Hop til indhold

Rigtig kastration eller ej?


Ida_Asta
 Share

Recommended Posts

Pajko er blevet kemisk kastreret, fordi jeg gerne ville se, om det ville have en effekt på træningssituationer, hvor der har været meget lidt kontakt. Det har haft en super effekt og han er blevet rigtig madglad = meget mere tændt på at lave noget sjovt sammen med mig.

 

Men det har affødt et andet problem, han er nemlig begyndt at udvikle et ressourceforsvar, som han aldrig har haft tendens til før.

 

I dag var vi på tur med Sigga, en breton tæve på knap 3 år, som han kender godt. Vi havde været på tur et par timer og kørt bil i ligeså lang tid - og Pajko var til ag træning i går.

Som afslutning på turen gad vi hundene et lille fodersøg, så de kunne slappe af inden vi skulle kører hjem. Sigga passer pænt sin del og Pajko hans egen del af søget, og de bytter plads og søger lidt rundet i hinandens søg (som var lige ved siden af hinanden). Pajko går tilbage til sin del af søget, hvor Sigga er og så bryder helvede løs. Jeg er ret sikker på at Pajko startede og jeg vildt forskrækket, bange og ked af det, så jeg råbte meget højt og fik skilt hundene ad, og Pajko fik at vide at det vil jeg ikke have - og nej, jeg var ikke hverken pædagogisk eller særlig positiv i min måde at sige det til ham :genert: Han blev ved med at knurre lidt af Sigga, men min kusine og min mor fik dem til at gå lidt ved siden af hinanden inden vi tog hjem og der var ingenting... (Jeg var ret oprevet, så jeg holdte mig i baggrunden).

 

Min kusine synes ikke, at jeg skulle ha' blandet mig, men jeg nåede slet ikke at tænke, at hundene selv skulle klare det, for jeg vil ikke ha' at han bliver ved med at sige fra. Han har nemlig lidt tendens til ikke at stoppe hurtigt igen, når han er startet..

 

Var det et enkelt stående tilfælde havde jeg ikke oprettet denne tråd, men han har haft fat i Gracie to gange, da Karina passede ham. En gang ved opvaskemaskinen og en gang ved sofaen. Hvordan omstændigheder ellers har været ved de tilfælde ved jeg ikke... men jeg tænker at han både i dag og hos Karina har været træt, og at det måske har påvirket ham :hmm:

 

 

Nå, men tilbage til for og imod en rigtig kastration.

 

For:

Super kontakt til træning - holder det mon ved, hvis jeg ikke kastrere ham :hmm:

Puttegøj

Meget sødere på ture med tæver - han sidder ikke længere suget fast til røven, som han gjorde tidligere

Ingen perioder hvor han ikke spiser pga. løbetidstæver

 

 

Imod:

Begyndende ressourceforsvar

Vi skal passe på vægten og pelsen ændre sig

 

 

Hans forhold til hanhunde er det samme som tidligere. Han knurre lidt af dem, hvis de kommer for tæt på, men han kommer aldrig til at lege med hanhunde eller fremmede hunde.

 

Hvad tror I? Kan jeg stoppe udviklingen af begyndende ressourceforsvar eller skal jeg lade være med at kastrere?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 63
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst Janni privat

Jeg har brugt kemisk kastration et par gange..Og jeg syens ikke det virker så godt som rigti kastration..Blandt andet havde mine, ligesom din også pludselig ressourceforsvar både mht mad og mht mig.. hvilket de ikke har normaltvis...

 

Begge blev efterfølgende rigtig kastreret og der var overhovedet intet..

Jeg snakkede med dyrlægen om det og hun siger at dem kemiske jo er et hormon..hun anbefaler jo blandt andet også at jeg ikke lader dem være sammen med løbetidstæver..Det er set at en kemisk kastreret hanhund har gennemført en parring med efterfølgende hvalpe. Hvilket overhovedet ikke er optimalt da man jo slet ikke ved om de hvalpe får skader..

 

Jeg vil sige hvis du har set ham få nogle af de ting som du ønskede han fik f.eks større appetit, nemmere ved samvær med andre, så tøv ikke man få ham rigtig kastreret.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville kastrere ham! At han ikke kommer til at være en særligt venligstillet hund overfor fremmede er nu engang et faktum - det bliver næppe nogensinde anderledes. Ressourceforsvaret kan klares med at undgå at sætte ham i situationer hvor det er nødvendigt. Der er jo ikke noget unaturligt i at have ressourceforsvar overfor andre hunde - eller noget forkert i det ret beset. Så længe det ikke er så voldsomt så han vogter hele rum osv. Så tror jeg godt jeg ville kunne leve med det....

 

Du lever jo allerede en dagligdag, hvor du er tvunget til at være lidt obs på dine omgivelser fordi du har en skarp hund - den kender jeg jo selv alt til ;-) Og ville det her ændre særligt meget? I forhold til hvad det ville give dig træningsmæssigt? Du må jo veje tingene op imod hinanden - for nej, vi lever ikke vores liv på træningspladsen, men for mange af os, så er det noget af det allervigtigste i omgangen med vores hunde...

Link til indlæg
Del på andre sites

Har kastreret en del og aldrig oplevet stigning i resourceforsvar, der kan ikke være noget andet, som tilfældigt udløser det lige nu? Smerter? Vil ikke komme med råd om kastrering, tror du kender min rabiate holdning, uanset ulemperne :engel:

 

Smerter tror jeg ikke han har... Han er lige blevet tjekket af Magtor og er tiptop, så tror måske det kan være træthed. Sigga har noget mere energi end Pajko, og bliver gerne ved meget at ligge på til leg, selvom han pænt siger at han ikke gider mere...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har brugt kemisk kastration et par gange..Og jeg syens ikke det virker så godt som rigti kastration..Blandt andet havde mine, ligesom din også pludselig ressourceforsvar både mht mad og mht mig.. hvilket de ikke har normaltvis...

 

Begge blev efterfølgende rigtig kastreret og der var overhovedet intet..

Jeg snakkede med dyrlægen om det og hun siger at dem kemiske jo er et hormon..hun anbefaler jo blandt andet også at jeg ikke lader dem være sammen med løbetidstæver..Det er set at en kemisk kastreret hanhund har gennemført en parring med efterfølgende hvalpe. Hvilket overhovedet ikke er optimalt da man jo slet ikke ved om de hvalpe får skader..

 

Jeg vil sige hvis du har set ham få nogle af de ting som du ønskede han fik f.eks større appetit, nemmere ved samvær med andre, så tøv ikke man få ham rigtig kastreret.

 

Det med at det er et hormon havde jeg ikke lige tænkt på... Jeg har fået meget af det jeg gerne ville, og er med jeres indlæg blevet mere tryg ved at kastrere ham rigtigt... Han har det bedre, men han har nok ikke nær så meget energi som Sigga...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har brugt kemisk kastration et par gange..Og jeg syens ikke det virker så godt som rigti kastration..Blandt andet havde mine, ligesom din også pludselig ressourceforsvar både mht mad og mht mig.. hvilket de ikke har normaltvis...

 

Begge blev efterfølgende rigtig kastreret og der var overhovedet intet..

Jeg snakkede med dyrlægen om det og hun siger at dem kemiske jo er et hormon..hun anbefaler jo blandt andet også at jeg ikke lader dem være sammen med løbetidstæver..Det er set at en kemisk kastreret hanhund har gennemført en parring med efterfølgende hvalpe. Hvilket overhovedet ikke er optimalt da man jo slet ikke ved om de hvalpe får skader..

 

Jeg vil sige hvis du har set ham få nogle af de ting som du ønskede han fik f.eks større appetit, nemmere ved samvær med andre, så tøv ikke man få ham rigtig kastreret.

 

Nu har jeg kun erfaring fra en kemisk kastration, med udover at vi ikke så nogen effekt overhovedet er alt du beskriver også hvad jeg har fået at vide.

 

(Vi overvejede at få Dexter kemisk kastreret i forbindelse med Pennys første løbetid, og dyrlægen sagde direkte at det ikke vil ændre på noget, da der ikke var nogen garantier og vi derfor stadig ville skulle holde dem hver for sig alligevel)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville kastrere ham! At han ikke kommer til at være en særligt venligstillet hund overfor fremmede er nu engang et faktum - det bliver næppe nogensinde anderledes. Ressourceforsvaret kan klares med at undgå at sætte ham i situationer hvor det er nødvendigt. Der er jo ikke noget unaturligt i at have ressourceforsvar overfor andre hunde - eller noget forkert i det ret beset. Så længe det ikke er så voldsomt så han vogter hele rum osv. Så tror jeg godt jeg ville kunne leve med det....

 

Du lever jo allerede en dagligdag, hvor du er tvunget til at være lidt obs på dine omgivelser fordi du har en skarp hund - den kender jeg jo selv alt til ;-) Og ville det her ændre særligt meget? I forhold til hvad det ville give dig træningsmæssigt? Du må jo veje tingene op imod hinanden - for nej, vi lever ikke vores liv på træningspladsen, men for mange af os, så er det noget af det allervigtigste i omgangen med vores hunde...

 

Du har ret, og du har jo om nogen set ham før og efter den kemiske på træningsbanen, og der er sket en stor forskel til det bedre.. Og det er jo det jeg gerne vil med ham - træne. Han ender nok sine dage som kastrat.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst 1stkholm
Jeg har brugt kemisk kastration et par gange..Og jeg syens ikke det virker så godt som rigti kastration..Blandt andet havde mine, ligesom din også pludselig ressourceforsvar både mht mad og mht mig.. hvilket de ikke har normaltvis...

 

Begge blev efterfølgende rigtig kastreret og der var overhovedet intet..

Jeg snakkede med dyrlægen om det og hun siger at dem kemiske jo er et hormon..hun anbefaler jo blandt andet også at jeg ikke lader dem være sammen med løbetidstæver..Det er set at en kemisk kastreret hanhund har gennemført en parring med efterfølgende hvalpe. Hvilket overhovedet ikke er optimalt da man jo slet ikke ved om de hvalpe får skader..

 

Jeg vil sige hvis du har set ham få nogle af de ting som du ønskede han fik f.eks større appetit, nemmere ved samvær med andre, så tøv ikke man få ham rigtig kastreret.

 

Mulige hvalpe får ikke skader så vidt jeg ved.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat
Mulige hvalpe får ikke skader så vidt jeg ved.
Har du noget forskning eller noget? Min dyrlæge havde ikke hørt om noget hvertfald, og er ret sikker på hun gerne ville høre om det
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes også du skal kastrere. Det giver ham ro, og du får en mere koncentreret hund til træning, som du har ønsket helt fraa du fik ham

 

Og mht. ressourceforsvar, jamen så er det bare så vidt muligt at bringe Pajkoi de situationer, hvor det vil komme til udtryk, så ingen fodersøg med andre hunde.

 

Da jeg passede ham, ved jeg ikke lige hvad der skete med opvaskermaskinen, andet end at de begge har stået og gloet på mig. Jeg stod med ryggen til og hældte afspændingsmiddel på den. Du fortalte senere at han går temmelig meget op i opvaskermaskiner, i tilfælde af at der er noget snask på servicet, så det var nok det han troede ogvile forsvare. Men jeg tænker ikke det er noget problem, når han er alene? Så må du undgå at have ham i køkkenet med andre hunde.

 

Og sofaen, ja der sad jeg og så TV, da Pajko pludselig kom og hoppede op i sofaen ved siden af mig. Jeg plejer ikke at have mine dyr i møblerne, men kan godt give licens til mindre rene gæstehunde, hvis de er vant til det hjemmefra. To sekunder sad han der, og jeg nåede lige at tænke at det måtte han da godt, da Gracie kom hen til os, og så farede han ellers lige i hovedet på hende. Helt impulsivt tog jeg ham i nakken og smed ham ned på gulvet. Så opførte han sig som om intet var hændt og gik hen i sit bur og sov. Måske han havde taget den noget prompte irettesættelse til sig??

 

Begge hans udfald mod hende lød ret voldsomme og højrøstede, men jeg er ikke sikker på at han sådan rigtig ville gøre hende fortræd, blot markere?

 

Efterfølgende kom han flere gange hen til sofaen for at blive kælet for, uden at han prøvede at hoppe op. De gange bad jeg så Gracie om at gå i sin kurv imens, og så var der ingen problemer.

 

Så jeg vil mene at du i de fleste tilfælde kan skåne ham, for situationer, hvor han reagerer med ressourceforsvar, eller irettesætte ham, hvis uheldet er ude. Mange af de samme forbehold omkring andre hunde, ville du alligevel skulle tage, hvis du lader ham forblive intakt (blot af andre årsager selvfølgelig), tillige med at fordelene omkring koncentration ved træning måske også forsvinder igen.

 

Jeg kan faktisk kun se gode fordele ved at han kommer af med den løgpose.:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke nogen holdning til om du skal kastrere eller ej, ligesom jeg heller ikke har en holdning til om du skal købe en Lottokupon i forsøg på at vinde millionen ;-)

 

Men, med den øgede madglæde kan der naturligvis komme ressourceforsvar og dette vil du muligvis kunne træne dig ud af, hvis du vil. Dette tales der som regel ikke om, kun at man skal undgå situationerne.

Aktivt ressourceforsvar er et opdragelsesspørgsmål, som så meget andet vi ikke vil have vore hunde gør :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

En lille tanke angående ressourceforsvar - er han meget sulten pga den kemiske? Kan det være det der tricker det, evt sammen med at han er træt af indtryk?

 

Du kan måske prøve at give ham grøntsager i maden, det tager han ikke på af men han føler sig sikkert mere mæt.

 

Ja, han er meget mere sulten end tidligere og derfor er jeg begyndt at give ham royal canin satiety, som skulle give øget mætheds fornemmelse - og jeg synes faktisk det virker. Vi prøvede med grønsager, men han bad om mad hele tiden. Det gør han ikke længere...

 

Jeg synes også du skal kastrere. Det giver ham ro, og du får en mere koncentreret hund til træning, som du har ønsket helt fraa du fik ham

 

Og mht. ressourceforsvar, jamen så er det bare så vidt muligt at bringe Pajkoi de situationer, hvor det vil komme til udtryk, så ingen fodersøg med andre hunde.

 

Da jeg passede ham, ved jeg ikke lige hvad der skete med opvaskermaskinen, andet end at de begge har stået og gloet på mig. Jeg stod med ryggen til og hældte afspændingsmiddel på den. Du fortalte senere at han går temmelig meget op i opvaskermaskiner, i tilfælde af at der er noget snask på servicet, så det var nok det han troede ogvile forsvare. Men jeg tænker ikke det er noget problem, når han er alene? Så må du undgå at have ham i køkkenet med andre hunde.

 

Og sofaen, ja der sad jeg og så TV, da Pajko pludselig kom og hoppede op i sofaen ved siden af mig. Jeg plejer ikke at have mine dyr i møblerne, men kan godt give licens til mindre rene gæstehunde, hvis de er vant til det hjemmefra. To sekunder sad han der, og jeg nåede lige at tænke at det måtte han da godt, da Gracie kom hen til os, og så farede han ellers lige i hovedet på hende. Helt impulsivt tog jeg ham i nakken og smed ham ned på gulvet. Så opførte han sig som om intet var hændt og gik hen i sit bur og sov. Måske han havde taget den noget prompte irettesættelse til sig??

 

Begge hans udfald mod hende lød ret voldsomme og højrøstede, men jeg er ikke sikker på at han sådan rigtig ville gøre hende fortræd, blot markere?

 

Efterfølgende kom han flere gange hen til sofaen for at blive kælet for, uden at han prøvede at hoppe op. De gange bad jeg så Gracie om at gå i sin kurv imens, og så var der ingen problemer.

 

Så jeg vil mene at du i de fleste tilfælde kan skåne ham, for situationer, hvor han reagerer med ressourceforsvar, eller irettesætte ham, hvis uheldet er ude. Mange af de samme forbehold omkring andre hunde, ville du alligevel skulle tage, hvis du lader ham forblive intakt (blot af andre årsager selvfølgelig), tillige med at fordelene omkring koncentration ved træning måske også forsvinder igen.

 

Jeg kan faktisk kun se gode fordele ved at han kommer af med den løgpose.:-)

 

Jeg håber ikke, at han vil gøre hende fortræd, men jeg synes hans udfald er meget voldsomme :vedikke: Sådan lydmæssigt... Måske han ikke kan sige det pænt?

 

Jeg har ikke nogen holdning til om du skal kastrere eller ej, ligesom jeg heller ikke har en holdning til om du skal købe en Lottokupon i forsøg på at vinde millionen ;-)

 

Men, med den øgede madglæde kan der naturligvis komme ressourceforsvar og dette vil du muligvis kunne træne dig ud af, hvis du vil. Dette tales der som regel ikke om, kun at man skal undgå situationerne.

Aktivt ressourceforsvar er et opdragelsesspørgsmål, som så meget andet vi ikke vil have vore hunde gør :-)

 

Nogen guldkorn du vil dele? For jeg vil simpelthen ikke have han gør det...

 

Min erfaring med kemisk kastration er jo så utrolig dårlig. Det eneste vi fik ud af det var øget agression og øget nervøsitet.

Kender flere der har haft den oplevelse med kemisk kastration, men som efterfølgende har kastreret og fået et helt andet og meget bedre resultat.

 

Fedt :5up: Nu må den kemiske bare gerne stoppe med at virke, så han kan blive rigtig kastreret... Hvornår ved man at den er stoppet med at virke? For man må vil ikke kastrere, mens staven virker :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat
Ja, han er meget mere sulten end tidligere og derfor er jeg begyndt at give ham royal canin satiety, som skulle give øget mætheds fornemmelse - og jeg synes faktisk det virker. Vi prøvede med grønsager, men han bad om mad hele tiden. Det gør han ikke længere...

 

 

 

Jeg håber ikke, at han vil gøre hende fortræd, men jeg synes hans udfald er meget voldsomme :vedikke: Sådan lydmæssigt... Måske han ikke kan sige det pænt?

 

 

 

Nogen guldkorn du vil dele? For jeg vil simpelthen ikke have han gør det...

 

 

 

Fedt :5up: Nu må den kemiske bare gerne stoppe med at virke, så han kan blive rigtig kastreret... Hvornår ved man at den er stoppet med at virke? For man må vil ikke kastrere, mens staven virker :hmm:

HAns kugler begynder at vokse igen..

Det sidste jeg hørte var at man godt kan kastrere mens den kemiske stadig virker

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat

Forøvrigt ko mjeg til at tænke på (ved godt det ikke har noget med dig at gøre) men kemisk kastration betragtes fremover i DKK som doping... og en KK hanhund må ikke bruges til avl(når den er klinget af)..

MAn kan få lavet frivilligt avlsforbud på sin hund hvis man f.eks dyrker konkurrence sport..Avlsforbudet kan ikke ophæves igen

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat
Med samme resultat, som hvis den ikke virker længere?
Det vil jeg da tro..de fjerner jo kuglerne og så tetosteron jo selv..Nu får han hormon som modvirker tetosteron..Er den ikke ved at være færdig? hvor længe har han haft den?
Link til indlæg
Del på andre sites

Det vil jeg da tro..de fjerner jo kuglerne og så tetosteron jo selv..Nu får han hormon som modvirker tetosteron..Er den ikke ved at være færdig? hvor længe har han haft den?

 

Han fik sat den ind i september... men det vil passe bedre at få ham kastreret nu, inden jeg skal på højskole, så jeg kan være hos ham...

Link til indlæg
Del på andre sites

Nogen guldkorn du vil dele? For jeg vil simpelthen ikke have han gør det...

 

Generel god lydhørhed/lydighed i respekt for dig og de grænser du udstikker, og så træning at situationerne uden stærk motivation for forsvar og gradvist øgning af motivationen, altså provokationen.

 

Eventuelt fjerne ham straks han viser tendens til forsvar så han finder ud af at han slet ikke får noget, hvis han begynder på forsvaret. Ved ro/afslapning i situationen får han ekstra godbidder.

 

I træningssituationerne skal han være godt mæt, så der ikke er decideret sult som motivator.

Hvis sult er en motivator kan det hjælpe, udover foder, at give ham en druesukkertablet ca 20 minutter før træning, det tager en del af sulten.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...

Nå, jeg brug for alvor hjælp til det her ressourceforsvar. Vi har været på tur med Karina og Gracie, og indenfor de første 15-20min havde han lavet udfald mod Gracie tre gange :megaked:

 

En gang stod han mellem Karinas ben og ville ikke have at Gracie kom i nærheden. Anden gang stod han med hovedet i et musehul, og Gracie snuste forsigtigt, og Pajko lavede et kraftigt udfald. Jeg blev MEGET vred og råbte højt (måske en fejl...?) og fik ham stoppet. Hundene gik hver til sidst og ignorerede hinanden. Og sidste gang skulle jeg til at give ham et stykke pølse, og fik ikke andet end en lukket pose op ad lommen før han lavede voldsomt udfald igen. Jeg blev igen vred og fik dem skilt ad. De fik hver en guffer med STOR mellemrum mellem dem.

 

Resten af tureen sad mit hjerte i halsen og hver gang han kom i nærheden af Gracie blev jeg forskrækket - det samme gjorde Karina. Han lavede ikke flere udfald, men fik også nej til at jeg troede han kunne se som en ressource; pinde, musejagt, guffer, o.lign. Gracie var ikke voldsomt mærket, men hun undgik ham resten af turen og ville ikke lege, da han forsøgte at lægge op til det (på Pajko måden, ved at løbe frem og tilbage, i håb om at hun ville løbe efter ham - han går aldrig i play-bow eller lign. som han måske burde).

 

I dag havde jeg forsøgt at give han en god portion gulerødder og lidt tomat inden vi tog afsted, så han ikke skulle være så sulten. Dog uden den store effekt, som I kan se :cry:

 

Jeg er rimelig lost på, hvad jeg skal gøre. Skal jeg skælde ud eller? Og kan det være den kemiske kastration som er ved at aftage, og derved give hormonforstyrrelser? Vi har en løbetidstæve i kvarteret, som går og drypper, der hvor vi normalt går tur, og han snuser, og snuser og snuser efter hende. Det kan vel ikke passe der slet ingen løbetidstæver har været de sidste 5 måneder.... Og hans hørelse er blevet dårligere - kommer ikke ved indkald på første kald, men måske på 3-4 kald.

Link til indlæg
Del på andre sites

ØV! en træls situation! håber nogen kan komme med gode råd!

har samme problem med Nissan. han har ressourceforsvar overfor mad og mig.. dybt frustrerende at man ikke kan få lov at tale med andre hunde.

udelukkelsesmetoden virker for os, men det er bare heller ikke holdbart.. eller jo... men ville gerne have haft det anderledes.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...