Hunde på lykkepiller - indslag i TV-avisen

[luciente]

Det tror jeg faktisk ikke. Det er ikke mange dage siden, der kom en ny bruger her på H-F, som mente at hendes hund "følte sig fin" i en kjole. Undervurder aldrig menneskets vilje til selvbedrag

OK jeg æder mine ord igen:-D Det er nok fordi jeg er en bonderøv der kun har et halsbånd pr. hund, så de bliver ikke spurgt:banan:

[Dina]

Tonsvis af mennesker tager hver dag medicin, mod dårligt hjerte, blodtryk, sukkersyge osv osv og det er helt i jorden, det tager ingen afstand fra, men er det psykisk uha uha så er det en helt anden snak.

Du kan simpelthen ikke sammenligne mennesker med hunde. Mennesker kan - for det meste - forstå deres egen situation, hvilket hunde bestemt ikke kan. Og en anden forskel mellem menneske og hund er, at man ikke må aflive mennesker, selv ikke for at hjælpe dem.

 

Hvis vi taler om en hund, der med medicin kan få afhjulpet en fysisk sygdom, så ser jeg ingen grund til alarm. Det må pågældende hundeejer selv afgøre. Men taler vi om en hund, der er nødt til at få piller "mod livet", så er det i mine øjne noget ganske anderledes, vi er inde på. Jeg fordømmer ingen, der vælger anderledes, men jeg er en af dem, der ikke ville leve med "en hund med alvorlige problemer i form af feks angst eller stress eller tvangsadfærd".

[luciente]

Du kan simpelthen ikke sammenligne mennesker med hunde. Mennesker kan - for det meste - forstå deres egen situation, hvilket hunde bestemt ikke kan. Og en anden forskel mellem menneske og hund er, at man ikke må aflive mennesker, selv ikke for at hjælpe dem.

 

Hvis vi taler om en hund, der med medicin kan få afhjulpet en fysisk sygdom, så ser jeg ingen grund til alarm. Det må pågældende hundeejer selv afgøre. Men taler vi om en hund, der er nødt til at få piller "mod livet", så er det i mine øjne noget ganske anderledes, vi er inde på. Jeg fordømmer ingen, der vælger anderledes, men jeg er en af dem, der ikke ville leve med "en hund med alvorlige problemer i form af feks angst eller stress eller tvangsadfærd".

Og sådan må vi hver især vælge. Jeg kender en, hvis hund udviser voldsom tvangspræget adfærd, i bestemte situationer. Hun er i stand til at leve sit liv sådan at hunden kun sjældent bliver trigget. I perioder får den medicin, men ofte gør den ikke. Jeg mener at den har et OK liv, men jeg kunne ikke skabe de rammer selv. Det er umuligt at udtale sig generelt om den slags, synes jeg og ofte ser man anderledes på det, når man selv står i det:-)

[Ascha]

Avl skal der kigges meget på tror jeg, men også nogle menneskers måde at holde hund på. Jeg ser desværre alt for mange der behandler deres hunde, som øhhh ingen gang børn, men mennesker, de får for mange valg og for stor medbestemmmen. Hvilken vej de skal gå, hvilket foder de vil spise, hvilken sele de vil have på, hvilke kunster de må lave. Hvis sofa de vil besidde og hvornår de har lyst til at komme på hjemkald. Etc.

 

Halvdelen passer da vist meget godt på mig, for jeg gør knuder på mig selv for at få en hund der viser hvad den gerne vil. Det har stor betydning for individets personlighed, at føle at det har indflydelse på egen situation og jeg er af den opfattelse at hunde der lyttes til, har et rigere og længere liv end hunde der behandles godt, men lever efter ejerens regler. Min hund får mad hvis hun viser at hun er sulten, jeg går den vej (som regel) som hun gerne vil gå, jeg åbner døre og henter legetøj til hende hvis hun beder mig om det osv., og jeg mener faktisk at det modvirker stress og usikkerhed.

 

Dèr hvor det kan halte lidt er hvis ejeren ikke har styr på tingene og ikke formår at sætte sin egen mening igennem (f.eks. ser igennem fingre med ting en hund ville blive skide sur over) men det er noget lidt andet synes jeg, end det du i mine ører, får til at lyde som forkælelse.

[Buddha]

Jeg tror ikke umiddelbart at det er avlen, der er skyld i problemet. Menneske-børn bliver jo også medicineret som aldrig før for alverdens psykiske lidelser.

Måske er det "Samfundets skyld"? For høje krav/forventninger til både børn og hunde, for meget stress og jag, for unaturlige leveforhold?

 

Mente nu ikke alt avl, der er jo masser af fine hunde, men hvis man tager udgangspunkt i at ejeren af Google da ikke virker som om hun bare har losset sin hvalp ud i et rum uden vinduer og ladet den bo der de første 6 måneder, så er det da lidt heftigt at hunden har så stor angst, at den ikke engang kunne være i deres egen have?!

 

Angående mennesker og medicin/livstilssygdomme??, jeg så et program om en engelsk kvinde med 2 ADHD børn, det var SÅ vildt, hun droppede gluten i deres mad + tilførte fiskeolie tabletter, og på ret kort tid forvandlede de 2 aggressive unger sig altså mere eller mindre til næsten normale børn

[sagapigen]

Det tror jeg du har helt ret i! Mange mennesker nutildags farer til lægen og får piller i hoved og ræv og det overfører de så til deres hunde. Enten fordi det er nemt eller fordi det er hurtigt. Man tager sig ikke tid til den nødvendige træning og tyer til hovsa-løsninger.

Dét være sagt, er der jo også forsket en masse og man kan nu medicinere mere og bedre end for bare 10 år siden. Det er nok i virkeligheden lidt af en blanding

 

Ja, men før i tiden blev "problemhunde" bare aflivet eller henvist til et liv i have/bryggers/hundegård. Jeg tror ikke vi har flere "problemhunde" i dag, vi ser det bare oftere pga. at folk rent faktisk har muligheder for at hjælpe hundene og vi har internet, til at udveksle historier og erfaringer.

 

Jeg er meget enig med dyrlægen i indslaget og synes i øvrigt at vi skal passe på med at glorificere fortiden. Før i tiden så vi primært de harmoniske hunde i gadebilledet, mens dem der ikke fungerede så godt var spærret inde i have/hundegård.

[Ninjamor]

Jeg ser desværre alt for mange der behandler deres hunde, som øhhh ingen gang børn, men mennesker,

 

Er børn, når alt kommer til alt, ikke også en slags mennesker?

[Shii]

Er børn, når alt kommer til alt, ikke også en slags mennesker?

 

Hvad er det for noget galskab at påstå!

[Gæst Spilop]

Er børn, når alt kommer til alt, ikke også en slags mennesker?

 

Nææææ nu stopper det. Ikke her hvor jeg bor.

[Gæst Spilop]

Halvdelen passer da vist meget godt på mig, for jeg gør knuder på mig selv for at få en hund der viser hvad den gerne vil. Det har stor betydning for individets personlighed, at føle at det har indflydelse på egen situation og jeg er af den opfattelse at hunde der lyttes til, har et rigere og længere liv end hunde der behandles godt, men lever efter ejerens regler. Min hund får mad hvis hun viser at hun er sulten, jeg går den vej (som regel) som hun gerne vil gå, jeg åbner døre og henter legetøj til hende hvis hun beder mig om det osv., og jeg mener faktisk at det modvirker stress og usikkerhed.

 

Dèr hvor det kan halte lidt er hvis ejeren ikke har styr på tingene og ikke formår at sætte sin egen mening igennem (f.eks. ser igennem fingre med ting en hund ville blive skide sur over) men det er noget lidt andet synes jeg, end det du i mine ører, får til at lyde som forkælelse.

 

Lad mig nu se.

 

Valget mellem

 

Småkager/ hundemad

Dækken/fryse

Få klippe negle/få lange negl

Komme til dyrlægen/bliv hjemme

Jagte dyr/være i snor.

 

Ikke valg jeg lader mine hunde træffe.

 

Jeg "sitter" hårdt på mine hunde. De får faktisk ikke mange valg, men jeg tilpasser mig mit hundeliv.

 

Når det kommer til hundetræning, får mine hunde mange valg. De bestemmer hvad der er belønning, hvor tit. Etc. Der var desuden engang en ft cocker som blev for stor til agility, den fik trukket mig med til noget jagttræning og selvom jeg ikke ejer et jagttegn eller et gevær, og ingen glæde har af at gå på jagt, så for mine hundens lyst og passion slæbt min ud i den ganske danske natur i regn, sne og slud, den ene weekend efter den anden.

 

Hvordan andre har lyst til at have hund rager mig en høst blomst, men jeg bliver altid trist når jeg ser eller får en hund ind, som simpelthen er blevet små psykotisk af for mange valg. Joey min border/kelpie x er et godt eksempel på dette. Aldrig mishandlet, men bare masser af misforstået godhed. Grovhed ( sagt med et glimt i øjet) og en ekstremt struktureret tilværelse har sat et punktum for dette.

[Petrine]

Jeg tror generelt ikke på grøn medicin, men zylkene virkede på Fønix (og ostepat på Petrine); når Petrine har kjole på går hun hverken i vandpytter eller på græs, hun er fuldt ud bevist om, at hun er fin, hun får forøvrigt også lov at vælge hvilken sele hun vil have på, nogle gange får hun valget om hun vil i parken eller 'besøge far' i hans frokostpause (bilder mig ind at det udvikler intellektet, at få valg), er også overbevist om at Fønix 'har' en diagnose i kategorien skizofren eller deromkring, men det er umuligt at finde dyrlæge, der anerkende en sjæl i hunde og dermed kan man ikke være syg i sjælen.

 

For mig er det indlysende, men jeg respekterer at andre er anderledes, føler ikke den store trang til at ryste på hovedet af andres valg (tror heller ikke valg er godt for alle, Fønix får ingen valg og har ingen vetoret overfor noget som helst, mens Petrine altid har vetoret og masser af valg)

[Louisen]

Problemet er lidt, tror jeg, at man ikke altid kan give hunden det liv som den har brug for, for at være stress- og angstfri. F.eks. hvis man får en hund der stresser over meget trafik og andre hunde - har man råd til at flytte pga. det? Og har man modet til at anerkende, at den behøver et nyt hjem. Der tror jeg, at mange medicinerer sig ud af problemet.

 

Jeg blev selv anbefalet kastration som metode til at behandle aggression over for andre hanhunde. Det synes jeg er i lidt samme boldgade. Jeg valgte den hårde vej og det har været slemt, især fordi vi ikke har været forskånet for dårlige oplevelser sideløbende med den gode træning, så det har været to skridt frem og halvanden tilbage. Men vi er godt på vej.

 

Og jeg ved, at træningen vil fortsætte de næste par år, evt. hele hans liv? Jeg gad da godt kunne gå en tur med ham i løs 8 meter flexline uden nogen bekymringer overhovedet, men det er bare ikke sådan en hund jeg har.

Så vi træner og træner, kastration er ikke udelukket endnu, men det er aller, aller ALLER AAAAAAAAAAAAAALLER sidste udvej og problemet skal være MEGET værre end det er nu.

[Louisen]

Jeg er også overbevist om at Fønix 'har' en diagnose i kategorien skizofren eller deromkring, men det er umuligt at finde dyrlæge, der anerkende en sjæl i hunde og dermed kan man ikke være syg i sjælen.

 

Taiki har let OCD. Det ved alle som kender ham. Engang havde jeg lagt en pakke toiletpapir på sofabordet, mens jeg pakkede indkøbsvognen ud. Taiki gøede af den, og stoppede først da den var på sin plads i slagbænken i køkkenet.

Hvis folk parkerer biler eller lastbiler på fortovet, flipper han også ud.

 

Jeg er ret sikker på, at hans måde med at cope med den store kulturforskel der var på her og så ved opdrætter, var ved at nærstudere altings plads her i verden. Og fordi det er hans måde at deale med omverdenen på, kan han ikke "tåle", når noget er forkert. Selv det faste postbuds vikar under ferien tog det ham længe at acceptere - for det var jo DET FALSKE POSTBUD!

Og den var heller ikke god, da overboens søn havde fået ny hue.

[Ascha]

Lad mig nu se.

 

Valget mellem

 

Småkager/ hundemad

Dækken/fryse

Få klippe negle/få lange negl

Komme til dyrlægen/bliv hjemme

Jagte dyr/være i snor.

 

Ikke valg jeg lader mine hunde træffe.

Vi taler om forskellige ting. Det du nævner er jo kun tosset fordi hunden ikke kan vide hvad konsekvensen er. Vægrer hunden sig ved f.eks. at få dækken på, respekterer jeg dens valg og forsøger at ændre omstændighederne, så hunden træffer valget at få dækken på.

 

Men det er nu ikke den slags valg jeg taler om. Det er simple ting som at hunden beder om at komme til at ligge blødt, få noget at spise, komme ud at gå eller ud i haven, blive nusset eller leget med. Jeg afviser ikke min hund når jeg får den slags ønsker, men det kan da godt være at jeg ikke leger i timevis hvis det ikke passer mig. Dog får den altid en eller anden form for tilkendegivelse af at jeg har forstået hvad den har forsøgt at formidle.

 

Hvordan andre har lyst til at have hund rager mig en høst blomst, men jeg bliver altid trist når jeg ser eller får en hund ind, som simpelthen er blevet små psykotisk af for mange valg. Joey min border/kelpie x er et godt eksempel på dette. Aldrig mishandlet, men bare masser af misforstået godhed. Grovhed ( sagt med et glimt i øjet) og en ekstremt struktureret tilværelse har sat et punktum for dette.

Hvordan kan du vide at det er fordi hunden har haft for mange valg, at den er blevet sådan?. Det kan jo ligeså godt være at den er blevet aktiveret uhensigtsmæssigt eller har oplevet at ejeren har reageret uforudsigeligt,.. altså at der ikke har været nogen rød tråd hunden har kunnet følge.

 

Jeg tror ikke på at hunde bliver lykkelige af, aldrig at møde en grænse for hvad der er tilladt (faktisk tror jeg det skader dem), men at få direkte indflydelse på sit eget liv (her og nu) er jeg sikker på skaber mentalt stærke, velfungerende hunde der lettere klarer dårlige oplevelser fordi de har styrken i, at de ved at de kan kommunikere med deres ejer.

 

.... og det er muligt at andre synes det er noget vås, men so be it. Det giver ihvertfald mig en ekstra dimension i mit hundehold.

[Shii]

Taiki har let OCD. Det ved alle som kender ham. Engang havde jeg lagt en pakke toiletpapir på sofabordet, mens jeg pakkede indkøbsvognen ud. Taiki gøede af den, og stoppede først da den var på sin plads i slagbænken i køkkenet.

Hvis folk parkerer biler eller lastbiler på fortovet, flipper han også ud.

 

Jeg er ret sikker på, at hans måde med at cope med den store kulturforskel der var på her og så ved opdrætter, var ved at nærstudere altings plads her i verden. Og fordi det er hans måde at deale med omverdenen på, kan han ikke "tåle", når noget er forkert. Selv det faste postbuds vikar under ferien tog det ham længe at acceptere - for det var jo DET FALSKE POSTBUD!

Og den var heller ikke god, da overboens søn havde fået ny hue.

 

Alle hunde jeg har arbejdet med har haft OCD i større eller mindre grad, det du beskriver er for mig ret normal adfærd. I hvert fald gør begge vores hunde dette, uafhængigt af hinanden endda.. Min mors hund gør det også... Så jeg tror mange hunde finder tryghed i ensartethed.

 

Til gengæld synes jeg at det er dybt facinerende i forhold til skitzofreni og den slags, og om dette kan påvises ved hunde. OCD er jo noget som rigtig mange mennesker har igen i større eller mindre grad, og man kan have det og have et helt normalt liv, uden de store påvirkninger af dette. Men Skitzofreni er jo en indgriben i ens hverdag og noget som skal medicineres, og derfor kunne det jo være et interessant studie at finde ud af om hunde kan være psykisk syge, i sådan en grad at de bør medicineres for det.

[Gæst Spilop]

Vi taler om forskellige ting. Det du nævner er jo kun tosset fordi hunden ikke kan vide hvad konsekvensen er. Vægrer hunden sig ved f.eks. at få dækken på, respekterer jeg dens valg og forsøger at ændre omstændighederne, så hunden træffer valget at få dækken på.

 

Men det er nu ikke den slags valg jeg taler om. Det er simple ting som at hunden beder om at komme til at ligge blødt, få noget at spise, komme ud at gå eller ud i haven, blive nusset eller leget med. Jeg afviser ikke min hund når jeg får den slags ønsker, men det kan da godt være at jeg ikke leger i timevis hvis det ikke passer mig. Dog får den altid en eller anden form for tilkendegivelse af at jeg har forstået hvad den har forsøgt at formidle.

 

 

Hvordan kan du vide at det er fordi hunden har haft for mange valg, at den er blevet sådan?. Det kan jo ligeså godt være at den er blevet aktiveret uhensigtsmæssigt eller har oplevet at ejeren har reageret uforudsigeligt,.. altså at der ikke har været nogen rød tråd hunden har kunnet følge.

 

Jeg tror ikke på at hunde bliver lykkelige af, aldrig at møde en grænse for hvad der er tilladt (faktisk tror jeg det skader dem), men at få direkte indflydelse på sit eget liv (her og nu) er jeg sikker på skaber mentalt stærke, velfungerende hunde der lettere klarer dårlige oplevelser fordi de har styrken i, at de ved at de kan kommunikere med deres ejer.

 

.... og det er muligt at andre synes det er noget vås, men so be it. Det giver ihvertfald mig en ekstra dimension i mit hundehold.

 

Hvis du har god og velfungerede hunde på den måde er det da helt fint.

 

Joeys ejer kender jeg og jo han har fået for mange valg. Arbejde skulle han ikke, han blev trist af det og det gjorde han ( hængeøre, tons dæmpede signaler) og det var så blevet indlært. Joey viser dæmpede signaler så skal han ikke. Da jeg fik ham var han steropty, vandrede rundt i haven i et bestemt 8 tal, slagtede alle hunde der kom i nærhed af ham, kunne ikke ligge stille, hotspots overalt, trak sig fra alt kontakt med mennesker.

 

Jeg har "tvunget" ham til at arbejde. Han ville intet og jeg har haft ham bundet, benet rundt med en border collie leget og haft sjov. Sluppet Joey sagt sit, han stak af, jeg bandt ham legede med border collie. Osv. For dette er en hund der skal bruge sit hovede, er han stadig skør. Ja da. Han har feks fået en prik med agiltydommere, men han vandre ikke mere, han arbejder hellere end gerne, han kan lege med alle hunde, men hvis jeg i morgen giver Joey valget om han vil eller ikke vil, vil han trække sig øjeblikkeligt, så det gør jeg ikke. Han kan mærke den mindste usikkerhed på mig, og det slår ham med en hammer.

 

Joey første hjem var ved et kyndigt hundeejer, som i år blev nr. 2 til DM i lydighed i DCH. Han har været omplaceret til to elitehundeførere i DcH. Så han har såment været i kyndige hænder, men ingen bryder sig om at bede en krybende hund om at arbejde. To af Joeys brødre er aflivet, en for at jagt skygger og en for at bide andre, det er følsomme, men desværre også ret kloge hunde, som for hurtigt regner tingene ud.

 

Min første sittehund var en cocker. Jeg havde den fra den var 1/2 til den var 1 1/2 år, da den ejer var indlagt. Glad velfungerende hund. Jeg blev ved at følge lidt med i den liv, men til sidst blev den ekstrem agressiv. Den fik ikke sat grænser. Startede med at ejeren barn ikke måtte komme ind til den i soveværelse. Senere blev det at beskytte sofaen, og så blev det at den ikke vidste hvordan den skulle beskytte sin ejer når der kom gæster, så den startede altid med at tisse på gulvet, hvorefter den skulle ind og beskytte sofaen. Nu kunne den ikke længere redes, osv. Den levede og herskede til den blev 12 år. Hverken den eller dens familie havde noget glæde af dette. Synd og skam.

 

Jeg har efterhånden overtaget en del omplaceringshunde med adfærdsproblem og desværre ikke i små ting afdelingen. Det er hunde der ikke kan være i samfundet, hvis de ikke forandres. En er blevet dårlig af tørre tæsk og dårlig pleje, men resten er desværre kommer hertil fordi de har fået lov at vælge, og hundene valg ikke har været det rigtige.

 

Mine egne hund kan da godt træffe nogle fornuftige valg, men i kræft af at være lidt herbergsagtigt herved mig, så tror jeg bare jeg er blevet mere og mere firkantet. Og for alle mine ti hunde er jeg klippen i deres liv.

 

Kendetegnet for min ti hunde er

De er sociale, ingen har angst for noget ( fyrværkeri, skud, dyrlæge, neglklipning, håndtering) de er alle dygtige ud i en eller anden hundesportsgren og de tror på sig selv og at der er ro og orden i verden.

 

1/2 delen er mine skraldehunde ( som de kærligt omtales af flere dch konsulenter) og deres virkelighed var en helt anden før de kom hertil. Og desværre er der flere skraldehunde på vej til mig, og det bliver nok desværre en never ending story. Jeg siger ikke min firkantet måde er den eneste måde at have hund på, det er bare det der fungere for mig.

 

Næste hund der er på vej, er en hanhund der er aggressiv overfor alle andre hanhunde. Eftersom jeg kun har 8 hanhunde og ingen hundegårde, bliver det nok lidt af et projekt, men det tog mig 3 uger at få Joey over hans aggresivitet, så jeg håber på det samme her og at min flok er rummelig og velfungerende nok til endnu engang at takle en hund der ikke er som alle andre, og det er jeg faktisk helt sikker på den er.

[Gæst Spilop]

Joeys lykkepille er agility efter han har lært dette.

 

Her er hans cirkel

 

Joey | Agilitytræning

 

Joey i flertal | Agilitytræning

 

Her tror jeg blev nød til at aflive ham, fuck han var dårlig

 

 

Det viste sig at være skab, og han havde haft en dårlig oplevelse med en flue, da han var lille, så når det bed, var han sikker på at der var en flue efter ham.

 

 

Joey i dag.

 

Jeg har prøvet Zylkene, Bach Rescue remedy og andet godt. Intet har haft effekt på ham, men har ikke overvejet lykkepiller på noget tidspunkt.