig ikke gider...

[Petrine]

Som de andre er inde på, er der nogle hunde, der er ret ligeglade med at være sammen med artsfæller.

 

Jeg synes det er synd for alenehunde og det er ufatteligt få jeg har mødt, der tydeligt viser 'nej tak' til samboer. Petrine er slet ikke social når vi er ude, men hun er virkeligt glad for sine venner. Tyson derimod, han kan godt lide at komme på besøg, men da han var her en uge og jeg så endelig, langt om længe, tog ham ud at gå helt alene, kunne jeg godt se, han nød at have fred I min verden har jeg brug for mennesker (for ellers bliver jeg sær) og mine hunde har brug for en flok og at møde fremmede hunde jævnligt, uanset hvor meget tid og kvalitet jeg giver enehunden, så får de noget når de er sammen, som jeg ikke kan give.

[Lonny]

Jeg syntes ikke at det er synd for en hund at være alene hund.

 

Og hvor tit den skal lege med andre hunde, ja, det afhænger vel af ejer og hund.

 

Jeg har da haft hunde der aldrig legede med andre hunde, og de så nu ud til at have det ganske fint. Man skal jo huske at hunde er semi-solitærer, det vil sige at det altså ikke ligger i deres gener at være flokdyr, og dermed kan de altså sagtens tåle ikke at omgås andre hunde, det kommer jo meget an på race og hvad man har vænnet sin hund til.

 

Når det så er sagt, så skal man huske at en alene hund jo så kræver en del mere af ejeren, idet at den leg og de aktiviteter som ejere af flere hunde kan overlade til hundene at klare indbyrdes, her må ejeren til en alene hund jo alene stå for underholdningen

[Lonny]

Jeg synes det er synd for alenehunde og det er ufatteligt få jeg har mødt, der tydeligt viser 'nej tak' til samboer..

 

Det er ikke fordi at Luna som sådan har sagt "nej tak" til samboer, men da Baldur blev aflivet frygtede vi meget hendes reaktion over pludselig at være alene hund, det havde hun jo aldrig prøvet før.

 

Men pudsigt nok, så oplevede vi ingen ynk, men nærmere en form for opblomstring som om hun nød at være den der fik al opmærksomheden

 

Da Baldur var der elskede hun at lege og putte med ham, men da han ikke længere var der var det lidt som om hun overhovedet ikke ænsede han var væk

[Ascha]

Egentlig synes jeg det er synd for en hund at den skal bo alene, men jeg synes også det er synd at to hunde skal udsættes for at ejeren bliver nødt til at dele sol og vind lige, den dag de ikke stiller samme krav. Alternativet for mig, er at give alene hunden en lille skare af vennehunde, som den så kan hygge sig med når ejerne besøger hinanden/ passer hinandens hunde.

[sonja77]

Jeg synes det er synd for alenehunde og det er ufatteligt få jeg har mødt, der tydeligt viser 'nej tak' til samboer. Petrine er slet ikke social når vi er ude, men hun er virkeligt glad for sine venner. Tyson derimod, han kan godt lide at komme på besøg, men da han var her en uge og jeg så endelig, langt om længe, tog ham ud at gå helt alene, kunne jeg godt se, han nød at have fred I min verden har jeg brug for mennesker (for ellers bliver jeg sær) og mine hunde har brug for en flok og at møde fremmede hunde jævnligt, uanset hvor meget tid og kvalitet jeg giver enehunden, så får de noget når de er sammen, som jeg ikke kan give.

 

Jeg synes nu ellers, at du nogle gange har nævnt, at Petrine - selvom hun hygger sig med de andre hunde - nok ville foretrække at være enehund, hvis hun fik valget. :blink:

 

Jeg er enig i, at hunde får noget, når de er sammen, som vi mennesker ikke kan give dem. Men det kan de jo godt få på andre måder end ved at bo sammen med andre hunde, f.eks. ved at mødes jævnligt med hundevenner på gåture og legedates.

[Petrine]

Jeg synes nu ellers, at du nogle gange har nævnt, at Petrine - selvom hun hygger sig med de andre hunde - nok ville foretrække at være enehund, hvis hun fik valget. :blink:

 

Hvis jeg fik valget, ville jeg gerne leve på en øde ø, uden andre mennesker, men jeg ved, at når man gør det, så bliver man sær i hovedet tror ikke hunde bliver direkte sære, tror bare, det er sundt med dagligt samliv og en flok, der er stabil og består af kendte individer (altså ikke legevenner i parken)

[Gæst Miss_menelli]

Jeg synes ikke det er synd for hunde at være alene hunde.

 

Nogle hunde fungere nok bedst sådan.

Andre vil miste for meget tid med deres ejere, hvis der kommer flere til og det er jo ikke ligefrem positivt.

 

Der er også mange ulemper ved at have flere hunde, selvom jeg slet ikke er i tvivl om, at mine nyder at have hinanden og ikke ville undvære "søskende".

Selvfølgelig nyder de alene tiden med mig og manden, men ser især med Bamse, at han nyder tiden med ham alene mere, end han gjorde før vi fik Kaia.

 

Den leg, hygge, det sociale samvær hund og hund imellem kan vi bare ikke erstatte og derfor synes jeg også det er vigtigt man jævnligt mødes med andre gode hundevenner.

Hvor tit det så er... Der er jeg enig med Shii... Det kommer an på hunden.

 

Det var røv svært at finde de her hundevenner til Bamse, så det lå lige til højrebenet at få hund nr. 2 for at dække hans behov for hund/hund aktiviteter, da vi jo også gerne ville have nr. 2.

Og hold da op hvor blomstrede han op, da vi fik Kaia i huset.

 

Pludselig var der en at løøøøøbe med, tumle med, tosse med og som forstod ham og hans sprog på en måde vi aldrig kommer til.

Det var en helt anden Bamse vi fik - Og det var udelukkende positivt.

 

Men det er et puslespil at få tid til 3 så aktive hunde som jeg har og det kræver at jeg har viet stort set hele min fritid til dem og næsten alt vi laver indebære hund og hundeaktiviteter.

Jeg elsker det og hundene elsker det endnu mere

 

En ting der dog har slået mig flere gange, når feriebarn et på visit er, hvor meget han liver op og den gnist der tændes i øjnene på ham, når han tosser rundt med vores hunde.

Den gnist den bliver der så længe han er her og er omgivet af de 3 tosser.... Men kun kort tid efter han kommer hjem, så slukkes den igen.

Os, omgivelserne eller mine hunde... Ved ikke hvad der gør forskellen.

Det er nok en blanding af det hele.

Men ingen tvivl om, at han knuselsker selskabet - Og han er ellers en hund, som man ikke lige ville forvente kunne trives i en flok.

 

Det samme med mormors Bimmer.

Mormor var overbevist om, at Bimmer ville være væk inden vi nåede efteråret, da han virkelig skrantede og var begyndt at miste livslysten.

Men så kom Miina.... Og Bimmer er som en unghund igen, har tabt sig grundet al den motion han får ved at lege med Miina, vil gå ture igen og flere af hans sygdomme er sat på standby.

Der er ingen tvivl om, at hvis vi kom og hentede Miina, så ville Bimmer sygne hen indenfor kort tid.

 

Hundene får også en helt, helt anden måde at omgås hinanden, når de har boet sammen nogle måneder og har fundet hinanden.

Det er så fantastisk at se og samværet er på en helt, helt anden måde, end det er selv med deres aller bedste hundevenner, de måske kun ser 1-2 gange om ugen.

Alt foregår bare meget mere afslappet og i harmoni og de ved præcis hvor de har hinanden.

 

Men når det er sagt, så er flere hunde nogle gange noget rigtig lort, for at sige det lige ud.

Hvis man har nogle der ikke trives sammen, så må det være ganske forfærdeligt og stressende for hundene at skulle gå op og ned af hinanden hele tiden.

 

Nå.... Men det var så en salgstale for flere hunde

Men jeg synes stadig ikke det er synd at hunde lever alene - De ved jo ikke hvad de går glip af og finder man ikke godt match til den hund man har, så er det langt fra sikkert det bliver nogen positiv oplevelse for hverken mennesker eller hunde, selvom hundene måske ikke ligefrem slås.

[Gæst Sitto]

Jeg synes ikke det er synd for en hund at være alenehund - men er alligevel 100% sikker på at jeg aldrig går tilbage til éen hund.

 

Efter Kency & Sitto svor jeg at jeg aldrig skulle have to hunde - fordi de slet slet ikke fungerede sammen. Kency kunne bare ikke fungere i et hjem med en anden hund - hun skal bare være alenehund! Men med Ayo tøede jeg op og vi valgte at få en hund mere - og jeg vil aldrig kunne gå tilbage til kun at have éen nu. Den glæde de to hunde har af hinanden - dét er fantastisk og så livsbekræftende. Jeg elsker at se hvor godt de har det sammen. Og jeg er glad for at vide at mens vi er på arbejde, så har de trods alt hinanden. :hjerte: Og de leger, leger og leger. Og lære så meget af hinanden og kopiere hinanden. De er sådan en god støtte for hinanden de to. Og eftersom de er meget jævnaldrende (3 mdr imellem dem), så har vi heller ikke det med at vi skal tage hensyn til gammel vs ung hund. De er på niveau med hinanden og kan følges ad hele vejen - og det gør mange ting meget lettere tror jeg - mht motion/leg osv. at de er på samme niveau.

 

Men har man en alenehund synes jeg man bør sørge for at få nogle gode faste legekammerater, som man jævnligt kan mødes med - fordi langt de fleste hunde har rigtig stor glæde af andre hundes selskab. Kency elsker at lege med andre hunde - hun fungere bare ikke i et hjem sammen med en anden hund fast. Men at lege ude - og komme hjem og være alene og hele familiens centrum, dét fungere helt perfekt for hende, ved jeg.

[Buddha]

På en eller anden måde kan det ikke sammenlignes, da Egon var solohund gik vi meget mere op i at mødes med diverse hunde end vi gør nu, nu har de hinanden og så nogle legevenner og x antal som er hunde de bare siger hej davs til. Det virker som om de er fint tilfredse. Men det var da noget af en omvæltning for Egon.

 

Egon tror jeg synes det er meget dejligere at være flere hunde end bare ham, han er ikke sådan en der gider være center of attention hele tiden Benny kan jeg ikke sige det om da han jo kun har været nummer 2, men han er meget familiepræget, så jo, tror han er overdrevent lykkelig for at have en storebror.

 

 

Er enig i at man må se lidt på sin hund - og selvfølgelig være sikker på at man selv har lyst til en mere. Nu er jeg bare lidt pessimistisk fordi de var mega irriterende på vores luftetur, men 2 hunde føles engang imellem som 3-dobbelt arbejde

[Doberfan]

Synes bestemt ikke det er synd for en hund at være alenehund, så længe den får sine behov opfyldt, både fysisk, mentalt og socialt - og både med menneske- og hundekontakt.

 

Er også enig i, at det er individuelt, men om det er pga. hundens medfødte psyke eller blot hvad den er vokset op med/er vant til, ved jeg egentlig ikke.

 

Min Sadie kunne sagtens være alenhund. Hun nyder da at lege med andre hunde, men hun nyder bestemt lige så meget at træne med mig. Chase elsker mennesker så meget, at han også sagtens kunne være alenhund, men han elsker også at lege med de andre. Greta derimod lever og ånder for at lege og jagte egern sammen med de andre. Jeg tror ikke, hun ville stortrives som alenehund, men det er selvfølgelig ikke afprøvet.

 

Men jeg må indrømme, at jeg elsker at have flere hunde, at se dem samarbejde og kommunikere på deres egen måde.

[Retrieveren]

Mange tak for jeres svar barney er jo den første hund jeg har som alene hund og jeg tror faktisk at lige netop han ville trives rigtig godt med en hund mere i huset. Desværre har vi ikke fundet super gode legekammerater så han mødes ikke så tit og får lov at lege med nogen :-( han ser ofte andre hunde og er rigtig sød sammen med andre hunde men det er svært at finde et godt match synes jeg. Han skal helst lege med hunde som har en hvis attitude. Han kan eks. Godt finde på hvis de leger løbeleg at løbe dem op og bide sig fast i siden af halsen og "trække" dem ned så begge slår en kolbøtte. Det vil jeg bare ikke have så derfor får han ikke lov at lege med hunde hvor jeg ved det kan ske. Det er synd for de andre hunde og usundt for begge parters krop + barney ikk skal have succes med det.

Men synes det er lidt svært med faste kammerater. Har min søsters schæfer som er jævnalderende men desværre leger de lidt hver sin leg og de er ikke så gode venner som vi håbede de ville blive.

 

Så synes næsten det er lidt synd for barney at han ikke er mere sammen med andre hunde :-(

 

En hund mere er er udelukket pt. Vi må kun have en hund her hvor vi bor, vi har kun økonomi til en hund og jeg har ikke lyst til at have to hunde. Elsker at gå ud af døren og gøre min hund glad ved at det altid er ham der kommer med. Og træner meget med min hund og så synes jeg det er rarest kun at have en hund at træne seriøst med. Så vi skal ikke have to hunde foreløbig.

Tror bare barney ville nyde en anden hunds selskab. Han er ikk specielt hyggehund og gider ikk putte i sofaeb med os og blive nusset. Det er blevet lidt bedre nu mens han har været syg men det er ikke sådan at han bare elsker at blive nusset.

 

På den anden side har jeg været super glad for at jeg kun har haft ham, nu mens han er syg!

 

Må se om ikke jeg kan finde flere legekammerater til ham når han bliver rask igen.

Og så har naboen heldigvis en sød stor hund og de hygger sig jævnligt igennem hækken. Men det er jo bare ikke det samme :-/

Vi må inviterer den over en dag til lidt leg når barney er mere frisk igen.

[Gæst RollosDyr]

Altså direkte synd synes jeg ikke det er, for der er da nogle fordele for "alene-hunde" som nogle hunde der bor i flok ikke har.

 

At nogle hunde ikke vil egne sig til at bo med andre hunde er vel et spørgsmål om hvad de er præget til og vant til?!

 

Vi har nu 5 hunde og jeg skal personligt aldrig have én hund igen hvis jeg kan undgå det, for at se hvor megen glæde de har af hinanden, det er ikke til at undvære Det er jo ikke fordi de ligger opad hinanden alle 5 konstant, - der er plads til at de kan gå hvert til sit og være alene lidt, og selv de unge lærer hurtigt at når en af de voksne siger fra så er det fordi de ikke gider lege og så går man væk igen.

- Så der er god harmoni og "respekt" hundene i mellem og det er selvfølgelig vigtigt.

 

Hvor ofte en hund skal ud og lege og socialiseres, det afhænger jo helt af hunden - vores hanhund f.eks. ville ikke få det store ud af det, han er ikke lege-typen, han er sove-typen Har prøvet at ha' ham med i hundeskoven etc. og han giiiider det ikke. Mens de andre nyder det og synes det er sjovt at lege med de andre, så det er forskelligt fra hund til hund hvad der behov er vel.

[Gæst Sunny]

Jeg synes ikke det er synd, men jeg har 2, og hold da op hvor har de meget glæde af hinanden

[Gæst mou]

Mange tak for jeres svar barney er jo den første hund jeg har som alene hund og jeg tror faktisk at lige netop han ville trives rigtig godt med en hund mere i huset. Desværre har vi ikke fundet super gode legekammerater så han mødes ikke så tit og får lov at lege med nogen :-( han ser ofte andre hunde og er rigtig sød sammen med andre hunde men det er svært at finde et godt match synes jeg. Han skal helst lege med hunde som har en hvis attitude. Han kan eks. Godt finde på hvis de leger løbeleg at løbe dem op og bide sig fast i siden af halsen og "trække" dem ned så begge slår en kolbøtte. Det vil jeg bare ikke have så derfor får han ikke lov at lege med hunde hvor jeg ved det kan ske. Det er synd for de andre hunde og usundt for begge parters krop + barney ikk skal have succes med det.

Men synes det er lidt svært med faste kammerater. Har min søsters schæfer som er jævnalderende men desværre leger de lidt hver sin leg og de er ikke så gode venner som vi håbede de ville blive.

 

Så synes næsten det er lidt synd for barney at han ikke er mere sammen med andre hunde :-(

 

En hund mere er er udelukket pt. Vi må kun have en hund her hvor vi bor, vi har kun økonomi til en hund og jeg har ikke lyst til at have to hunde. Elsker at gå ud af døren og gøre min hund glad ved at det altid er ham der kommer med. Og træner meget med min hund og så synes jeg det er rarest kun at have en hund at træne seriøst med. Så vi skal ikke have to hunde foreløbig.

Tror bare barney ville nyde en anden hunds selskab. Han er ikk specielt hyggehund og gider ikk putte i sofaeb med os og blive nusset. Det er blevet lidt bedre nu mens han har været syg men det er ikke sådan at han bare elsker at blive nusset.

 

På den anden side har jeg været super glad for at jeg kun har haft ham, nu mens han er syg!

 

Må se om ikke jeg kan finde flere legekammerater til ham når han bliver rask igen.

Og så har naboen heldigvis en sød stor hund og de hygger sig jævnligt igennem hækken. Men det er jo bare ikke det samme :-/

Vi må inviterer den over en dag til lidt leg når barney er mere frisk igen.

 

Vil gerne mødes og se om Freja og Barney kan lege lidt.Vores datter har bomulds hund som vi passer 3 dage om ugen.De har stor fornøjelse af hinanden -men også dejligt når han tager hjem..tror nu Freja savner ham ..

[JeanetteH]

Hmm ved ikke om jeg synes det er synd. Men jeg er sikker på at 2 hunde kan give hinanden en masse. Jeg har fundet legekammerater til Luna (hun leger dog ikke med særlig mange, kun enkelte specifikke hunde), men de bor desværre langt fra os. Og pga forskellige ting, så har vi faktisk ikke rigtig været sammen i et halvt års tid:(

 

Vi må desværre også kun have en hund her, ellers havde jeg haft 2 i lang tid. Og går stadig og leger med tanken, men det er lidt af en risiko, at stå på gaden med 2 hunde, hvis nu.. og der er ALTID nogen, der får ondt i r*ven

[Gæst Beaglepack]

Jeg ved ikke om det er synd - det kommer vel an på hunden. Min første hund (dalmatiner) var klart meget selvstændig som dalmatinere jo er. Han var meget knyttet til os som familie - og vi havde ikke noget indtryk af at han savnede selskab. Noget helt andet var det med Charlie, da jeg fik ham. Her var det meget tydeligt at han gerne ville have selskab - han kom jo fra sin opdrætter og havde gået sammen med mange beagler og det kunne vi godt mærke på ham. Så derfor gik der kun 4 måneder før Oscar kom til - egentlig kunne man jo sige at to var nok - men alligevel var der en masse der talte for at få endnu en - beaglen er en packhound og det mærker man rigtig meget. Min pointe er vel at det kommer an på hvilken type hund man har og så mærke efter udfra det.