Rigtig kastration eller ej?

[Gæst S'eren]

Mega træls situation. Føler mig som verdens dårligste hundeejer, som har ødelagt en ellers okay hund Har Nissan altid haft ressourceforsvar?

 

Ja. det var rigtig slemt da vi fik ham.

der måtte vi ikke komme i nærheden af hans mad. men med tryghed og udelukkelse virkede det.

før kunne han heller ikke enes med andre hunde omkring pinde. men efter kastrationen har det virkelig hjulpet! han kan nu lege trækkelege uden at køre helt op.

Er de ved at blive uvenner trækker han sig bare og lader pinden være. det er fantastisk! virkelig stor fremgang!

Så håber også han får lært at jeg omgås andre hunde.. men selv hans bedste veninde som han har leget med ofte i laang tid, må jeg ikke snakke med.

[Ida_Asta]

Ja. det var rigtig slemt da vi fik ham.

der måtte vi ikke komme i nærheden af hans mad. men med tryghed og udelukkelse virkede det.

før kunne han heller ikke enes med andre hunde omkring pinde. men efter kastrationen har det virkelig hjulpet! han kan nu lege trækkelege uden at køre helt op.

Er de ved at blive uvenner trækker han sig bare og lader pinden være. det er fantastisk! virkelig stor fremgang!

Så håber også han får lært at jeg omgås andre hunde.. men selv hans bedste veninde som han har leget med ofte i laang tid' date=' må jeg ikke snakke med.[/quote']

 

Fedt, at der er fremgang. Pajko har aldrig haft noget som lignede ressourceforsvar som hvalp, men efter han er blevet kemisk kastreret er det kommet... og det bliver værre og værre, men om det er fordi staven ikke virker længere, ved jeg ikke

[Amocca]

Det kan jo også tænkes, at han med alderen bare bliver mere og mere skarp? og at det som sådan ikke har noget med den kemiske at gøre? eller at han evt. er mere sulten pga. den kemiske og derfor vil have alt mad for sig selv?

 

Karla - som er intakt - bliver skarpere og skarpere med alderen. Hun har så kun ressourceforsvar overfor bolde og så fremmede hunde. Johna må fx gerne tage hendes bold uden at hun flejner... Johna har aldrig vist skyggen af ressourceforsvar, før for 2 dage siden, hvor hun synes at hun skulle fortælle Karla at noget var hendes. Hun nærmer sig nu de 2 år og har lige været i løb

[Bagge]

Altså jeg aner intet om kastration og heller ikke meget om opdragelse, jeg er selv meget i tvivl om hvad min reaktion bør være når Molly laver udfald, men du får lige en :ae: og så kan jeg kort fortælle hvad vi gør (ved selvfølgelig ikke om det er rigtigt og vil egentlig gerne selv ha nogle flere redskaber så lurer lige med i din tråd):

Molly er ikke god til fremmede hunde, men hun har nogle venner hun sagtens kan med. Det dur dog ikke længere med mad mellem venner, men det sys jeg egentlig ikke er et problem, så dropper vi jo bare det. Derudover gør hun også, som det lyder til Pajko er begyndt på, det at hun vil forsvare mig eller hunde-vennernes mødre. Det kan være hvis jeg vil nusse en af dem, hvis vi sidder hjemme ved min veninde og Molly ligger ved en af os i sofaen og venindens hund så kommer i nærheden så gør hun også udfald. Aner ikke hvad jeg skal gøre, men nu fjerner vi "bare" de situationer, dvs hvis jeg sidder med Molly så sørger vi for venindens hund kun kommer til veninden og omvendt.

 

Tænker at det også kan være en start for dig? At sørge for I slet ikke kommer i de situationer, dvs hvis Pajko graver skal andre ikke ha lov at komme i nærheden osv

[Gæst S'eren]

Fedt, at der er fremgang. Pajko har aldrig haft noget som lignede ressourceforsvar som hvalp, men efter han er blevet kemisk kastreret er det kommet... og det bliver værre og værre, men om det er fordi staven ikke virker længere, ved jeg ikke

 

øv situation! men altså? de siger jo at ændret adfærd ved den kemiske aldrig er den samme som ved rigtig?

[Gæst Chili Con Caia]

Ida jeg sender dig 1000 varme tanker. Jeg har vist ingen gode råd, for har ikke selv oplevet det med mine. Jeg er dog meget obs på ikke at give mine hunde godbidder i nærheden af fremmede hunde når de er fri... Vil ikke have at de pludselig føler at de skal beskytte maden hvis en fremmede står helt tæt på.. Nu ved jeg godt at det ikke er tilfældet hos dig.. Dine episoder er med hunde han kender.. Det var bare lige mht. Godbidder og andre hunde i det hele taget.. Håber du er nogenlunde okay!

[Amocca]

nå ja, og jeg er iøvrigt drønende upædagogisk og flejner skråt på Karla når hun laver udfald.... det er da heldigvis relativt sjældent det sker, fordi jeg som oftest sørger for ikke at komme i situationer hvor det kan forekomme....

[Ida_Asta]

Det kan jo også tænkes, at han med alderen bare bliver mere og mere skarp? og at det som sådan ikke har noget med den kemiske at gøre? eller at han evt. er mere sulten pga. den kemiske og derfor vil have alt mad for sig selv?

 

Karla - som er intakt - bliver skarpere og skarpere med alderen. Hun har så kun ressourceforsvar overfor bolde og så fremmede hunde. Johna må fx gerne tage hendes bold uden at hun flejner... Johna har aldrig vist skyggen af ressourceforsvar, før for 2 dage siden, hvor hun synes at hun skulle fortælle Karla at noget var hendes. Hun nærmer sig nu de 2 år og har lige været i løb

 

Ja, det kan sagtens være han bare bliver mere og mere skrap, men er der intet man kan gøre ved det? Jeg bliver jo mere og mere utryg ved at have han med på ture med hundevenner. Jeg kan ikke læse han, og han laver umiddelbart ikke små tegn, så jeg kan stoppe han inden, ingen knurrende først, det er direkte til angreb... Han er helt sikkert mere sulten, men jeg kan ikke fodre ham mere - han bliver tyk - og han får masser af grønsager oveni hans foder...

 

I dag var det jo ikke kun mad - det var også Karina og musehuller, og ca. også pinde hvis Gracie kom i nærheden.

 

Altså jeg aner intet om kastration og heller ikke meget om opdragelse, jeg er selv meget i tvivl om hvad min reaktion bør være når Molly laver udfald, men du får lige en :ae: og så kan jeg kort fortælle hvad vi gør (ved selvfølgelig ikke om det er rigtigt og vil egentlig gerne selv ha nogle flere redskaber så lurer lige med i din tråd):

Molly er ikke god til fremmede hunde, men hun har nogle venner hun sagtens kan med. Det dur dog ikke længere med mad mellem venner, men det sys jeg egentlig ikke er et problem, så dropper vi jo bare det. Derudover gør hun også, som det lyder til Pajko er begyndt på, det at hun vil forsvare mig eller hunde-vennernes mødre. Det kan være hvis jeg vil nusse en af dem, hvis vi sidder hjemme ved min veninde og Molly ligger ved en af os i sofaen og venindens hund så kommer i nærheden så gør hun også udfald. Aner ikke hvad jeg skal gøre, men nu fjerner vi "bare" de situationer, dvs hvis jeg sidder med Molly så sørger vi for venindens hund kun kommer til veninden og omvendt.

 

Tænker at det også kan være en start for dig? At sørge for I slet ikke kommer i de situationer, dvs hvis Pajko graver skal andre ikke ha lov at komme i nærheden osv

 

Jeg forsøger ikke at sætte ham i situationer, hvor han føler det er nødvendigt at forsvare, men musehuller og Karina har jeg ikke oplevet før... Og jeg satte ham i bilen før jeg snakkede Gracie.

 

øv situation! men altså? de siger jo at ændret adfærd ved den kemiske aldrig er den samme som ved rigtig?

 

Ja, det siger de jo, men man kan vel aldrig være sikker... Vi skal til dyrlægen på mandag, så må snakke med ham om det...

[Ida_Asta]

nå ja, og jeg er iøvrigt drønende upædagogisk og flejner skråt på Karla når hun laver udfald.... det er da heldigvis relativt sjældent det sker, fordi jeg som oftest sørger for ikke at komme i situationer hvor det kan forekomme....

 

Det gør jeg også. For det vil jeg fandme ikke acceptere, men ved ikke om der er en bedre måde, at gøre det på..?

[Amocca]

Aner det ikke Hos mig virker det. Hvis hun starter med et udfald på en tur med en fremmed hund (eller en kendt for den sags skyld), så får vi os lige en alvorssnak og så har vi praktisk talt aldrig problemer resten af turen Der er selvfølgelig en magisk grænse, for hun må gerne sige fra, hvis de fx bliver ved med at snuse hende i røven eller lign... men hun må ikke gå bananas over ingenting

[Ida_Asta]

Pajko må også gerne sige fra, når Sigga bliver ved med at ville lege... og han har sagt pænt fra eller gået, men jeg vil ikke have han går bananas over musehuller... Hvis bare han ville knurre først, men det gør han ikke en gang, det er direkte til udfald..

[Lykkeliv]

Er "den slags" ikke en rimelig hyppig adfærd bland kemisk kastrerede hanhunde?

[Ida_Asta]

Er "den slags" ikke en rimelig hyppig adfærd bland kemisk kastrerede hanhunde?

 

Aner det ikke?

[KarinaO]

Øv! Jeg er virkelig ked af det på dine vegne Ida. :kys:

 

Det blev jo slet ikke så god en gåtur som forventet, når Pajko lige starter ud med indtil flere udfald ud af den blå luft.

Der er ikke noget at sige til at du er frustreret. Det blev jeg også, da jeg kunne mærke hvor ked af det du blev, og jeg bare ikke kunne sige noget fornuftigt eller trøstende.

Men vi fik da analyseret hans adfærd fra ende til anden, og selvom vi ikke kom frem til noget endegyldigt, så er min bedste forklaring stadig at det er ubalance i hormonsystemet, fordi den kemiske kasteration er ved at dampe af, også selvom det ikke er en adfærd han tidligere har udvist. Men jeg er meget spændt på hvad dyrlægen siger, og håber det kan bringe dig nærmere en afklaring omkring Pajkos fremtid.

[Gæst Miss_menelli]

Ida, hvor mange gange har du oplevet det ud over med Gracie?

 

Tænker bare, at der jo intet - Virkelig INTET var med Kaia for bare en uges tid siden.

De kunne stå og æde samme pølsestykke af hånden på mig.

Kaia kunne da også næsten sidde på skødet af dig, mens Pajko var der.

 

Så jeg tænker lidt, at Pajko og Gracie måske ikke helt er så gode venner som det umiddelbart har set ud til, men at de mere har tolereret hinanden?

Og at det måske bare er blevet for meget for Pajko med tiden og hans lunte bliver kortere og kortere?

Evt. ifbm. den kemiske kastration der laver lidt rav i hormonerne og gør lunten kortere?

 

Det kan selvfølgelig også bare være Pajko knuselsker Kaia så meget, at hun får lov til alt.

Men synes bare ikke ressourceforsvar plejer at være så selektivt - Det er nok nærmere kemien mellem hundene der udløser det.

Ellers tror jeg helt ærligt ikke, at Kaia og Pajko kunne stå og gnaske i samme stykke lille bitte pølse (som han godt nok anså som værende absolut lækker) og jeg tror vi ville have set bare lidt optræk til ballade mellem dem, hvis det kun var alm. ressource forsvar.

 

Det undre mig i hvertfald at vi ikke så skyggen af ressource forsvar i nogen form for bare en uge siden, med en hund han ikke har set i meget, meget lang tid!

[KimC]

Hvis den kemiske kastration er med Suprelorin er mange af bivirkningerne kommet for at blive. Når hunden er på vej ud af behandlingen kommer der igen et teststeronpeak, hvilket fabrikanten heller ikke informerer om. Jeg har haft meget dårlig erfaring med det produkt, og oplevet at Virbac fejer den slags ind under gulvtæppet. De har en "brandslukker" der ringer til utilfredse kunder og lover dem alt muligt, i min sag bl.a. en indberetning til lægemiddelstyrelsen på bivirkningerne. Jeg kontaktede Lægemiddelstyrelsen for at få aktindsigt. Aktindsigt i hvad? Der findes ingen sag!

Man kan sige at ved en rigtig kastration er der ingen vej tilbage. Det er der måske ved den rigtige, men man kommer aldrig tilbage til samme sted. Man har en hund der er varigt ændret i sin adfærd. Det kan man jo så begynde at træne ud, men hvis man ikke var i stand til at træne det oprindelige problem, men i stedet griber til den nemme løsning, dyrlægens førstevalg i adfærdssager, giver jeg det ikke store chancer.

[Gæst Spilop]

Om det er en kemiske eller det er alder ved jeg ikke, men med hensyn til forsvar af alle slags, så "kender" jeg først mine hunde når de er mellem 2-3 år, der er de først færdige.

Jeg har 3 gange bruge med. kast. og har ikke oplevet problemer med det, men hvilken type min dyrlæge bruger ved jeg ikke, og hvis hormonerne fare op og ned kunne man sagtens forestille sig nogle bivirkninger.

 

Og hvis det er kommet på en uge, så ville jeg da lige få ham tjekket i ryg etc.

[cs-dumle]

Er "den slags" ikke en rimelig hyppig adfærd bland kemisk kastrerede hanhunde?

 

For Dumle var det (og har heldigvis aftaget efter den kemiske er aftaget) og en jeg kender der har fået sin hund kemisk kastereret var det det samme ved. Altid lige når den var ved at aftage (eller det troede vi). Så kom "pludselig hidsig" og efter det en ordentlig dosis "nu ændrer pelsen sig big time" der hvor den kemiske egentlig skulle være på vej væk, men det tog lige en 3mdr ekstra.

[KarinaO]

Ida, hvor mange gange har du oplevet det ud over med Gracie?

 

Tænker bare, at der jo intet - Virkelig INTET var med Kaia for bare en uges tid siden.

De kunne stå og æde samme pølsestykke af hånden på mig.

Kaia kunne da også næsten sidde på skødet af dig, mens Pajko var der.

 

Så jeg tænker lidt, at Pajko og Gracie måske ikke helt er så gode venner som det umiddelbart har set ud til, men at de mere har tolereret hinanden?

Og at det måske bare er blevet for meget for Pajko med tiden og hans lunte bliver kortere og kortere?

Evt. ifbm. den kemiske kastration der laver lidt rav i hormonerne og gør lunten kortere?

 

Det kan selvfølgelig også bare være Pajko knuselsker Kaia så meget, at hun får lov til alt.

Men synes bare ikke ressourceforsvar plejer at være så selektivt - Det er nok nærmere kemien mellem hundene der udløser det.

Ellers tror jeg helt ærligt ikke, at Kaia og Pajko kunne stå og gnaske i samme stykke lille bitte pølse (som han godt nok anså som værende absolut lækker) og jeg tror vi ville have set bare lidt optræk til ballade mellem dem, hvis det kun var alm. ressource forsvar.

 

Det undre mig i hvertfald at vi ikke så skyggen af ressource forsvar i nogen form for bare en uge siden, med en hund han ikke har set i meget, meget lang tid!

 

Der har ikke været nogen problemer mellem dem udover i går. De har fra første gåtur sammen kunnet sidde ved siden af hinanden hos enten mig eller Ide, vente på godbid og blive belønnet samtidig.

De eneste gange pajko har været lidt sur på Gracie, er hvis de har leget vild løbeleg, hvor Gracie er kommet til at løbe ind i ham. Der har vi naturligvis stoppet legen.

Gracie kan godt være lidt dominerende i mødet med nye hunde, hvilket kommer til udtryk i "scoreører", høj haleføring, og hvis det går vildt for sig, en pote på ryggen. Jeg kan ikke huske om hun har gjort det, første gang hun mødte Pajko, men det er noget jeg er opmærksom på, og jeg plejer at stoppe hende, hvis poten er på vej, eller jeg kan se den fremmede hund føler sig intimideret.

 

MEN, så er hun så stik modsat i adfærd, hvis andre hunde gøer af hende eller irettesætter hende, som tilfældet var med Pajko i går. Det var tydeligt hun forsøgte at vende siden til og dreje hovedet væk fra ham. Der er hun virkelig bare type der vender den anden kind til, og jeg kan ikke se hun skulle have provokeret ham ved sin måde at trække sig på. På resten af turen, undgik hun at opsøge ham, og de par gange, hvor han lagde op til løbeleg, ignorerede hun ham også.

De to af gangene han gjorde udfald, var da Gracie havde fokus på noget andet end Pajko, og derfor kom for tæt på ham. Det var da Pajko satte sig mellem mine ben, og så sprang i hovedet på Gracie, da hun kom hen til mig. Og så med pølsen (som de ellers godt har kunnet finde ud af)

 

Det samme sker med hunde der gøer, når vi passerer dem, og ejeren står og råber efter mig, om de må hilse. De hunde vil Gracie ikke hilse på, og går omhyggeligt i en bue uden om dem, imens hun kigger væk.

Så generelt synes jeg hun er meget god til at læse andre hunde, og vide hvornår det er bedst at trække sig, for at undgå konflikt.

 

Men derfor kan det jo alligevel godt være at Kaia bare er et større hit hos Pajko, og han bare tolererer hende bedre end Gracie, nøjagtig ligesom vi mennesker synes bedre om nogen end andre.

Eller måske spiller størrelsen ind? Gracie er i hvert fald mere forbeholden, når hun møder hunde der er de der 10-20 kg tungere end hende, eller større, især hvis de er sorte. og de skal bare så meget som tænke på at ville snuse hende bagi, førend hun blotter gebisset.

Så måske Kaia hitter mere hos Pajko, fordi de er mere jævnbyrdige i højde og drøjte?

[Ida_Asta]

Ida, hvor mange gange har du oplevet det ud over med Gracie?

 

Tænker bare, at der jo intet - Virkelig INTET var med Kaia for bare en uges tid siden.

De kunne stå og æde samme pølsestykke af hånden på mig.

Kaia kunne da også næsten sidde på skødet af dig, mens Pajko var der.

 

Så jeg tænker lidt, at Pajko og Gracie måske ikke helt er så gode venner som det umiddelbart har set ud til, men at de mere har tolereret hinanden?

Og at det måske bare er blevet for meget for Pajko med tiden og hans lunte bliver kortere og kortere?

Evt. ifbm. den kemiske kastration der laver lidt rav i hormonerne og gør lunten kortere?

 

Det kan selvfølgelig også bare være Pajko knuselsker Kaia så meget, at hun får lov til alt.

Men synes bare ikke ressourceforsvar plejer at være så selektivt - Det er nok nærmere kemien mellem hundene der udløser det.

Ellers tror jeg helt ærligt ikke, at Kaia og Pajko kunne stå og gnaske i samme stykke lille bitte pølse (som han godt nok anså som værende absolut lækker) og jeg tror vi ville have set bare lidt optræk til ballade mellem dem, hvis det kun var alm. ressource forsvar.

 

Det undre mig i hvertfald at vi ikke så skyggen af ressource forsvar i nogen form for bare en uge siden, med en hund han ikke har set i meget, meget lang tid!

 

Måske er det ikke så gode venner. Jeg ved det ikke. Han hygger sig meget med Sigga, men bliver sur, når hun bliver ved med at ville lege - og så i deres fodersøg. Der tændte han helt af, meget mere end i dag. Det er ligesom om hans "angreb" bliver mindre og mindre i varighed, men det gør dem ikke mindre frusterende.

 

Jeg ved slet ikke hvad det handler om. Det kan godt være det er Gracie han i virkeligheden ikke er så vild med - han gjorde det jo også da Karina passede ham

 

Hvis den kemiske kastration er med Suprelorin er mange af bivirkningerne kommet for at blive. Når hunden er på vej ud af behandlingen kommer der igen et teststeronpeak, hvilket fabrikanten heller ikke informerer om. Jeg har haft meget dårlig erfaring med det produkt, og oplevet at Virbac fejer den slags ind under gulvtæppet. De har en "brandslukker" der ringer til utilfredse kunder og lover dem alt muligt, i min sag bl.a. en indberetning til lægemiddelstyrelsen på bivirkningerne. Jeg kontaktede Lægemiddelstyrelsen for at få aktindsigt. Aktindsigt i hvad? Der findes ingen sag!

Man kan sige at ved en rigtig kastration er der ingen vej tilbage. Det er der måske ved den rigtige, men man kommer aldrig tilbage til samme sted. Man har en hund der er varigt ændret i sin adfærd. Det kan man jo så begynde at træne ud, men hvis man ikke var i stand til at træne det oprindelige problem, men i stedet griber til den nemme løsning, dyrlægens førstevalg i adfærdssager, giver jeg det ikke store chancer.

 

Han fik staven sat ind fordi dyrlægen ikke ville kastrerer ham rigtig, fordi hun var bange for at han ville angstbide mennesker. Jeg ville gerne se om det ville have en effekt på hans fokus på løbetidstæver. Det har det og han er blevet en super hund at træne med, minus dette som først er kommet den sidste månedstid - på andre end Gracie.

 

Om det er en kemiske eller det er alder ved jeg ikke, men med hensyn til forsvar af alle slags, så "kender" jeg først mine hunde når de er mellem 2-3 år, der er de først færdige.

Jeg har 3 gange bruge med. kast. og har ikke oplevet problemer med det, men hvilken type min dyrlæge bruger ved jeg ikke, og hvis hormonerne fare op og ned kunne man sagtens forestille sig nogle bivirkninger.

 

Og hvis det er kommet på en uge, så ville jeg da lige få ham tjekket i ryg etc.

 

Han blev tjekket igennem og fundet tiptop for 2 uger siden af Magtor. Det var absolut intet at finde... Men det kan jo også bare være det er sådan han er. Han er lidt over 3 år nu...

 

For Dumle var det (og har heldigvis aftaget efter den kemiske er aftaget) og en jeg kender der har fået sin hund kemisk kastereret var det det samme ved. Altid lige når den var ved at aftage (eller det troede vi). Så kom "pludselig hidsig" og efter det en ordentlig dosis "nu ændrer pelsen sig big time" der hvor den kemiske egentlig skulle være på vej væk, men det tog lige en 3mdr ekstra.

 

Hmm, så måske er den kemiske slet ikke på vej ud af kroppen?

 

 

Jeg ved ikke om det er fordi, Pajko ikke kan lide Gracie. De har jo mødt hinanden en gang da han var mindre, og som jeg husker det, blev han irettesat af Gracie, da han legede med Duffy. Men nu er der jo intet af den slags?

[luckyluna]

Jeg vil rigtig gerne komme med et langt svar, men det må blive senere, da jeg er på vej ud.

 

Men lige den med om hvorfor Han måske reagerer mere på gracie nu, kan jo simpelthen bare have med deres konflikt historie at gøre..

 

Altså der var lidt problemer da Han blev passet og det kan hundene jo sagtens tage med videre til næste møde og så Skal der mindre til før der kommer en konflikt.

 

Og så ser jeg ikke Det pajko gør som rigtigt ressource forsvar..det er mere selvbeskyttelse Han har gang i pga utryghed.

At der så kan være mad indvoldveret en gang i mellem, kan lige så meget være fordi Han er bange for at det bliver et problem.

 

Jeg bedømmer dette på udtrykket i hans øjne og jeg skal nok uddybe senere:)

[Petrine]

Man har en hund der er varigt ændret i sin adfærd. Det kan man jo så begynde at træne ud, men hvis man ikke var i stand til at træne det oprindelige problem, men i stedet griber til den nemme løsning, dyrlægens førstevalg i adfærdssager, giver jeg det ikke store chancer.

 

Nu er alle mine kastreret og jeg er ovenud tilfreds, de blev ikke kastreret som nem løsning, men fordi jeg er fanatisk - vi har bare fået en kæmpe bonus, virkeligt bange / nervøse / stressede Fønix fik det meget bedre, Zamzam har også fået det bedre (eftersom han ikke ligefrem havde noget problem, er det svært at sætte ord på, men han virker gladere, sover mindre, er mere 'hej, skal vi lege' hvor han før var 'ppppsssss, gå væk, jeg gider ikke nu' og så er han semirenlig nu, selvom jeg altid har troet det var en myte, at kastration skulle hjælpe på renligheden), Isak har endnu ikke vist nogle ændringer udover han er 50% renlig. Ikke en eneste negativ ting, kan jeg sætte fingeren på, ikke engang pelsen.

[luckyluna]

Jeg er dårlig til det der multiquote noget, så du må se om du kan hitte rede i mit svar ud i en lang køre:)

 

 

Jeg er ret sikker på at den kemiske har noget at sige omkring hans adfærd, men på den måde at den jo ikke er den hele grund til at han gør som han gør. Pajko er usikker på andre hunde, eller måske det er bedre at sige utryg. Før han fik den kemiske dækkede hans testosteron produktion over noget af det og gjorde ham meget dame glad. I den tilstand kunne han bedre takle sin utryghed for uanset hvad de dejlige damer gjorde, så var de dejlige alligevel. Helt normalt for en hanhund:)

Når testosteron produktionen nu er hæmmet, så er damerne ikke længere så altoverskyggende dejlige og hans omgang med dem hviler på relationen. Og er relationen og trygheden ikke god nok, så ligger den adfærd han viser jo lige for. Ikke fordi han ikke kan lide dem længere, men fordi nogle af de situationer han tidligere kunne klare "på hormonerne" nu skræmmer ham. Feks pludselig nærhed. Og en hund som Pajko, der er utryg siger kraftigere og mere pludseligt fra, end en hund der er tryg i situationen, altså tror at den kan klare det.

 

Grunden til at jeg siger at jeg ikke tror det "ren" er ressourceforsvar er fordi det ikke helt passer sammen.. Han har aldrig tidligere vogtet noget som helst og nu skulle han reagere med så kraftig vogten på alt lige fra personer, til liggepladser, til musehuller, til godbidder...og andre gange kan han fint dele godbidder. Dette tyder mere på at han er meget bange for en evt konflikt kan opstå, når den anden hund kommer pludeligt tæt på, feks i situationer hvor han tidligere selv har fået besked på at smutte, eller hvor han bliver overrasket/trængt. Og at han viser denne utryghed tydeligt i blikket (som du jo desværre ikke kan se selv) når han bliver i tvivl om det går med den anden hund tæt på. En vogtende hund er som regel ret selvsikker og øjnene bliver hårde. Pajkos pupiller bliver store (angst).

I hvertfald i det jeg har set og jeg har jo ikke set de situationer med Gracie fesk.

 

Og med udgangspunkt i at Pajko er utryg, så hjælper det jo nok næppe på sigt at skælde ham ud...Dermed ikke sagt at jeg ikke godt kan forstå dig! Og jeg kan selv reagere ligesådan hvis forskrækket, hvilket mysla også har mærket. Men det fører bare ikke til noget godt..Hunden får jo bare oveni en konflikt med os, den skal huske på til næste situation der ligner = endnu større utryghed. Og pajko har jo et eller andet sted brug for at du er den trygge figur der hjælper ham ud af de situationer, hvilket du jo faktisk ER ret god til! Så det er slet, slet ikke fordi du har fejlet og jeg læser jo at du gerne vil gøre det anderledes, lyt til din egen mavefornemmelse, den er som regel rigtig:) Det er dig der kender ham bedst!

 

Det jeg selv har gjort og gør (hvis jeg ikke overmandes af dumme følelser, som klart er dem der ødelægger al god hundetræning) er simpelthen bare stille og roligt at fjerne hunden. Stop ulykken, og lad hunden falde lidt ned. Når den skønnes at være faldet ned igen så gentages samme situation som udløste konflikten, men denne gang med kontrol så der ikke sker noget der ikke skal ske! Så feks fortsætte et fodersøg, men med stor afstand og hunde i snor og masser af ros for at klare noget der ligner problemet bedre næste gang.

 

Lad mig give et eksempel: Mysla og Taco har gennem tiden haft nogle konflikter. Feks var der engang hvor de røg i totterne på hinanden over en tom kageæske jeg hold i hånden!

De røg fra hinanden i hver sin strakte arm, da ingen af dem sådan lige stopper.. Så gik vi ejere lidt rundt og faldt ned (mest mysla, da hun kan skule ondt i lang tid) og så førte jeg dem sammen igen samme sted og gav guf på skift og masser af ros for at sidde pænt og vente på sin tur. Med snor på selvfølgelig og holdt så det ikke kunne ske igen. Ros og belønning for dæmpende signaler. Så kastede jeg lidt guffer længere væk til hver hund som de løb efter og så var de fine sammen igen. men en sådan konflikt ligger og lure. Så de næste gange vi var sammen skulle vi lige være lidt mere opmærksom på nærhed mellem dem omkring ressourcer, deriblandt omkring mig.

Kort sagt skal relationen og tilliden igen opbygges.

 

Hvis der er noget om det med et peak i den kemiskes effekt nu, så er der så meget desto mere grund til at vente med evt at kastrere rigtigt før han er sig selv igen! Og jeg TROR at en rigtig kastration vil virke anderledes end kemi. Ved en rigtig kastration produceres der stadig en smule testosteron i hjernen på hunden, så vidt jeg husker, hvor den kemiske jo må hæmme al optagelse. Men det kan dyrlægen måske bedre svare på?

 

Men ro på og tålmodighed og fokus på den gode relation - både mellem Jer og mellem de hunde han kender, ville være mit råd lige nu. Og så nyd alt det du kan træne med ham:)

 

Håber det var til at finde ud af, jeg vil hellere sådan noget face to face og svare helst ikke med mindre jeg spørges direkte, så nu ved du det;)

[KarinaO]

Virkelig gode overvejelser og rigtig godt formuleret Luckyluna.:5up:

[Ida_Asta]

Mange tak, LuckyLuna. Det lyder, som altid, rigtig fornuftigt og giver mange tanker til eftertiden. Jeg tænker om Pajko kan have godt af et kursus i TTouch og grundwork?