Hop til indhold

Til ejere af fladsnudede racer


Umulia
 Share

Din mening om helbredsdebatten.  

50 stemmer

  1. 1. Din mening om helbredsdebatten.

    • Jeg ved at der er helbredsproblemer i racen, men jeg synes at min egen hund har en god livskvalitet.
      7
    • Jeg ved at der er helbredsproblemer i racen, og ville ønske at min egen hund havde det bedre.
      1
    • Jeg mener ikke der er alvorlige helbredsproblemer i racen. Min egen hund har det fint.
      1
    • Det er ok at hunde ikke kan rengøre sig selv bagi, for vi hjælper dem med det.
      0
    • Opdrætterne bør arbejde for at alle hunde kan rengøre sig selv.
      6
    • Det er vigtigere at hunden ser rigtig ud end at den kan trække vejret helt frit.
      0
    • Opdrætterne bør arbejde for bedre vejrtrækning, også selv om det betyder lidt længere snude.
      10
    • Jeg tænkte meget over helbred og livskvalitet før jeg valgte race.
      4
    • Jeg tænkte ikke på helbred og livskvalitet før jeg valgte race.
      0
    • Jeg vil vælge samme race næste gang, og vil finde en opdrætter, der arbejder med sundheden.
      7
    • Jeg vil vælge samme race næste gang, og mener ikke det er vigtigt hvor man køber.
      0
    • Jeg vil ikke vælge samme race næste gang, men en der er sundere.
      3
    • Jeg vil ikke vælge samme race næste gang, af andre årsager end sundhed.
      3
    • Det er vigtigt at min races helbred bliver forbedret, og det er godt at der bliver talt om det.
      8
    • Det irriterer mig når andre taler om helbredsproblemer i min race. Det kommer ikke andre ved.
      0


Recommended Posts

Mest henvendt til ejere af Fransk Bulldog, Engelsk Bulldog, Mops, Boston Terrier, Pekingeser og Shih Tzu.

 

Her kan I anonymt give jeres mening til kende om helbredsdebatten. Der kan vælges flere muligheder i afstemningen.

 

Hav lige tålmodighed. Det tager lidt tid at oprette afstemningen.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Du er smart Umulia. :5up: Så får vi lidt at vide uden at folk behøver at skulle i debat om emnet, hvis de ikke vil det. Er bare ked af at folk åbenbart har så negative forventninger til andre på HF, at de vælger debatten fra, for det kunne jo være at vi andre bare er fordomsfulde eller ikke ved nok om ting, som vi vælger at have en mening om/ undres over.

 

Og tak til 1stkholm for at være villig/ modig nok til at starte (håber andre følger efter).

Link til indlæg
Del på andre sites

Selvfølgelig må man meget gerne uddybe, men her er muligheden for at lade være. Jeg kan godt forstå hvis folk føler sig under angreb, og jeg ved også godt at jeg selv er ret kompromisløs på det område.

 

Hvis man har valgt f.eks. en FB, som sin første hund, fordi man synes den er kær og nuttet, er det klart at det godt kan komme som et chok at blive kritiseret for det. Og den første, naturlige reaktion kan meget vel være vrede. Her er så muligheden for at sige sin egen mening, også hvis den er "hvad rager det jer!" uden at blive udfordret på sine holdninger og sit hundevalg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, det håber jeg da også på at folk vil, men der har jo været meget tavst i den tråd jeg lavede om emnet,... måske dette er er lettere for folk.

Hvis jeg havde en FB, ville jeg nok tænke mig om et par gange før jeg stillede op til offentlig spanking i din tråd - for det var det jeg ville forvente med den titel:-) Jeg tror du havde et oprigtigt ønske om at blive oplyst og forstå nogle ting, men det kunne godt misforstås.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sus&Siku

Hmm nu har jeg en blanding af F.bulldog/pekingeser/foxterrier og han er IKKE fladsnudet! Jeg valgte den hvalp, med den længste snude og de længeste ben. Han ligner en tyk foxterrier eller d/s gårdhund.

 

Jeg gik selv meget op i snuden, da jeg besøgte sælgeren. Jeg kom ca 1 gang pr uge på besøg inden jeg fik hunden med hjem.

 

Hmm da jeg søgte efter en hvalp blev jeg anbefalet en Mops! Da jeg så henvendte mig på en mopse-klub-side på FB og spurgte om nogen havde haft "hul i hækken" kuld til salg, hvor den ene af racerne var en langsnudet jagthund, blev jeg buuuuhet ud af deres side! Deres mopser skulle være ægte, udstillet osv... De gik ihvertfald ikke op i sundheden -kunne bla læse om en hvalp, der skulle igennem en næse/gane operation pga resperationsbesvær...!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis jeg havde en FB, ville jeg nok tænke mig om et par gange før jeg stillede op til offentlig spanking i din tråd - for det var det jeg ville forvente med den titel:-) Jeg tror du havde et oprigtigt ønske om at blive oplyst og forstå nogle ting, men det kunne godt misforstås.

 

Det er muligt at du har ret i at overskriften måske lyder lidt aggressiv, men hvis nogen startede en tråd om hvordan man kunne finde på at anskaffe sig en hund der kunne risikere at få cancer, ville jeg da fluks svare i den. Nogle gange har folk jo en opfattelse der kan flyttes.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har jeg jo Shih tzu, og har ikke oplevet at de har problemer med vejrtrækningen, hverken det kuld hun kommer fra eller forældrene , eller de 6 stk voksne eller de 8 kuld der kom som vi havde hjemme dengang jeg var ung.

Eneste tidspunkt jeg har set en shih tzu med vejrtrækningsproblemer er faktisk den vi har her på vejen, men det er et spørgsmål op opdragelse for han er simpelthen ved at kvæle sig selv i snoren så slemt trækker han.

Men synes nu heller ikke shih tzuén er så fladsnudet som de andre racer der er nævnt.

 

Renligheden Har kun oplevet at de kan gøre sig rene selv, og må ærligt indrømme at havde det været et problem så havde jeg kigget mig om efter en anden race.

Dog kan den lange pels drille lidt bagtil, men det er ikke værrer end at en saks kan afhjælpe problemet, sådan er det i hvertfald her , så min bliver klippet bagtil så afføring ikke hænger fast i pelsen.

 

De største problemer jeg stødt på søgningen af shih tzuén er navlebrok, og jeg synes det har været rigtigt svært at finde shih tzuér der ikke har det , men det virker til at opdrætterene er klar over problemet og er ved at gøre noget ved det, selv er min heldigvis gået fri der er dog en enkelt i kuldet der har det men det gjorde dyrlægen allerede ved tjekket dagen efter opmærksom på, da tæven havde bidt navlestrengen af helt nede ved, og idag har han en en lille brok som ikke ser ud til at skulle opereres.

 

Så for mit vedkomne så skal jeg klart have samme race næste gang , vil dog altid være opmærksom på sundheden

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke researchede nok inden jeg valgte race - og købte hunden. Jeg har dog været heldig, tror jeg? Det er selvfølgelig svært at sige, for hvem ved hvad fremtiden bringer?

 

Oskar er min første hund - min helt egen hund og derfor var racen også mit valg. Jeg har nok valgt race efter nuttetheds-faktoren. Dog havde jeg tjekket lidt op på, hvad en mops egentlig krævede. Jeg var trods alt sygemeldt og oftest sengeliggende da jeg købte ham, så det skulle jo ikke være en race, der krævede massevis af motion osv.

Det jeg ikke tjekkede nok op på var nok racens problemer.

 

Jeg gjorde nok næsten alt det som alle fraråder og mange forarges over. Jeg købte Oskar uden stamtavle. Jeg købte Oskar første gang jeg mødte ham. Jeg købte Oskar fra Gul og gratis. Yes yes.

 

Som sagt tror jeg, at jeg har været heldig. Set i bagklogskabens lys, så var det jo vanvittig naivt. Jeg kunne have købt en hund med fuldstændig elendig livskvalitet, som i princippet kunne være så syg, at den ikke kunne reddes. Sådan endte det - 7 - 9 - 13 - heldigvis ikke. Manden jeg købte Oskar af, var dog også en meget reel fyr. Han fortalte rigtig meget om racen, og hvad de havde gjort sig af tanker i forhold til parring. De havde valgt en han med så meget snude som muligt - morhunden var også langt fra så flad, som man til tider ser.

 

Nå, men tilbage til Oskar. Han er selvfølgelig mit et og alt, det kan vidst ikke undgås uanset hvilken race man vælger :) Han løber gladeligt rundt i haven, på stranden og hvor vi nu ellers færdes. Til tider får han et melt-down og sprinter rundt, som blev han pisket :lol: Jo, han bliver træt, når det så er overstået. Jo, han gisper, han snorker, han grynter osv. osv. og ja, det er selvfølgelig pga hans snude - eller mangel på samme.

 

Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med dette indlæg. Jeg ønsker ikke at deltage i racediskussionen, men jeg vil alligevel gerne fortælle, hvordan min hund har det. Jeg er sikker på, at hvis han kunne svare, så ville han fortælle, at han nyder sit liv og sin tilværelse ude på landet hos mine forældre. Jeg tror hans livskvalitet er i top. Han er midtpunktet og min og min mors lille skygge.

 

Jeg håber selvfølgelig ikke, at der kommer en dag, hvor han kommer til at lide under sin races udformning. Det vil helt sikkert skære i mit hjerte.

 

Ville jeg vælge samme race igen. Tjae. Tjoe. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg kender ingen hund, som jeg finder ligeså charmerende som Oskar. Men sådan ville jeg jo nok også sige, hvis han havde været en hel anden race. Skulle jeg gå hen og vælge en mops igen en dag, så ville jeg da helt klart ikke gentage ovenstående. Jeg ville gøre mit forarbejde en hel del grundigere og sikre mig så sund en hund, som overhovedet muligt.

 

Jeg ville ønske, at man avlede mopsen mod det sundere - jeg ville ikke have noget imod en længere snude osv. Jeg er forelsket i racen ikke kun pga udseendet, men også pga sindet og personligheden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er jeg ikke ejer af nogle af de omtalte racer og jeg skal heller ikke have hund lige foreløbig (inden for de næste par år), men har alligevel kigget lidt rundt da jeg gerne vil forberede mig godt.. Og jeg bliver altså ved med at finde tilbage til boston terrieren.. Udelukkende på grund af beskrivelserne af deres temperament (har endnu ikke mød nogle irl).

Men det er også lidt et dilemma for mig, for jeg har egentlig altid været modstander af hunde med så ekstreme kroppe som dem med flade hoveder.

At jeg på ingen måde synes det er en køn hund kan kan jeg sagtens leve med, men jeg vil aldrig kunne gå på kompromis med en kommende hunds helbred, den skal både kunne slikke sig bag i, lege uden at være hæmmet af vejrtrækningen, føde og parre naturligt osv.

Det som tæller som plus ved boston terrieren for mig i forhold til de andre racer er at den har en vel proportioneret krop med lange ben, ingen proptrækkerhale og ingen rynker. Minuserne er jo så de udstående øjne og den korte snude... Hvor meget det har at sige skal jeg så have undersøgt...

Jeg vil faktisk sige at jeg vil være endnu mere opmærksom på sundheds problemer hvis valget skulle falde på boston terrieren, end hvis jeg skulle have en mere normalt udseene race som f.eks. en pincher...

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...