Gæst Hp83 Skrevet Oktober 29, 2012 Rapporter Share Skrevet Oktober 29, 2012 Jeg har en lab/retriver, Rico, som nu er 6 år. Jeg fik ham som 2 året af min gode ven. Rico har haft en lidt hektisk start på livet. Da jeg fik Rico var det hans 4. hjem på 2 år. Han er verdens største pattehund når han er hjemme for hjemmets 4 vægge men når han kommer ud og gå tur kan han gå helt amok når han møder andre hanhunde. Der er ikke nogle der vil passe ham da de er bange for at de ikke kan holde ham hvis de møder en anden hanhund. Jeg har for et års tid siden gået til hunde træning/adfærds træning. Her handlede det om at jeg skulle kunne komme tæt på de andre hunde som var til træning. Det lykkes dog ikke helt. Jeg havde så en snak med min hundetræner om jeg skulle lade ham kasterere. Han fortalte at der chancen for at Rico ville ændre adfærd ville være 50/50. Jeg har også snakket med nogle forskellige dyrlæger om hvad de syntes om at han skulle kastrereres. De mener jo selvfølgelig at det er det eneste rigtige og gøre, men jeg er bare "bange" for at det er for de vil tjene penge. For at citere hvad min hundetræner sagde: Når en hund er fra 0-1 år ved de ikke de har den. Når de er mellem 1-2 år ved de at de har den men ikke hvad den skal bruges til. Fra 3 år og op ved de hvad den skal bruges til. Hvad er jeres erfaringer? Skal jeg "kappe klodserne" på ham? Eller er han blevet for gammel. Pyha det var noget af en smøre og jeg håber der er nogle der kan hjælpe Henrik Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Ja! Jeg har gode erfaringer og en hund bliver aldrig for gammel til at blive kastreret. Bortset fra at min hvalp, har vidst præcis hvad han skulle bruge sit udstyr til fra han var 7 måneder Det vil med garanti komme nogle og fortælle din hunds adfærd skyldes usikkerhed og det så er helt forkert at kastrere, jeg er bare ikke enig i den opfattelse. Uanset hvad du vælger, så held og lykke med at løse problemet Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Velkommen til Det er for lidt baggrundsviden til at man kan give et svar på om kastration vil gavne og 50/50 effekt er ikke korrekt. Når du skriver, at han "går amok" ved møde med andre hanhunde, er det så alle hunde uanset alder, størrelse og øvrigt udseende? Hvad indebærer det at han går amok, hvordan ser det ud? Når det kun er hanhunde han ikke kan lide, må han skulle ret tæt på før han reagerer, han skal jo have tjekket kønnet. Hvor er hans tolerancegrænse og ikke mindst hvordan reagerer du i situationen? Det Petrine hentyder til om usikkerhed er, at man ved, at hvis aggression har baggrund i usikkerhed/frygt er der stor sandsynlighed for at frygten forværres efter en kastration. Dette hænger sammen med det feedbacksystem der er mellem testosteron og selvtillid. Testosteron giver selvsikkerhed og selvsikkerhed øger igen testosteronproduktionen. Når en hund ikke længere producerer samme mængde testosteron som før, daler selvsikkerheden. Dette har ingen betydning for en hanhund med god tillid til omverden og med almindelig selvtillid, men har betydning for den noget usikre hund med manglende tillid. Her ser man, at hunden kan blive endnu mere aggressiv, eller blive aggressiv hvor den ikke var det tidligere, og sker dette står man med fletningerne i postkassen for man kan ikke gøre det om. Dette har intet med "opfattelse" at gøre, det er reel viden baseret på studier og statistikker. På grund af risikoen for aggressivitet er det så forbandet vigtigt at vide, hvordan din hund ser ud i situationerne og hvordan han iøvrigt fungerer overfor nye og ukendte situationer. Hvordan opfører han sig overfor fremmede tæver fra han ser dem uden at kende kønnet til han har nærkontakt? Hvordan opfører han sig når der har været løbske tæver i området? Er han nem for dig at træne med og have kontakt med dels når I er hjemme og når I er hjemmefra? Hvis du skulle beskrive hvad hans dagsorden er med at gå tur, hvad mener du så det er? Hvad optager ham mest på turene? Man skal vide hvordan han urinmarkerer, hvor og hvor ofte på en tur. En maskulinitetstest er et godt redskab til at blive klogere af. En undermaskulin hanhund for eksempel, er en hanhund som forsøger at bluffe andre ved at opføre sig som en "rigtig" hanhund, med overdrevet urinmarkering og i det hele taget ved at virke som en hanhund x 10. Sådan en hund handler ud fra mgl. tillid/selvtillid og vil blive aggressiv efter en kastrattion. Hvis en hund derimod stresser voldsomt op pga hormoner og det pres der ligger i at være hanhund, kan en kastration gavne. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Nollike Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Jeg ville være meget påpasselig med at få ham kastreret hvis jeg var dig! Jeg havde en lignende hanhund, en Tervueren ganske vist, men samme adfærdsmønster nærmest. Enormt kælen, enormt omgængelig over for mennesker, meget nem at træne osv. osv. Men han kunne absolut ikke lide hanhunde! Jeg prøvede alt muligt (om end desværre ikke det rigtige), vi gik til hilsetræning fuldstændig uden effekt og meget andet godt og i en alder af 5 år spurgte jeg dyrlægen om det ville hjælpe at kastrere, hvilket han sagde ja til "især hvis han er egetkønsaggressiv"... Jeg forsøgte først med en kemisk kastraktion, som virkede efter hensigten (det har jeg nu aldrig forstået :hmm:) og derfor kom han under kniven med katastrofale følger: Han blev enormt madglad og det var svært at holde hans vægt + at han nu også til tider blev vred på nogle tæver Jeg ville ønske at jeg dengang havde vidst hvad jeg ved nu: At han burde være blevet vurderet af en dygtig adfærdsbehandler, for i bund og grund handlede hans reaktioner om usikkerhed og derfor hjalp det ikke en sk*d, det blev bare meget værre Desuden var jeg ikke opmærksom på at han selvfølgelig har haft en masse dårlige oplevelser med andre hanhunde med i bagagen og de forsvandt ikke bare fordi han ikke havde sine testikler længere, så han reagerede som han plejede Så HVIS du vælger at kastrere ham, så sørg for at få trænet "hilse på andre hunde på en ordentlig måde" samtidig. Og sørg for at få vurderet hvad hans aggressivitet handler om, du risikerer at det bliver meget værre som det gjorde for mig. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Cerus Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Dette er mest henvendt til Ninjamor: Hvad er en maskulinitetstest? Og hvordan laver man den? Jeg har nemlig også en hanhund, der er udenfor rækkevidde på gåture og som kan "holde fast i græsset" for at blive ved en dejlig duftplet og snuse, slikke og få den vildeste løbenæse. Og ukastererede hanhunde kan han spotte og reagere på, på 20-30 meters afstand (knurrende og hårrejsende) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Dette er mest henvendt til Ninjamor: Hvad er en maskulinitetstest? Og hvordan laver man den?Jeg har nemlig også en hanhund, der er udenfor rækkevidde på gåture og som kan "holde fast i græsset" for at blive ved en dejlig duftplet og snuse, slikke og få den vildeste løbenæse. Og ukastererede hanhunde kan han spotte og reagere på, på 20-30 meters afstand (knurrende og hårrejsende) Vi skal lige være enige om, at den adfærd, du beskriver din lab har, kan være meget problematisk og møgirriterende, men ikke behøver være unormal eller bunde i problemer med maskulinitet.. Som Nollike skrev, lærer hundene gennem deres erfaringer og din hund kan have lært sig, at det er "OK" at opføre sig sådan. Forstået på den måde, at selvom du har forsøgt at stoppe det, vil det for hunden stadig være "OK", hvis man ikke har succes med at stoppe den uønskede adfærd. En maskulinitetstest går ud fra en række observationer, ejerens og adfærdsbehandlerens, hvoraf jeg har nævnt flere i mit første indlæg. Adfærdsbehandleren krydser adfærd relateret til hanhundeadfærd af, og der er forskellige pointscorer hunden kan få. Til sidst lægges scoren sammen og man har et bllede på om hundens maskulinitet ligger på et almindeligt niveau eller om hunden er under/overmaskulin. De to sidste tilstande ligner hinanden utrolig meget og det er sikkert derfor undermaskuline hunde fejlagtigt bliver kastreret. Begge tilstande kan som regel ændres til det bedre gennem træning og opdragelse. F.eks. vil den overmaskuline hund ofte have besvær med at skulle være lydig (samarbejde) og dette alene forstærker maskuliniteten, hvorimod den undermaskuline hund som regel er føjelig og kærlig hjemme og overfor kendte personer/hunde. Den ene hund skal have styrket sin samarbejdslyst og positive respekt for ejeren, den anden sin tillid udadtil. Dette er ikke noget jeg vil anbefale man selv går i gang med, da det er mere i det end her beskrevet, men nu har du fået et lille billede af hvad det drejer sig om Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Hoppebolden Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Undskyld mit (uintelligente) spørgsmål... Gælder dette også tæver...? Altså om en usikker tæve kan få forringet sin selvtillid ved en sterilisation. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Undskyld mit (uintelligente) spørgsmål... Gælder dette også tæver...? Altså om en usikker tæve kan få forringet sin selvtillid ved en sterilisation. Det er da et yderst relevant spørgsmål... Der er kommet resultat af nyligere studier end "de gamle", jeg har ikke læst dem endnu, men de understøtter de gamle observationer om at aggressive tæver bliver endnu mere aggressive efter sterilisation. Dog viser studier også, at tidligt neutraliserede hunde af begge køn typisk er mindre aggressive end intakte hunde. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
RunaDalby Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Hvad med at prøve kemisk kastration? Det holder ca. 1/2 år Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Hvad med at prøve kemisk kastration? Det holder ca. 1/2 år Her er links til nogle tråde om emnet http://www.hunde-forum.dk/debat/19396-kemiske-kastration-bivirkninge.html http://www.hunde-forum.dk/diverse/16339-kemisk-kastration-af-hanhund.html http://www.hunde-forum.dk/debat/18332-hen-og-hjem-er-ikke-lige-langt.html Tak til Kim C for at finde trådene frem Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Hoppebolden Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 (null) Skriver lige fra iPhone... Tak for svar Duffy er helt klart blevet mere skarp efter sterilisation Nu har du jo mødt dræberhunden Duffen Hmm, men hvorfor råder ens dyrlæge så til at gøre det - og de sagde at det ville (måske) hjælpe på Duffy.. Ikke at man kunne risikere at det blev værre.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Skriver lige fra iPhone... Tak for svar Duffy er helt klart blevet mere skarp efter sterilisation Nu har du jo mødt dræberhunden Duffen Hmm, men hvorfor råder ens dyrlæge så til at gøre det - og de sagde at det ville (måske) hjælpe på Duffy.. Ikke at man kunne risikere at det blev værre.. Tjah... En del dyrlæger har slet ikke foden på adfærdsstoffet, det er jo en tillægsuddannelse, og er de mest interesseret i at undgå uønskede hvalpe og i at tjene penge, så er det nok den rådgivning man får. Du kunne spørge din dyrlæge ad.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Hoppebolden Besvaret Oktober 30, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 30, 2012 Er jævnlig gæst hos dem, så må høre ad næste gang. Det argument som jeg hører oftest når dyrlæger taler for sterilisation er at "de får et bedre, sundere og længere liv"... Ved falsk drægtighed osv vil jeg vel også give dem ret. Jeg valgte det fordi hun aldrig skal have hvalpe og for at udelukke risikoen for livmoderbetændelse.. Og fordi de sagde at det kunne have en positiv effekt på hendes adfærd. Undskyld TS fordi jeg har spammet din tråd! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Er jævnlig gæst hos dem, så må høre ad næste gang. Det argument som jeg hører oftest når dyrlæger taler for sterilisation er at "de får et bedre, sundere og længere liv"... Ved falsk drægtighed osv vil jeg vel også give dem ret. Jeg valgte det fordi hun aldrig skal have hvalpe og for at udelukke risikoen for livmoderbetændelse.. Og fordi de sagde at det kunne have en positiv effekt på hendes adfærd. Undskyld TS fordi jeg har spammet din tråd! Jeg har et modarguent der er: Hvis vi neutraliserer mere eller mindre rutinemæssigt, ved opdrætteren ikke hvilke hormonrelaterede sygdomme h*n evt. avler på. Risikoen for livmoderbetændelse findes naturligvis, men uden at være ekspert på området, mener jeg at dyrlægerne overdriver risikoen. De får det nærmest til at lyde som om hver 2. tæve er i højrisiko for at blive syg hvis hun forbliver intakt. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
KimC Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Er jævnlig gæst hos dem, så må høre ad næste gang. Det argument som jeg hører oftest når dyrlæger taler for sterilisation er at "de får et bedre, sundere og længere liv"... Ved falsk drægtighed osv vil jeg vel også give dem ret. Lidt ironisk kan man vel sige at det er korrekt at de får et bedre etc liv. Især hvis ordet de gælder dyrlægerne. Jeg har en entakt tæve, og har gennem noget tid passet min egen tæves kuldsøster som er steriliseret. Mht til alder race og genetik mener jeg derfor at de er sammenlignelige. Min egen intakte tæve holder sig selv pinligt ren omkring kønsåbningen, mens søsteren som er steriliseret er temmelig uhumsk omkring samme sted, medmindre jeg holder hende ren. Hun har haft urinvejsinfektion, og steriliserede tæver kan faktisk få noget jeg på et engelsksproget forum har læst omtalt som stump pyometra. Pelsen på den steriliserede er håbløs at holde pæn, og adfærdsmæssigt er hun ikke nem med andre hunde. Såe, alt har et aber dabei.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Riesenfan Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Der er ingenting der er sort eller hvidt i det her og det vigtigste er vel at gøre sig de grundige overvejelser som Ninjamor beskriver. Der skal i mine øjne være en virkelig god grund til at neutralisere. Desværre ved mange dyrlæge alt alt for lidt om de adfærdsmæssige konsekvenser det kan have for nogle hunde men det afholder dem desværre ikke fra at rådgive. I forhold til sterilisation af tæver har jeg desværre ikke set nogen undersøgelser - har du en henvisning Ninjamor? Jeg steriliserede selv min tæve da hun var 3½ år gammel pga falsk drægtighed. Hun var dybt derpimeret af dette og efter sterilisation blev hun den dejlige super glade og stabile hund som hun var når hormonerne ikke spillede hende et puds. Hun fik overhovedet ingen bivirkninger på hverken pels, fedme, urenlighed, aggression etc. så det var 100% gevinst at få det gjort. Hun blev nærmest som hun var da hun var 15 mdr - fuld skrue og happy happy. Så nogen gange kan det være godt. Det som er vigtigt, er at vide hvad årsagen til hundens problemadfærd er, og om der er noget der indikerer om en neutralisering vil være til gavn eller skade. Og det kan de færreste dyrlæge rådgive med. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Der er ingenting der er sort eller hvidt i det her og det vigtigste er vel at gøre sig de grundige overvejelser som Ninjamor beskriver. Der skal i mine øjne være en virkelig god grund til at neutralisere. Desværre ved mange dyrlæge alt alt for lidt om de adfærdsmæssige konsekvenser det kan have for nogle hunde men det afholder dem desværre ikke fra at rådgive. I forhold til sterilisation af tæver har jeg desværre ikke set nogen undersøgelser - har du en henvisning Ninjamor? Jeg steriliserede selv min tæve da hun var 3½ år gammel pga falsk drægtighed. Hun var dybt derpimeret af dette og efter sterilisation blev hun den dejlige super glade og stabile hund som hun var når hormonerne ikke spillede hende et puds. Hun fik overhovedet ingen bivirkninger på hverken pels, fedme, urenlighed, aggression etc. så det var 100% gevinst at få det gjort. Hun blev nærmest som hun var da hun var 15 mdr - fuld skrue og happy happy. Så nogen gange kan det være godt. Det som er vigtigt, er at vide hvad årsagen til hundens problemadfærd er, og om der er noget der indikerer om en neutralisering vil være til gavn eller skade. Og det kan de færreste dyrlæge rådgive med. Jeg venter selv med spænding på henvisning til den nyeste undersøgelse. I mellemtiden mener jeg at Umulia har haft linket til tidligere undersøgelser? Min cairn blev sterilisert pga. "hvide" løbetider, altså en hormonubalance, som muligvis kunne være behandlet hormonelt. Jeg konsulterede dyrlægen idet jeg ind imellem slet ikke var i tvivl om smerter i maveregionen idet Trille stillede sig i "bukke" positur ind imellem flere gange dagligt. Dyrlæge undersøgte hende og sagde han kun kunne komme videre ved at åbne maven på hende, hvilket var så stort et indgreb at han frarådede dette, sikkert godt tilskyndet af at han ikke rigtigt troede på mine iagttagelser. Ifm. hvide løbetider senere tilrådede dyrlægen sterilisering og dete blev foretaget. Det viste sig dog at være en god ide for Trille havde år tidligere født hvalpe ved kejsersnit og ved helingen var livmoder og bugvæg vokset sammen! Dette ville medicinsk behandling naturligvis ikke kunne afhjælpe. Hun må have haft skrækkelige smerter. Efter operationen blev Trille mere livlig og havde overskud til mere end hun plejede. Bare sådan en lille ting som at hun altid havde gået udenom vandpytter fordi de var lidt ubehagelige ændredes stort set fra den ene dag til den anden! Der var nu overskud til at kunne klare mere. Trilles væsen forandredes ikke, hun var som altid, men mange andre hunde havde problemer med at identificere hvad hun var for en og blev mere nærgående og intense i deres snusen end de var før operationen, hvilket Trille helt naturligt fandt irriterende og grænseoverskridende, dels selve handlingen dels pga hendes lile størrelse. De fleste andre hunde var jo større og kom derfra oppefra i deres direkte henvendelser direkte i måsen på hende. Trille havde altid været vanskelig at holde sul på, jeg tænker det har været smertebegrundet, og dette blev nemmere. Hendes pels forandrede sig og blev mere blød, men dette tilskriver jeg at jeg ikke trimmede hende, men klippede i stedet. Trille blev 16½ år og blev hverken inkontinet eller fik, som nævnt, andre af de bivirkninger der kan være ved sterilisering. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Jeg har et modarguent der er: Hvis vi neutraliserer mere eller mindre rutinemæssigt, ved opdrætteren ikke hvilke hormonrelaterede sygdomme h*n evt. avler på. Risikoen for livmoderbetændelse findes naturligvis, men uden at være ekspert på området, mener jeg at dyrlægerne overdriver risikoen. De får det nærmest til at lyde som om hver 2. tæve er i højrisiko for at blive syg hvis hun forbliver intakt. Problemet (for mig) er bare, at opdrætterne så vidt jeg kan se, er relativt ligeglade med den del, har ikke set en eneste nævne det i deres opdræts mål? Og så synes jeg godt nok det er mange, der har fået underlivsbetændelse - fx Grand Dane, der spurgte ind til sterilisation, besluttede sig for at undlade og måneder efter var underlivsbetændelsen der, så tænker jeg altid 'gid man havde gjort lidt mere for at overtale'. Min søsters hanhund har også en flok tæve-søstre, nogle holder sig rene, nogle er svin, alle er intakte, så jeg tror ikke man lige kan tage to søstre og konkludere som KimC. Ej heller adfærdsmæssigt, hvis vi kan konludere noget ud fra enkelte hunde, så vil jeg da konkludere at kastration er løsningen på alle problemer, for sådan har det været for to ud af to hos mig jeg havde ellers ladet mig overbevise om, at ingen hanhund bliver magisk renlig af kastrering, men Zamzams ble har godt nok været tør fra det sekund kuglerne røg. Helle - du er sikker på, der ikke har været andre ting, der har gjort Duffy skarp? Buller er steriliseret, men jeg ved, at hendes skarphed kommer fra overfald, for hvert overfald bliver hun lige en tand skarpere, det kan vi så pille af hende og vupti, nyt overfald, skarp igen, det skal ikke tørres af på at hun er steriliseret. Tror dog ikke sterilisering har samme effekt som kastrering mht skarphed. Om HUNDENE får det bedre, tja, Fønix er en million gange roligere og gladere, Zamzams sidste rest af 'fjernhed' er væk, jeg synes jo de har det bedre nu end tidligere, Petrine var sindsyg før, under og efter løbetiderne (som der var 3 af om året). Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lab-lover Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Har ikke egen erfaring med en kastrat.. Men jeg har erfaring i, hvordan en kastereret hanhund lugter i næsen på en intakt hanhund. Min egen intakte hanhund har altså virkelig en brist, når han møder en kastrat. De lugter alt for anderledes i hans næse. Og så blir han meget dominerende og vil gerne humpe dem. Så hvis problemet fra start er begrundet usikkerhed, så vil det bestemt ikke blive bedre af, at andre hanhunde fejlfortolker de udsendte dufte, og vil kravle på ryggen og dominere. Så står man først med en usikker hanhund, der skyr andre som pesten 1 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Så står man først med en usikker hanhund, der skyr andre som pesten Næ, så sparker man den hund, der ikke har en ejer til at holde styr på sig Fønix er en dufter (min første), men jeg skal i forvejen vogte mine fra at blive ædt / trampet på, så det er bare en detalje med brunstige hanhunde. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Problemet (for mig) er bare, at opdrætterne så vidt jeg kan se, er relativt ligeglade med den del, har ikke set en eneste nævne det i deres opdræts mål? Det har jeg skam heller aldrig set. Målet lyder som regel på sunde hunde. Jeg er udmærket klar over, at en opdrætter som måske har solgt 20 - 30 hunde ikke ved alt om deres opdræts videre liv og muligvis slet ike bliver informeret om problemer og neutralisering. Men derfor synes jeg aligevel det er et relevant argument at medtage i en debat, nogen skal få tanken til at begynde med. Og så synes jeg godt nok det er mange, der har fået underlivsbetændelse - fx Grand Dane, der spurgte ind til sterilisation, besluttede sig for at undlade og måneder efter var underlivsbetændelsen der, så tænker jeg altid 'gid man havde gjort lidt mere for at overtale'. Det er skidt når det sker, ingen tvivl om det, men dyrlægerne kan heller ikke vide noget om en udvikling på den front hvis de fleste tæver bliver steriliserede helt rutinemæssigt. Jeg sad netop og tænkte på hvor mange tæver jeg har kendt gennem årene som fik livmoderbetændelse. Der har været et par stykker, men ikke mange ift. tæveantallet. Jeg kender til gengæld en hundeejer hvis schäfertæve døde hos dyrlægen under opvågningen fordi han havde glemt at underbinde sårene. Der er en risiko ved alt.. Min søsters hanhund har også en flok tæve-søstre, nogle holder sig rene, nogle er svin, alle er intakte, så jeg tror ikke man lige kan tage to søstre og konkludere som KimC. Ej heller adfærdsmæssigt, hvis vi kan konludere noget ud fra enkelte hunde, så vil jeg da konkludere at kastration er løsningen på alle problemer, for sådan har det været for to ud af to hos mig jeg havde ellers ladet mig overbevise om, at ingen hanhund bliver magisk renlig af kastrering, men Zamzams ble har godt nok været tør fra det sekund kuglerne røg. Er det ikke netop det du som regel gør? Konkluderer at kastration er vejen frem, når nogen spørger til det herinde? Jeg er glad for at høre at Zamzams urenlighed er overstået (men jeg er lidt forvirret idet jeg troede han skulle fortsætte i avlen?) Jo, magien findes i kastration hvis det er hormonerne som er årsagen til en adfærd, det bør man ikke være i tvivl om. Min svigerfar forlangte sin søns 2 årige hanhund kastreret pga strejfning. Det var i 60'erne. Kuglerne blev fjernet og hunden strejfede lige så meget som tidligere. Sikkert pga kedsomhed. Her hjalp kastration ikke en dyt fordi adfærden intet havde at gøre med hormoner. Det er det jeg gerne vil have til debat. Kastration afhjælper ikke alle problemer ligesom sterilisation heller ikke gør det. Jeg er enig med dig i at man ikke kan generalisere over en enkelt eller få hunde. Helle - du er sikker på, der ikke har været andre ting, der har gjort Duffy skarp? Buller er steriliseret, men jeg ved, at hendes skarphed kommer fra overfald, for hvert overfald bliver hun lige en tand skarpere, det kan vi så pille af hende og vupti, nyt overfald, skarp igen, det skal ikke tørres af på at hun er steriliseret. Tror dog ikke sterilisering har samme effekt som kastrering mht skarphed. Årsagen til aggression kan sagtens være de dårlige oplevelser, aggressionen kan ligge latent og så kan sterilisation blive den udløsende faktor. Om HUNDENE får det bedre, tja, Fønix er en million gange roligere og gladere, Zamzams sidste rest af 'fjernhed' er væk, jeg synes jo de har det bedre nu end tidligere, Petrine var sindsyg før, under og efter løbetiderne (som der var 3 af om året). Perfekt det har virket hos dig, det har så været den rigtige løsning i disse tilfælde Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Tak til Umulia for dette link http://www.naiaonline.org/pdfs/LongTermHealthEffectsOfSpayNeuterInDogs.pdf hvor forfatteren gennemgår de helbredsmæssige fordele og ulemper ved kastration og sterilisation. Interessant læsning som man måske skulle vise sin dyrlæge når h*n foreslår neutralisering Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Jane Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Har ikke egen erfaring med en kastrat.. Men jeg har erfaring i, hvordan en kastereret hanhund lugter i næsen på en intakt hanhund. Min egen intakte hanhund har altså virkelig en brist, når han møder en kastrat. De lugter alt for anderledes i hans næse. Og så blir han meget dominerende og vil gerne humpe dem. Så hvis problemet fra start er begrundet usikkerhed, så vil det bestemt ikke blive bedre af, at andre hanhunde fejlfortolker de udsendte dufte, og vil kravle på ryggen og dominere. Så står man først med en usikker hanhund, der skyr andre som pesten Jeg vil holde på at en hanhund med selvtilliden intakt, han lader ikke andre hanhunde humpe sig, selvom han er neutraliseret. Der er endnu ingen hanhund der har humpet Oskar, de kan godt syntes han lugter godt og man kan se på dem, at de gerne vil humpe ham, men endnu har ingen altså gjort det. Oskar er så også en hund der udstråler ro og overlegenhed. En usikker hanhund, vil garanteret blive mere usikker, af at andre hanhunde står på ryggen af den. Derfor er det også som det er blevet skrevet, vigtig at vide hvornår det er godt eller skidt at neutralisere sin hanhund. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
BassilBerner Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Bassil er tidligt kastreret (10 mdr) og han lader dælme ikke nogen humpe sig. Desuden tror jeg ikke helt på det med at de bliver humpet fordi de ikke dufter 'rigtigt' - min erfaring er at de hanhunde der humper, gør det fordi de er opkørte/stressede af noget andet... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Oktober 31, 2012 Rapporter Share Besvaret Oktober 31, 2012 Bassil er tidligt kastreret (10 mdr) og han lader dælme ikke nogen humpe sig. Desuden tror jeg ikke helt på det med at de bliver humpet fordi de ikke dufter 'rigtigt' - min erfaring er at de hanhunde der humper, gør det fordi de er opkørte/stressede af noget andet... Neutraliserede hunde bliver ofte snuset ekstra meget til. Om den anden hund så vælger at humpe er individuelt. Din observation af at overopkørte hunde ofte griber til humpning er jeg enig i, det er som om det er hvad de kan finde ud af i situationen, når noget er for meget Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.